Resume af overenskomstforhandlingerne 2014
FAOS følger begivenhederne i OK-forløbet, og resumeet opdateres dagligt fra januar 2014. Så vidt muligt lægger vi vores resume ud senest kl. 12.00 alle hverdage. Læs resumeet i omvendt kronologisk rækkefølge nedenfor, eller gå direkte ind på en specifik måned i forløbet via punktopstillingen:
Denne side dækker forløbet i overenskomstforhandlingerne i perioden 28. oktober 2013 til og med 14. april 2014. Siden opdateres ikke længere med daglige resumeer.
14. april
96,6 procent af VVS'erne har forkastet forligsmandens mæglingsforslag. Det viste fredagens resultatet af urafstemningen blandt medlemmerne af Blik- og Rørarbejderforbundet. Vi forsvarer vores overenskomst – alternativet til ikke at forsvare den er at give Tekniq det, de vil have, siger forbundsformand Max Meyer til Avisen.dk. Og det ville åbne op for social dumping, mener formanden. Da alle andre forbund har sagt ja, kommer nej’et fra Blik- og Rørarbejderforbundet dog i praksis ikke til at have den store betydning.
HK/Privat og Dansk Metal er meget tilfredse med, at medlemmerne har stemt i så stort antal om en ny overenskomst, skriver Epn.dk. For første gang i 10 år har flere end 40 procent af Dansk Metals medlemmer stemt om overenskomstaftalerne. I alt stemte 43,7 procent af medlemmerne, og 90,6 procent af dem stemte ja. Jeg er meget tilfreds med den store opbakning, som vores medlemmer har givet overenskomsterne – det ser jeg som et udtryk for, at medlemmerne er tilfredse med de klare forbedringer, vi har forhandlet hjem, og ikke mindst som opbakning til hele overenskomstsystemet, siger Claus Jensen, formand for Dansk Metal. Samme melding kommer fra fagforbundet HK/Privat, hvor 50,8 procent af de stemmeberettigede medlemmer brugte deres stemmeret ved den afsluttende urafstemning. 91,3 procent af dem stemte ja. Det er en imponerende høj stemmeprocent, og jeg vil gerne takke hver og én af medlemmerne, der har stemt, siger Simon Tøgern, formand for HK/Privat. Resultatet understreger, at snakken om fagbevægelsens manglende legitimitet er helt hen i vejret, mener han. Det er den højeste stemmeprocent ved overenskomstforhandlinger på LO/DA-området, siden HK/Privat blev stiftet i oktober 2003.
84 procent af de afgivne stemmer sagde ja til elektrikernes nye overenskomstaftaler, mens 16 procent sagde nej, skriver DEF.dk. Stemmeprocenten blev på 30,5, og der er således tale om en markant fremgang fra 2012, hvor kun 25,6 procent stemte. Forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen er tilfreds med de mange ja-stemmer. Men selv om stemmeprocenten er steget, havde han dog håbet på endnu større deltagelse: Jeg glæder mig over opbakningen. Resultatet er godkendt, og på vegne af forhandlingsudvalgene er jeg også stolt af, at vi ikke gav indrømmelser. Jeg havde håbet, at endnu flere havde stemt, men når det er sagt, så er udviklingen jo trods alt gået den rigtige vej og endda med et ganske pænt hop, siger forbundsformanden.
Blandt TL'erne var ja-procenten på hele 89,6 procent, skriver Teknisk Landsforbund på TL.dk. Stor tak til alle de medlemmer, der stemte, siger Gita Grüning, forbundsformand i TL. Hun kunne dog godt have ønsket sig, at flere medlemmer havde brugt deres stemmeret til at tilkendegive deres mening, fordi der lægges mange kræfter i at forhandle overenskomsterne. Stemmeprocenten blandt TL'erne var dog på 33,1 procent, hvilket er en markant forbedring i forhold til 2012.
86 procent stemte ja, og 14 procent stemte nej til de nye overenskomster blandt FOA’s privatansatte medlemmer. Det fremgår af FOA.dk. Et godt resultat, mener FOA’s formand, Dennis Kristensen. Han vurderer, at de nye overenskomster trods alt er bedre end de forrige: Vi har haft et par overenskomstfornyelser – både på det private og offentlige arbejdsmarked – under den økonomiske krise, og det betyder, at vi har indgået meget beskedne forlig. Denne gang er der en lille smule mere på bordet, hvilket forhåbentlig afspejler, at vi er ved at bevæge os ud af krisen, siger han til Fagbladet FOA. Til gengæld er Dennis Kristensen langt fra tilfreds med stemmeprocenten, som er på 18 procent. Det ligger på niveau med 2012, hvor den var på 17,5. Det private område er nyere i FOA, men det er absolut ikke godt nok, at vi ikke har formået at gøre det interessant nok for vores medlemmer at tage stilling til deres løn- og ansættelsesvilkår for de næste tre år, siger formanden.
64 procent af Fødevareforbundet NNF's stemmeberettigede medlemmer valgte at stemme om deres nye overenskomst. Det gør Fødevareforbundet NNF til det LO-forbund, hvor flest medlemmer har stemt om de nye overenskomster, skriver NNF.dk. Jeg er utrolig stolt over vores høje stemmeprocent – vores tillidsrepræsentanter har gjort et stort arbejde ude på arbejdspladserne, og det er takket været deres indsats, at Fødevareforbundet NNF igen og igen er det forbund, der har den højeste stemmeprocent, siger Ole Wehlast, forbundsformand for Fødevareforbundet NNF. Stemmeprocenten ved årets afstemning er ti procent højere end ved sidste afstemning i 2012.
11. april
Resultatet af urafstemningen om mæglingsforslaget for overenskomsterne er kommet. 77,3 procent af de afgivne stemmer sagde ja til forligsmandens mæglingsforslag. Kun to forbund har stemt nej; Blik & Rør Forbundet og Malerforbundet. LO’s formand, Harald Børsting glæder sig over, at det blev så et overbevisende ja blandt medlemmerne. Han mener, det viser en flot opbakning til de resultater, som LO har forhandlet hjem. Dansk Arbejdsgiverforenings direktør Jørn Neergaard Larsen er også tilfreds med resultatet og ser det som meget positivt, at lønmodtagerne og arbejdsgiverne i en vanskelig situation har kunnet aftale de overenskomstmæssige rammer for dansk produktion de næste tre år.
| TL | 33,1 | 77,3 |
| Blik og Rør | 45,1 | 8,4 |
| El-forbundet | 30,5 | 84,0 |
| Jernbaneforbundet | 47,3 | 71,2 |
| Dansk Metal | 43,7 | 90,6 |
| Fagligt Fælles Forbund | 34,9 | 68,7 |
| FOA | 18,0 | 86,0 |
| Fødevareforbundet NNF | 64,0 | 84,6 |
| HK | 35,8 | 91,4 |
| Malerforbundet | 52,2 | 16,6 |
| Serviceforbundet | 32,5 | 92,7 |
| I alt (urafstemning) | 37,7 | 77,3 |
Kilde: LO
Ifølge 3F har 7 ud af 10 3F’ere har stemt ja til de nye overenskomster. I Industrigruppen stemte 72 procent ja, 59 procent stemte ja i Byggegruppen, 65 procent ja i Transportgruppen og henholdsvis 79 procent og 80 procent ja i Privat Service Hotel & Restauration og 3F’s grønne gruppe. Det betyder, at alle de nye overenskomster under 3F er vedtaget. Forbundsformand for 3F, Per Christensen, kalder resultaterne solidariske, og pointerer over for 3f.dk, at aftalerne rækker i fremtiden. Set med 3F's øjne spiller de nye overenskomster godt op ad den politiske dagsorden, hvor det er politikernes tur til at tage ansvar, men at de nye overenskomster baner vej for, at 3F's medlemmer hjælpes hurtigere videre i nyt job eller relevant uddannelse, hvis de bliver ledige.
På arbejdsgiversiden blev mæglingsforslaget vedtaget i DA med 100 procent ja. Ifølge epn.dk udtaler den administrerende direktør i DA, Jørn Neergaard Larsen "Konkurrenceevnen forbedres kun med meget små skridt, og der er langt igen, før vi har genskabt en konkurrenceevne, der kan bidraget til at vinde de mange arbejdspladser tilbage, vi har tabt i den private sektor. Vi halter bagud vækstmæssigt, og det er helt nødvendigt at vi ændrer på vores samfund, så flere kommer til at arbejde mere,” Administrerende direktør for DI, Karsten Dybvad, mener ifølge DI.dk, at arbejdsmarkedets parter tager et fælles ansvar for dansk økonomi med de nye overenskomster. Dybvad glæder sig over den brede opbakning og mener, det vidner om en fælles forståelse hos lønmodtagere og arbejdsgivere af, at virksomhederne skal have gode
9. april
Teknisk Landsforbund (TL) har indgået forlig med Kooperationen, fremgår det af TL.dk. Overenskomsten blev treårig som på det øvrige private arbejdsmarked. Fornyelsen indeholder bl.a. forbedringer i form af højere lønninger til elever. Man får også frihed til vejledning i a-kassen og fagforeningen, hvis man bliver fyret. Og ansatte med børn får også forbedringer i form af bedre muligheder for forældreorlov. Derudover bliver 1. maj en betalt fridag. Se de nærmere bestemmelser i den nye overenskomst på TL’s hjemmeside.
3F Transport Esbjerg stemmer nej, skriver Arbejderen. På en generalforsamling har medlemmerne fået fremlagt bestyrelsens anbefaling til medlemmerne om at stemme nej. Generalforsamlingen anerkender, at der ikke er særlige forringelser eller indrømmelser i form af udvidet fleksibilitet og arbejdstid, ligesom medlemmerne har udtrykt anerkendelse for indsatsen fra fagbevægelsens forhandlere og branchernes forhandlingsudvalg. Alligevel er resultaterne blevet vejet og fundet for lette, skriver Arbejderen. Fagforeningens medlemmer oplever, at de er blevet mødt med kynisk modstand og spekulation fra arbejdsgiverne og peger blandt andet på, at lønstigningerne er alt for små til en lang treårig overenskomst. Dertil kommer, at medlemmernes hovedkrav om kædeansvar og optjening af brancheanciennitet i stedet for virksomhedsanciennitet ikke er blevet imødekommet.
8. april
Der er taget hul på forhandlingerne om en fornyelse af 1. april-overenskomsterne for officerer, skriver Danmarks Rederiforening på Shipowners.dk. I Bilfærgernes Rederiforening blev man i sidste uge enige med Søfartens Ledere og Maskinmestrenes Forening om fornyelse af overenskomsterne for maskinmestre og navigatører, og i Danmarks Rederiforening er forhandlingerne med Maskinmestrenes Forening og Dansk Metals maritime afdeling påbegyndt. Vi har haft et positivt forløb omkring vores overenskomstforhandlinger, og kun i begrænset omfang har det været nødvendigt at få hjælp fra forligsmanden, konkluderer vicedirektør i Danmarks Rederiforening Pia E. Voss. Hun mener, at forhandlingerne alt i alt har været gode og konstruktive.
7. april
Der blev i fredags indgået en ny overenskomst mellem Danske Slagtermestre (DSM) og HK Handel. Formanden for DSM, Leif Wilson Laustsen, udtaler til Food-supply.dk, at man desværre har været nødt til at indgå en overenskomst, der er alt for dyr i forhold til både inflationen og de forretningsmæssige vilkår i virksomhederne. Han glæder sig dog over, at det er lykkedes at skabe mulighed for at konvertere søndagstillæg til afspadsering.
4. april
Onsdag den 2. april måtte Fødevareforbundet NNF og Danske Slagtermestre (DSM) stoppe overenskomstforhandlingerne for butiksansatte og bede forligsmanden mægle. Det er ærgerligt, at vi ikke selv har kunnet nå til enighed – nu har vi så bedt forligsmanden om at tage over, siger Flemming Mogensen, forbundssekretær for butiksområdet i Fødevareforbundet NNF. Flemming Mogensen håber, at der kan findes en løsning, så parterne kan indgå en fornuftig aftale. Forligsmanden har indkaldt parterne til at genoptage forhandlingerne i Forligsinstitutionen mandag formiddag. Overenskomsten for de butiksansatte udløb 1. april, men forligsmanden har udskudt en eventuel konflikt med 14 dage, så den tidligst kan træde i kraft 14. april.
I en udtalelse fra tillidsrepræsentanterne i 3F Industri Aarhus, Aalborg og Odense opfordres til, at man holder skarpt øje med vikarområdet fremover, så der bliver kørt faglige sager, hver gang arbejdsgiverne forsøger at udnytte vikarer. Det fremgår af Arbejderen. Vikarproblematikken var et stort tema for os ved årets overenskomstforhandlinger, men arbejdsgiverne ville ikke være med. Vi står nu efter forhandlingerne noget uforstående over for det faktum, at arbejdsgiverne ikke ønsker at have indflydelse på varighedsbegrænsning i spørgsmålet om, hvor længe man kan være ansat under betegnelsen ’vikar’, skriver Industrigruppen. Gruppen kræver en opstramning på Vikardirektivet vedr. varighedsbegrænsningen på vikarstatus og foreslår, at overenskomstens anciennitetsbestemmelser på 6 måneder også kommer til at gælde vikarer.
Afstemningen om OK 2014 er i gang. Fagforbund og fagforeninger gør en ekstra indsats for at få flere medlemmer til at stemme om overenskomsterne, skriver Licitationen – Byggeriets Dagblad. Malerforbundet besluttede på sin seneste kongres, at samtlige medlemmer skal kontaktes telefonisk, og det arbejde er man netop nu i gang med. I 2012 havde forbundet en stemmeprocent på 25 – det ultimative succeskriterie er dog en stemmeprocent på 60-65 procent. Også i 3F-afdelingen BJMF i København tager man telefonisk kontakt til samtlige medlemmer. Her håber man at kunne nå en stemmeprocent på 40 mod 27 procent for to år siden. I Byggegruppen i 3F sendtes i øvrigt i går en sms til samtlige medlemmer, som man har mobiltelefonnummer på, med en opfordring til at stemme. I 2012 havde Privat Service, Hotel og Restaurationsgruppen i 3F en stemmeprocent på 22,8 procent. Her vil man gerne have tillidsrepræsentanterne på banen til aktivt at opfordre kollegerne til at stemme – håbet er ifølge 3F.dk en stemmeprocent på omkring 30 procent. Ifølge Licitationen prøver også Dansk Metal at kontakte alle medlemmerne, og en deltagelse på 50 procent er her succeskriteriet. Blik- og Rørarbejderforbundet havde den højeste deltagelse i 2012 med godt 41 procent, der stemte. Teknisk Landsforbund havde ved sidste overenskomstfornyelse en deltagelse på 35 procent, og den ser man gerne gå en tak op. Forbundet skriver således mails til samtlige medlemmer med mail-adresse, og der kan stemmes både via internet og sms. Ifølge forligsmandsloven er det sådan, at hvis der er mindre end 40 procent, der deltager i afstemningen, skal 25 procent af de stemmeberettigede stemme nej for at forkaste et mæglingsforslag. Forligsmanden offentliggør resultatet fredag den 11. april.
1. april
Det mæglingsforslag, som forligsmanden har fremlagt til afstemning, er generelt set fornuftigt og byder kun på mindre økonomiske justeringer. Det skriver Danske Malermestre i deres medlemsblad. Det er et fornuftigt forslag, selvom vi havde fået mere ud af det, hvis vi havde fået lov til at forhandle vores egen overenskomst på plads, siger formand Per Vangekjær. Trods det faktum, at medlemmerne på Danske Malermestres formandsmøde i oktober havde givet deres opbakning til et akkordafsavnstillæg af en vis størrelse, vendte DA tommelfingeren ned ved forhandlingerne mellem Danske Malermestre og Malerforbundet. Og det ærgrer Per Vangekjær: Vi var meget langt i forhandlingerne og havde oplevet en sjælden forståelse for vores krav mod til gengæld at imødekomme forbundet med et akkordafsavnstillæg.
31. marts
Et besøg hos forligsmanden fik natten mellem torsdag og fredag i sidste uge (27./28. marts) brikkerne til at falde på plads i overenskomstforhandlingerne mellem Fødevareforbundet NNF og Danske Slagtermestre (DSM). Dermed har medarbejderne på industrivirksomhederne under DSM fået en ny 3-årig overenskomst. Det fremgår af NNF.dk. Arbejdsgiverne var ikke begejstrede for den ramme, der var blevet lagt af de tidligere overenskomstforlig, men det lykkedes os heldigvis at nå i mål med et helt fornuftigt resultat, forklarer forbundssekretær på det fødevareindustrielle område Flemming Dal Cortivo. Han hæfter sig især ved, at medarbejderne får samme stigninger på løn og satser, som de øvrige industriarbejdere har fået. Det vil sige en lønstigning over 3 år på 6,75 kr. i timen, 1 % ekstra på fritvalgsordningen samt forbedringer i forbindelse med barsels- og forældreorlov. Samtidig er der kommet ekstra forbedringer på sygelønnen: Fra 1. april 2014 nedsættes anciennitetskravet ved sygdom med tre måneder, så medarbejdere efter 9 måneders ansættelse får ret til sygeløn. Og samtidig hæves sygelønnen, så medarbejderne opnår fuld overenskomstmæssig løn under sygdom. Desuden får medarbejderne bedre mulighed for uddannelse i og med, at indbetalingen til Uddannelse- og Socialfonden hæves med 185 kr. om året pr. medarbejder. Ifølge NNF.dk er prisen for overenskomsten blandt andet en aftale om, at der ved lokal enighed kan laves aftale om varierende ugentlig arbejdstid, samt at satserne for arbejde om lørdagen ændres. Vi har fået et resultat, som opfylder vores krav, men hvor arbejdsgiverne samtidig har fået en mulighed for at indrette produktionen mere fleksibelt, siger forbundssekretæren.
Et klart nej til det mæglingsforslag, der er kommet fra forligsmanden. Sådan lyder meldingen fra Malerforbundets hovedbestyrelse, skriver magasinet Maleren. Forhandlingerne mellem Malerforbundet på den ene side og Danske Malermestre og Dansk Byggeri på den anden førte ikke til et brugbart resultat, og parterne afbrød møderækken, fordi ingen kunne se en løsning på de udfordringer, man stod over for. Forbundsformand Jørn Erik Nielsen erkender, at man – som en række andre forbund – kunne have kopieret dele af industriforliget og på den måde have fået en overenskomst. Men i det daglige er vi hårdt presset af billig østeuropæisk arbejdskraft, og derfor anså vi det for vigtigt at værne om vores overenskomst og vores arbejdspladser, fortæller forbundsformanden. De to krav om kædeansvar og akkordafsavn, som Malerforbundet stillede, betyder ifølge forbundsformanden meget for branchens og fagets fremtid – og det er på den baggrund, medlemmerne nu anbefales at stemme nej til forslaget.
28. marts
Dansk Jernbaneforbund oplevede overenskomstforhandlingerne på det private område, OK14, som et grotesk forløb – og det har sandsynligvis været den samme oplevelse for flere andre forbund, skriver formanden for Dansk Jernbaneforbund Henrik Horup i Jernbane Tidende. DI’s helt kompromisløse og fastlåste holdning til forhandlingerne gjorde, at Dansk Jernbaneforbund valgte at lade forhandlingerne bryde sammen, da der på ingen måde var tale om forhandlinger, men rene diktater, skriver Henrik Horup videre. Ifølge formanden blev den endelige beslutning truffet, da DI meddelte, at Dansk Jernbaneforbund måtte forstå, at hvis ikke forbundet accepterede det foreliggende transportforlig, så kunne samarbejdet de kommende tre år blive belastet. Den slags indirekte trusler accepterer vi simpelthen ikke i en forhandlingssituation, lyder det fra formanden i Jernbane Tidende.
27. marts
HK/Privat og Danske Fysioterapeuter har nu masseret en ny treårig overenskomst på plads, skriver HK.dk. Aftalen giver HK’ere ansat hos fysioterapeuter kontante forbedringer: Alle medarbejdere får en lønstigning på 371 kroner om måneden fra 1. april. Og lønstigningen bliver ikke modregnet i de personlige løntillæg, siger faglig sekretær Charlotte Meyer fra HK/Privat. Den 1. april 2015 får alle HK-ansatte 358 kroner mere om måneden, og fra den 1. april 2016 stiger månedslønnen med 344 ekstra kroner. Den nye overenskomst giver også medarbejderne to ugers længere barselsorlov, så de nu har 27 uger i alt – det gælder både adoptanter og dem, der føder selv. Samtidig får de højere løn og pension under barsel, siger Charlotte Meyer. Derudover får medarbejderne to timers fri til vejledning i fagforeningen ved opsigelse og en bedre regulering af forskudt tid. Desuden har HK/Privat forhandlet en ekstra betalt uddannelsesdag hjem til de ansatte. Det fremgår af HK.dk.
Tommelfingeren blev vendt opad, da overenskomstforligene blev præsenteret for mere end 170 tillidsrepræsentanter og for Fødevareforbundet NNF’s hovedbestyrelse. Anbefalingen til medlemmerne er altså at stemme ja til overenskomsten. Det skriver NNF.dk. Det er samlet set ikke prangende, men det er det bedste, vi kunne opnå. Vi får en lønstigning og har fået øget tryghed og bedre uddannelsesmuligheder over hele linjen – derfor skal vi også stemme ja til overenskomsten, siger forbundsformand Ole Wehlast.
26. marts
Industriforhandlingerne mellem Fødevareforbundet NNF og Danske Slagtermestre (DSM) er brudt sammen. Lidt over et døgn efter, at forhandlingerne gik i gang var det slut, skriver NNF.dk. Vi må jo bare konstatere, at vi ikke kan opnå et forlig, og nu har vi så bedt forligsmanden om at tage over, forklarer Flemming Dal Cortivo, forbundssekretær for fødevareindustri i NNF. Han håber, at enderne kan mødes, selvom parterne står langt fra hinanden. Hos Danske Slagtermestre lyder det fra formand Leif Wilson Laustsen i en pressemeddelelse: Vi synes ikke, at vi er urimelige. Vi beder blot om samme vilkår, som andre danske virksomheder i den samme branche har. Han mener, at medlemmerne er pressede, blandt andet fordi supermarkederne presser priserne på slagternes produkter helt i bund. Samtidig peger han på, at konkurrencen fra Tyskland og Polen er benhård. Der er ingen steder at sende regningen for større lønudgifter hen, og der er heller ikke en bundlinje, som de kan tages fra – derfor vil det være decideret uansvarligt at sige ja til fagforbundets krav, siger Danske Slagtermestres formand ifølge Epn.dk. Industrioverenskomsten mellem Fødevareforbundet NNF og DSM dækker mere end 750 fødevarearbejdere. Det er første gang, at Fødevareforbundet NNF og DSM skal en tur forbi forligsmanden, oplyser NNF.dk.
HK/Privat og Byggefagsvirksomhederne inden for Kooperationen er blevet enige om en ny treårig overenskomst, skriver HK.dk. Aftalen giver blandt andet forbedringer for familier med børn, idet forældre nu får mulighed for at lægge barns sygedag, hvor det passer og ikke nødvendigvis på den første sygedag, fortæller faglig sekretær i HK/Privat, Vibeke Ansbjerg. Derudover minder den nye aftale i store træk om overenskomsterne med Dansk Byggeri og Tekniq. Alle medarbejdere, der bliver sagt op, får ret til en ekstra uges ekstra uddannelse oven i de to uger, de har i forvejen. Arbejdsgivernes indbetaling på de ansattes fritvalgskonto stiger med 1 procent, så den kommer op på 2,64 procent af lønnen den 1. marts 2016. Ud over det stiger elevlønningerne med 1,9 procent pr. år. Den nye overenskomst indeholder desuden forbedringer af barslen med en uge ekstra til hver af forældrene uanset køn samt højere pension.
Blik- og Rørarbejderforbundets hovedbestyrelse har vurderet resultaterne af de overenskomster, som medlemmerne nu skal tage stilling til. Det er en enig hovedbestyrelse, som samlet anbefaler et ja til overenskomsten for skorstensfejere. Og det er også en enig hovedbestyrelse, som anbefaler medlemmerne et klart nej til mæglingsforslaget på VVS-området. Det fremgår af forbundets hjemmeside.
Nu melder 3F København sig også på banen og anbefaler medlemmerne at stemme nej, skriver Arbejderen. Med knap 18.000 medlemmer, bl.a. stilladsarbejdere, havnearbejdere og ansatte i hotel- og restaurationsbranchen, er den landets største 3F afdeling. Der er ikke nok penge i overenskomsten, og overenskomstperioden på tre år er for lang, siger formand Bjarne Høpner til Arbejderen. Vi har en del medlemmer på minimallønsområdet, men deres erfaringer er, at det er svært at hive penge ud af arbejdsgiverne ved de lokale forhandlinger, forklarer han. Tidligere har også afdelingerne 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, 3F Frederiksborg og 3F Transport, Logistik & Byg i Aarhus meldt sig under nej-fanen.
SAS’ knap 1.400 danske stewardesser og stewarder kan nu stemme ja eller nej til den nye overenskomst. Ifølge Check-in.dk anbefaler kabinepersonalets faglige organisation, Cabin Attendants Union (CAU), medlemmerne at stemme nej. Resultatløse forhandlinger har betydet, at kabinepersonalet udelukkende får mulighed for at forholde sig til en ny overenskomst, som indeholder ændringer af lønninger og pensioner. Den er en del af forligsmandens mæglingsforslag. Det betyder, at der ikke kan stemmes om ændringer af den overenskomstaftale, som SAS og kabinepersonalet indgik under stor dramatik i november 2012, skriver Check-in.dk.
24. marts
På Forligsinstitutionens hjemmeside kunne man fredag (den 21. marts) læse følgende meddelelse fra forligsmanden: ”Jeg har i dag fremsat et mæglingsforslag om fornyelse af martsoverenskomsterne. Forslaget kan ses på Forligsinstitutionens hjemmeside. Mæglingsforslaget skal nu sendes til afstemning hos parterne. Svaret på, om mæglingsforslaget er vedtaget eller forkastet, offentliggøres fredag den 11. april 2014 kort efter kl. 12.30.” Forud for mæglingsforslaget er der mellem overenskomstparterne indgået aftaler, der omfatter over 90 pct. af de overenskomstdækkede medarbejdere på det private arbejdsmarked, informerer DI. For alle disse overenskomster henviser mæglingsforslaget til de forlig, som parterne selv har indgået gennem direkte forhandlinger eller med forligsmandens bistand. På DI's område er der indgået aftaler for over 95 pct. af de overenskomstdækkede medarbejdere. For de resterende, hvor det ikke lykkedes at nå til enighed om en aftale, fastsætter mæglingsforslaget direkte vilkårene for fornyelsen af overenskomsterne. Det fremgår af DI.dk.
HK/Privat og Dansk Kiropraktorforening er blevet enige om en ny treårig overenskomst, skriver HK.dk. Aftalen giver medarbejderne en lønstigning på 378 kroner om måneden i hvert af de tre år, som overenskomsten løber. Og de ekstra lønkroner bliver ikke modregnet i de løntillæg, som de ansatte har i forvejen. Overenskomsten giver medarbejderne 4.500 kr. i lønstigninger hvert år – det er en forbedring, der er til at tage og føle på, siger faglig sekretær i HK/Privat, Charlotte Meyer. Opsagte medlemmer får ret til en uges betalt uddannelse i opsigelsesperioden og to timers frihed til vejledning i HK. Overenskomsten giver også alle medarbejdere en ekstra uddannelsesdag betalt af virksomheden. Desuden indeholder aftalen en ligestilling på barselsområdet, fortæller Charlotte Meyer. Adoptanter får ret til samme antal uger – 27 i alt – som dem, der føder selv. Og arbejdsgivernes indbetaling på medarbejdernes pension under barsel bliver også forhøjet, siger hun. Der er i øvrigt aftalt bedre forhold for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Begge får it- og netadgang på arbejdspladsen, og arbejdsmiljørepræsentanter sikres ret til at få fri til at uddanne sig som arbejdsmiljørepræsentant.
21. marts
Grønne 3F’ere får mere i lønposen. De nye overenskomster for ansatte på landets mejerier, anlægsgartnere samt øvrige ansatte inden for gartneri-arbejde kom i hus efter forhandlinger i Forligsinstitutionen. Det kan man læse på 3F.dk. En af forbedringerne i de nye overenskomster er, at timelønnen stiger med 6,75 kroner i løbet af de kommende tre år. Vi kom i hus med bedre lønstigninger, og alt tyder på, at vi denne gang godt og vel har sikret reallønnen, siger formanden for Den Grønne Gruppe i 3F, Arne Grevsen. Han er godt tilfreds med resultaterne set i lyset af den nuværende situation på arbejdsmarkedet. På anlægsgartnerområdet fik 3F forhandlet stramninger ind i overenskomsten vedrørende virksomheders brug af udenlandsk arbejdskraft. Fremover kan en hvervgiver gøres ansvarlig for en underentreprenørs gentagne brud på overenskomsten, og 3F kan kræve, at virksomheder fremlægger entreprisekontrakter for at få belyst en faglig sag. De nærmere bestemmelser i overenskomsten kan ses på 3F’s hjemmeside.
HK/Privat og Arbejdernes Landsbank er netop blevet enige om en ny overenskomst, skriver HK.dk. Aftalen er treårig og giver de cirka 1.200 medarbejdere lønstigninger på 5,25 procent i perioden. Samtidig får elever en højere løn, nyuddannede finansøkonomer starter på et højere løntrin end hidtil, og satserne for overarbejde stiger. Pengene hænger ikke på træerne, men vi har forhandlet nogle fornuftige lønstigninger hjem til medlemmerne, siger fællestillidsrepræsentant for HK/Privat-medlemmerne, Lasse Thorn. Desuden er vi blevet enige om mere fleksible regler for medarbejdere over 60 år, der nu har mulighed for at få 10 ekstra feriedage om året, fortæller Lasse Thorn. Oveni det giver overenskomsten bedre rettigheder til fridage under fagrelevant uddannelse, internet til elever og højere betaling af flytteomkostninger mv.
HK/Privat anbefaler i øvrigt medlemmerne at stemme ja til det mæglingsforslag, som forligsmanden fremsætter i dag. Det skriver Ritzau. Vi har forhandlet os til enighed på langt hovedparten af vores overenskomster, men kunne ikke blive enige med SAS og Tivoli, som derfor bliver omfattet af forligsmandens skitse, siger formanden for HK/Privat, Simon Tøgern. Han lægger dog vægt på, at årets overenskomstforhandlinger har styrket både uddannelse og efteruddannelse, som var et af hovedkravene for HK/Privat.
Den 10. marts blev DI enige med 3F Transport om en fornyelse af Vinduespolereroverenskomsten. To dage senere - den 12. marts - blev samme parter enige om fornyelse af Vaskerioverenskomsten. Det fremgår af DI.dk. Se de nærmere bestemmelser og protokollater vedr. Vinduespolereroverenskomsten og Vaskerioverenskomsten på DI's hjemmeside.
Mens overenskomstforhandlingerne mellem SAS og fagforeningen for selskabets stewardesser er gået i hårdknude, er syv andre luftfartsoverenskomster blevet fornyet. Det skriver check-in.dk. Fagforbundet Flyvebranchens Personale Union (FPU) har i de forgangne måneder indgået i alt syv nye overenskomster for flyvende personale i fem danske luftfartsselskaber, uden at parterne har skullet forbi Forligsinstitutionen. Hos Primera Air har både piloter og kabinepersonale fået nye overenskomster. Det samme er tilfældet i Sun-Air. Hos fragtflyselskabet Star Air har man ingen stewardesser, men kun piloter ansat. De har sammen med piloterne i North Flying og kabinepersonalet i Cimber A/S fået forhandlet nye overenskomster hjem. Der er ikke lavet de samme forbedringer på alle aftalerne, men blandt de resultater, vi fik, var forbedringer på pension, forhøjelse af forsikringssum, indførelse af særlig opsparing, mere frihed samt forhøjelse af faste og variable tillæg, fortæller formand for Flyvebranchens Personale Union, Thilde Waast. Flyvebranchens Personale Union er en del af Serviceforbundet og med i ’LO-familien’.
18. marts
Inden forligsmandens mæglingsskitse blev præsenteret i går, nåede DI i mål med overenskomster inden for vikarområdet og transportområdet. 3F’s Transportgruppe og DI blev torsdag den 13. marts enige om fornyelse af vikaroverenskomsten for vikarer, der arbejder inden for 3F’s faglige dækningsområde og er udsendt fra et vikarbureau, som er medlem af DIO 2. Dansk Jernbaneforbund og DI blev onsdag aften, den 12. marts, efter næsten 12 timer i Forligsinstitutionen enige om fornyelse af Jernbaneoverenskomsten for lokomotivførere, metrostewarder, banebetjente og andet togpersonale. Jernbaneoverenskomsten for ikke-faglærte med 3F Transport blev ligeledes fornyet. Det fremgår af DI.dk. Se de nærmere bestemmelser og protokollater vedr. jernbaneoverenskomsterne.
Lønstigninger som på det øvrige industriområde, bedre forhold under barsel/forældreorlov, men ringere stigninger på sygelønnen. Sådan ser forligsmandens mæglingsskitse ud, der blandt andet dækker slagteriarbejderne. Det fremgår af NNF.dk. Trods langvarige forhandlinger lykkedes det som bekendt ikke Fødevareforbundet NNF og DI at blive enige om en ny overenskomst for slagteriarbejderne, og derfor omfattes de nu af forligsmandens mæglingsskitse. Jeg glæder mig over, at slagteriarbejderne i det store hele får samme forbedringer, som de øvrige industriarbejdere, siger forbundsformand Ole Wehlast. Jeg havde naturligvis gerne set, at vi var lykkedes med et selvstændigt resultat, men når det nu ikke kunne blive sådan, så har det været vigtigt for mig at sikre, at slagteriarbejderne trods alt ikke efterlades tilbage på perronen, mens de øvrige medlemmer oplever fremgang, forklarer han. Ole Wehlast ærgrer sig imidlertid over, at arbejdsgiverne slipper lidt billigere i og med, at sygelønnen kun stiger med 4,50 kr. over de kommende tre år, mod en stigning på 6,75 kr. for de øvrige industriarbejdere. Forbundsformanden anbefaler dog medlemmerne på slagterierne at stemme ja til mæglingsskitsen.
For 3. overenskomst i træk er it-folket ikke sikret nogen form for lønstigning. Samtidig er det stadig ikke muligt at gribe ind, når overarbejdet ingen ende vil tage. Derfor anbefaler Samdata\HK medlemmerne at stemme nej til it-overenskomsten, der netop er aftalt mellem HK/Privat og Dansk Erhverv. Det fremgår af HK.dk. Problemet er, at funktionsløn-ordningen i stigende grad bliver misbrugt, så folk skal arbejde over i tide og utide uden at få kompensation for det, mener Samdata\HK-formand Thomas Bisballe. Derfor har vi brug for nogle ’håndtag’, så man kan komme tilbage til en normal arbejdsdag, hvor arbejdsliv og familieliv hænger sammen, og folk ikke går ned med stress, siger formanden. De tre største ønsker til overenskomsten var afskaffelse eller forbedring af funktionsløn, reallønssikring og afskaffelse af 50 %-reglen. Men Samdata/HK har ikke kunnet få Dansk Erhverv til at acceptere de tre krav og anbefaler nu medlemmerne at stemme nej.
17. marts
Her til morgen præsenterede forligsmand Asbjørn Jensen sin mæglingsskitse for årets overenskomstforhandlinger. Det betyder, at løn- og arbejdsvilkår for 500.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked de næste tre år er på plads til godkendelse hos arbejdsgiverne og lønmodtagerne. Det var dog først natten til mandag, at aftalen for de sidste 35.000 lønmodtagere faldt på plads. Det skete efter flere dages lange og seje forhandlinger i Forligsinstitutionen mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Begge hovedorganisationer har godkendt forligsmandens mæglingsskitse. På Forligsinstitutionens hjemmeside meddeler forligsmanden følgende: ”I de kommende dage vil jeg færdiggøre mæglingsforslaget, herunder foretage den tekniske gennemgang med hovedorganisationerne. Jeg vil herefter fremsætte mæglingsforslaget fredag den 21. marts 2014 kl. 9.00. (…) Parter, der ikke er medlem af DA og LO, og som har overenskomst med parter, der er medlem af LO og DA, og hvor denne part ønsker, at overenskomsten skal være omfattet af mæglingsforslaget vedrørende DA/LO-overenskomster, kan få lejlighed til i Forligsinstitutionen at forhandle dette spørgsmål. Hvis der ønskes forhandling med mig om spørgsmålet om overenskomstfornyelsens medtagelse i mæglingsforslaget, kan dette ske ved henvendelse til mig i Forligsinstitutionen den 19. og 20. marts 2014 fra kl. 10 eller ved telefonisk forhandling. Virksomheder, der har en tiltrædelsesoverenskomst med et forbund under LO, som forbundet ønsker medtaget i mæglingsforlaget, vil blive indkaldt til forhandling i Forligsinstitutionen snarest muligt.” 500.000 privatansatte skal stemme enten om mæglingsforslaget eller de overenskomstaftaler, der allerede er indgået over de seneste uger. Afstemningen offentliggøres fredag den 11. april kl. 12.30. Se forligsmandens mæglingsskitse af 17. marts 2014
Årets overenskomstforhandlinger har været en relativt udramatisk proces for Forligsinstitutionen. Først og fremmest fordi de ledende forlig på mindsteløns- og timelønsområdet kom relativt hurtigt, siger Asbjørn Jensen ifølge Ritzau. Hos DA mener adm. direktør Jørn Neergaard Larsen, at overenskomsterne har en omkostningsgrad, som er absolut forsvarlig for det danske arbejdsmarked. Vi er glade for, at vi har fået treårige overenskomster, siger Jørn Neergaard Larsen, og det er meget tilfredsstillende, at det er lykkedes for 92 procent at lave egne forlig, påpeger DA-direktøren. Også hos LO er formand Harald Børsting tilfreds. Det glæder mig, at det er lykkedes at lave en aftale, der betyder, at lønmodtagerne får flere penge mellem hænderne de næste tre år, siger han. Ud over resultater på lønnen er LO-formanden også glad for, at der bliver sat yderligere kræfter ind på at bekæmpe den sociale dumping og på vejledningen af opsagte kollegaer.
Natten til fredag den 14. marts blev der indgået overenskomstaftale mellem Dansk El-Forbund (DEF) og Dansk Metal på den ene side og Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og DI på den anden. Stig Pedersen, forbundssekretær i Dansk El-Forbund, fremhæver især tre områder i aftalen. Den ene gælder udvikling af uddannelse og handler om, at arbejdsgiversiden indgår uddannelsesaftaler for 10-12 lærlinge pr. kalenderår fra og med årsskiftet 2014-2015. Der er tale om mere end en fordobling af det nuværende antal, konstaterer en tilfreds forbundssekretær. Det andet område, han fremhæver, drejer sig om skolehjem. Her bliver det fremover virksomheden, der skal betale for lærlinges ophold på skolehjem i forbindelse med uddannelsen, hvor det hidtil har været lærlingen selv, der har skullet afholde udgiften. Endelig fremhæver Stig Pedersen, at alle medarbejdere nu skal tilbydes den helbredskontrol, der hidtil har været forbeholdt natarbejdere.
Forhandlingerne i Forligsinstitutionen mellem luftfartsgiganten SAS og medlemmerne af HK/Privat brød sammen lørdag, fremgår det bl.a. af HK.dk. SAS kræver, at medarbejderne skal være endnu mere fleksible, men de vil ikke betale medarbejderne mere i løn for at være fleksible – det kan vi selvfølgelig ikke gå med til, siger overenskomstchef i HK Service Hovedstaden, Helle Lindgreen. Overenskomstforhandlingerne mellem SAS og HK/Privat vil blive omfattet af forligsmandens mæglingsskitse.
Danmarks Fiskeriforening og 3F opgav selv at forhandle sig frem til en ny overenskomst, skrev Fiskeri Tidende lørdag. Dermed er forhandlingerne overgivet til Forligsinstitutionen. Organisationerne har siden midten af februar været i realitetsforhandlinger, men på et møde onsdag i sidste uge måtte parterne efter grundige drøftelser sande, at der ikke var mulighed for at lande en aftale. Den væsentligste begrundelse for uenigheden er, at 3F har stillet krav, der vil give for store omkostninger for fiskerierhvervet i den nuværende situation, lyder det fra kontorchef Ole Lundberg Larsen fra Danmarks Fiskeriforening.
Arbejdsgiverorganisationen DI vil ikke være med til de samme tiltag mod social dumping i byggeriet, som Dansk Byggeri og 3F har aftalt ved overenskomstfornyelsen, og overenskomstforhandlingerne mellem DI og 3F er derfor brudt sammen, skriver Licitationen – Byggeriets Dagblad. Det vil være meget alvorligt, hvis der er forskellige konkurrenceparametre afhængig af, hvilken organisation byggevirksomhederne er medlem af, siger næstformand i Byggegruppen i 3F Palle Bisgaard. Claus Westergreen, formand for Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, som også har tilsvarende overenskomster med både Dansk Byggeri og DI, kalder det uacceptabelt, hvis der bliver forskellige bestemmelser om social dumping i DI- og Dansk Byggeri-overenskomsterne.
14. marts
I går aftes (13. marts) blev der indgået forlig mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og de bankansattes organisation, Finansforbundet, om en ny treårig overenskomst. Dermed er den varslede konflikt afblæst, skriver Business.dk. Aftalen omfatter bl.a. lønstigninger til de 50.000 bankansatte. Overenskomsten giver en generel lønstigning det første år på 1,70 procent, det andet år 1,75 procent og det tredje år 1,80 procent. Som det mest interessante i aftalen fremhæver formanden for Finansforbundet, Kent Petersen, en ny uddannelsesfond, som hen over de næste tre år får 60 millioner lagt i puljen, som skal bruges til at kompetenceudvikle medarbejderne i den finansielle sektor. Parterne er desuden blevet enige om, at de særlige afbødeforanstaltninger ved større afskedigelser kan fortsætte de næste tre år. Til gengæld er det lykkedes at reducere virksomhedernes omkostninger på andre områder. Det sker blandt ved at fastfryse nogle af de faste kronesatser og ved at ændre ansættelsesvilkårene for trainees. Formanden for Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Helle Havgaard, er også tilfreds med aftalen. Den økonomiske ramme repræsenterer en ansvarlig løsning, som kan styrke virksomhedernes konkurrenceevne, og som er på niveau med de overenskomster, der er indgået på andre områder, udtaler hun i en pressemeddelelse.
Af Forligsinstitutionens hjemmeside fremgår følgende meddelelse fra forligsmanden i dag: ”I min meddelelse nr. 2 af 10. marts 2014 meddelte jeg, at parter, der ønsker et forlig medtaget i det kommende mæglingsforslag, skulle færdiggøre deres forhandlinger herom inden fredag den 14. marts 2014 kl. 08.00. Jeg kan konstatere, at der på en del overenskomstområder fortsat forhandles med henblik på at opnå forlig. Jeg har indledt drøftelser om indholdet af et mæglingsforslag med LO og DA. Overenskomstparter vil derfor fortsat kunne få medtaget deres forlig om overenskomstfornyelsen i mæglingsforslaget.” Af Information i går fremgik det, at det blandt andet er områderne slagteri, blik og rør, malere og teknikere samt en række mindre områder under LO, der ikke har fået forhandlet overenskomsterne på plads.
13. marts
Efter sammenbrudte forhandlinger i mandags mellem FOA og Dansk Erhverv lykkedes det alligevel tirsdag at blive enige om en ny treårig overenskomst for vikarer, inden parterne blev kaldt til møde i Forligsinstitutionen. Det skriver FOA.dk. Forliget følger resten af normallønsområdet. Det betyder bl.a., at lønnen stiger med 4,85 procent gennem perioden. Derudover stiger alle andre satser i overenskomsten med samme procentsats. FOA har desuden indgået forlig om løn og andre forhold i de næste tre år for ansatte i de fritvalgs-firmaer, der er medlemmer af Dansk Industri. Det er store virksomheder inden for plejeområdet. Forliget betyder, at timelønnen stiger 2,10 kroner fra 1. marts i år, 2,25 kroner 1. marts næste år og 2,40 kroner 1. marts 2016. Samtidig hæves en særlig opsparing, som udbetales to gange om året, så den 1. marts 2016 udgør to procent af lønnen mod én procent i dag. I alt betyder lønstigningerne og den større særlige opsparing, at månedslønnen om to år vil være omkring 1.300 kroner højere end i dag. Desuden forhøjes aften/nattillæg og en række andre tillæg. FOA’s formand Dennis Kristensen er tilfreds med forliget, der lægger sig tæt op af det, der blev aftalt på transportområdet. Han hæfter sig ved, at parterne har indgået aftale om en samarbejdsfond, der skal udbrede kendskabet til den danske model og arbejde for, at flere private virksomheder bliver dækket af en overenskomst.
Endnu en overenskomst er sat i glas og ramme – denne gang for medlemmer, der arbejder for malermestre, glarmestre og i bilbranchen, skriver HK.dk. HK/Privat er blevet enige med Danske Malermestre, Glarmesterlauget og Autobranchens Arbejdsgiverforening om en ny treårig aftale. Det er en overenskomst, der i store træk følger industriforliget og overenskomsten med Dansk Byggeri. Det betyder, at aftalen sætter fuld fart på efteruddannelsen, fortæller faglig sekretær i HK/Privat, Kim Bonde Nielsen.
Forhandlingerne om en ny overenskomst for slagteriarbejderne er brudt sammen, skriver NNF.dk. Efter 62 timers forhandlinger konstaterede forligsmanden sent i går aftes, at han ikke kunne få Fødevareforbundet NNF og DI til at opnå forlig, og slagterioverenskomsten vil derfor blive omfattet af en kommende mæglingsskitse. Ansvaret for det kedelige resultat hviler tungt på DI’s skuldre, mener NNF. Da vi nåede til forhandlingerne om slagteriområdet, satte DI hælene i og kom med ultimative krav om store besparelser for arbejdsgiverne – de har opført sig helt vanvittigt, det er som om de aldrig har ønsket et resultat, siger forbundsformand i Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast. Han undrer sig over, hvordan DI kan skrive under på overenskomster, der sikrer flere hundredetusinde ansatte i industrien lønstigninger, mens de ikke vil give samme forlig til de cirka 9.000 slagteriarbejdere. Forbundsformanden frygter, at den største arbejdsgiver på slagterioverenskomsten, Danish Crown, har presset DI til et sammenbrud. De krav, vi er blevet mødt med på netop slagteriområdet, lugter langt væk af Danish Crowns helt grundlæggende ønske om at sætte vores medlemmer ned i løn, mener Ole Wehlast.
Hvad der startede som lokale arbejdsnedlæggelser i går har nu bredt sig til resten af landet. I dag følger et stort antal VVS'ere trop, efter at 250 jyske VVS'ere i går nedlagde arbejdet. Centralt placerede kilder i Blik- og Rørarbejderforbundet anslår her til morgen, at der vil være tale om op mod 1.000 VVS'ere over hele landet. Det skriver Avisen.dk. VVS’erne har nedlagt arbejdet som følge af de kuldsejlede overenskomstforhandlinger med arbejdsgiverforeningen Tekniq. Folk er vrede over, at arbejdsgiverne har stillet et ultimativt krav om, at værnebestemmelserne skal ud af overenskomsten – uden dem kommer der social dumping, siger Michael Jessen, der er tillidsmand for VVS'erne i Aarhusområdet. Med sammenbruddet i forhandlingerne er der ikke udsigt til, at VVS-områdets prisliste bliver reguleret. Arbejdsgiverne i Tekniq mener, at Blik- og Rørarbejderforbundet modsætter sig modernisering af akkordreglerne i lighed med andre byggefag. Arbejdsgiverne har et ønske om, at kunne sætte priserne i udbud blandt VVS-ere for at få mere priskonkurrence på opgaverne. Man kan have en mistanke om, at arbejdsgiverne tænker i at få lavet et sammenbrud for ikke at få reguleret prislisten, så den ikke følger med prisudviklingen, siger Michael Jessen. Ifølge Avisen.dk er der her til formiddag (13. marts) klokken ti indkaldt til stormøde i København.
12. marts
HK/Privat og arbejdsgiverforeningen Asfaltindustrien er blevet enige om en ny treårig aftale. Parterne har indgået en aftale, der lægger sig i slipstrømmen af overenskomsten med Dansk Byggeri, skriver HK.dk. Det er et fornuftig forlig, der sætter turbo på medlemmernes muligheder for efteruddannelse, fortæller faglig sekretær Vibeke Ansbjerg, HK/Privat. Alle medarbejdere, der bliver sagt op, får ret til en uges ekstra uddannelse oven i de to uger, de har i forvejen.
I fredags (7. marts) indgik Dansk Metal og DIO 1 på vegne af ATL, AKT, ATV, ATD og JA en treårig aftale om at forny Metal-Transportoverenskomsten. Det fremgår af DI.dk. De nærmere bestemmelser og protokollaterne vedr. den nye overenskomst kan ses på DI’s hjemmeside
Efter 13 timers forhandlinger måtte FOA og arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv sent i aftes (11. marts) opgive at blive enige om forholdene for ansatte i de vikarbureauer på plejeområdet, der er medlemmer af Dansk Erhverv. Det skriver FOA.dk. Forhandlingerne fandt sted i Forligsinstitutionens regi, og det forventes, at FOA og arbejdsgiverne bliver indkaldt til nye forhandlinger i Forligsinstitutionen i næste uge.
Forhandlingerne mellem TL og Tekniq, Dansk Byggeri og Dansk Mode & Textil i Forligsinstitutionen er igen brudt sammen. Mandag og i går var TL i Forligsinstitutionen for at forhandle med de tre arbejdsgiverorganisationer, men forhandlingerne har ikke ført til noget resultat, og parterne afventer nu et mæglingsforslag fra forligsmanden. Det fremgår af TL.dk.
11. marts
På Forligsinstitutionens hjemmeside meddelte forligsmanden i går følgende: ”Jeg vil i morgen (11. marts) udsætte de varslede konflikter i yderligere 2 uger efter at have rådført mig med de øvrige forligsmænd. Det følger af forligsmandslovens § 4, stk. 5. I dag har jeg rådført mig med LO og DA om det fortsatte forløb af fornyelsen af martsoverenskomsterne. Den 3. marts 2014 opfordrede jeg alle overenskomstparter, hvor der ikke var indgået forlig, til at intensivere forhandlingerne om overenskomstfornyelsen, og jeg bad om en status i dag. Der er indgået forlig på overenskomstområder, der omfatter ca. 88 pct. af de involverede lønmodtagere. Jeg forventer at indlede forhandlinger torsdag den 13. marts 2014 med hovedorganisationerne om fornyelse af overenskomster – i form af et mæglingsforslag – hvor der ikke er indgået forlig. Det er derfor vigtigt, at parter, der ønsker et forlig medtaget i et eventuelt mæglingsforslag, færdiggør deres forhandlinger herom inden fredag den 14. marts 2014, kl. 08.00. Nogle overenskomstparter, der er medlem af LO eller DA, har overenskomst med parter, der ikke er medlem af DA eller LO. Hvis der ikke er aftalt fornyelse af en sådan overenskomst, og der er fremsat krav om overenskomstens medtagelse i et eventuelt mæglingsforslag, vil overenskomstens parter få lejlighed til at drøfte dette i Forligsinstitutionen. Parter i sådanne overenskomster må påregne at blive indkaldt med meget kort varsel. Jeg har aftalt nyt møde med LO og DA torsdag den 13. marts 2014 kl. 16.00.” Her til formiddag (11. marts) kom forligsmanden endvidere med en udsættelse af varslede arbejdsstandsninger: ”I medfør af § 4, stk. 5, i lov om mægling i arbejdsstridigheder bestemmer jeg som forligsmand – efter rådførsel med de øvrige forligsmænd – at de varslede arbejdsstandsninger udsættes i yderligere 2 uger. Arbejdsstandsningerne kan herefter tidligst iværksættes på femtedagen efter udløbet af de 2 uger eller på femtedagen efter, at forhandlingerne inden for de 2 uger af mig måtte blive erklæret for afsluttet uden resultat.”
Det har taget 27 dage og over 40 møder. Men mandag aften blev Danske Mediers Arbejdsgiverforening og Dansk Journalistforbund (DJ) enige om en ny overenskomst. Det fremgår af Journalistforbundet.dk. Aftalen faldt på plads hos forligsmanden, og den gælder de næste tre år. Resultatet giver en lønstigning på 2,2 procent over to år, mens der i overenskomstperiodens tredje år er sikret en lønstigning på 0,75 procent plus en lokal forhandling. Fra 1. marts i år stiger skala- eller grundløn med 240 kroner om måneden, 1. marts 2015 stiger den 264 kroner, og 1. marts 2016 er stigningen på 288 kroner. På Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken sker der yderligere ændringer i overenskomsterne, og DJ-medlemmerne har nikket ja til en udfasning af den arbejdsgiverbetalte orlov og en betydelig lavere startløn. Det er et ansvarligt forlig, der både tilgodeser vores medlemmers krav om sikring af reallønnen, og som også viser imødekommenhed over for arbejdsgivernes ønske om en kontrolleret lønudvikling, siger DJ’s chefforhandler Lars Werge, som er næstformand i DJ. På baggrund af forløbet er han godt tilfreds med resultatet.
5.000 klinikassistenter hos tandlæger landet over har netop fået en ny treårig overenskomst, skriver HK.dk. HK/Privat, der organiserer medarbejderne, er blevet enig med Tandlægeforeningen om en ny aftale. Vi har skaffet solide lønstigninger til medarbejderne, siger faglig sekretær i HK/Privat Charlotte Meyer. Lønnen stiger med 4,5 procent over tre år for de uddannede ansatte, og elevlønningerne stiger med 5,7 procent i samme periode. Den nye overenskomst giver også klinikassistenterne ret til en dags ekstra fuldt betalt uddannelse om året, så alle nu har ret til tre dage. Hvis tandlægen ikke giver klinikassistenterne lov til at komme af sted på uddannelse, skal tandlægen betale værdien af uddannelsesdagene til medarbejderen – det er en forbedring, der er værd at bide mærke i, mener Charlotte Meyer.
HK/Privat og Mejeribrugets Arbejdsgiverforening blev natten mellem fredag og lørdag enige om en ny treårig overenskomst. Aftalen giver de HK-ansatte på mejerierne – typisk laboranter og administrative medarbejdere – fornuftige forbedringer på en række områder, skriver HK.dk. Vi har fået fordoblet arbejdsgivernes indbetaling på fritvalgskontoen og mere efteruddannelse til opsagte medarbejdere. Men arbejdsgiverne har vejet alt på en guldvægt, og de har ikke villet give andet end det, der er aftalt på industriens område, siger Kim Bonde Nielsen, faglig sekretær i HK/Privat.
3F’s Transportgruppe og DI indgik natten til torsdag den 6. marts en treårig aftale om fornyelse af ATD-overenskomsten for taxikørsel. Derudover indgik Serviceforbundet og DI torsdag aften den 6. marts en treårig aftale om både vagtoverenskomsten og vagtassistentoverenskomsten. Efterfølgende indgik 3F’s Transportgruppe og DI en treårig aftale om fornyelse af ATV Turistoverenskomsten for turistbuschauffører, taxichauffører, busstewardesser, ungarbejdere, lærlinge/elever m.fl. Det fremgår af DI.dk. De nærmere bestemmelser og protokollaterne vedr. taxi-overenskomsten, vagt- og vagtassistentoverenskomsten samt turistoverenskomsten kan ses på DI’s hjemmeside.
Forhandlingerne om en ny overenskomst på vvs-området brød mandag aften sammen, skriver Dansk El-forbund på DEF.dk. Trods forligsmandens medvirken lykkedes det ikke parterne fra Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal og Tekniq at nå til enighed. Ifølge Blik- og Rørarbejderforbundets hjemmeside er hovedårsagen, at arbejdsgiversiden stillede ultimative krav om svækkelse af overenskomstens værn mod social dumping. Vi har været imødekommende og er kommet med forslag til løsninger, men når arbejdsgiverne har låst sig fast på ultimative krav, er det altså rigtig svært at forhandle, siger forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet Max Meyer. Hos Tekniq udtaler direktør Niels Jørgen Hansen i en pressemeddelelse, at det blandt andet ikke lykkedes at nå til enighed om ændringer af de ”rigide” akkordbestemmelser, som VVS-overenskomsten rummer.
Overenskomstforhandlingerne mellem TL og Tekniq, Dansk Byggeri og Dansk Mode & Textil brød sammen i fredags (7. marts). Det fremgår af TL.dk. Parterne er af Forligsinstitutionen indkaldt til forhandlinger mandag og tirsdag i denne uge for at nå frem til et forlig.
10. marts
Fredag blev DI og NNF enige om en ny treårig overenskomst for 5.500 ansatte i fødevareindustrien. Det fremgår af NNF.dk. Aftalen kom dog først i hus efter en tur forbi forligsmanden, skriver NNF på hjemmesiden. Det er ikke et banebrydende forlig, men vi har sikret os, at vores medlemmer, der arbejder på den fødevareindustrielle overenskomst, får de forbedringer, som resten af arbejdsmarkedet har opnået ved dette års overenskomstforhandlinger, forklarer Flemming dal Cortivo, forbundssekretær på det fødevareindustrielle område. Han hæfter sig blandt andet ved en lønstigning på 6,75 kr. i timen samt en stigning i fritvalgsordningen med 1 procent over de næste tre år. Derudover indeholder overenskomsten bl.a. bedre uddannelsesmuligheder for opsagte medarbejdere og en udvidelse af forældreorloven. De nærmere bestemmelser i den nye overenskomst kan ses på NNF’s hjemmeside
Efter 20 timers forhandlinger i Forligsinstitutionen lykkedes det søndag formiddag Fødevareforbundet NNF, 3F og Dansk Mejerist Forbund at blive enige med DI om en ny treårig overenskomst for mejeriområdet. Det skriver NNF.dk. Overenskomsten dækker omkring 4.500 ansatte, og de kan se frem til fornuftige forbedringer, vurderer forbundssekretær for mejeriområdet og forhandler for Fødevareforbundet NNF Poul Erik Faarkrog. Vi har fået sikret vores medlemmer nogle fornuftige ting, siger han. Noget af det minder selvfølgelig om det, der er blevet forhandlet hjem på det øvrige arbejdsmarked, men vi har også fået elementer med, som har været særligt vigtige for os, forklarer forbundssekretæren. Poul Erik Faarkrog er især tilfreds med, at alle medarbejdere nu får ret til helbredskontrol, og som noget nyt har parterne aftalt at oprette en udviklings- og samarbejdsfond. Arbejdsgiverne skal indbetale 0,05 øre pr. time til fonden i 2014, 0,10 øre pr. time i 2015 og 0,15 øre pr. time i 2016. De nærmere bestemmelser i den nye overenskomst kan ses på NNF’s hjemmeside.
HK/Privat og Bilfærgernes Rederiforening blev fredag aften enige om en ny treårig overenskomstaftale, skriver HK.dk. Overenskomsten dækker blandt andet butiksansatte på færgerne, billetteringsfolk og administrative medarbejdere til lands og til vands. Medarbejderne får ret til 100 procent løndækning, når de er på selvvalgt uddannelse, fortæller Christoffer Marckmann, faglig sekretær i HK/Privat. Tidligere fik de kun 85 procent af lønnen dækket, og det afholdt nogen fra at efteruddanne sig, siger Christoffer Marckmann. Samtidig er der forhandlet en uges ekstra uddannelse hjem til opsagte medarbejdere i opsigelsesperioden. Og det er en god forbedring, der hjælper medarbejderne med hurtigt at sætte kursen mod et nyt job, mener Christoffer Marckmann. Desuden får de rederiansatte de samme lønstigninger som på transportområdet, og arbejdsgivernes indbetaling på fritvalgskontoen stiger fra 1 til 2 procent. Som noget helt nyt får medarbejderne hos Scandlines Catering også en fritvalgskonto på 1 procent. Oven i det får medarbejderne ret til en uges ekstra barsel til hver af forældrene uanset køn.
Dansk Metal og Dansk El-Forbund og DI indgik i sidste uge en treårig aftale om Faglærteoverenskomsten. Det fremgår af DI.dk. De nærmere bestemmelser og protokollaterne vedr. den nye overenskomst kan ses på DI’s hjemmeside. Af DI Business fremgår det desuden, at der fredag morgen (7. marts) var forhandlet forlig på plads for 90,34 procent på DI’s område.
7. marts
FOA indgik i går et forlig om løn og andre forhold i de næste tre år for ansatte i de fritvalgs-firmaer, der er medlemmer af Dansk Erhverv. Det er fortrinsvis mindre og mellemstore firmaer. Forliget betyder, at timelønnen stiger 2,10 kroner 1. marts i år, 2,25 kroner 1. marts næste år og 2,40 kroner 1. marts året efter. Samtidig hæves en særlig opsparing, som udbetales to gange om året, over flere omgange, så den 1. marts 2016 udgør to procent af lønnen mod én procent i dag. Det fremgår af Avisen.dk. I alt betyder lønstigningerne og den større opsparing, at månedslønnen om to år vil være omkring 1.300 kroner højere end i dag. Desuden forhøjes aften/nattillæg og en række andre tillæg med henholdsvis 1,5, 1,6 og 1,7 procent 1. marts i de tre år, forliget omfatter. FOA’s formand Dennis Kristensen er tilfreds med forliget, der lægger sig tæt op af det, der blev aftalt på transportområdet i sidste uge. Målt på den nuværende inflation vurderer vi, at reallønnen bevares og måske endda stiger lidt, siger han til Fagbladet FOA.
HK/Privat og Dansk Byggeri er blevet enige om en ny overenskomst for de HK-ansatte i byggebranchen, skriver HK.dk. Parterne har tømret en treårig aftale sammen, der udbygger de ansattes muligheder for efteruddannelse og samtidig giver dem flere penge at gøre godt med. Og de opsagte medarbejdere får solide uddannelsesforbedringer, der hjælper dem hurtigt videre til et nyt job, fortæller Kim Bonde Nielsen, faglig sekretær i HK/Privat. Samtidig bliver arbejdsgiverens indbetaling på de ansattes fritvalgskonto fordoblet, og elevlønningerne stiger, siger han.
Resultatet af forhandlingerne om en ny overenskomst mellem Teknisk Landsforbund (TL) og DIO 2 afspejler industriforliget. Aftalen indeholder længere forældreorlov med højere løn, bedre barselspension, fordobling af den særlige opsparing og lønstigning til elever. Overenskomsten giver mulighed for at aftale funktionsløn, hvis betalingen står mål med den faktiske arbejdstid og stillingens indhold. Samtidig er TL's dækningsområde udvidet, så flere teknikere omfattes af overenskomsten. Virksomhedernes indbetaling til samarbejds- og kompetencefonden stiger. Samtidig får afskedigede og elever ret til efteruddannelse betalt af fonden. Og generelt nedsættes anciennitetskravet for ret til selvvalgt uddannelse. Afskedigede får desuden ret til et par timers betalt frihed til vejledning i a-kassen/fagforeningen. Det fremgår af TL.dk.
Forhandlingerne om fornyelse af overenskomsterne for søfarende i danske rederier er i fuld gang, og en række aftaler er allerede på plads, skriver Shipowners.dk. Det er lykkedes af nå til enighed om fornyelse af aftalerne mellem Danmarks Rederiforening og 3F Sømændene og mellem Bilfærgernes Rederiforening og Dansk Metals Maritime Afdeling. Forhandlingerne forløber planmæssigt, og det lover godt for det videre forløb, siger vicedirektør i Danmarks Rederiforening Pia E. Voss. Vi har nu indgået de første aftaler, og den høje forligsprocent på det generelle arbejdsmarked smitter positivt af på vores separate forhandlinger, siger hun.
Her til morgen (7. marts) har Finansforbundet afgivet andet konfliktvarsel i overenskomstforhandlingerne med Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Det fremgår af bl.a. Avisen.dk. Parterne kan ikke blive enige om, hvordan løn- og arbejdsvilkår skal se ud de kommende år, og siden den 28. februar har der været forhandlinger gennem Forligsinstitutionen efter et sammenbrud i forhandlingerne den 18. februar. Vi vil fortsat meget gerne lave et resultat ved forhandlingsbordet, og det håber vi bestemt også stadig er muligt, lyder det fra Kent Petersen, formand for Finansforbundet, i en pressemeddelelse. En eventuel konflikt kan tidligst træde i kraft pr. 1. april 2014.
Forhandlingerne mellem Danske Malermestre og Malerforbundet brød sammen tidligere på ugen og ligger nu i Forligsinstitutionen. Dansk Arbejdsgiverforening har underkendt aftalen mellem Danske Malermestre og Malerforbundet om kædeansvar, og det er ødelæggende for den danske model, mener Malernes Fagforening i København. Det skriver Modkraft.dk. Malernes Fagforening Storkøbenhavn opfordrer nu til at stemme nej til overenskomsten, der er kædet sammen med andre områder. Hvis ikke hele fagbevægelsen skal stå med hatten i hånden ved næste OK- forhandling om tre år, så er det nødvendigt, at denne måde at forhandle på sprænges i stumper og stykker, lyder det i en pressemeddelelse fra Malernes Fagforening Storkøbenhavn. Ifølge Licitationen – Byggeriets Dagblad mener formanden for Malerforbundet, Jørn Erik Nielsen, at den stærke centrale styring gør det illusorisk at tale om decentrale overenskomstforhandlinger.
6. marts
Teknisk Landsforbund (TL) har indgået overenskomst med Dansk Erhverv. Overenskomsten blev som på det øvrige private arbejdsmarked treårig. Aftalen indeholder forbedringer i form af penge, forældreorlovs- og uddannelsesmuligheder, skriver TL.dk. Med aftalen er det nu muligt for arbejdsgiverne at ansætte på funktionsløn, med den sikkerhed at lønnen fortsat skal give udtryk for alle parametre, også den mertid man må forventes at bruge. For at sikre at lønnen altid står mål med den faktiske arbejdstid, jobfunktion og indsats er der nu aftalt, at lønforhandling og evt. lønregulering kan foregå så ofte, der er brug for det. Den nye overenskomst giver desuden Teknisk Landsforbund mulighed for at overenskomstsikre nogle af de mange medlemmer, der har et uddannelsesniveau, som hidtil har gjort, at de holdes uden for overenskomsten. De nærmere bestemmelser i den nye overenskomst kan ses på TL’s hjemmeside.
Sent mandag aften blev der indgået forlig om kantineoverenskomsten mellem 3F og Dansk Industri (DI). 8.000 ansatte i de privatejede kantiner har dermed fået ny overenskomst, skriver 3F.dk. De ansatte kan se frem til en stigning i fagtillægget, der ændres fra et ’kroner og øre’-tillæg til et egentligt procenttillæg. Det betyder, at fagtillægget ikke længere bliver udhulet, men derimod stiger over år i takt med, at lønnen stiger, og det er vi ganske godt tilfredse med, siger Birgit Petersen, forhandlingsleder for 3F Privat, Service, Hotel og Restauration. Fagtillægget bliver fra 15. marts 2016 ændret til 7,54 procent af grundlønnen. I dag er det et fast timetillæg på 9,71 kroner. Cirka 60 procent af de ansatte er faglærte og dermed berettiget til fagtillægget. Ifølge Birgit Petersen er forhandlingerne forløbet tilfredsstillende. Det har været en god forhandlingsoplevelse, hvor tillidsrepræsentanter og repræsentanter fra virksomhederne har deltaget i det store forhandlingsudvalg, og det giver en god dynamik og nogle konkrete diskussioner, der ikke bliver alt for teoretiske, mener Birgit Petersen. Kantineoverenskomsten hører til normallønsområdet, og det, som allerede er forhandlet hjem på normallønsområdet, kommer også til at gælde for de ansatte i kantinerne.
Som de første medlemmer af Fødevareforbundet NNF har de butiksslagtere og -bagere, der arbejder på overenskomsterne med Dansk Erhverv, fået nye overenskomster. Efter mange års tilløb lykkedes det ved disse forhandlinger at få samlet slagterne og bagerne under Dansk Erhverv på en samlet produktionsoverenskomst. Efter arbejdsgiverforeningen BKD i 2012 meldte sig ind i Dansk Erhverv, har medlemmerne under BKD haft en selvstændig overenskomst. Også denne treårige overenskomst er nu faldet på plads, skriver NNF.dk. Forhandler for Fødevareforbundet NNF, forbundssekretær for butiksområdet Flemming Mogensen glæder sig over begge aftaler. Det er for mig at se to fornuftige overenskomster, vi har fået forhandlet på plads. Vores medlemmer har på nogle af de helt afgørende områder, som uddannelse og løn, fået klare forbedringer, mener Flemming Mogensen. De nærmere bestemmelser i de to nye overenskomster kan ses på NNF’s hjemmeside
HK/Privat og Dansk Mode & Textil blev i går enige om en ny treårig overenskomst. Det fremgår af HK.dk. Parterne har aftalt en række forbedringer på uddannelsesområdet til HK/Privats medlemmer i branchen, der typisk er administrative medarbejdere og laboranter. Eleverne får ret til at komme på ekstra uddannelse i fritiden på chefens regning. Det er en meget fremsynet aftale, der giver eleverne stærke kompetencer, som både de og virksomhederne får glæde af i fremtiden, mener faglig sekretær i HK/Privat, Vibeke Ansbjerg. Uddannelse er vejen til sorte tal på bundlinjen, så vi er glade for de forbedrede uddannelsesmuligheder til eleverne, siger hun. Overenskomsten giver også forbedringer til de uddannede ansatte, flere penge på fritvalgskontoen og en ekstra uges barsel til begge forældre uanset køn, skriver HK.dk.
Blackjackdealere, bartendere, administrative medarbejdere og vagtfolk på landets kasinoer fik i går aftes ny overenskomst, skriver HK.dk. Det er HK/Privat, 3F og Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning (VSL), der er blevet enige med arbejdsgiverforeningen Horesta om en ny treårig aftale. Kasinomedarbejderne får en stor gevinst i form af retten til barns første sygedag, der ikke skal betales af deres drikkepenge. Det er en væsentlig forbedring af medarbejdernes vilkår, mener faglig sekretær i HK/Privat, Christoffer Marckmann. Som noget helt nyt har vi også aftalt en seniorordning, der giver medarbejderne ret til at trappe arbejdet ned syv år før den til enhver tid gældende pensionsalder, fortæller Christoffer Marckmann. Samtidig bliver der nu oprettet en fritvalgskonto på kasinoområdet med en arbejdsgiverindbetaling på 1 procent af den ferieberettige løn, som medarbejderne kan få udbetalt. De penge bliver heller ikke taget fra drikkepengene. Oveni det stiger lønsatserne, og der er forbedrede barselsvilkår, skriver HK.dk.
Dansk El-Forbund (DEF) og DI indgik mandag aften (den 3. marts) en aftale om en ny treårig Alarm- og elektrikeroverenskomst. Det fremgår af DI.dk. De nærmere bestemmelser i den nye overenskomst kan ses på DI’s hjemmeside. DEF’s hovedbestyrelse vedtog i øvrigt enstemmigt i går på et ekstraordinært møde at anbefale medlemmerne et ja til den aftale om fornyelse af Elektrikeroverenskomsten, der i mandags blev indgået mellem forhandlerne fra DEF og installatørerne i Tekniq. På samme måde var der enstemmighed om anbefalingen af et ja til den største af de mindre, selvstændige overenskomster – den såkaldte VABA-overenskomst på alarm- og sikringsområdet – mens der var flertal for at anbefale Industrioverenskomsten. Det fremgår af DEF.dk.
Tirsdag (den 4. marts) skrev forligsmanden en meddelelse om udsættelse af varslede arbejdsstandsninger på Forligsinstitutionens hjemmeside: ”Forligsinstitutionen har modtaget konfliktvarsler fra 3F til ikrafttræden fredag den 11. marts 2014. I medfør af § 3, stk. 3, i lov om mægling i arbejdsstridigheder bestemmer jeg som forligsmand hermed, at de varslede arbejdsstandsninger udsættes i 2 uger. Arbejdsstandsningerne kan herefter tidligst iværksættes på femtedagen efter udløbet af de 2 uger eller på femtedagen efter, at forhandlingerne inden for de 2 uger af mig måtte blive erklæret for afsluttet uden resultat.”
Der er hverken kædeansvar eller værktøjer mod social dumping, siger 3F BJMF, som går imod strømmen og anbefaler medlemmerne at stemme nej til den nye byggeoverenskomst. Det skriver Arbejderen. Der er en slags kædeansvar ’light’, som betyder, at en hovedentreprenør kan idømmes bod, hvis han gentagne gange sælger opgaver videre til en underentreprenør, som ikke overholder overenskomsten. Men det er ikke et rigtigt kædeansvar i den forstand, at hovedentreprenøren hæfter for de ansatte, som ikke har fået det, de skulle have, siger formanden for 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) i København, Claus Westergren. Et andet problem i det aftalte byggeforlig er ifølge Claus Westergren, at hele den del af overenskomsten, som indeholder nye værktøjer til at stoppe social dumping, bortfalder når overenskomsten udløber. I 3F Transport, Logistik og Byg i Aarhus mener formand for Murerklubben, Arne Knudsen, heller ikke, at den indgåede aftale er god nok. Bestyrelsen i fagforeningen har møde om overenskomsten i dag (den 6. marts), fremgår det af Arbejderen, men Claus Westergren forventer, at fagforeningen anbefaler et nej til overenskomsten. Ifølge Arbejderen bekræfter topforhandler for 3F og næstformand for forbundets byggegruppe, Palle Bisgaard, at man gerne ville have haft nogle stærkere instrumenter til bekæmpelse af social dumping, som akkordafsavn og kædeansvar. Men til gengæld fik vi to nyskabelser i byggeoverenskomsten, som kan vise sig at være meget brugbare, understreger næstformanden. De giver bedre mulighed for at ansvarliggøre hovedentreprenører, som gang på gang sælger opgaverne videre til underentreprenører, som omgår overenskomsten, mener Palle Bisgaard.
I mange af årets nye overenskomster er der ud over små lønstigninger blevet plads til at give op til et par procent på den såkaldte fritvalgskonto. Pengene kan gå til pension og flere fridage, eller de kan veksles til kontanter. Og mange af HK/Privats medlemmer vælger det sidste, skriver Epn.dk. Det viser en ny undersøgelse blandt 1.639 HK/Privat medlemmer lavet af Epinion for HK/Privat. Af de 668 medlemmer i undersøgelsen, der har en fritvalgskonto, vælger 48 procent at få pengene udbetalt. 31 procent indbetaler dem på pensionen. Ifølge undersøgelsen vil hver femte have mere frihed på kontoen. Overenskomsten giver dog ikke automatisk mulighed for at veksle til mere frihed, men på en del arbejdspladser bruges fritvalgskontoen alligevel til at købe fridage lokalt. Hos HK/Privat mener faglig chef Jesper Schmidt Sørensen, at rettigheden fremover bør skrives ind i overenskomsten til gavn for alle.
5. marts
Efter sammenlagt fem dages intensive forhandlingerne er det ikke lykkedes Danske Malermestre og Malerforbundet i Danmark at opnå enighed om en ny overenskomst for bygningsmalerfaget. Det skriver Malermestre.dk. Dermed står omkring 1500 malermestres – repræsenterende en samlet lønsum på godt 1.9 milliarder kroner – og de ansatte malersvende uden ny overenskomst. Nedbruddet var en realitet sidst på dagen i går, og parterne har ikke aftalt nye møder. Derfor er en kommende overenskomst sendt videre til forligsmandsinstitutionen og malerfaget i Danmark bliver nu omfattet af et samlet mæglingsforslag.
4. marts
Godt 4.000 Falck-reddere fik ny overenskomst mandag morgen, skriver 3F.dk. Den treårige aftale er indgået mellem Falck A/S, 3F's Transportgruppe og 3F Københavns Chauffører. Når det gælder løn, satser og øvrig økonomi, følger reddernes overenskomst de andre aftaler, der er indgået på transportområdet. Den nye overenskomst ændrer ikke i arbejdstid og vilkår – der er sikret stabilitet, og et enigt forhandlingsudvalg har nikket ja til aftalen, udtaler Palle Thirstrup, forhandlingssekretær i 3F's Transportgruppe. Der er en enkelt nyskabelse i reddernes overenskomst, fremgår det af 3F.dk. Det er en kvalitetsfond, der skal styrke og udvikle redder-området. Fonden skal understøtte uddannelsesaktiviteter, styrke samarbejdet mellem Falck og reddernes tillidsrepræsentanter og bidrage til at styrke og udvide det organiserede arbejdsmarked. I løbet af de næste tre år sikres fonden økonomi, der svarer til 15 øre pr. arbejdstime. Det er både Falck og reddernes ansvar at understøtte arbejdet. De nærmere bestemmelser i den nye overenskomst kan ses på 3F’s hjemmeside.
Efter 18 timers konstante forhandlinger, måtte forhandlerne fra Fødevareforbundet NNF og DI kaste håndklædet i ringen og erkende, at de ikke kunne blive enige om nye overenskomster for ansatte på landets slagterier og fødevareindustrielle virksomheder. Det fremgår af NNF.dk. Fødevareforbundet vil nu underrette forligsmanden om sammenbruddet. Det er en meget ærgerlig situation, vi er kommet i, mener næstformand og forhandler i NNF, Tage Arentoft. Vi ville gerne have indgået et forlig til gavn for vores medlemmer, men vi må desværre erkende, at vi ikke har kunnet få enderne til at mødes, forklarer næstformanden.
På Forligsinstitutionens hjemmeside meddelte forligsmanden i går følgende om det videre forhandlingsforløb: ”…Der blev i går indgået forlig på anlægs- og byggeområdet, og der er nu forlig på overenskomster, der omfatter tæt ved 80 pct. af de involverede lønmodtagere. Forhandlinger på de resterende områder videreføres fra i dag i Forligsinstitutionens regi – og dermed inden for forligsmandslovens rammer – direkte mellem overenskomstparterne og om hele overenskomststoffet. Dette gælder også for martsoverenskomster mellem parter, hvor ingen er medlem af DA og LO. Jeg deltager for tiden i forhandlinger af enkelte overenskomster, og jeg vil i de kommende dage indkalde parter, der har anmodet om min bistand. I dag har jeg rådført mig med DA og LO om det fortsatte forhandlingsforløb. Jeg opfordrer på den baggrund alle overenskomstparter, hvor der endnu ikke er opnået forlig, til at intensivere forhandlingerne om overenskomstfornyelsen på egen hånd. Forligsinstitutionen skal orienteres om opnået enighed. Overenskomstparter, der ønsker bistand ved forhandlingen af overenskomster, bedes rette henvendelse til Forligsinstitutionen herom. Forligsinstitutionen skal senest mandag den 10. marts 2014 kl. 10.00 orienteres om status for de overenskomster, hvor der på det tidspunkt endnu ikke er indgået forlig. Parter, der på det tidspunkt ikke har indgået forlig, vil blive indkaldt til forhandling. Jeg har aftalt et nyt møde med hovedorganisationerne fredag den 7. marts 2014 kl. 14.00.”
3. marts
Forhandlerne fra Dansk Byggeri og 3F indgik søndag formiddag en treårig overenskomstaftale på bygge- og anlægsområdet, der bl.a. omfatter udvidelse af bestemmelser om udenlandsk arbejdskraft. Dermed er den sidste af de store overenskomster på plads. Det fremgår af bl.a. Dansk Byggeris hjemmeside. Forliget omfatter ca. 70.000 medarbejdere. Det er med den indgåede aftale lykkedes at skabe resultater både i form af fleksibilitet for virksomhederne og i forhold til bestemmelserne omkring social dumping, skriver Danskbyggeri.dk. I forhold til fleksibiliteten er der i højere grad end tidligere åbnet op for at indgå lokale aftaler om løn- og ansættelsesforhold på vilkår, der skønnes egnet i forhold til de konkrete arbejdsopgaver. Parterne er også blevet enige om, at overenskomstens regler om udenlandske medarbejderes løn- og ansættelsesforhold skal udvides med fokus på to områder, nemlig misforhold i forhold til løn samt omgåelse af overenskomsternes bestemmelser ved entrepriseforhold. Der er ligeledes sikret en hurtig sagsbehandling i forbindelse med entrepriseforhold og omgåelse heraf – fx selskabsretlig eller kontraktmæssige konstruktioner, som er lavet med henblik på at omgå overenskomsterne. Yderligere kan den hvervgivende entreprenør gøres ansvarlig for grove, gentagne brud på overenskomsterne hos underentreprenører. Der vil med overenskomstsaftalen mellem Dansk Byggeri og 3F ske regulering af en lang række satser. Mindstebetalingssatsen forhøjes fra ca. 115 kr. til ca. 120 kr. Der er også aftalt justeringer af prislistesatserne med 1,3 og 1,4 og 1,9 procent i de tre år, som aftalen omfatter. Dansk Byggeri og 3F vurderer, at den økonomiske ramme sikrer en positiv reallønsudvikling for bygningsarbejderne, skriver Danskbyggeri.dk. De nærmere bestemmelser i den nye overenskomst kan ses på 3F’s hjemmeside.
Om det nye bygge-forlig siger Kim Lind Larsen, formand for Byggegruppen i 3F, at der er tale om en landvinding med to helt nye bestemmelser vedr. social dumping, som ikke findes i nogen anden overenskomst. De nye bestemmelser giver en reel mulighed for at gå efter hvervgivere, hvis de via underentreprenører eller selskabsretlig konstruktion omgår overenskomsterne, udtaler formanden ifølge 3F.dk. Han er i øvrigt også tilfreds, når det gælder lønstigningerne i den nye overenskomst. Hos Dansk Byggeri siger administrerende direktør Lars Storr-Hansen, at det har været et spændende, godt og langstrakt forløb, hvor der er opnået et godt resultat med en ansvarlig overenskomst, der tager højde for de konjunkturer, der er i byggeriet. Vi er fortsat med at udvikle på udenlandsk arbejdskraft og har sat fokus på virksomheder, der omgår overenskomsten for at komme det uvæsen til livs, siger direktøren. Social dumping har været et centralt tema, og forhandlerne skal have ros for at finde frem til nye tiltag, siger LO-formand Harald Børsting. Han er meget tilfreds med, at entreprenører kan gøres ansvarlige for gentagne brud på overenskomsterne hos underentreprenører, fremgår det af LO.dk. Det er tydeligt for enhver, at krisen har været hård ved byggebranchen, og derfor er jeg tilhænger af alle initiativer, der kan skabe flere arbejdspladser – dog uden at forringe vilkårene for vores medlemmer – og den balancegang er lykkedes fint, mener Harald Børsting.
TEKNIQ Installatørernes Organisation og Dansk El-Forbund er mandag morgen blevet enige om en ny treårig overenskomst for ca. 18.000 elektrikere. Parterne har i forbindelse med overenskomstforhandlingerne lagt sidste hånd på et nyt og mere moderne akkordsystem, skriver MesterTidende.dk. Overenskomsten indeholder bl.a. nye bestemmelser om behandling af sager om social dumping og følger dermed linjen fra byggeriets overenskomst. Protokollaterne vedr. den nye aftale kan ses her
Lørdag morgen bød på to store forlig om nye overenskomster, skriver 3F.dk. Buschaufførernes overenskomst, der er indgået mellem AKT og 3F's Transportgruppe, og den store overenskomst for over 20.000 godschauffører, flyttemænd, lager & terminalarbejdere, eksportchauffører og skraldemænd. Aftalerne følger den overenskomst, der faldt på plads mellem DI og 3F's Transportgruppe i sidste uge. Aftalen mellem 3F og ATL sikrer, at landets skraldemænd får løst et stort problem. De har hidtil risikeret massiv lønnedgang, når deres arbejde sendes i udbud hvert tredje eller fjerde år. Det laver en modernisering af overenskomsten om på. Den sikrer, at skraldemændene bevarer deres tillæg, når der er udbud: 8,15 kroner i timen eller over 1.300 kroner om måneden. Moderniseringen er dog, samlet set, udgiftsneutral for arbejdsgiverne. Men det var vigtigt, at vi fandt en løsning, siger Jan Villadsen, formand for 3F's Transportgruppe. Det var på ingen måde rimeligt, når skraldemænd blev sat ned i løn, blot fordi en ny arbejdsgiver vandt et udbud, mener formanden. De nærmere bestemmelser i den nye overenskomst kan ses på 3F’s hjemmeside.
I fredags blev der sat underskrifter på et spinkelt overenskomstforlig for 15.000 ansatte i den private rengøringsbranche, skriver 3F.dk. Parterne havde svært ved at nå til enighed på flere væsentlige punkter. Jeg er rigtig ærgerlig over, at vi har været nødt til at lave et så spinkelt forlig, men der var flere ting i spil, som vi ikke kunne blive enige om, siger formand for 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Tina Møller Madsen. 3F gik bl.a. efter en seniorordning, hvor ældre ville få mulighed for at arbejde færre timer eller gøre rent på færre kvadratmeter. En aftale om en bedre sikring af medarbejderne ved udlicitering var også i spil, ligesom 3F håbede på at indføre individuel brancheanciennitet. DI gik bl.a. efter en ændring af reglen om, at afløsere skal fastansættes efter et halvt år som vikar. Desuden ønskede DI en hotelaftale i serviceoverenskomsten, som betød lavere løn til rengøringsassistenterne på hotellerne. Men parterne var så langt fra hinanden, at det ikke lykkedes at bevæge sig ud over det, der allerede er forhandlet hjem på normallønsområdet.
Efter 17 timers marathon-forhandlinger er HK/Privat og Grafisk Arbejdsgiver og Danske Mediers Arbejdsgiverforening blevet enige om fire nye overenskomster, og desuden er emballageoverenskomsten også forhandlet på plads med Dansk Industri. Overenskomsterne dækker cirka 7.000 medarbejdere – for eksempel grafiske trykkere og bogbindere og administrative medarbejdere, grafikere og it-medarbejdere på dagblade og grafiske virksomheder. Alt i alt er det nogle fornuftige aftaler med tryk på bedre efteruddannelse på samme måde som industriforliget, siger faglig sekretær, Kim Jung Olsen, fra HK/Privat. Vi har fået en uges ekstra uddannelse til opsagte medarbejdere, så mange vil permanent få adgang til op til fem ugers uddannelse. Og derudover har vi på funktionæroverenskomsterne fået bedre barselsbestemmelser, bl.a. med højere pension til kvinder på barsel, siger Kim Jung Olsen. De nærmere bestemmelser i emballageoverenskomsten og protokollaterne kan ses her
28. februar
Ifølge Licitationen har arbejdsgiverorganisationen DS Håndværk & Industri næsten afsluttet sine forhandlinger. Organisationen, der står uden for DA, har netop afsluttet forhandlingerne med Teknisk Landsforbund (TL). Dermed er organisationens tre nuværende overenskomster fornyet. Der mangler nu blot en helt ny overenskomst med Dansk El-Forbund på elektrikerområdet, som de seneste år har fået større omfang blandt DS Håndværk & Industris 2.500 medlemsvirksomheder. ”Vi har i dag en tiltrædelsesoverenskomst på området og har i det store og hele rammerne for den ny el-overenskomst på plads med Dansk El-Forbund. Vi har imidlertid aftalt, at vi lige afventer, hvad der sker på byggeområdet på LO-DA området,” siger Jani Lykke Methmann, adm. direktør i DS Håndværk & Industri. Om den netop afsluttede aftale med TL hæfter DS sig ved mulighederne for øget fleksibilitet og indførelse af funktionsløn. I TL fremhæver forhandlingsleder Johanne Gregersen, at aftalen vil styrke den danske model, idet der nu kan vælges en tillidsrepræsentant allerede ved fire TL'ere i en virksomhed. Desuden glæder hun sig over nogle fornuftige rammer for anvendelsen af funktionsløn.
27. februar
På Forligsinstitutionens hjemmeside, meddeles følgende om udsættelse af konflikt: ”Forligsinstitutionen har modtaget konfliktvarsler vedrørende martsoverenskomsterne på det private arbejdsmarked. Konflikterne er varslet til ikrafttræden lørdag den 1. marts 2014. I medfør af § 3, stk. 3, i lov om mægling i arbejdsstridigheder bestemmer jeg som forligsmand hermed, at de varslede arbejdsstandsninger udsættes i 2 uger. Arbejdsstandsningerne kan herefter tidligst iværksættes på femtedagen efter udløbet af de 2 uger eller på femtedagen efter, at forhandlingerne inden for de 2 uger af mig måtte blive erklæret for afsluttet uden resultat.”
Oven på transportforliget, der kom i hus d. 26. februar, kommenterer parterne den nye aftale i Jydske Vestkysten Business. Fagforeningen får lov til at få oplysninger om, hvilke opgaver bureauerne udfører og hvilke aftaler, brugervirksomheden har bedt dem følge. I følge Jan Villadsen, formand for 3F's Transportgruppe har problemet været, at det har været meget svært at finde ud af, hvor de udenlandske vikarer opererer i Danmark og dermed at få dem på dansk overenskomst. Villadsen mener også, at de kollektive kampskridt er svære at tage i brug, hvis man ikke ved, hvor arbejdskraften er henne. Tidligere havde 3F ikke ret til at vide, hvem de udenlandske vikarbureauer var. Villadsen udtrykker derfor over for avisen.dk, tilfredshed med den nye aftale, som giver dem en mulighed for, at finde frem til disse vikarbueauer. Den nye aftale betyder, at 3F nu kan ramme vikarbureauerne med konflikter og dermed presse dem til at tiltræde overenskomsten. De kan også varsle sympatikonflikt mod de af Dansk Industris (DI) medlemmer, der bruger vikarbureauerne, som ofte er oprettet i udlandet. Aftalen lukker et hul i en tidligere aftale med DI om at modvirke løndumping. Den gjaldt nemlig ikke vikarbureauer. For arbejdsgiverne har det ifølge Jydske Vestkysten været naturligt at åbne mere op for, hvilke virksomheder man samarbejder med, forklarer DI's adm. direktør Karsten Dybvad. Også på lønnen er det ifølge Jan Villadsen en god aftale, fordi den med de nuværende forudsætninger om inflation vil kunne give medlemmerne en lille reallønsfremgang. Helt præcist får de 1300 kroner mere om måneden, når de næste tre års stigninger lægges sammen.
HK har indgået en ny treårig overenskomst med Dansk Industri på handel-, transport- og serviceområdet. Som flere andre overenskomster, der i disse dage falder på plads, er mere uddannelse også hovedpunktet i den netop indgåede overenskomst, som HK/Privat og HK Handel er blevet enig med Dansk Industri om i dag. Overenskomstaftalen løber over de næste tre år og gælder for omkring 15.000 medlemmer fra handel, transport- og serviceområdet, skriver HK/Privat og HK Handel i en fælles pressemeddelelse. Aftalen indeholder bl.a, at alle opsagte får ret til tre ugers uddannelse i opsigelsesperioden samt fri til to timers vejledning i fagforeningen. Det er en stor fordel, når de skal på jagt efter et nyt job. Sådan lyder det fra faglig sekretær Christoffer Marckmann fra HK/Privat og faglig chef Kim Jensen fra HK Handel i en fælles skriftlig udtalelse ifølge Politiken.
26. februar
Dansk Industri og 3F’s Transportgruppe er her til morgen blevet enige om en fornyelse af fællesoverenskomsten for lagerarbejdere, chauffører og havnearbejdere. Det skriver Avisen.dk. Forliget er det første af flere overenskomster på transportområdet og omfatter omkring 30.000 medarbejdere og indeholder bl.a. en stigning af normallønnen, stigning af mindstelønnen for havnearbejdere, en sænkning af anciennitetskravet for uddannelse fra 9 til 6 måneder og, at arbejdsgivers bidrag til pension under barselsorlov forhøjes. 3F'erne på transportområdet har især ønsket sikring af reallønnen, styrkede værn mod social dumping og investeringer i fag og uddannelse, der sikrer udvikling af transportbranchen. På 3F.dk kan man læse, at Jan Villadsen, der er formand for Transportgruppen, er tilfreds med, at den fornyede overenskomst favner ønskerne. En samlet oversigt over de forskellige protokollater kan downloades fra Dansk Industris hjemmeside, di.dk.
25. februar
Der er ikke udpræget opbakning til HK'ernes kamp imod den såkaldte 50 procent-regel. Det viser en meningsmåling, analysevirksomheden Wilke har foretaget for Arbejderen. Den omstridte regel har fyldt meget ved de seneste overenskomstforhandlinger, hvor HK Privat har kæmpet for at komme af med reglen ved især at oplyse andre faggrupper om konsekvenserne af reglen, og ved at kræve den afskaffet i forhandlingerne med arbejdsgiverne. HK Privats formand, Simon Tøgern, er overrasket over meningsmålingen og viser til en lignende undersøgelse HK fik lavet i 2010, som konkluderede med, at 73% af danskerne ønsket 50 procent-reglen afskaffet. Tøgern mener derfor, at den nye undersøgelse er misvisende. Aktionsgruppen OK-patruljen blev stiftet under overenskomstforhandlingerne i 2012 med det formål at få afskaffet reglen. Gruppen opfordrer derfor medlemmerne til at stemme nej til overenskomsten, hvis ikke den indeholder et opgør med reglen.
24. februar
Siden 6. januar har Dansk Journalistforund (DJ) og Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DMA) forhandlet ny treårig overenskomst for 2.000 journalister på fællesoverenskomsten. Ifølge Journalisten.dk brød forhandlingerne i går sammen på grund af uenighed om den økonomiske ramme. Det betyder, at forligsinstitutionen nu skal mægle mellem parterne. Medlem af forhandlingsledelsen for DJ, Claus Iwersen vil ikke oplyse, hvor langt parterne står fra hinanden. ”Den hører forhandlingerne til. Der er mange elementer i spil. Status er, at forhandlingerne brød sammen, fordi der er uenighed om den økonomiske ramme”, siger Claus Iwersen. DJ har tidligere meldt ud, at man krævede en fastholdelse af reallønnen, mens DMA har krævet en nulløsning. Der er i forløbet indgået delforlig for medlemmerne på Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet. Sammenbruddet betyder, at delaftalerne er afhængige af, at der indgås en aftale for hele området. ”Forløbet denne gang er lavet, så vi først har prøvet at lave aftaler på de enkelte overenskomster, og så snører vi det hele sammen til sidst”, forklarer Claus Iwersen. Parterne havde på forhånd aftalt, at 23. februar var sidste forhandlingsdag. Nu skal forligsinstitutionen skal lægge en plan og indkalde parterne. Der sker næppe noget i forligsinstitutionen før onsdag, vurderer Claus Iwersen. Her mødes hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund nemlig for at få en orientering og tale om forhandlingsmandatet til det videre forløb. Claus Iwersen siger, at det er ikke normalt, at forligsinstitutionen kommer ind i forhandlingerne mellem DJ og DMA. ”Det er begge parters intention, at det er noget, vi helst vil undgå. Vi foretrækker alle at klare tingene selv uden hjælpe udefra”, siger han.
Efter en række indledende overenskomstmøder har parterne fra Dansk El-Forbund og TEKNIQ aftalt at mødes igen torsdag den 27. februar for at fortsætte drøftelserne om en kommende overenskomst. Derimod har TEKNIQ ikke aftalt nye møder med Blik- og Rørarbejderforbundet samt Dansk Metal. Det oplyser administrerende direktør i TEKNIQ Niels Jørgen Hansen på Tekniq.dk.
Ifølge HK Kommunals hjemmeside er IT-overenskomsten måske snart på plads. I de forløbne uger har Samdatas næstformand Per R. N. Nielsen haft sin faste gang i Børsen-bygningen, hvor han har forhandlet overenskomst, sammen med HK's forhandlingsteam. "Det er et klart fremskridt, at vi som IT-folk har været med ved bordet denne gang," fortæller Per R. N. Nielsen. Han sidder som ved bordet som repræsentant for IT Medier og Kommunikation, der forhandler IT-overenskomsten med Dansk Erhverv. Sidste gang måtte han tage til takke med at sidde i en backinggruppe, men denne gang har han været med på første sal i Børsen - og med inde i det såkaldte formandskontor, hvor der forhandles med udsigt til Nationalbanken. Forhandlingerne er ikke afsluttet endnu, men emnerne er ikke ukendte. Øverst på ønskesedlen står et emne fra tidligere år: Nemlig ønsket om større gennemsigtighed i funktionslønnen.
21. februar
I HK/Privats medelmsblad kan man i dag læse, at formand Simon Tøgern er tilfreds med overenskomstresultatet på industriens område, hvor han mener de er blevet imødekommet på deres førsteprioritet, nemlig tryghed gennem uddannelse. Overenskomstresultatet har også givet HK/Privat en styrket mulighed for at bekæmpe misbrug af vikarer; en modernisering af barselsbestemmelserne og opstramning af pensionsbestemmelserne i forhold til de kommercielle pensionsselskaber. Tøgern udtrykker også tilfredshed med det økonomiske resultat som bl.a. indeholder en fordobling af bidraget til fritvalgskontoen til to procent hen over overenskomstperioden.
DS Håndværk & Industri og Dansk Metal, Blik-og Rørarbejderforbundet og 3F har indgået en ny overenskomst for håndværks- og maskinvirksomheder, hvilket omfatter ca. 12.000 ansatte på små og mellemstore industri-, maskin-, smede-, el- og vvs-virksomheder. Formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, siger til Jernindustrien.dk, at aftalen er et godt resultat, som betyder, at medlemsvirksomhederne kan styrke deres konkurrenceevne og bevare arbejdspladser i Danmark. I Dansk Metal fremhæver forbundssekretær Keld Bækkelund Hansen, at aftalen vil styrke medlemmernes jobmuligheder, både i form af penge, bedre uddannelsesmuligheder og støre tryghed ved opsigelse. Han oplyser, at der på vvs-området er lavet et særligt protokollat, som fastslår, at eventuelle væsentlige ændringer i overenskomsten mellem Blik & Rør og Tekniq på eksempelvis social dumping-redskaber efterfølgende kan indarbejdes.
En kreativ form for ansættelse af vikarer har sat en bremse for forhandlingerne mellem 3F og Dansk Industri på transportområdet. Det melder Berlingske Nyhedsbureau. Den noget anderledes ansættelsesform går ifølge Avisen.dk ud på, at virksomhederne opretter datterselskaber i udlandet, hvor de ansætter danske chauffører, som dermed ikke er omfattet af 3Fs overenskomst. Formanden for fagforbundet 3F's transportgruppe, Jan Villadsen mener det mere end lugter af løndumping. 3F går derfor til forhandlingerne om en ny overenskomst med kravet om, at der gøres en indsats for at forhindre løndumping fra udenlandske vikarbureauer. Parterne mødes igen lørdag eftermiddag for at genoptage forhandlingerne.
19. februar
Forhandlingerne om en ny overenskomst mellem Dansk Metal og Dansk Maskinhandlerforening brød sammen i går aftes, uden at der blev lavet en aftale om nye møder. Det skriver Dansk Metal på sin hjemmeside, danskmetal.dk. Lederen af Dansk Metals forhandlingsafdeling, Keld Bækkelund forklarer, at deres tilgang til forhandlingerne var at opnå et resultat som svarer til det forlig, der nyligt er indgået på industriens område, men at parterne stod for langt fra hinanden til at kunne opnå et forlig. Det er nu op til forligsmanden at finde en løsning for parterne, på det der gælder en overensomst for 1.100 af Dansk Metals medlemmer.
I dag kl. 13:00 mødtes DI (Dansk Industri) og 3F’s Transportgruppe sammen med deres respektive forhandlingsudvalg til forhandlinger om en ny fællesoverenskomst for chauffører, lagerarbejdere og havnearbejdere. Overenskomsten dækker transportbranchen og resten af det såkaldte normallønsområde. Jan Villadsen, formand for 3F’s Transportgruppe, siger til 3F.dk, at de går efter aftaler, der kan sikre, at der også er gode job til danske hænder i fremtiden. 3F går desuden efter bedre værn mod løndumping, med et særligt fokus på vikarer og underleverandører.
Fagforbundene under LO udsender i disse dage 2. varsel om, at deres medlemmer kan nedlægge arbejdet, når overenskomsterne udløber, hvis der ikke indgås forlig. Det kan man læse på Dansk Industris hjemmeside, di.dk. Dette betyder, at en lovlig konflikt kan bryde ud den 1. marts 2014 ved normal arbejdstids begyndelse. DA og LO har aftalt, at det er tilstrækkeligt at afgive 2. konfliktvarsel, det er derfor ikke afgivet noget 1. konfliktvarsel. Afgivelse af konfliktvarsler er almindelig praksis i et overenskomstforløb og skal ikke tolkes som et tegn på, at en konflikt er nært forestående.
18. februar
Overenskomstforhandlingerne på finansområdet, der omfatter ca. 50.000 ansatte, er tirsdag morgen brudt sammen, meddeler Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Finansforbundet. Det kan man bl.a. læse i en meddelelse fra Berlingske Nyhedsbureau. Det er forhandlerne fra Finansforbundet, der har afbrudt forhandlingerne – de ønsker i stedet, at forhandlingerne fortsætter i Forligsinstitutionen. Vi er gået konstruktivt ind til forhandlingerne, og vi har strakt os langt for at få enderne til at mødes. Det har FA ikke villet være med til, og derfor ser vi ingen anden løsning end at aflevere et konfliktvarsel, lyder det fra Kent Petersen, formand for Finansforbundet. Vi kan ikke gå tilbage til vores medlemmer med et resultat, der ligger under det, vi har set tegne sig for resten af arbejdsmarkedet, siger Kent Petersen og peger dermed på manglende lønstigninger som årsagen til sammenbruddet. FA’s administrerende direktør, Mariane Dissing, er skuffet over sammenbruddet i forhandlingerne og opfordrer Finansforbundet til at komme tilbage til forhandlingsbordet. Der er en lang og god tradition på det danske arbejdsmarked for, at parterne aftaler deres løn- og arbejdsforhold, og det er ærgerligt, at Finansforbundet afskriver sig muligheden for selv at forhandle løn for deres medlemmer, siger Mariane Dissing. Vi skylder både medarbejderne og virksomhederne at nå en ansvarlig aftale med en afdæmpet omkostningsudvikling for den kommende periode, siger FA-direktøren. Strejkevarslet indebærer, at en strejke på pengeinstitut- og realkreditområdet kan begynde 1. april, hvis parterne ikke bliver enige forinden.
Ifølge Altinget.dk afviser en række fagbosser Pernille Rosenkrantz-Theils seneste forslag om fælles overenskomster på tværs af landegrænser. Det vil øge presset på danske løn- og arbejdsforhold, advarer de. Pernille Rosenkrantz-Theil foreslog ellers i fredags, at fagforeningerne skal arbejde for at lave en form for fælles europæiske overenskomster for at lette presset på danske industri-lønninger og arbejdspladser. Eksempelvis gennem virksomhedsoverenskomster med virksomheder, der er til stede i flere lande. Men hos Fødevareforbundet NNF mener formand Ole Wehlast, at der er så stor forskel på ansættelsesforholdene i de europæiske lande, at det ikke giver mening at sammenligne dem og lave fælles forhandlinger. Vi vil ikke gå efter laveste fællesnævner, og det kan hurtigt blive et ræs mod bunden, siger han. Dansk Metals formand, Claus Jensen, kan heller ikke se fidusen i Pernille Rosenkrantz-Theils forslag. Landene omkring os har indrettet sig på mange forskellige måder med deres sociale foranstaltninger, så hvad skal vi forhandle på baggrund af, spørger Claus Jensen. Også LO's næstformand Lizette Risgaard er skeptisk. Hun frygter, at danske lønmodtageres goder som ferie, pensionsvilkår og barselsordninger vil komme under pres, hvis man begynder at harmonisere overenskomster med andre lande. Både Claus Jensen og Ole Wehlast understreger, at man i dag samarbejder i de europæiske fagforeninger på en række områder – men kun om ting, som ikke har med løn at gøre.
Danskerne har i 2013 haft en fremgang i reallønnen på et niveau, man også så før finanskrisen. Den seneste lønstatistik fra Dansk Arbejdsgiverforening, DA, viser, at lønvæksten i fjerde kvartal lå på 1,6 procent på årsbasis, hvilket også var niveauet i tredje kvartal. Da inflationen i fjerde kvartal lå på bare 0,7 procent, er reallønsfremgangen dermed på 0,9 procent, og det er ganske godt sammenlignet med niveauet i de seneste år, vurderer Danske Bank. Reallønsvæksten var i 2013 markant højere end i 2010, 2011 og 2012, hvor særligt de to sidste år var præget af reallønstilbagegang, skriver cheføkonom i Danske Bank, Steen Bocian, i et notat. Han vurderer på baggrund af resultatet af overenskomstforhandlingerne i industrien, at lønnen vil stige med 1,5-2 procent nominelt i de kommende tre år. Samtidig ventes inflationen at tage lidt til, og dermed vil reallønsvæksten nok blive lidt mindre i de kommende år, end det var tilfældet i 2013. Det fremgår af Epn.dk.
17. februar
Søndag indgik Dansk Erhverv og HK Handel aftale om en ny 3-årig overenskomst for de ansatte i detailhandlen. 110.000 ansatte omfattes af aftalen, som er den næststørste på arbejdsmarkedet. Forliget giver et løft i minimallønnen, bedre muligheder for efteruddannelse og forenklinger i forståelsen af arbejdstidsreglerne, skriver Danskerhverv.dk. Forliget opfylder den samme økonomiske ramme som industriforliget. Dermed stiger mindstelønnen for butiksansatte med 4,95 kr. i timen over de næste tre år, ligesom fritvalgs-lønkontoen bliver fordoblet til 2 procent, og forskudttidstillægget stiger med 1,5, 1,6 og 1,7 procent de næste tre år. Endelig reguleres elevsatserne med 1,5 procent hvert år. Direktør i Dansk Erhverv Laurits Rønn siger om aftalen: Samlet set er vi tilfredse med den indgåede aftale, som giver forenklinger og ligger fint i forlængelse af aftalen fra 2012, når man ser på udviklingen i virksomhedernes omkostninger. Han understreger, at overenskomsten samlet set medvirker til at genoprette virksomhedernes konkurrenceevne. Krisen har været hård ved de danske virksomheder, men med en 3-årig aftale og udsigt til moderat stigning i udgifterne, kan vi forhåbentlig indhente lidt af det tabte, siger Laurits Rønn. HK Handel kalder aftalen en sejr for faget, fremgår det af HK.dk. Det her er første skridt på vejen til flere fuldtidsansatte – det giver os mulighed for at holde de enkelte virksomheder fast på, om de har afsøgt mulighederne for at give medarbejderne flere timer, inden de ansætter flere deltidsansatte, siger formanden for HK Handel, Per Tønnesen. Han er også glad for, at tillæg og regler for aften- og weekendarbejde er fastholdt. Arbejdsgiverne har været meget opsatte på at lempe reglerne for arbejdstiden og gøre det nemmere at arbejde sene aftener og weekend, samtidig med at de vil forringe tillæggene for ubekvem arbejdstid, siger Per Tønnesen. Men det har vi afvist, og vi fastholder vores arbejdstidsregler, som vi er tilfredse med, siger formanden. Flere fakta om den indgåede butiksoverenskomst kan findes på Danskerhverv.dk.
Efter fem døgns intense forhandlinger kom der søndag en aftale på plads mellem 3F og Horesta, der sikrer 60.000 kokke, tjenere, stuepiger og receptionister en ny 3-årig overenskomst. Det fremgår af både 3F.dk og Horesta.dk. Overenskomsten i hotel- og restaurationsbranchen har en lønramme, der lægger sig op ad forliget på industriområdet, dvs. at de lønstigninger, der blev vedtaget i industriens overenskomst, også er gældende i den nye aftale. Den nye overenskomst medfører, at mindstebetalingen på 108,70 kr. stiger 1. marts 2014 med 1,50 kr., 1. marts 2015 med 1,65 kr. og 1. marts 2016 med 1,80 kr. Med den nye overenskomst er det også aftalt, at lønstigningerne ikke må modregnes i de lavest lønnede ansattes personlige løn. Både 3F og Horesta udtrykker tilfredshed med resultatet. En markant fornyelse i overenskomsten vedrører tjenerne. Her er der aftalt et helt nyt lønsystem, så der fremover bliver forskel på aflønningen af faglærte og ufaglærte tjenere. Vi har lavet en opkvalificeringsaftale for tjenere, som vil give kompetenceløft til de ufaglærte og en påskønnelse af de faglærte tjenere, siger Tina Møller Madsen, formand for 3F Privat Service, Hotel og Restauration. Der er kun 15 pct. faglærte tjenere i branchen, og vi tror på, at denne aftale vil ændre på det billede, siger 3F-formanden. Ifølge Horesta.dk indeholder aftalen meget store ændringer i den hidtidige overenskomst på området. Der er tale om en ny og moderniseret overenskomst, som indeholder væsentlige forenklinger og administrative lettelser i forhold til den gamle, og det betyder, at den er blevet langt mere tidssvarende og enkel at håndtere, siger Katia K. Østergaard, adm. direktør i Horesta. Som en del af overenskomsten indføres en sundhedsordning gennem PensionDanmark, som giver de ansatte gratis adgang til behandlinger og hurtigere diagnose i tilfælde af sygdom. Derudover betyder den nye aftale, at lønnen for elever bliver omlagt, så elever starter på en lidt lavere sats end hidtil, men slutter på en højere sats – alt i alt får eleverne den samme lønsum over hele læretiden. Der kan også vælges elevrepræsentanter, som sidder med i SU og er medbestemmende ved vagtplanlægningen på arbejdspladsen. Tina Møller Madsen er tilfreds med forhandlingsforløbet og resultatet, der opfylder tre vigtige krav: Uddannelse af tjenerne, elevrepræsentanterne, der får bedre mulighed for indflydelse, og en sundhedsordning til medlemmerne, siger 3F-formanden. Katia K. Østergaard fremhæver, at aftalen indeholder mere fleksibilitet og giver øget adgang til lokalt på virksomhederne at indgå aftaler om arbejdstidens tilrettelæggelse og arbejdets karakter.
14. februar
I eftermiddag tager HK Handel og Dansk Erhverv fat på overenskomstforhandlingerne for 110.000 ansatte i butikkerne. Her står kampen om lønstigninger, skriver Berlingske. Industriforliget var desværre ikke nogen hjælp for os, fordi der ikke kom de store lønstigninger, siger formand for HK Handel Per Tønnesen og fortsætter: Vores medlemmer har ikke de store ønsker til barselsorlov – mere i løn er klart det vigtigste. Vi skal have noget mere end industrien, ellers bliver det svært at lave en aftale, mener formanden. I modsætning til industrien er det vanskeligere for HK’erne at forhandle sig til flere lønstigninger ude i de enkelte butikker, blandt andet fordi deres tillidsrepræsentanter ikke har tradition for at føre forhandlingerne kollektivt. Kampen mellem HK Handel og Dansk Erhverv ser ud til at blive svær, skriver Berlingske. For mens industrieksporten går godt, ligger detailhandlen ligesom mange andre hjemmemarkedserhverv fortsat underdrejet af krisen og et meget lavt indenlandsk forbrug.
13. februar
Nu kræver HK Handel særregler for deltidsansatte skrevet ind i den nye overenskomst, som ventes afgjort om kort tid. Efter den nye lukkelov blev indført, har supermarkederne nemlig skruet op for andelen af unge deltidsansatte, som gør det muligt at holde længe åbent for de samme lønkroner. Det skriver Avisen.dk. Fra 2003 til 2012 er over 13.200 fuldtidsjob på butiksområdet forsvundet, mens der er skabt 34.700 flere job på deltid. Det viser beregninger fra HK Handel, som nu frygter, at butiksområdet udvikler sig til en discount-branche, hvor uddannede salgsassistenter fortrænges af fritidsjobbere eller må arbejde i flere job for at betale regningerne. Det voksende antal deltidsansatte er et stort problem - det at være ansat i en butik skal stadig være noget, man kan leve af, siger Per Tønnesen, formand i HK Handel. HK Handel mener, at deltidsansatte fremover skal tilbydes de timer, der bliver til overs, når andre deltidsansatte holder op, og på den måde skal butiksansatte over tid kunne tilkæmpe sig en fuldtidsstilling. Et andet konkret ønske fra fagforbundet er, at mindst halvdelen af medarbejderne skal være ansat på fuld tid, forklarer Per Tønnesen. Dansk Erhverv udgør modparten i forhandlingerne om en ny overenskomst, men ønsker på grund af de igangværende forhandlinger ikke at udtale sig.
12. februar
Forbedringerne i de nye overenskomster kommer mange til gode, mener formanden for Dansk El-Forbund Jørgen Juul Rasmussen. Det skrev Def.dk mandag. Overordnet er vi tilfredse, sagde Jørgen Juul Rasmussen efter søndagens forlig. Blandt de forbedringer, DEF-formanden nævner, er de generelle lønstigninger, som efter alt at dømme vil sikre og måske endda forbedre reallønnen, forbedringer på uddannelsesområdet og bedre forældreorlovs- og barselsbetingelser. Et af de vigtige elementer er forhøjelsen af fritvalgs-kontoen, hvor indbetalingen fordobles fra en til to procent over tre år – og det er altså penge lige ned i foret til alle, siger formanden. Jørgen Juul Rasmussen nævner også tillidsrepræsentanternes forbedrede muligheder for at kigge virksomhedernes brug af vikarer i kortene som en vigtig forbedring.
Sektorbestyrelsen i HK/Privat har anbefalet et ja til industriens overenskomst, fremgår det af HK.dk. På et møde mandag tilsluttede sektorbestyrelsen sig formandskabets anbefaling af et ja. Ja’et fra HK/Privats sektorbestyrelse er efterfølgende blevet præsenteret på et møde med de andre fagforbund i CO-industri.
Et tillidsmandsmøde i sidste uge om OK2014 satte fokus på en fælles kamp for at forsvare overenskomsterne. Byggefagenes Samvirke, 3F København og LO Hovedstaden går nu sammen i en fælles kampagne for at slå fast, at det er nu, der skal sættes ind mod social dumping, hvis ikke den danske model på arbejdsmarkedet skal undermineres. Det fremgår af Arbejderen. Vi vil ikke længere acceptere social dumpning, underbetaling og underløbning af vores overenskomster, skriver parterne i en fælles udtalelse. Vi stiller krav om, at vores overenskomster beskyttes med kædeansvar og tredjepartsforpligtelser, som binder alle arbejdsgivere til at behandle alle lønmodtagere anstændigt og på lige vilkår, lyder det i udtalelsen. Af Arbejderen fremgår det også, at 3F København har oprettet en aktivistgruppe og opfordrer medlemmerne til at blive OK-aktivister. Ideen er, at aktiviteterne får medlemmerne til at blive mere opmærksomme på overenskomsterne, og at det så i sidste ende får flere til at stemme om det endelige overenskomstresultat, når det bliver lagt frem, skriver Arbejderen.
11. februar
CO-industris Centralledelse godkendte i går de nye, treårige overenskomster for industriens område, som søndag blev forhandlet på plads af CO-industri og DI. Med Centralledelsens godkendelse indstilles forliget til vedtagelse i den urafstemning, som ventes at finde sted med fremsættelsen af et eventuelt mæglingsforslag fra forligsmanden. Det fremgår af CO-industri.dk.
Industrigruppen i 3F Aalborg anbefaler ikke sine medlemmer at stemme for det industriforlig, som kom på plads søndag. Det skriver Arbejderen.dk. 3F Aalborg er dog den eneste afdeling, der stemmer nej til forliget. Men indholdet på vikarområdet er ganske enkelt for dårligt, mener gruppens formand Benny Vinther Jensen. 3F's topforhandler og næstformand i CO-industri, Mads Andersen, mener derimod, at aftalen gør det lettere at få styr på virksomhedernes brug af vikarer. Nu har tillidsfolkene fået ret til at få oplysninger om løn og arbejdsforhold, som virksomhederne udleverer til vikarbureauerne. Og dét mener Mads Andersen er et vigtigt redskab. Det kan fjerne en masse tvivl om, hvorvidt virksomhederne har sendt de rigtige informationer videre, og tillidsfolkene kan bruge oplysningerne til at rejse faglige sager, siger han.
I Dansk Metal har hovedbestyrelsen set nærmere på søndagens overenskomstforlig, og anbefalingen til medlemmerne forud for den kommende urafstemning lyder: Stem ja. Det nye treårige forlig sikrer bedre vilkår over en bred kam, og aftalen rummer både forbedringer af eksisterende rettigheder og nye muligheder, der skaber tryghed og gennemsigtighed, skriver Dansk Metal i en pressemeddelelse.
Hos byggeriets parter mener administrerende direktør Lars Storr-Hansen fra Dansk Byggeri, at virksomhederne gerne vil have sikkerhed for deres rammevilkår så lang tid frem som muligt, og derfor er treårige aftaler at foretrække frem for toårige. Det er en aftale, som jeg går ud fra passer godt til industriens konjunkturer, der er anderledes end i bygge- og anlægsbranchen, siger Lars Storr-Hansen til Byggeteknik.dk.
I Fødevareforbundet NNF kalder næstformand Tage Arentoft overenskomstaftalen for fornuftig. Det fremgår af NNF.dk. Han glæder sig blandt andet over, at der er aftalt øgede muligheder for uddannelse, og at bidraget til fritvalgs-ordningen forhøjes. Samtidig lægges der op til en lønstigning, der forhåbentlig kan sikre reallønnen, siger Tage Arentoft. Men mens den nye overenskomst har fået en god modtagelse mange steder, er formanden for arbejdsgiverforeningen Danske Slagtermestre, Leif Wilson Laustsen, ikke begejstret. Det skriver Epn.dk. Formanden mener, at overenskomsten ikke gavner i de kommende overenskomstforhandlinger, hvor Danske Slagtermestre skal forhandle med Fødevareforbundet NNF, HK Handel og 3F. Leif Wilson Laustsen har bl.a. noteret sig, at en del af de ekstra udgifter i den nye overenskomst tænkes betalt af uddannelses- og barselsfonde. Men disse fonde er finansieret af arbejdsgiverne, som derfor nødvendigvis må skulle betale et højere bidrag til fondene, siger han. Samtidig gør overenskomsten det nødvendigt, at inflationen stiger fra de nuværende 0,5 procent til væsentlig over to procent i løbet af de næste tre år – ellers vil virksomhederne være ringere stillede om tre år, end de er nu, siger formanden ifølge Epn.dk.
Da industriens nye overenskomst kom i hus søndag, var det startskuddet til byggeriets forhandlinger. Et af de store temaer mellem 3F og Dansk Byggeri er social dumping, og netop sager om underbetalt udenlandsk arbejdskraft slår ny rekord, skriver 3F.dk. På et enkelt år er der kommet 43 procent flere hastesager om social dumping. I 2013 steg antallet af sager til 283, viser en opgørelse fra 3F. Næstformand i 3F’s Byggegruppe, Palle Bisgaard, frygter for fremtiden, hvis ikke branchen får styr på de virksomheder, der spekulerer i social dumping. Sagerne viser, hvor alvorlig situationen er, og hvor truet overenskomsterne er på den lange bane, mener Palle Bisgaard. Stigningen i sager om social dumping er dog ikke udtryk for, at der kommer mere løndumping på byggepladserne, mener arbejdsgiverne i Dansk Byggeri. Det kan godt være, der er kommet flere sager, men det skyldes 3F's intensiverede arbejde med at rejse sager og ikke flere overtrædelser af overenskomsterne, mener direktør i Dansk Byggeri, Peter Stenholm.
10. februar
Efter mere end 24 timers uafbrudte forhandlinger indgik CO-industri og DI søndag den 9. februar en aftale om nye overenskomster på industriens område. Aftalen er treårig og rækker frem til 1. marts 2017. Overenskomsterne omfatter direkte 240.000 ansatte. Forhandlerne præsenterede indholdet af de nye overenskomster på et pressemøde søndag eftermiddag, og i en pressemeddelelse udsendt af CO-industri kan man læse, at industriens medarbejdere fremover får ret til uddannelse i opsigelsesperioden, højere pensionsbidrag under barsel, flere penge sat ind på fritvalgs-kontoen og bedre forældreorlov. Der vil også blive bedre mulighed for at sikre, at vikaransatte ikke misbruges. Aftalen indeholder følgende:
- En afskediget medarbejder med et opsigelsesvarsel på minimum 14 dage får to timers frihed med løn til at kunne gå i sin fagforening/a-kasse med henblik på at blive hjulpet bedst muligt videre med uddannelse i forhold til at få et nyt job. Ansatte med mindst seks måneders anciennitet får i opsigelsesperioden mulighed for at efteruddanne sig i minimum en uge betalt af IKUF, og hvis en række øvrige betingelser er opfyldt, kan der samlet holdes op mod fem ugers uddannelse i opsigelsesperioden. Skifteholdsarbejdere får bedre dækning ved deltagelse i uddannelse via IKUF for aften- og nathold, idet genetillægget fremover indgår i lønberegningen.
- I forhold til Teknisk Landsforbund udvides dækningsområdet, og for hele funktionærområdet gælder fremover en ny regel, som betyder, at man kan bede om at få et møde i virksomheden med deltagelse af organisationerne, hvis medarbejdere uretmæssigt holdes uden for overenskomstdækning. Der indføres funktionsløn for teknikere, som dermed fremover dækker hele funktionærområdet.
- Der indføres højere pensionsbidrag under barsel, og forældreorloven udvides med 2 x 1 uge fordelt med en uge til hver af forældrene. Desuden sættes satsen op fra 140 kr. til 145 kr. Par af samme køn er fremover ligestillet med øvrige par.
- Man kan lokalt bede om bistand i forhold til anvendelsen af vikarer set i relation til overenskomstens muligheder for fleksibilitet. De tillidsvalgte får fremover bedre mulighed for at sikre sig, at vikarer ikke misbruges, idet de kan bede om at blive informeret om, hvilke lokalaftaler og kutymer virksomheden har oplyst skal overholdes for de arbejdsfunktioner, der udføres af vikarer. På funktionærområdet er det organisationerne, der har denne ret.
- Bidraget til fritvalgs-lønkontoen forhøjes med sammenlagt en procent, til 1,3 procent pr. 1. marts 2014, til 1,7 procent pr. 1. marts 2015 og ender på 2,0 procent pr. 1. marts 2016. Det kan være med til at sikre reallønnen, idet det giver ansatte mulighed for selv at vælge mellem fridage, pension eller kontanter.
- Mindstebetalingssatsen, der i dag udgør 108,70 kr., forhøjes pr. 1. marts 2014 med 1,50 kr., pr 1. marts 2015 med 1,65 kr. og pr. 1. marts 2016 med 1,80 kr.
- Genetillæg reguleres med 1,5 procent pr. 1. marts 2014, med 1,6 procent pr. 1. marts 2015 og med 1,7 procent pr. 1. marts 2016.
- Lærlinge- og elevsatser reguleres pr. 1. marts 2014 med 1,9 procent pr. 1. marts i hvert overenskomstår.
CO-industris formand Claus Jensen er tilfreds med forliget og mener, at det blandt andet kan bidrage til, at vikaransatte sikres mod misbrug, at reallønnen sikres, og at der sker en lang række forbedringer af de industriansattes muligheder for uddannelse – også i opsigelsesperioden. Det fremgår af en pressemeddelelse fra CO-industri. Hos DI er administrerende direktør Karsten Dybvad også tilfreds med aftalen og mener, at den er et vigtigt skridt på vejen til at genoprette danske industrivirksomheders konkurrenceevne, så der kommer vækst og arbejdspladser herhjemme. En treårig overenskomst betyder, at virksomhederne får ro og kendte rammer at arbejde under i en længere periode, siger Karsten Dybvad. Det kan man læse på DI.dk. Både HK/Privat og Teknisk Landsforbund kalder den nye overenskomst for "rimelig”, skriver Business.dk. Formanden for HK/Privat, Simon Tøgern, glæder sig over forbedringerne på bl.a. uddannelse og barsel. Og endelig har vi fået filet lidt mere af 50 %-reglen ved at vores ret til at besøge ikke overenskomstdækkede virksomheder er gjort permanent – vi kan begære møde, hvis vi har mistanke om, at nogen uberettiget bliver skrevet ud af overenskomsten, siger Simon Tøgern. Hos Teknisk Landsforbund mener formand Gita Grüning, at der er tale om et rimeligt overenskomstresultat, men så heller ikke mere end det. Vi er ikke helt enige med arbejdsgiverne om, hvor meget krisen stadig trykker, men positivt er det, at vi har fået mere på barsel, efteruddannelse og ikke mindst dækningsområde, siger hun. I LO bakker formand Harald Børsting op om forliget. LO-formanden er især positivt stemt over for de forbedrede uddannelsesmuligheder. Uddannelse kan medvirke til at skubbe produktivitet og omstilling i virksomhederne opad, og for de enkelte medlemmer bliver det også en gevinst, fordi efteruddannelse forbedrer deres muligheder på arbejdsmarkedet, skriver Harald Børsting i en pressemeddelelse.
7. februar
Selv hvis alle krav om social dumping kom med i en ny overenskomst, ville det ikke fikse problemet, lyder det fra bl.a. LO. EU og ligeglade østeuropæiske lande er også en del af problemet, skriver Jyllands-Posten. Bekæmpelse af social dumping står ellers øverst på dagsordenen tiloverenskomstforhandlingerne i 3F og i byggeriet. Men udfordringen er så mangeartet og kompleks, at den ikke kan løses alene via overenskomster – der er også behov for at kigge på den del af lovgivningen, der er fastsat i EU og herhjemme, og derudover spiller håndhævelse og myndighedsindsats en stor rolle, lyder vurderingen fra cheføkonom i LO, Jan Kæraa. Han mener, atselvom den nuværende regering har opgraderet myndighedskontrollen, så er der dynamiske kræfter – især i forhold til arbejdskraftens frie bevægelighed og arbejdsgiveres mulighed for at arbejde i andre lande – der gør arbejdet svært og stiller større krav til indsatsen mod social dumping.
Alle skal have ret til en overenskomst! Det var hovedbudskabet, da omkring 100 københavnske fagforeningsansatte og tillidsvalgte onsdag var samlet til konference om foråretsoverenskomstforhandlinger. Det skriver Arbejderen.dk. Byggefagenes Samvirke, 3F København ogLO-Hovedstaden havde indkaldt til mødet på Arbejdermuseet. Blandt andre var Per Olsen, formand for Byggefagenes Samvirke, på talerstolen. Han understregede, at det vil have uoverstigelige konsekvenser, hvis endnu en overenskomst bliver stemt igennem uden kædeansvar. Ulla Jeppesen, formand for HK it, var også med til mødet, hvor hun påpegede, at en del virksomheder ikke vilforhandle overenskomst med de HK-ansatte. De udnytter 50%-reglen, sagde Ulla Jeppesen, og derfor satser HK Hovedstaden hårdt på at få afskaffet reglen ved overenskomstfornyelserne.
Forhandlerne i CO-industri og DI besluttede i går at indkalde deres respektive forhandlingsudvalg til møde i weekenden med henblik på at nå en aftale om fornyelse af industriens overenskomster. Forhandlingerne foregår i Industriens Hus, og forhandlingsudvalgene er indkaldt til lørdag den 8. februar kl. 13.00. Det kan man læse på CO-industris hjemmeside.
6. februar
Slagterigiganten Danish Crown kræver en markant lønnedgang af slagteriarbejderne for at fremtidssikre danske arbejdspladser, skriver DR.dk. Medarbejderne på slagterierne skal give afkald på overenskomstmæssige lønstigninger frem til 2018. De besparelser vil beløbe sig til én milliard kroner i perioden, oplyser Fødevareforbundet NNF. Danish Crown ønsker desuden, at der i lokalaftalerne ude på slagterierne også indføres en særlig indslusningsløn, som betyder, at nye medarbejdere får 10 kroner mindre i timen end deres kolleger i de første fire år af deres ansættelse. Hos NNF kalder man kravet om lønnedgang for ”visionsløs revolverledelse”. Og det vil ikke give flere danske arbejdspladser, advarer Fødevareforbundet. På et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde onsdag formiddag afviste forbundet med et rungende nej kravet om lønnedgang. Vi er meget optagede af at sikre fremtiden og lave de langsigtede løsninger, og vi mener, at lønnedgang er perspektivløst, siger formand for Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast, til DR Nyheder. Mens kravet om lønnedgang blev mødt med et nej, så falder et andet af Danish Crowns forslag dog i god jord hos NNF. Vi siger ja til, at medarbejderne investerer i at sikre deres job i fremtiden, oplyser forbundsformanden til DR Nyheder. Det skal ske ved, at medarbejderne på de fem slagterier over en 10-årig periode låner svineavlerne fem procent af deres løn mod en garanti for at få de forrentede penge igen, når de 10 år er gået. Pengene skal svineavlerne låne til nye svinestalde, så antallet af slagtesvin kommer op igen og arbejdspladserne bevares.
Lønmodtagerne har de seneste seks år taget et stort ansvar ved ikke at forlange mere i lønposen, så når der forhåbentlig inden længe kommer mere gang i væksten, skal folk på gulvet have tilbagebetaling, mener flere fagforbund ifølge Jyllands-Posten. De lægger afstand til Ole Sohns kronik i gårsdagens Jyllands-Posten, hvor den tidligere erhvervsminister fremfører en plan om, at danske virksomheder skal have ro om skatterne og afgifterne i 10 år samtidig med, at lønmodtagerne skal udvise løntilbageholdenhed. Det vil være urimeligt, hvis lønmodtagerne også skal holde igen, når vi engang kommer ud af krisen, siger FOA-formand Dennis Kristensen. Også fagforbundet 3F er forundret over meldingen fra Ole Sohn. Det vil betyde en ’fattiggørelse’ af 3F's medlemmer, siger 3F-formand Per Christensen til Jyllands-Posten. LO-formand Harald Børsting er dog enig i, at der skal sikres produktionsarbejdspladser i Danmark. Vi er mere optaget af arbejdspladser end af store lønstigninger, og derfor har vi også lagt en linje i overenskomstforhandlingerne, så vi de seneste fem år har ligget under udlandets lønudvikling, siger Harald Børsting. Han savner dog at få noget den anden vej. I bytte skal vi altid have arbejdspladser, arbejdspladser og atter arbejdspladser, og dem har vi ikke rigtig set endnu, understreger LO-formanden.
Dansk Erhverv har indledt overenskomstforhandlingerne med lønmodtagersiden, og indtil videre forløber det planmæssigt, lyder det fra direktør Laurits Rønn i Dansk Erhvervs Avis. De seneste mange år har vi mistet konkurrenceevne i Danmark, fordi omkostningsudviklingen har været højere end den, vores udenlandske konkurrenter har oplevet. Den udvikling skal vi have vendt, og her kommer vi ikke udenom, at lønomkostningerne i Danmark spiller en særlig rolle, påpeger Laurits Rønn. Han mener også, at der skal arbejdes på at øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og på de enkelte arbejdspladser, da det er afgørende for, at virksomhederne kan tilrettelægge arbejdet så effektivt som muligt. Vi arbejder henimod en overenskomstfornyelse, der trækker i den rigtige retning – et konkurrencedygtigt privat arbejdsmarked er en betingelse for, at vi kan sikre vækst og velfærd i hele samfundet, understreger Laurits Rønn i Dansk Erhvervs Avis.
5. februar
Mellem 50.000 og 100.000 advokatsekretærer, it-medarbejdere og ejendomsmæglere er ikke omfattet af en pensionsordning, som de ellers har ret til gennem deres overenskomst, vurderer HK Privat. Det skriver Politiken i dag. Ifølge HK Privat er det den omstridte 50 procent-regel, der er skyld i, at ikke alle er dækket af overenskomsterne. HK Privat har i flere omgange forgæves forsøgt at få afskaffet reglen og forsøger igen ved de igangværende overenskomstforhandlinger. HK Privat mener, at arbejdsgiverne må tage ansvar og afskaffe reglen, der ifølge fagforeningen skaber stor ulighed i alderdommen. Den danske model indebærer, at arbejdsmarkedets parter også har et ansvar for, at der er orden i pensionsforholdene, mener faglig chef Jesper Schmidt Sørensen fra HK Privat. Hverken DI, som p.t. forhandler overenskomst med fagbevægelsen, eller Dansk Arbejdsgiverforening ønsker at kommentere emnet.
Der kommer til at mangle faglært arbejdskraft i årene fremover. Det alvorlige problem drager Dansk Metal og de andre fagforbund i CO Industri ind i de aktuelle overenskomstforhandlinger for at få arbejdsgiverne til at tage uddannelsesansvaret på sig og ansætte flere lærlinge. Det skriver formanden for Dansk Metal i Randers Henrik Leth i et indlæg til Avisen.dk. Siden midten af halvfemserne har vi vidst, at der vil mangle faglærte på industriarbejdspladserne, og senest har blandt andre Dansk Metal dokumenteret, at der allerede i år 2020 vil mangle omkring 20.000 faglærte inden for jern og metal og 13.000 med tekniske korte videregående uddannelser. Skriver vi udviklingen 30 år frem, vil der være 348.000 færre i Danmark med en erhvervsuddannelse og det samtidig med, at efterspørgslen på faglært arbejdskraft stiger, skriver Henrik Leth. Det er vigtigt, at arbejdsgiverne kommer væk fra den position, der har kendetegnet størstedelen af dem under krisen, hvor de i lang tid har afventet situationen på arbejdsmarkedet uden at øge optaget af lærlinge, mener formanden.
4. februar
Mere løn og mere uddannelse. Sådan lyder det fra HK Handel. I et blogindlæg på detailfolk.dk fortæller formand i de detailansattes fagforening Per Tønnesen om kravene til overenskomstforhandlingerne. Løn er uden sammenligning det vigtigste emne for vores medlemmer, skriver han, og uddannelse er helt afgørende for, at detailansatte kan klare sig i en fremtid, hvor detailbranchen står over for en række afgørende forandringer i form af stigende digitalisering og nye trends. Per Tønnesen mener, at forhandlingerne vil vise, hvad arbejdsgiverne vil med den danske detailbranche fremadrettet. Hvis arbejdsgiverne er interesserede i en detailbranche med dygtige og motiverede medarbejdere, så burde en ordentlig løn, gode uddannelsesmuligheder og jobsikkerhed i fuldtidsstillinger ikke være noget, vi skulle kæmpe for – det burde være en selvfølge, skriver formanden i sit blogindlæg.
Midt i de igangværende overenskomstforhandlinger skyder DA nu store huller i forestillingen om, at udenlandske arbejdere bliver hyret til sulteløn på et uorganiseret parallelt dansk arbejdsmarked. Det skriver Politiken. Af en ny og omfattende kortlægning af overenskomstdækningen på arbejdsmarkedet lavet af DA fremgår det, at 84 procent af de udenlandske medarbejdere, der er ansat i virksomheder organiseret i DA, er omfattet af danske overenskomster. Og ser man på hele det danske arbejdsmarked, inklusive de udlændinge, der er ansat i den offentlige sektor og i finanssektoren, er det 74 procent, der er omfattet af en overenskomst. Til sammenligning er 84 procent af alle danske lønmodtagere dækket af en overenskomst. Ifølge direktør i DA, Fini Beilin, viser undersøgelsen, at der samlet er en meget stor overenskomstdækning på det danske arbejdsmarked – også af udlændinge. Netop social dumping og udenlandsk arbejdskraft står højt på dagsordenen i de igangværende overenskomstforhandlinger, og Dansk Metal-formand Claus Jensen ønsker derfor ikke at kommentere undersøgelsen. Hos LO minder cheføkonom Jan Kæraa om, at analysen overser den sorte arbejdskraft. DA's opgørelse omfatter jo ikke de illegale udenlandske arbejdere, der kommer til landet og arbejder sort, og næppe heller de udstationerede og midlertidige vikarer – så udfordringen kan meget vel være større, end tallene viser, siger cheføkonomen.
3. februar
Ifølge tal, som analysebureauet Wilke har udarbejdet for Avisen.dk, mener 49 procent af danskerne, at det med de igangværende overenskomstforhandlinger er blevet tid til lønforhøjelser. Det fremgik af et indslag i P4 Radioavisen kl. 12.00 lørdag. Det er både overraskende og skræmmende, at det er så få, mener direktør i tænketanken CEVEA, Kristian Weise. Ifølge Kristian Weise er folk, der tøver med at kræve lønforhøjelse, bange for at miste deres job. Han minder om, at løntilbageholdenhed kan blive et problem for den indenlandske økonomi. 1039 danskere er blevet spurgt i Wilke-undersøgelsen, og 49 procent har altså svaret ja til, at 2014 skal byde på reelle lønstigninger. Det vil sige lønstigninger, der er større end prisstigningerne. 33 procent har svaret nej, og 18 procent ved ikke. Formand for Transportgruppen i 3F, Jan Villadsen, undrer sig også over, at ikke flere ser frem til en lønforhøjelse, da han ellers har hørt fra mange af sine medlemmer, at de ønsker en reallønsstigning. Han håber selv, at 3F kan få hentet lønforhøjelser hjem ved forhandlingerne. (Se omtale af samme undersøgelse i FAOS’ resume den 31. januar – her var tallet dog ifølge Avisen.dk ikke 49 procent, men 46 procent).
En undersøgelse blandt 3F's medlemmer på byggepladserne, som er foretaget forud for forhandlingerne om nye overenskomster, viser, at 61 procent af byggearbejderne i 3F peger på social dumping som det vigtigste emne ved forhandlingerne. Det skriver 3f.dk. Nummer to er bedre lønforhold med 18 procent. Et af 3F'ernes topkrav er en væsentlig forhøjelse af mindstelønnen. Et krav, der ikke vil betyde noget for de danske byggearbejderes løn nu og her, men som vil løfte lønnen for kollegaerne fra Østeuropa, fortæller Palle Bisgaard, næstformand i 3F's byggegruppe. For mange østeuropæiske byggearbejdere er mindstelønnen det normale – ofte er de ikke i en position, hvor de kan forhandle sig til en højere løn, og den ulighed giver en skæv konkurrence, mener Palle Bisgaard. Han erkender dog, at det bliver svært at få hævet mindstelønnen. Lønsatserne i byggeriet følger som de andre brancher satserne i det toneangivende industriforlig. Og derfor er vi indstillet på at finde en måde at løse problemet på, uden at det direkte rører ved mindstelønsatsen, siger Palle Bisgaard. Arbejdsgiverne i Dansk Byggeri er modstandere af at hæve mindstelønnen væsentligt, men ønsker derudover ikke at kommentere yderligere på nuværende tidspunkt.
31. januar
Danske lønmodtagere vægter tryghed i ansættelsen, mere i løn og efteruddannelse, når der skal forhandles overenskomster. Det skriver Avisen.dk på baggrund af en ny meningsmåling blandt 1.039 danskere lavet af analysebureauet Wilke. Folk, der har troet sig sikre i deres job, erfarer i disse år, at de kan miste det, eller at jobbet kan ændre karakter, siger HK/Privat-formand Simon Tøgern. Og derfor prioriterer de tryghed højt - bl.a. gennem uddannelse, mener han. Ifølge undersøgelsen udpeges tryghed som et vigtigt tema af 48 procent. Mere i løn og pension er vigtigt for 46 procent, mens efteruddannelse er vigtigt for 44 procent. Undersøgelsen viser samtidig, at danskerne ikke opfatter lavere arbejdstid og bedre barsel som vigtige emner – kun 6 procent mener, at det er vigtigt at kæmpe for bedre barselsforhold. Simon Tøgern synes dog alligevel, at der er grund til at interessere sig for barsel. Når der er den store skævhed i mænd og kvinders brug af barselsreglerne, så er konsekvensen, at kvinder har sværere ved at følge med lønmæssigt, fordi de er mere væk, siger Simon Tøgern. I en given situation, hvor alle var lige meget væk på barsel, mener vi, at forudsætningerne for at opnå ligeløn ville være bedre, siger han til Avisen.dk.
30. januar
Greens Analyseinstitut har gennemført en analyse for Børsen, som tyder på, at det hverken bliver i år eller de kommende år, man som ansat i industrien skal gøre sig håb om mere i lønningsposen. Det er i hvert fald meldingen fra ni ud af ti af industriens topchefer, som mener, at omfanget af løn og personalegoder de næste fem år enten vil være faldende eller uændret. En tredjedel af topcheferne i industrien mener, at deres virksomhed de næste fem år vil være dårligere i stand til at betale højere lønninger eller personalegoder, end de er i dag.
Akademiker-organisationerne er enige om, hvilke krav de vil stille til overenskomstforhandlingerne. På djøf.dk kan man læse, at der udover generelle lønforbedringer bliver stillet krav om forbedringer i overenskomsterne gennem mere tryghed i ansættelsen, bedre mulighed for løn under barsel til fædre, kompetenceudvikling af medarbejderne og forbedring af arbejdsmiljøet.
Transportmagasinet.dk oplyser om, at en rundspørge i Berlingske Tidende viser, at 38 ud af 60 lokale fagforeningsledere, bl.a. fra 3F, vil stemme nej til et mæglingsforslag, hvis arbejdsgiverne ikke får et større ansvar for, at dansk overenskomst også er gældende for udenlandsk arbejdskraft.
28. januar
Flere fagforbund har kommet med et forslag til overenskomstforhandlingerne om, at der skal oprettes individuelle kursuskontoer i forbindelse med at lave en ny aftale om uddannelse. Med en kursuskonto vil lønmodtageren bevare retten til opsparet uddannelse, selvom vedkommende bliver arbejdsløs eller skifter arbejdsplads. Formand for Teknisk Landsforbund Gita Grüning udtaler til Ugebrevet A4, at lønmodtageren desuden burde kunne tage retten til uddannelse med sig ind i en periode med arbejdsledighed. Ansatte i industrien har med den nuværende overenskomst ret til to ugers uddannelse om året, hvis man altså har været ansat i ni måneder på den samme virksomhed. Skifter man job, kan man ikke tage den opsparede uddannelse med sig. Det er blandt andet et problem for håndværkere, der ofte skifter job og hver gang får deres ret til uddannelse nulstillet. Ugebrevet A4 refererer til en undersøgelse, som Teknisk Landsforbund har lavet blandt 1293 af medlemmerne. Undersøgelsen viser, at medlemmerne gerne vil efteruddannes.
24. januar
På 3f.dk ligger 3F’ernes ønskeliste med krav til de nye overenskomster. Sikring af reallønnen og nye bremser på løndumping står øverst på listen, viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har lavet for Fagbladet 3F, hvor 1.428 3F'ere har deltaget. Ifølge undersøgelsen ønsker 46 procent en styrket indsats mod social dumping, og 43 procent ønsker mere i løn. Derudover peger 3F’erne også på, at arbejdsgiverne skal forpligtes til at tage ansvar for, at der findes gode danske job i fremtiden. Det skal ske ved, at arbejdsgiverne investerer i job og uddannelse (det mener 34 procent), og nye overenskomster skal hindre lønnedgang og ringere vilkår ved udlicitering (28 procent). Arbejdsgiverne skal sikre flere fastansatte i stedet for øget brug af vikarer (28 procent), og der skal sikres flere lærlingepladser (25 procent).
Formænd for 18 nord- og vestjyske afdelinger af Dansk Metal sender nu et tydeligt budskab til fagbevægelsens topforhandlere i overenskomstforhandlingerne: I har opbakning til at lægge maksimalt pres på arbejdsgiverne. Det fremgår af Arbejderen.dk. I en fælles udtalelse skriver formændene, at medlemmerne forventer flere kroner i lønningsposen – og de er klar til at konflikte, hvis det bliver nødvendigt. Formand for Metal Aalborg, Jan Gregersen, er en af dem, der har sat sin underskrift på udtalelsen. Medlemmerne har oplevet, at de er blevet presset på deres sociale sikkerhed, med en halvering af dagpengeperioden og en fordobling af genoptjeningskravet – det har arbejdsgiverne et medansvar for, siger Jan Gregersen. Derfor forventer medlemmerne, at der kommer bedre muligheder for opkvalificering i deres opsigelsesperiode, betalt af arbejdsgiverne, siger han.
Ifølge Simon Tøgern, formand for HK/Privat, består en af vanskelighederne ved denne runde overenskomstforhandlinger i, at DI ikke åbent vil erkende, at det faktisk går rigtigt godt for mange af deres medlemsvirksomheder. Specielt for de mange DI-virksomheder, som ikke er afhængige af en sløv indenlandsk økonomi, men som nyder godt af at være til stede på nogle af klodens mange store vækstmarkeder. Her bliver der tjent penge - og her er fremtidsudsigterne lyse, skriver Simon Tøgern i en leder i HK Privatbladet. I HK/Privat forventer vi ikke, at der bliver lagt op til lønfest, skriver Simon Tøgern videre, men efter to særdeles smalle overenskomstløsninger i 2010 og 2012 er der denne gang plads til at investere i fremtiden, mener HK/Privat-formanden.
22. januar
Formanden for Dansk El-Forbund (DEF), Jørgen Juul Rasmussen, forventer, at de kommende forhandlinger om Elektrikeroverenskomsten som altid bliver en ganske sej omgang. Det udtaler han til fagbladet Elektrikeren. Juul Rasmussen mener, at et af forhandlingernes største punkter kommer til at være værn mod social dumping, som kan gennemføres først og fremmest ved hjælp af indførelsen af kædeansvar, men også ved en markant forhøjelse af mindstelønnen. Han udtaler videre, at arbejdsgiverne burde indse, at det også er i deres interesse at få standset unfair konkurrence og at de vil stå bedre ved selv at indgå aftaler på området, frem for at de bliver påtvunget politisk. Et andet vigtigt krav fra DEF er forbedring af bestemmelserne ved efteruddannelse, blandt andet så man fremover ikke skal miste sin opsparede ret til selvvalgt efteruddannelse ved arbejdsløshed eller ved jobskifte.
I DS Bladet kan man i dag læse, at DS Håndværk og Industri har større fleksibilitet som nøgleord for de forestående forhandlinger med Dansk Metal, 3F og Blik-og Rørarbejderforbundet, når det drejer sig om de timelønnede og HK og Teknisk Landsforbund på funktionærområdet. Forhandlingschef for DS Håndværk og Industri, Anne Vibeke Gregersen, mener, at virksomhederne og deres medarbejdere i større grad bl.a. skal have mulighed for selv at snakke sig til rette om en række arbejdsforhold, der passer til den enkelte virksomhed og dens medarbejdere. Gregersen giver også udtryk for, at de først og fremmest vil gå efter et resultat, der ikke nævneværdigt øger virksomhedernes omkostninger. Hun er også parat til at drøfte kravet fra fagforbundene om mere uddannelse og mener det er til fælles glæde, at medarbejderne bliver dygtigere.
21. januar
Antallet af dem, der vælger at tage en uddannelse finansieret gennem overenskomsternes kompetencefonde er steget de sidste år. Derfor skal indbetalingen til fondene hæves, mener HK/Privat. Fagforeningens formand, Simon Tøgern, siger til HK-Kommunal.dk, at tryghed gennem uddannelse er et af HK/Privats vigtigste hovedkrav til forhandlingerne og at målet er, at få arbejdsgiverne til at indbetale mere til fondene end de gør på nuværende tidspunkt. Tøgern arbejder også for, at lønkompensationen under selvvalgt uddannelse kommer op i 100 procent, noget der betyder en øgning på 20 procent fra gældende aftale.
3F støtter i dag op om HK/Privats udmelding om bedre vilkår for vikarer på industriområdet. På Avisen.dk kan man læse, at fagbevægelsen har et stærkt ønske om, at arbejdsgiverne indgår i et mere forpligtende samarbejde om at sikre, at industrivirksomheder ikke bruger vikarer som billig arbejdskraft og udnytter deres behov for at blive genansat i et nyt vikariat. Bjarne Mortensen, forhandlingssekretær i 3F, er en af dem, der mistænker arbejdsgiverne for at spekulere i vikarer som billig arbejdskraft. Han stiller sig uforstående over for den udvikling der har været i brug af vikarer og mener, at overenskomsterne på industriens område allerede er meget fleksible i og med, at der for timelønnede ikke er noget opsigelsesvarsel de første seks måneder. Ifølge Bjarne Mortensen fastholdes en stor gruppe mennesker i en meget usikker situation som følge af deres vikarstatus. Derfor søger man en løsning ved forhandlingsbordet.
20. januar
HK/Privat vil i de kommende overenskomstforhandlinger stille krav om, at lønmodtagere hurtigere optjener retten til pension, noget der især vil gavne vikarerne, der ofte skifter job. Det siger formand for HK/Privat, Simon Tøgern, til Politiken. I dag skal lønmodtagere typisk være ansat 8-9 måneder på en virksomhed, før de har krav på et månedligt pensionsbidrag fra arbejdsgiveren. HK/Privat vil også forsøge at komme igennem med kravet om, at vikarer kan føre deres pensionsordning med over i et nyt job hos en ny arbejdsgiver.
17. januar
Epinion har lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt mere end 1.600 medlemmer af HK/Privat, hvor hele 88 procent svarer, at alle danske virksomheder principielt bør have overenskomst. Kun 6 procent svarer nej. Det fremgår af HK.dk. Den store opbakning styrker os til forhandlingerne – vi går efter at sikre overenskomstdækning til alle medlemmer, siger formand for HK/Privat, Simon Tøgern. Arbejdsgiverne skal ikke længere kunne skrive medlemmer ud af overenskomsten, fordi de har videreuddannet sig. De bestemmelser skal skrottes, mener Simon Tøgern. Det samme gælder for 50%-reglen, der også afskærer mange medlemmer fra at være dækket af en overenskomst, siger han. Epinion-undersøgelsen viser desuden en høj tilfredshed blandt de over 1.200 adspurgte HK/Privat-medlemmer, der er dækket af en overenskomst. Hele 94 procent af dem svarer ja til, at de er glade for at have en overenskomst.
I fagbladet Byggeteknik giver administrerende direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen, sit bud på udfordringer og forventninger til 2014, herunder overenskomstforhandlingerne. Man kan skimte et lille lys for enden af tunnelen med mere positive konjunkturer, men der er endnu mange farer –ikke mindst kredit-klemmen, mener Lars Storr-Hansen. Vi ser mindre optimistisk på fremtiden end fagbevægelsen og vil derfor arbejde for en ansvarlig løntilbageholdenhed og mere fleksible overenskomster med bedre mulighed for at lave aftaler lokalt, siger han til Byggeteknik.
16. januar
De ansatte i byggebranchen har på to år næsten fordoblet deres arbejdsgiveres overskud, skriver Arbejderen. En analyse foretaget af Dansk Byggeri i samarbejde med Deloitte viser, at jord- og betonarbejdere, murere, tømrere og andre i byggebranchen hver i snit tjente 57.000 kroner sammen til deres mestre i 2012. Det er næsten en fordobling i forhold til 2010, hvor tallet var nede på 31.000 kroner pr. ansat. Undersøgelsen viser, at der er plads til lønstigninger ved overenskomstforhandlingerne, efter nogle år hvor lønnen i byggebranchen ikke er fulgt med prisudviklingen, mener formanden for 3F’s Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF), Claus Westergreen. Det er da en oplysning, der skal med til forhandlingsbordet, siger han til Arbejderen.
15. januar
Vi går til forhandlingsbordet for at sikre tryghed og værdighed i arbejdslivet for vores medlemmer –det er tiltrængt efter nogle år, der har været hårde og kaotiske for alle, siger Finansforbundets formand Kent Petersen om overenskomstforhandlingerne mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening, der starter i dag. Det skriver finansforbundet.dk. Der er ingen tvivl om, at forhandlingerne bliver hårde og vanskelige. Men vi har brug for en sund og solid sektor, der finder sig til rette på en stabil kurs med fokus på langsigtet og sund drift, hvor medarbejderne er de væsentligste aktiver, mener formanden. Det er på tide, at virksomhederne investerer i deres ansatte, for det er dem, der er rygraden i en langtidsholdbar og fornuftig forretning, siger han. Kent Petersen er desuden oprørt over Nationalbankens nye udmelding om, at produktiviteten mange steder er for lav i den danske banksektor. Det fremgår af Jyllands-Posten. Det kan opfattes som et partsindlæg i overenskomstforhandlingerne, mener Kent Petersen. Der er ikke tradition for konflikt, men vi har aldrig nogensinde stået så langt fra hinanden som denne gang, understreger formanden.
Byggeriets lønmodtagere opfordrer regeringen og Enhedslisten til at sætte sig sammen på ny om et ID-kort til byggepladserne, men i første ombæring afventer alle parter overenskomstforhandlingerne, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad. Et tvunget, lovpligtigt ID-kort vil være kronen på værket, ikke mindst hvis det kobles med obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse, mener formanden for BAT-kartellets arbejdsmiljøudvalg, Malerforbundets forbundsformand Jørn Erik Nielsen. Vi går i fagbevægelsen ind for at klare mest muligt gennem partssamarbejdet, men her er et område, hvor vi skal have alle med og ikke bare de overenskomstdækkede, siger Jørn Erik Nielsen. Derfor skal der være tale om lovgivning, mener han. I regeringen mener man, at ID-kort kan være en god ide, men af respekt for den danske aftalemodel vil beskæftigelsesminister Mette Frederiksen ikke blande sig i forhold, der er på bordet ved overenskomstforhandlingerne. Også Enhedslisten, der går ind for lovgivning på området, afventer forhandlingerne. Ifølge Licitationen vil Peter Stenholm, direktør i Dansk Byggeri, på nuværende tidspunkt ikke forholde sig til forslaget om et lovbaseret ID-kort. Dansk Byggeri og 3F indførte sidste år et frivilligt ID-kort, et såkaldt uddannelseskort, hvor alle indehaverens relevante uddannelser og certifikater er indkodet. Men kortet har hidtil ikke fået nogen markant udbredelse.
14. januar
Formand for Dansk Metal i Randers, Henrik Leth, siger til Avisen.dk, at overenskomsten på vikarområdet skal forbedres for at undgå risikoen for et A- og B-hold på arbejdspladserne, noget der vil føre til et pres på løn- og arbejdsforhold. Han foreslår, at man fx kunne fjerne anciennitetskravene for fuld løn under sygdom og sikre vikaransatte et opsigelsesvarsel fra dag et. Leth mener også, at der er behov for at sikre, at der ikke spekuleres i at ansætte vikarer i stedet for ordinært ansatte medarbejdere.
13. januar
Formand for BAT-kartellet, Kim Lind Larsen, siger til Licitationen – Byggeriets Dagblad, at virksomhederne må komme ind i kampen og, at bedre produktivitet burde være et krav i overenskomstforhandlingerne på industriens område. En af måderne at gøre dette på er ifølge Lind Larsen at bruge de produktionsmetoder som man ved virker, fx NCC’s koncept ’tillidsbaseret lean’, hvor en aktiv inddragelse af bygningsarbejderne reducerer tidsspild og dermed også omkostningerne.
BT skriver i dag, at Dennis Kristensen, forbundsformand for FOA (Fag og Arbejde), er spændt på om overenskomstforhandlingerne i den private sektor sikrer den øgede tryghed for lønmodtagerne i forhold til social dumping, som han mener alle FOA’s medlemmer har brug for. Kristensen udtrykker overfor BT, at han ikke forventer lønfest, men at krisen nu er ved at lette og at tiden for løntilbageholdenhed er ved at løbe ud.
Selvom der i de to sidste overenskomster på industriens område er sket en vis genopretning af konkurrenceevnen, er den slet ikke tilbage ved det niveau, som den var i 2000. Det siger Karsten Dybvad, administrerende direktør og forhandler for Dansk Industri, til DI Business. Forhandlingerne handler derfor om at bedre konkurrenceevnen. På lønmodtagersiden hos CO-industri udtaler formand Claus Jensen, at det for dem handler mere om at få en fremgang i reallønnen for at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft og at få genetableret de 175.000 arbejdspladser, der gik tabt i krisen. Dybvad mener, at et fornuftigt niveau for reallønnen opnås gennem en stærk konkurrencekraft. Begge parter sigter mod at gøre forhandlingerne færdige tids nok til, at opsigelse af overenskomsterne ikke bliver nødvendig - det vil sige inden 7. februar.
8. januar
Der er penge i kassen til et positiv resultat af overenskomstforhandlingerne. Det siger formand for Dansk Metal i Århus, Finn Andersen, til Jyllands-Posten i dag. Sammen med formand for Dansk Metal i København, René Nielsen, ser han optimistisk på de igangværende forhandlinger. Dansk Metal har mange krav, men udgangspunktet denne gang er ifølge Nielsen at sikre, at reallønnen fastholdes. Han ser også et stort problem i, at man i flere virksomheder fyrer fastansatte for at ansætte vikarer. Et problem, som der bør gøres noget ved. Formand for 3F Bjerringbro og Omegn, Bente Sander Madsen, er enig med formændene fra Dansk Metal om de økonomiske aspekter, men forventer ikke efterslæbet fra de sidste to runder dækket. Hun er dog ikke i tvivl om, at medlemmerne har en klar forventning om, at reallønnen bliver dækket ind denne gang.
HK-Kommunal.dk informerede i går om, at HK/Privat har startet OK14-kampagne på Rådhuspladsen i København for at markere at overenskomstforhandlingerne er i gang. Arbejderen.dk har snakket med formanden for HK/Privat, Simon Tøgern, som siger, at det krav der står øverst på ønskelisten er overenskomst til alle og tryghed gennem uddannelse.
7. januar
Parterne på industriens område, CO-industri og Dansk Industri (DI), har i dag afholdt pressemøde om overenskomstforhandlingerne, hvor der var enighed mellem parterne om indgå en ny aftale om uddannelse i overenskomsten. Berlingske skriver, at det for lønmodtagerne handler om tryghed i forhold til at kunne få et nyt job, hvis de bliver fyret, og at det for arbejdsgiverne handler om at kunne få mere ud af deres arbejdskraft. Omkring løn er parterne dog ikke helt enige. Administrerende direktør i DI, Karsten Dybvad, siger til Berlingske at industrien er kommet langt de seneste år med at genoprette konkurrenceevne, men at det nu gælder at holde en fast kurs, så det hele ikke bliver sat over styr. På den anden side af bordet har modpart Claus Jensen, formand for CO-industri og Dansk Metal, ingen forhåbninger om lønfest, men mener at de positive takter blandt især eksportvirksomhederne skal komme medarbejderne til gode. Ifølge Berlingske sidder arbejdsgiverne fortsat tungt på pengepungen, men den lave inflation kan dog betyde, at det bliver muligt for industriarbejderne at bevare reallønnen.
Berlingske skriver i en nyhedsanalyse i dagens udgave, at lønmodtagerne, dvs. mere end 589.000 ansatte på det private arbejdsmarked, efter fire år med krisetid nu mener, at det er arbejdsgivernes tur til at bidrage til ordentlige vilkår og lønninger på arbejdsmarkedet. Ifølge analysen er lønmodtagernes topforhandler, formand for Dansk Metal, Claus Jensens største ønske, at hans medlemmer kan bevare reallønnen, når de har forhandlet løn ude på de enkelte arbejdspladser og at de gennem overenskomsten får endnu bedre muligheder til at efteruddanne sig, så de kan få et nyt job, hvis deres virksomhed lukker. Arbejdsgiverne på sin side fastholder ifølge Brøndum, at økonomien endnu er skrøbelig. Derfor ligger der et tungt ansvar på DI-direktør Karsten Dybvad og vicedirektør Kim Graugaard om at lave en god aftale. Dette er vigtigt, da industriens aftale traditionelt set sætter rammen for alle de andre, skriver Børsen.dk.
Efteruddannelse er et vigtigt tema for lønmodtagerne i overenskomstforhandlingerne i den private sektor, der starter i dag. Det kan man læse i dagens udgave af Licitationen – Byggeriets Dagblad, som skriver, at både Dansk El-Forbund og Teknisk Landsforbund vil møde op til de kommende forhandlinger med forskellige arbejdsgivermodparter med ønske om, at retten til uddannelse fortsætter under opsigelse og i de første måneder som ledig. Formand for Danske El-forbund, Jørgen Juul Rasmussen, udtaler til Licitationen, at byggeriet er kendetegnet ved korte opsigelsesvarsler, og at det derfor vil være naturligt, at en ledig i en nærmere afgrænset periode kan udnytte den ret til uddannelse, som er optjent i kraft af overenskomsten, og at det er den sidste arbejdsgiver, der skal betale for uddannelsen. Gita Grüning, formand for Teknisk Landsforbund, bakker op om ønsket.
6. januar
I forbindelse med opstart af overenskomstforhandlingerne på industriens område inviterer CO-industri og Dansk Industri til briefing i morgen i Industriens Hus. Det kan man læse på co-industri.dk. Forhandlingerne mellem CO-industri og Dansk Industri omhandler Industriens Overenskomst for faglærte og ikke-faglærte arbejdere og Industriens Funktionæroverenskomst for tekniske og administrative funktionærer. Disse overenskomster gælder direkte for ca. 6.000 virksomheder og omfatter ca. 240.000 medarbejdere.
På Politiken.dk kunne man fredag læse, at HK/Privat har samlet sine overenskomstkrav under to temaer: ’Tryghed gennem uddannelse’ og ’Overenskomst til alle’. Formand for HK/Privat, Simon Tøgern udtaler til Politiken, at fagforeningen endnu en gang vil forsøge at få 50-procent-reglen afviklet og at han går efter at få stoppet trafikken med at skrive folk ud af overenskomsten med kunstige leder-begrundelser.
19. december 2013
Topforhandlerne fra Dansk Byggeri og byggefagforeningerne i BAT-kartellet mødtes i går til opstartsmødet for forhandlingerne om nye overenskomster i byggeriet. På et efterfølgende pressemøde præsenterede parterne deres holdninger og krav til overenskomsterne. Det skriver Avisen.dk. Administrerende direktør Lars Storr-Hansen fra Dansk Byggeri og formand for BAT-kartellet Kim Lind Larsen er enige om, at det kommende forhandlingsforløb ser svært ud. Det, der for alvor skiller parterne, er spørgsmålene om løn og social dumping. Tredjepartsforpligtelse er en bananrepublik værdigt, udtalte Lars Storr-Hansen. På den anden side af forhandlingsbordet fortalte Kim Lind Larsen, at 63 procent af medlemmerne i Byggegruppen i 3F mener, at social dumping er det vigtigste område, der skal nås enighed om. Og der skal også være noget til lønningsposen, sagde Kim Lind Larsen, for siden 2008 til andet kvartal af 2013 har medlemmerne haft et fald i reallønnen, understregede han. Ved OK 2012 var medlemmerne af Byggegruppen i 3F ikke tilfredse med resultatet og stemte nej ved urafstemningen om overenskomsterne.
28. oktober 2013
Dansk Industri og CO-industri har aftalt en køreplan for den kommende overenskomstfornyelse i 2014 på industriens område. Det fremgår af bl.a. DI.dk. Parterne har aftalt at indlede drøftelser senere i 2013 med henblik på egentlige overenskomstforhandlinger i begyndelsen af 2014. DI og CO-industri vil bestræbe sig på at få afsluttet forhandlingerne tids nok til, at fremsendelse af opsigelser af overenskomsterne ikke bliver nødvendig. Samtlige overenskomster betragtes som rettidigt opsagt af overenskomstparterne, hvis opsigelsen – medmindre andet aftales – er modparten i hænde senest den 7. februar 2014. Dette gælder også særoverenskomster, der kan opsiges til ophør den 1. marts 2014 gældende for virksomheder, der er indmeldt i DI efter overenskomstfornyelsen i 2012. Er der den 7. februar 2014 ikke opnået enighed om grundlaget for fornyelsen af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst, har parterne aftalt at drøfte, under hvilke former forhandlingerne eventuelt kan videreføres. DI og CO-industri er endvidere enige om, at eventuelle konfliktvarsler ikke kan fremsendes uden en forudgående drøftelse. De to overenskomster, der er omfattet af forhandlingerne mellem DI og CO-industri, er Industriens Overenskomst for faglærte og ikke-faglærte arbejdere og Industriens Funktionæroverenskomst for tekniske og administrative funktionærer. Disse overenskomster gælder direkte for ca. 6000 virksomheder og omfatter ca. 240.000 medarbejdere. Forhandlingerne mellem de to organisationer føres af adm. direktør Karsten Dybvad og viceadm. direktør Kim Graugaard, DI, og af CO-industris formand, forbundsformand Claus Jensen og CO-industris næstformand, gruppeformand Mads Andersen.
Søg i resuméet
Hvis du vil søge på et bestemt ord i resuméet, kan du trykke Ctrl+F og bruge det lille søgefelt nederst til venstre på siden.
Print dagens resumé
Du kan printe den enkelte dags resumé ved at gå ind via linket på datoen og klikke på print-ikonet øverst til højre på siden (nr. 2 ikon fra højre).
OK-forløbet i 2012, 2013 og 2014
Få et overblik over forløbet ved de tidligere OK-runder i 2012, 2013 og 2014. Se FAOS' tidslinje