Udstationering i byggeriet: Lavere løn og dårligt forberedte virksomheder – Københavns Universitet

FAOS > Nyheder > Udstationering i bygge...

25. april 2016

Udstationering i byggeriet: Lavere løn og dårligt forberedte virksomheder

Udenlandsk arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen har igennem flere år været genstand for debat, men der har manglet håndfast viden om de udenlandske arbejdstageres forhold. En ny undersøgelse viser, at polske udstationerede på større byggerier i gennemsnit får en løn, der ligger indenfor overenskomstrammen, mens det ikke er tilfældet ude på villavejene. Sammenligner vi udstationerede polakker og tyskere, er der klare forskelle i de vilkår, de har. Det fremgår af forskningsrapporten Udenlandske virksomheder og udstationerede arbejdstagere i bygge- og anlægsbranchen. Bag undersøgelsen står adjunkt Jens Arnholtz og centerleder Søren Kaj Andersen fra FAOS.

Undersøgelsen viser, at lønniveauet varierer meget mellem forskellige grupper af udstationerede.

Groft sagt kan polakkerne inddeles i to forskellige grupper. Dem der arbejder for større virksomheder på de store pladser, og dem der arbejder for de små virksomheder ude på villavejene. Undersøgelsen viser, at den første gruppe i et vist omfang er overenskomstdækket og deres timeløn ligger i gennemsnit på 119 kroner, hvilket er i tråd med overenskomstens mindstebetalingssats, men stadig langt under de omkring 170 kroner i timen, som en dansk bygningsarbejder gennemsnitlig får. Den anden gruppe er sjældent overenskomstdækket og ligger med en gennemsnitsløn på 83 kroner i timen noget under overenskomstens mindstebetalingssats.

”Det viser blandt andet, at overenskomstdækning er rigtig vigtigt for lønniveauet blandt disse arbejdstagere, og at det er specielt svært at sikre overenskomstdækning ude på villavejene”, siger Jens Arnholtz.

Ifølge rapporten foregår udstationering på forskellige måder. Nogle udstationerede arbejdstagere får bolig og transport betalt og får en løn, som de selv synes er passende, når det danske omkostningsniveau tages i betragtning. Andre må selv betale bolig og transport, når deres arbejdsgiver sender dem ud, og selvom deres løn umiddelbart virker høj i forhold til deres hjemlands lønniveau, så oplever de den som lav, når alle udgifterne ved udstationeringen tages i betragtning.

”Det lader til, at mange af de polske udstationerede ikke har kunnet gennemskue økonomien i den udstationering, de har sagt ja til”, siger Jens Arnholtz.

Virksomheder forstår ikke danske overenskomster

Der er mange forskellige årsager til, at der opstår problemer omkring de udenlandske virksomheder i bygge- og anlægsbranchen. Der kan være tale om bevidst snyd, men der er også tale om dårligt forberedte – og dårligt rådgivede - udenlandske virksomheder, der snubler i reglerne og løber ind i konflikter og fagretslige sager.

”Nogle virksomheder snyder givet bevidst, mens andre kommer hertil med intentioner om at følge danske regler – herunder de kollektive overenskomster,” siger Søren Kaj Andersen.

Det er specielt overenskomsterne, der giver udfordringer. For mange udenlandske virksomheder er det uvant og anderledes, at regulering af løn og ansættelsesvilkår næsten udelukkende ligger i overenskomsterne.

”De forstår ikke fagforeningernes rolle og det tætte partssamarbejde om overenskomsterne. Dette udfordrer ikke bare de udenlandske virksomheder, men også fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne”, siger Søren Kaj Andersen.

Giver ny, unik viden

Det er ikke megen information vi har om de udstationerede arbejdstagere og udenlandske virksomheder, som befinder sig i den danske bygge- og anlægsbranche. Netop fordi der er tale om arbejdstagere med et udenlandsk ansættelsesforhold, finder vi f.eks. ingen oplysninger om deres løn i danske registre. Dette var del af baggrunden for, at FAOS i samarbejde med og med finansiering fra Dansk Byggeri og 3F's Byggegruppe påbegyndte forskningsprojektet. På trods af den megen debat om de udstationerende virksomheder, er der hverken herhjemme eller i EU i øvrigt foretaget større undersøgelser af udstationerende virksomheders adfærd og erfaringer, når de bringer arbejdskraft til et nyt land og dermed skal håndtere nye regler om løn og ansættelsesvilkår. Ved at fokusere på dette spørgsmål tegner undersøgelsen et mere nuanceret billede, end hvad der ofte præger debatten.

FAKTA OM UNDERSØGELSEN

149 polakker og 51 tyskere, der var udstationeret til bygge- og anlægsopgaver, er blevet interviewet på baggrund af et struktureret spørgeskema og en systematisk udvalgsmetode. Yderligere er 29 repræsentanter fra udenlandske virksomheder og 18 personer der har relationer til de udenlandske virksomheder/udenlandsk arbejdskraft i branchen blevet interviewet. Det drejer sig bl.a. om repræsentanter fra arbejdsmarkedsorganisationer, Arbejdstilsynet, revisorer og advokater.

Hent rapporten her

Jyllandposten har bragt en kronik, hvor Jens Arnholtz og Søren Kaj Andersen opridser de vigtigste resultater af undersøgelsen.

Læs kronikken her