I artiklen analyseres partsinddragelsen i Flere i arbejde og den beskæftigelsespolitiske del af Strukturreformen. Både den politisk-administrative og den korporatistiske arena har været anvendt i beslutningsprocesserne, om end i varierende omfang. Parternes indflydelse er alt i alt ikke væsentligt reduceret i forhold til situationen i 1990erne. Der er snarere tale om en fortsættelse af en tendens hen imod svagere partsindflydelse i politikformuleringen, men fortsat stærk påvirkning i dagsorden- og politikfastsættelsen. Beskæftigelsesministeriet følger i stigende grad en strategi, hvor indledende øvelser og analysearbejde forberedes af embedsmænd i en relativ lukket proces, og parterne først bliver involveret (enkeltvis og overvejende uformelt) når ministeriet har sine prioriteringer vedrørende overordnede mål og midler klarlagt. Indflydelse på reformer er derfor ikke i samme omfang som tidligere noget parterne får, men noget de i stigende grad må forsøge at tage.