Atypisk beskæftigede og deres arbejdssituation
Trine P. Larsen, Anna Ilsøe og Jonas Hulgård Kristiansen har på opdrag af 3F og i samarbejde med Danmarks Statistik undersøgt, hvad der kendetegner de arbejdsvilkår som atypisk beskæftigede ofte arbejder under, deres relation til fagbevægelsen og de fagforeningsservices som den gruppe af beskæftigede efterlyser inden for 3F’s områder.
Hvad kendetegner arbejdsdagen for de atypiske beskæftigede, hvilke arbejdsvilkår arbejder de under, og hvordan kan den danske fagbevægelse hjælpe dem? Det er spørgsmål, der fylder stadigt mere i debatten i takt med udviklingen af nye måder at organisere arbejdet på.
Atypisk beskæftigede er en fælles betegnelse for den gruppe af beskæftigede, der ikke har en fast fuldtidsansættelse med 30+ ugentlige arbejdstimer. Det er en broget flok, der dækker over de mest udbredte og velbeskrevne former for atypiske beskæftigelse (deltid, tidsbegrænset ansættelse, solo-selvstændige og vikarer), samt de nyere beskæftigelsesformer som nultimerskontrakter, digitale platformsarbejdere og nye former for solo-selvstændige.
Undersøgelsen bygger på såvel interviews som en stratificeret survey med knap 3.120 tilfældigt udvalgte individer på kanten af det danske arbejdsmarked. Det drejer sig om folk, der på udvælgelsestidspunktet for undersøgelsen tjente mindre end dagpengesatssen, arbejdede under 80 timer i en given måned eller var solo-selvstændige inden for et af 3F’s områder.
Hvor knap hver tredje er atypisk beskæftigede på det danske arbejdsmarked, når der tages udgangspunkt i Arbejdskraftundersøgelsen, så viser 3F undersøgelsen, at tallene er noget højere, når der er tale om randgrupperne på arbejdsmarkedet. Der er ofte tale om en broget flok, men der er også nogle fællestræk, der går på tværs af gruppen af atypisk beskæftigede.
Mange på kanten af arbejdsmarkedet har et arbejdsliv præget af en kludetæppeøkonomi med hyppige jobskift kombineret med kortere eller længere perioder med arbejdsløshed. Der knytter sig også en række udfordringer og muligheder til atypisk beskæftigelse såsom et svingende og ofte usikkert indkomstgrundlag, lavere jobsikkerhed samt fravær af en ansættelseskontrakt og fravær af garanterede arbejdstimer. Skiftende arbejdstid, jagten på flere timer og ulønnet arbejde er også hverdagen for mange, og flere oplever, at de ikke har adgang til overtidsbetaling og weekendtillæg, selvom de ofte arbejder på skæve tidspunkter. Også når det kommer til andre sociale goder, synes der at være et mindre fintmasket socialt sikkerhedsnet til at holde hånden under de atypisk beskæftigede i tilfælde af ledighed, sygdom eller en arbejdsulykke/skade, ligesom flere ikke er medlem af en fagforening og ej heller har adgang til en arbejdsmarkedspension, efteruddannelse mv. Ikke desto mindre er der mange, som er tilfredse med deres nuværende arbejdssituation, og flere foretrækker den fleksibilitet, der følger med arbejdet som atypisk beskæftiget frem for at have et fast fuldtidsjob.
Resultaterne fra undersøgelsen er præsenteret i tre delrapporter og en metoderapport.
Læs hele delrapport 1 'Atypisk beskæftigede og servicefagene organisering af nye grupper inden for privat service, transport og offentlige sektor' af Trine P. Larsen, Anna Ilsøe & Henriette Krøll Tell.
Læs hele delrapport 2 'Atypisk beskæftigede inden for industrien, byggesektoren og det grønne område - organisering af nye grupper på arbejdsmarkedet' af Trine P. Larsen, Anna Ilsøe & Henriette Krøll Tell.
Læs hele delrapport 3 'Atypisk beskæftigede og Fagbevægelsen Organisering af nye grupper inden for 3F’s områder' af Trine P. Larsen, Anna Ilsøe & Jonas Hulgård Kristiansen.
Læs hele delrapport 4 'Metode og dataovervejelser' af Trine P. Larsen, Anna Ilsøe, Jonas Hulgaard Kristiansen & Henriette Krøll Tell.