Tillidsvalgte står stærkt, men fundamentet er udfordret

Tillidsrepræsentanter har været en afgørende del af den danske model i 125 år. I den periode har arbejdspladser, overenskomster, samarbejdsaftaler mm. forandret sig markant, og det samme har vilkår og opgaver for tillidsrepræsentanter. Et nyt stort forskningsprojekt belyser arbejdsvilkårene for de tillidsvalgte anno 2024 og ser på, hvordan vilkårene har ændret sig over tid. Forskningsprojektet har særligt fokus på relationer mellem tillidsvalgte, kolleger, ledelse og fagforening, ligesom projektet også belyser samarbejde og forhandling på arbejdspladserne samt organisering af kolleger.

TR spiller fortsat en afgørende rolle i den danske model

Den danske model står stadig stærkt på mange arbejdspladser, og tillidsrepræsentanter (TR) har generelt god kontakt til kolleger og et godt samarbejde med ledelsen. Der er grundlæggende stor tillid til tillidsrepræsentanterne fra både medarbejdere og ledelse på de danske arbejdspladser – fx beskriver ni ud af ti ledere samarbejdet med TR som tillidsfuldt. Set over tid – FAOS lavede tilsvarende undersøgelser i 1998 og 2010 – har tillidsvalgtes arbejdsvilkår og relationer holdt sig forbløffende stabile – på trods af faldende organisationsgrad. Tillidsrepræsentanterne føler sig godt klædt på til deres opgaver, har i høj grad den tid de har behov for til deres TR-opgaver og oplever, at samarbejdet med ledelsen fungerer godt.

På trods af medlemsfald i mange fagforeninger har der ikke været et fald i antallet af tillidsrepræsentanter eller TR-dækningen på danske arbejdspladser. Og det er afgørende for den danske model. Analyserne viser, at når der er en TR, så bliver overenskomster i højere grad fulgt, ligesom ledere og medarbejdere i højere grad forstår og bruger værktøjerne i den danske model. Data viser også, at tillidsrepræsentanter spiller en vigtig rolle i løsningen af lokale konflikter, der ellers ville ende i det arbejdsretslige system eller slet ikke bliver tacklet. På den måde bidrager tillidsrepræsentanterne til at sikre, at lønmodtagernes rettigheder bliver håndhævet. Samtidig bruger tillidsrepræsentanterne meget tid på at sikre kollegernes trivsel.

Der er dog også udfordringer. Der er markant flere medlemmer af ’gule’ organisationer blandt tillidsrepræsentanternes kolleger, ligesom andelen af uorganiserede er steget. I 1998 havde 27 procent af tillidsrepræsentanter kolleger, der ikke var organiseret eller var medlemmer af gule (ikke overenskomstbærende) organisationer; denne andel er steget til 82 procent i 2024. En anden betydelig ændring er, at antallet af faglige klubber er faldet ganske meget. I 2010 havde 52 procent af TR en faglig klub på deres arbejdsplads, mens tallet i 2024 er faldet til 37 procent. Det er af stor betydning, ikke bare for det kollegiale samvær på arbejdspladsen, men også for den danske model. Klubben er nemlig ofte det sted, hvor medarbejderne får kendskab til den danske model, ligesom det er i klubben, TR får feedback og opbakning fra kolleger. Andelen af TR, der forhandler og indgår lokalaftaler er også faldet. I 2010 indgik 66 procent af tillidsrepræsentanter lokalaftaler, mens det er faldet til 56 procent i 2024.

Endelig kan det blive en potentiel udfordring, at den typiske TR er godt oppe i alderen og har svært ved at se, hvem der skal overtage stafetten, hvis de stopper. En erfaren TR er ikke et problem i sig selv, men for den yngre generation kan det være svært at spejle sig i en TR, som er 30 år ældre.

TR som organisator

Både tillidsrepræsentanter (TR) og arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) kan have afgørende roller i forhold til organisering. Flertallet af tillidsrepræsentanter anser organisering som en vigtig opgave, og det store flertal gør meget for at organisere deres kolleger. Et kardinalpunkt i organiseringen er, hvordan man får de gule og uorganiserede ind i folden – om vejen frem er pisk eller gulerod. Og her deler vandene sig: Knap halvdelen (45 %) af TR varetager også de gule og uorganiseredes interesser vis-á-vis ledelsen, mens lidt over halvdelen (55 %) vælger kun at repræsentere medlemmer af overenskomstbærende fagforeninger.

Når tillidsrepræsentanter forsøger at organisere kolleger, viser analysen, at en ret betydelig andel (31 %) faktisk savner stærke argumenter for medlemskab. Endelig er det en udfordring i organiseringen, at nogle TR oplever at stå alene i organiseringsarbejdet og savner opbakning fra kolleger, klubber og fagforening.

---

Læs mere om tillidsvalgte på det danske arbejdsmarked i 2024 i den sammenfattende rapport eller dyk ned i en af de fem delrapporter:

• Den tillidsvalgte anno 2024 – sammenfattende rapport
• Tillidsrepræsentanten og relationerne på arbejdspladsen
• Forhandling, samarbejde og konfliktløsning på arbejdspladsen
• Tillidsrepræsentanten og den faglige organisering
• Arbejdsmiljørepræsentanten som organisationsrepræsentant
• Metoder og frekvenstabeller

Forskningsprojektet og dets analyser bygger på fire spørgeskemaundersøgelser med svar fra 10.177 tillidsrepræsentanter og 6.771 arbejdsmiljørepræsentanter fra FH’s (Fagbevægelsens Hovedorganisation) medlemsorganisationer samt 1.305 lønmodtagere og 1.685 ledere.

’Tillidsvalgte anno 2024’ er finansieret af FH/FIU via en bevilling til FAOS. Projektet har haft en følgegruppe fra FH/FIU med deltagelse af repræsentanter 3F, Dansk Metal, Dansk Socialrådgiverforening, DSR, DEF, Finansforbundet, FOA, HK, HKKF og Serviceforbundet. FH/FIU har bidraget med kontaktdata til informanter og følgegruppen har bidraget til kvalitetssikring. FAOS er omfattet af Københavns Universitets retningslinjer for god forskningspraksis, herunder forskningsfrihed og armslængdeprincippet. Analyser og konklusioner er udelukkende forfatternes ansvar og udtrykker ikke holdninger hos FH eller andre eksterne aktører.

Emner