Partsinddragelsen i beskæftigelsespolitiske reformer under VK-regeringen: Kontinuitet eller forandring?

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningfagfællebedømt

Standard

Partsinddragelsen i beskæftigelsespolitiske reformer under VK-regeringen : Kontinuitet eller forandring? / Simonsen, Mikkel Mailand.

I: Tidsskrift for Arbejdsliv, Bind 10, Nr. 3, 2008, s. 39-56.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningfagfællebedømt

Harvard

Simonsen, MM 2008, 'Partsinddragelsen i beskæftigelsespolitiske reformer under VK-regeringen: Kontinuitet eller forandring?', Tidsskrift for Arbejdsliv, bind 10, nr. 3, s. 39-56.

APA

Simonsen, M. M. (2008). Partsinddragelsen i beskæftigelsespolitiske reformer under VK-regeringen: Kontinuitet eller forandring? Tidsskrift for Arbejdsliv, 10(3), 39-56.

Vancouver

Simonsen MM. Partsinddragelsen i beskæftigelsespolitiske reformer under VK-regeringen: Kontinuitet eller forandring? Tidsskrift for Arbejdsliv. 2008;10(3):39-56.

Author

Simonsen, Mikkel Mailand. / Partsinddragelsen i beskæftigelsespolitiske reformer under VK-regeringen : Kontinuitet eller forandring?. I: Tidsskrift for Arbejdsliv. 2008 ; Bind 10, Nr. 3. s. 39-56.

Bibtex

@article{34ba3c90f2d111ddbf70000ea68e967b,
title = "Partsinddragelsen i besk{\ae}ftigelsespolitiske reformer under VK-regeringen: Kontinuitet eller forandring?",
abstract = "I artiklen analyseres partsinddragelsen i Flere i arbejde og den besk{\ae}ftigelsespolitiske del af Strukturreformen. B{\aa}de den politisk-administrative og den korporatistiske arena har v{\ae}ret anvendt i beslutningsprocesserne, om end i varierende omfang. Parternes indflydelse er alt i alt ikke v{\ae}sentligt reduceret i forhold til situationen i 1990erne. Der er snarere tale om en forts{\ae}ttelse af en tendens hen imod svagere partsindflydelse i politikformuleringen, men fortsat st{\ae}rk p{\aa}virkning i dagsorden- og politikfasts{\ae}ttelsen. Besk{\ae}ftigelsesministeriet f{\o}lger i stigende grad en strategi, hvor indledende {\o}velser og analysearbejde forberedes af embedsm{\ae}nd i en relativ lukket proces, og parterne f{\o}rst bliver involveret (enkeltvis og overvejende uformelt) n{\aa}r ministeriet har sine prioriteringer vedr{\o}rende overordnede m{\aa}l og midler klarlagt. Indflydelse p{\aa} reformer er derfor ikke i samme omfang som tidligere noget parterne f{\aa}r, men noget de i stigende grad m{\aa} fors{\o}ge at tage.",
author = "Simonsen, {Mikkel Mailand}",
year = "2008",
language = "Dansk",
volume = "10",
pages = "39--56",
journal = "Tidsskrift for Arbejdsliv",
issn = "1399-1442",
publisher = "Werks Grafiske Hus",
number = "3",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Partsinddragelsen i beskæftigelsespolitiske reformer under VK-regeringen

T2 - Kontinuitet eller forandring?

AU - Simonsen, Mikkel Mailand

PY - 2008

Y1 - 2008

N2 - I artiklen analyseres partsinddragelsen i Flere i arbejde og den beskæftigelsespolitiske del af Strukturreformen. Både den politisk-administrative og den korporatistiske arena har været anvendt i beslutningsprocesserne, om end i varierende omfang. Parternes indflydelse er alt i alt ikke væsentligt reduceret i forhold til situationen i 1990erne. Der er snarere tale om en fortsættelse af en tendens hen imod svagere partsindflydelse i politikformuleringen, men fortsat stærk påvirkning i dagsorden- og politikfastsættelsen. Beskæftigelsesministeriet følger i stigende grad en strategi, hvor indledende øvelser og analysearbejde forberedes af embedsmænd i en relativ lukket proces, og parterne først bliver involveret (enkeltvis og overvejende uformelt) når ministeriet har sine prioriteringer vedrørende overordnede mål og midler klarlagt. Indflydelse på reformer er derfor ikke i samme omfang som tidligere noget parterne får, men noget de i stigende grad må forsøge at tage.

AB - I artiklen analyseres partsinddragelsen i Flere i arbejde og den beskæftigelsespolitiske del af Strukturreformen. Både den politisk-administrative og den korporatistiske arena har været anvendt i beslutningsprocesserne, om end i varierende omfang. Parternes indflydelse er alt i alt ikke væsentligt reduceret i forhold til situationen i 1990erne. Der er snarere tale om en fortsættelse af en tendens hen imod svagere partsindflydelse i politikformuleringen, men fortsat stærk påvirkning i dagsorden- og politikfastsættelsen. Beskæftigelsesministeriet følger i stigende grad en strategi, hvor indledende øvelser og analysearbejde forberedes af embedsmænd i en relativ lukket proces, og parterne først bliver involveret (enkeltvis og overvejende uformelt) når ministeriet har sine prioriteringer vedrørende overordnede mål og midler klarlagt. Indflydelse på reformer er derfor ikke i samme omfang som tidligere noget parterne får, men noget de i stigende grad må forsøge at tage.

UR - http://www.nyt-om-arbejdsliv.dk/images/pdf/2008/nr3/tfa3_2008_039-056.pdf

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 10

SP - 39

EP - 56

JO - Tidsskrift for Arbejdsliv

JF - Tidsskrift for Arbejdsliv

SN - 1399-1442

IS - 3

ER -

ID: 10148122