Resume af OK 2018
FAOS følger begivenhederne i OK-forløbet. Vi bringer dagligt et resume af de vigtigste historier i pressen samt udmeldinger fra relevante organisationer. Læs resumeet i omvendt kronologisk rækkefølge nedenfor, eller gå direkte ind på en specifik måned i forløbet via punktopstillingen:
Denne side dækker forløbet i OK 2018:
8. juni
Kommunernes Landsforening og Dansk Jernbaneforbund har indgået forlig om en overenskomst, der nu skal til urafstemning. En stor jernbanekonflikt truede ellers fra på mandag, fordi et stort flertal af de ansatte hos lokalbanerne klart stemte nej til overenskomstforliget. Medlemmerne i Dansk Jernbaneforbund stemte nej til overenskomsten, fordi der var uenighed om reglerne for, hvornår de ansatte på lokalbanerne kunne holde pause. Men efter forhandlinger i nat, er en ny aftale altså landet. Ud over de generelle lønstigninger indeholder den nye aftale blandt andet bedre pauseregler og pension. Det er nu op til Dansk Jernbaneforbunds cirka 340 medlemmer på lokalbanerne, om de vil stemme ja eller nej til den nye overenskomst. Afstemningen skal være afsluttet senest den 25. juni. Det skriver DR Nyheder i dag.
6. juni
Med 230 stemmer for et nej har et flertal ved en afstemning i Dansk Jernbaneforbund afvist en overenskomst med kommunerne. Det oplyser forbundet på sin hjemmeside. I alt var 342 medlemmer stemmeberettigede. Med 33 stemmer for et ja til aftalen og seks blanke stemmer, lyder stemmedeltagelsen på 79 procent, mens nej-siden fik et flertal af afgivne stemmer på 85,5 procent. Afstemningens resultat betyder, at der ikke er nogen aftale. Dermed kan der bryde en konflikt ud mellem forbundets medlemmer og kommuner ved midnat til 11. juni, hvis ikke der er forhandlet en aftale på plads før da. En sådan konflikt vil berøre Nordjyske Jernbaner A/S og Lokaltog A/S, som henholdsvis driver trafikken på strækningerne Skagen-Skørping, Hirtshals-Hjørring og en række lokalbaner øst for Storebælt såsom Lollandsbanen, Tølløsebanen og Frederiksværkbanen. Det skriver Avisen.dk mandag.
4. juni
Urafstemningen om OK 2018 er afsluttet, og resultatet er på flere måder historisk. For med en stemmeprocent på hele 52 og en ja-procent på 93,4 er der slået to nye rekorder for Socialpædagogerne. Dermed er de nye overenskomster en realitet. Forbundsformand for Socialpædagogerne, Benny Andersen er ´kisteglad´ over, at de nye OK-aftaler tydeligvis har massiv opbakning fra medlemmerne. ”Det er jeg overvældende glad for, for det er jo en solid blåstempling af det resultat, vi har fået igennem. Det betyder rigtig meget for det videre arbejde, at medlemmerne i den grad har sagt ja. Alle de aktive medlemmer, vi har set under forhandlingerne og under urafstemningen, fortjener, at det blev så stort et ja, for det er i høj grad også deres fortjeneste”, siger Benny Andersen til Socialpædagogen.dk.
Det tegner sig til at blive et rungende ja fra medlemmerne til urafstemningen. Andelen af ja-stemmer ligger på omtrent 90 procent til næsten 100 procent i de forskellige forbund, og dermed er der en bred opbakning til de offentlige overenskomster, der blev forhandlet på plads i april måned. Det har været forventet, at fagforbundenes medlemmer ville stemme ja til overenskomstaftalerne. Den eneste faggruppe, hvor der har været lidt tvivl, var lærerne. Det lykkes nemlig ikke for topforhandleren og lærernes formand Anders Bondo Christensen at få nye arbejdstidsregler med i overenskomstaftale, der kan erstatte reglerne fra lovindgrebet i 2013. I stedet bliver der nedsat en kommission, der skal undersøge arbejdsvilkårene for lærerne med henblik på at lave nye regler, inden OK21-forhandlingerne går i gang. Selvom lærerne ikke får nye arbejdstidsregler med den nye overenskomst, har 74,6 procent stemt ja til aftalen. Det er næsten 15 til 20 procentpoint lavere end opbakningen i de øvrige fagforbund, skriver Altinget.
FOA har stemt ja til de nye overenskomster. 95,1 procent stemte ja – 4,9 procent sagde nej. Stemmeprocenten blev samlet set på 65,02 procent, hvilket er rekord i FOA. ”Vi er godt tilfredse. Selvom processen har været sej og langvarig, så er resultatet godt,” konkluderer forbundsformand Mona Striib fra FOA. ”Det er godt for danskerne, fordi der ikke kommer konflikt på FOAs områder. Det er godt for vores medlemmer, fordi de får del i højkonjunkturen på samme vis som privatansatte lønmodtagere. Det er godt for den offentlige sektor i Danmark, fordi vi får afskaffet privatløns-værnet. Og så er det også godt for os i FOA, fordi vi undervejs har oplevet et medlemsengagement og en interesse, som vi kan bygge på i fremtiden,” siger Mona Striib til FOA.dk.
31. maj
Godt halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer af Dansk Magisterforening (DM) har givet deres mening til kende i den netop afsluttede urafstemning om OK18-resultatet. Helt præcis har 49,7 procent af de medlemmer, som for næsten alles vedkommende arbejder i det offentlige på en AC-overenskomst, afgivet deres stemme i den digitale afstemning, som løb fra den 14. til den 24. maj. ”Vi må ikke offentliggøre resultatet af afstemningen, men det er i sig selv et stærkt signal, at der er en høj stemmeprocent. Det vidner om et stort engagement og lyst til at få indflydelse på den demokratiske proces. Samtidig tror jeg, at afstemningen for mange også markerer en afslutning på et heftigt forløb omkring OK18”, udtaler DM’s formand Camilla Gregersen skriver Magisterbladet fredag d. 25/5.
Slutspurten i urafstemningen om de nye overenskomster for offentligt ansatte i stat, regioner og kommuner er i gang. Men allerede nu har titusindvis af sygeplejersker, lærere og sosuer stemt, og når resultaterne foreligger på mandag 4. juni tyder alt på historisk høj stemmeprocent. Flere døgn inden urafstemningen slutter, kan dansk fagbevægelse således notere sig en historisk høj stemmeprocent blandt de mere end 700.000 offentligt ansatte om OK18, og det glæder forbundsformand i Socialpædagogernes Landsforbund og medlem af LO's daglige Ledelse, Benny Andersen. ”Der er kommet en bevidsthed om, at overenskomster ikke er noget, der kommer dumpende ned fra himlen (..) Stadig flere lønmodtagere tænker over, at man ikke bare kan tage gode løn- og arbejdsforhold for givet, og derfor har de lyst til at stemme ved urafstemningen om OK18”, udtaler Benny Andersen, forbundsformand i Socialpædagogernes Landsforbund og medlem af LO’s daglige ledelse, til Avisen.dk onsdag d.30/5.
Mere end halvdelen af FOAs medlemmer har nu stemt om de nye overenskomster. Onsdag passerede stemmeprocenten 50,4 procent, og dermed er der sat digital ur-afstemningsrekord i FOA. Den hidtidige rekord er netop på 50,4 procent, og stammer fra overenskomstfornyelsen i 2015. I mange år lå procenten mellem 30 og 40, men i 2015 var det muligt at stemme digitalt fra både computer, tablet og smartphones – og det har medlemmerne taget til sig. Også i år, hvor interessen for overenskomsterne har været større end normalt, da der undervejs har været varslet både strejke og lockout, skriver FOA.dk onsdag d. 30/5.
25. maj
Stemmerne vælter ind i urafstemningen om de offentligt ansattes nye overenskomster. Siden urafstemningen i HK Stat i Sydjylland gik i gang tirsdag klokken 10 har mere end hver anden af de cirka 1.800 medlemmer allerede sat deres kryds. ”Vores medlemmer er vildt optaget af at få lov at stemme om den nye overenskomst, og jeg tror og håber på en rekordhøj stemmeprocent” siger afdelingsformand for HK Stat Sydjylland, Annette Godsvig Laursen. Hun oplever, at medlemmerne gerne vil vise respekt for fagbevægelsens topforhandlere, der sad i Forligsinstitutionen dag og nat og samlet tilbragte mere end 300 timer på at forhandle et resultat hjem for de 750.000 ansatte i staten, kommuner og regioner. I HK Kommunal springer medlemmerne også til tasterne for at deltage i den digitale afstemning. Cirka hver andet kommunalt ansatte HK-medlem har allerede stemt, og alene i HK MidtVest har 55 procent sat deres kryds. Også i FOA og hos Dansk Socialrådgiverforening er meldingerne, at lønmodtagerne er hurtige til at stemme. De foreløbige tal i de to fagforbund tyder også på, at afstemningen om OK18 går mod rekord i stemmeprocent. Formand for HK Kommunal Bodil Otto betoner, at en høj stemmeprocent betyder utrolig meget for topforhandlerne ved forhandlingsbordet men også for lønmodtagerne på lang sigt, fordi det giver dem muskler til at hive bedre resultater hjem. ”Jo flere medlemmer, der stemmer, jo større pres kan vi lægge på arbejdsgiverne” siger hun. Det skriver Avisen.dk torsdag.
23. maj
”Med OK18 er bestemmelserne om såkaldt plustid, hvor man aftaler, at en lærer kan arbejde mere end fuld tid uden at få merarbejdsbetaling, blevet ændret. Hvor det før krævede en forudgående aftale mellem rektor og tillidsrepræsentanten, er det nu muligt for den enkelte lærer at aftale plustid direkte med rektor. Den nye plustidsbestemmelse er et konkret udtryk for, at arbejdsgiversiden ønsker at stække tillidsrepræsentanternes rolle i det hele taget. Som bekendt stillede Sophie Løhde også krav om en højere andel af lokal løn, der ligesom plustid kunne forhandles uden om tillidsrepræsentanten. Det krav, som mødte massiv modstand fra GL’s medlemmer i vores medlemsundersøgelse i december, kom heldigvis ikke igennem. Plustid tager brødet ud af munden på vores kolleger og underkender vores ret til merarbejdsbetaling. Tag derfor spørgsmålet om plustid op i GL-klubben, og tag en fælles beslutning om, at på jeres skole indgår man ikke plustidsaftaler. Og hvis du selv overvejer at indgå en plustidsaftale, så tag en grundig snak med din TR om det først”, skriver Helene Caprani, medlem af GL’s Hovedbestyrelse og Udvalget for Ikke-Fastansatte og Johan Jakobsen, formand for GL’s Udvalg for Ikke-Fastansatte til Gymnasieskolen.dk tirsdag.
De offentligt ansatte er nu endelig nået til den store finale i forhandlingerne om nye overenskomster for de næste tre år – nemlig urafstemningen om resultaterne. Fra 22. maj kan Socialpædagogernes medlemmer stemme om de overenskomstaftaler, der er indgået. Afstemningen lukker 3. juni kl. 23.59. Fra forbundsformand Benny Andersen lyder der en stor opfordring til medlemmerne om at gøre brug af retten til at stemme om de nye overenskomster: ”Arbejdsgiverne har igennem hele det her OK-forløb fået syn for, at vi har kraft i os, når vi står sammen. En høj stemmeprocent vil sende et stærkt signal til arbejdsgiverne om, at det gør vi fortsat, og det bliver vi ved med”, siger han. Ifølge Benny Andersen vil en høj stemmeprocent give Socialpædagogerne et vigtigt rygstød til de næste forhandlinger: ”Jo flere, der stemmer, jo større gennemslagskraft har vi i de næste overenskomstforhandlinger, hvor vi skal bygge videre på de resultater, vi har opnået her”, udtaler han til Socialpædagogen.dk tirsdag.
22. maj
Overenskomstforhandlingerne blev trukket helt ud til kanten i Forligsinstitutionen. Til sidst blev løsningen på lærernes krav om en arbejdstidsaftale, at parterne opretter en undersøgelseskommission, der frem mod 2021 skal komme med anbefalinger til forhandlingerne. Det huer ikke lærerne, men alligevel tyder det på, at de vil stemme ja til parternes forlig. Det skriver Berlingske mandag på baggrund af en Gallup-undersøgelse, hvor 383 lærere er blevet spurgt om deres holdning til forliget. Rundspørgen viser, at tre ud af fire lærere er utilfredse med OK18-forliget. Samtidig vil 51 procent af lærerne stemme ja til forliget, mens blot 19 procent vil stemme nej. Det skriver Danske Kommuner tirsdag.
Det bliver et ja med hjernen – ikke med hjertet. Sådan siger en lang række kredsformænd frem mod lærernes urafstemning til OK18-forliget. Håbet er, at en kommission kan skabe en ny start for folkeskolen. Ifølge en rundringning, som Politiken har foretaget blandt 68 kredsformænd, tegner der sig en overbevisende opbakning til OK18-forliget. 79 procent af kredsformændene vurderer, at det bliver et ja. Det skriver Politiken lørdag.
Tre ud af fire lærere er utilfredse med OK18-forliget, viser ny stor Gallup-stikprøve. Alligevel vil kun hver femte lærer stemme nej. En stor stikprøve, som Gallup har foretaget for Berlingske viser, at selv om lærerne er utilfredse med forliget, vil hovedparten stemme ja. Dermed kan forældre og andre tilsyneladende ånde lettet op uden udsigt til, at skoleåret afsluttes med konflikt. 75 procent af de 383 adspurgte svarer i stikprøven, der er gennemført 9.-17. maj, at de er utilfredse med forliget, mens kun 17 procent er tilfredse med det. Alligevel vil 51 procent af de adspurgte stemme ja til forliget, mens kun 19 procent vil stemme nej. Resten vil enten stemme blankt eller er uafklarede. »Det er ærgerligt, fordi jeg tror, at vi kan få et bedre resultat gennem truslen om strejke eller strejke,« siger Kjeld Nilsson, som er medlem af hovedbestyrelsen i Københavns Lærerforening: »Mange lærere frygter en gentagelse af 2013, hvor vi stod helt alene. Men mange i befolkningen og i andre fagforeninger har fået forståelse for vores situation. Det skal vi ikke forspilde.« Det skriver Berlingske lørdag.
18. maj
I tråd med et politisk ønske om, at flere universitetsstuderende prøver kræfter med arbejdsmarkedet med en bestået bachelorgrad, blev fagforeninger og offentlige arbejdsgivere under dette års overenskomstforhandlinger enige om at give bachelorer et gevaldigt lønløft. På statens område hæves årslønnen med op til 22.000 kr., hvilket skal ”understøtte og fremme beskæftigelsen for bachelorer”, som det hedder i aftalen. Men ifølge en kilde tæt på forhandlingerne, som ikke ønsker at udtale sig, kan effekten snarere være, at Danmark kommer et skridt længere væk fra det bachelorarbejdsmarked, som store interesseorganisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv og en række politisk nedsatte kommissioner længe har efterlyst. For hvor lønforskellen mellem en kandidat og en nyuddannet bachelor i dag ikke udgør mere end 3.500 kr. om måneden, vil den med OK18 være bragt ned til 2.125 kr. Og dermed er de offentlige arbejdsgiveres økonomiske incitament til at ansætte en bachelor frem for en kandidat blevet mindre, mener blandt andet Stina Vrang Elias, direktør i tænketanken DEA, der arbejder for at styrke adgangen til bedre uddannelse for danske virksomheder. Ifølge Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, vil lønstigningen sætte en bremse for udviklingen af et akademisk lavtlønsområde. Aftalen fremtidssikrer forholdene for unge, der vælger at arbejde som bachelor i en periode. Det skriver magisterbladet torsdag.
17. maj
Det var et lettet repræsentantskab i Djøf Offentlig, som mødtes d. 14. maj for at tage stilling til overenskomstforliget. Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig, var tydeligt stolt af resultatet og takkede repræsentanterne for deres opbakning. Vergo løftede desuden sløret lidt for, hvad Moderniseringsstyrelsen ikke fik igennem i overenskomstforhandlingerne. Finansministeriet kom til bordet med et stort ønske om mere decentral løn. I fremtiden skulle mindst 25 pct. af lønnen udmøntes decentralt som individuelle tillæg, og mindst 50 pct. af de statslige medarbejdere skulle selv forhandle deres løn uden om tillidsrepræsentanten. Her skulle akademikerne i staten gerne gå forrest, og Sara Vergo fortalte, at Djøf var i intense forhandlinger lige til det sidste om en model, som var spiselig for begge parter. Det endte dog med, at Finansministeriet gav slip på kravet. Flere repræsentanter spurgte, om det er sidste gang, Djøf hører fra Moderniseringsstyrelsen om et mere individuelt AC-lønsystem, hvortil Sara Vergo svarede, at det er det ikke: "Det kommer vi til at høre om igen. Og jeg tror, at vi kommer til at gå i dialog med Finansministeriet om det for at tilpasse overenskomsterne til fremtiden – det ligger også i den danske model at gøre det." Det skrev djøfbladet i går.
Københavns Politi undersøger nu, om nogle af topforhandlerne brød deres tavshedspligt ved overenskomstforhandlingerne. Anmeldelsen omfatter FOAs chefforhandler Dennis Kristensen og KLs chefforhandler Michael Ziegler og kan potentielt udløse en bødestraf. Dennis Kristensen forholder sig roligt til udsigten om et forestående forløb med Københavns Politi. ”Jeg har tidligere sagt til kollegerne, at hvis der skulle siges noget, kunne det være, at jeg skulle gøre det, for jeg kunne altid sidde den af efter sommerferien, hvor jeg skulle på pension”, siger Dennis Kristensen. Michael Ziegler mener imidlertid ikke, at han skulle have talt over sig undervejs i forhandlingerne. ”Jeg trækker vejret roligt. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have sagt, der skulle være forkert”, erklærer Michael Ziegler, der ser frem til, hvad politiets efterforskning fører til. Københavns Politi forventer ifølge DR Nyheder at kunne efterforske sagen 'forholdsvis hurtigt' og således tage stilling til, om der skal rejses sigtelse eller ej. Det skrev Avisen.dk i går.
16. maj
Pharmadanmark anbefaler et ja til overenskomstforliget. Pharmadanmark mener, at OK18-aftalen giver offentligt ansatte del i samfundets vækst, og sikrer ordentlige arbejdsvilkår på de offentlige arbejdspladser. Der er tale om et godt og rimeligt resultat, som tilgodeser en balance mellem det offentlige og private arbejdsmarked. Aftalen afspejler en respekt for vigtigheden af en velfungerende og attraktiv offentlig sektor i Danmark ”Det er godt, at det lykkedes at finde en løsning. Danmark har ikke brug for en altomfattende konflikt, men en fair og ordentlig overenskomst for de offentligt ansatte. Overenskomstforhandlingerne har grundlæggende handlet om et opgør med stadigt forringede arbejdsvilkår i det offentlige og om anerkendelse af den store arbejdsindsats, offentligt ansatte yder hver dag. En indsats, der er båret af engagement og faglighed, og som er forudsætning for en velfærdsstat som den danske. Høj faglighed og ordenlige ansættelsesvilkår hænger uløseligt sammen - også for Pharmadanmarks medlemmer i den offentlige sektor. Godt at vi stod sammen og stod fast, så vi til slut fik et rigtig godt og balanceret resultat,” siger Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark. Nu skal Pharmadanmarks offentligt ansatte medlemmer stemme om resultatet af OK18. Hvis forliget godkendes, gælder det frem til overenskomstfornyelse 1. april 2021, skriver Pharmadanmark.dk.
14. maj
Efter flere måneders dramatiske overenskomstforhandlinger, hvor Danmark balancerede på randen af storkonflikt, skal den danske model have et eftersyn. Efter opfordringer fra bl.a. Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen og Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl erklærer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sig nu også parat til at give forhandlingssystemet et tjek. ”Jeg deler en opfattelse af, at der er grund til at reflektere over overenskomstforløbet både blandt lønmodtagere og arbejdsgivere. Jeg vil gerne være med til at drøfte, hvad det kan give anledning til af ændringer eller justeringer,” lød det fra Lars Løkke Rasmussen, da han blev spurgt om sin holdning i Folketingets spørgetime. Topforhandlerne på det kommunale og regionale område har givet hinanden håndslag på, at de vil evaluere det dramatiske forløb og sammen gøre sig tanker om mulige justeringer af spillereglerne. De kommunalt ansattes topforhandler, lærerformand Anders Bondo Christensen, taler i den forbindelse om behovet for at finde de rigtige proportioner i konfliktvarslerne. ”Har vi den rigtige balance? I dag kan arbejdsgiverne varsle lockout og tømme vores konfliktkasser. I de kommende drøftelser vil vi være optaget af proportionerne og af at sikre en vis armslængde i forhandlingerne,” siger Anders Bondo Christensen. De statsansattes topforhandler Flemming Vinther er enig i behovet for en evaluering af forårets forhandlinger. Flemming Vinther giver samtidig udtryk for at han ønsker et opgør med, at overenskomsterne er en del af udgiftspolitikken i den offentlige sektor. ”Det er i virkeligheden det, der gennemsyrer det hele. For det betyder jo på dansk: Overenskomsterne må ikke koste noget. Jeg kunne godt tænke mig, at man gjorde op med det princip og sagde, at overenskomster handler om, inden for en ansvarlig ramme, at skabe gode arbejdspladser, som både kan tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft,” siger Flemming Vinther. Gennem en årrække har lønmodtagerne kritiseret, at deres løn- og arbejdsvilkår er blevet brugt til at skabe besparelser og effektiviseringer i den offentlige sektor. Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, deler denne kritik: ”Selvfølgelig er der en overordnet økonomisk ramme at styre efter. Men det, vi taler om her, er at bruge overenskomstforhandlingerne til at skaffe et økonomisk råderum. Den direkte sammenkædning har vi ikke set tidligere. Det er nyt, og det var Corydon, der sammen med Thorning, skaffede os det problem på halsen,” siger Thulesen Dahl og refererer til daværende finansminister Bjarne Corydons etablering af Moderniseringsstyrelsen og dennes fokus på økonomisk effektivitet. Trods de kritiske bemærkninger vil han imidlertid ikke erklære sin støtte til det SF-forslag om at nedlægge Moderniseringsstyrelsen, der er sat til behandling i Folketinget den 24. maj. Det skriver Ugebrevet A4 søndag.
9. maj
Der er mærkbare lønstigninger i vente for FOAs medlemmer, der arbejder på social- og sundhedsområdet i kommunerne. Det sker som resultat af den aftale, der er indgået mellem Kommunernes Landsforening (KL) og FOA, og som onsdag blev præsenteret foran KL. Der har været meget fokus på netop denne aftale, fordi den vedrører over 50.000 af FOAs medlemmer, og fordi en stor del af aftalen omhandler den såkaldte rekrutteringspulje. Sammen med de generelle lønstigninger på 6,82 procent samt penge fra ligeløns- og lavtlønspuljen betyder aftalen et lønhop for både elever, social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter. “Jeg er glad for aftalen. Især social- og sundhedsassistenterne, som kommunerne i høj grad efterspørger, får en pæn lønforhøjelse. Social-og sundhedshjælperne får også noget, men de får ikke helt det, som jeg synes, de havde fortjent,” siger Karen Stæhr, formand for social- og sundhedssektoren i FOA til Fagbladet FOA i dag.
Fagbevægelsen opnåede markante lønstigninger ved at stå historisk samlet i de netop overståede overenskomstforhandlinger. Det har sikret markante lønstigninger og revitaliseret solidariteten i fagbevægelsen. Men lønstigningen på 8,1 procent, som de offentligt ansatte opnåede gennem langstrakte og dramatiske forhandlinger, forøger samtidig løngabet mellem lavtlønsgrupper og kvindefag på den ene side og højtlønnede akademikere på den anden. »Det var skulder mod skulder, men skuldrene sad i meget forskellig højde. De lavtlønnedes skuldre nåede kun til de højtlønnedes hofter. Og overenskomstfornyelsen cementerer det uretfærdige løngab, der er mellem kvinde- og mandefag og mellem lavtlønnede og højtlønnede,« siger chefforhandler Dennis Kristensen, afgående formand for FOA, der organiserer lavtlønsgrupper i den offentlige sektor som for eksempel social-og sundhedshjælpere og dagplejere. Fagområder, der typisk beskæftiger kvinder, skriver Information.
8. maj
Det har skabt skuffelse og vrede blandt lærerne, at det ikke lykkedes at få en landsdækkende arbejdstidsaftale. Men den langvarige overenskomstkamp og det massive fokus på problemerne omkring lærernes arbejdstid får nu en række borgmestre til at åbne op overfor at lave lokale arbejdstidsaftaler. Det gælder blandt andet i Aalborg, hvor en samlet fagbevægelse bestående af Dansk Sygeplejeråd, FOA, 3F, BUPL og andre har opfordret borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) til at lave en lokal arbejdstidsaftale og har fået positiv tilbagemelding. Lignende signaler kommer fra blandt andet Nyborg, Fredericia og Varde. ”Det her er et resultat af et halvt års intensive diskussioner om lærernes arbejdstid og den mobilisering og det pres, der er skabt i overenskomstkampen,” siger Jan Andreasen, der er formand for landets ungdomsskolelærere og medlem af Uddannelsesforbundet. Det skriver Arbejderen tirsdag.
Lærerne i Høje-Taastrup Kommune skal ikke sætte næsen op efter en lokal arbejdstidsaftale i den nærmeste fremtid. Sådan lyder det fra borgmester Michael Ziegler (K) i et interview med Folkeskolen.dk, hvor han bliver bedt om at forholde sig til det forlig, lærernes formand Anders Bondo Christensen og han selv som chefforhandler for Kommunernes Landsforening (KL) underskrev store bededag. Forliget indeholder ikke en ny arbejdstidsaftale, som lærerne havde ønsket, men i stedet en beslutning om at nedsætte en kommission, der skal undersøge lærernes arbejdsforhold og komme med forslag til nye arbejdstidsregler frem til de næste overenskomstforhandlinger i 2021. Og indtil den kommission er kommet med sine anbefalinger, så skal man ikke regne med de store ændringer lokalt i Høje-Taastrup. »Set med mine øjne er hele idéen med det her, at der vil komme noget ud af det, som kan levere et stærkt input og stærke anbefalinger til de forhandlinger, vi skal have umiddelbart efter. Det er jo noget, vi vil få om halvandet år. Så jeg synes ikke nødvendigvis, at det vil være smart at lave nye lokale arbejdstidsaftaler i Høje-Taastrup, inden kommissionen kommer med sine anbefalinger, « siger Michael Ziegler til Folkeskolen.dk. Det skriver Lokalavisen Taastrup tirsdag.
7. maj
Den netop indgåede overenskomst kommer til at koste 27 milliarder kroner i øgede lønudgifter over tre år. Om det er rimeligt, er kompliceret at afgøre, for offentligt ansattes løn bliver sjældent målt i forhold til produktivitet. Men bedre lønnede hænder fører ikke umiddelbart til flere hænder eller mere velfærd, siger Ove Kaj Petersen, professor emeritus ved CBS. Det skriver Berlingske søndag.
Allerede inden en kommission er nedsat, slår de to parter i lærernes overenskomst fast, at der meget vel kan lande en større regning hos skatteborgerne. En ny kommission skal kulegrave folkeskolen og levere forlag til nye regler om arbejdstid for lærerne. Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening har netop udpeget Per B. Christensen som formand for undersøgelseskommissionen, hvilket blev resultatet af de fastlåste forhandlinger om overenskomsten, som kom i hus med en aftale sidste weekend. »Vi har ikke sat nogen begrænsninger på, hvad der kan komme af anbefalinger. Dermed kan der også komme forslag, som koster penge, og det må så afhænge af de efterfølgende forhandlinger,« siger formand for KL Jacob Bundsgaard (S). Og bliver de forslag, som den nye kommission når frem til, dyre at føre ud i livet, fordi lærerne eksempelvis skal undervise mindre og have mere tid til forberedelse, er Kommunernes Landsforening klar til at sende regningen videre til regeringen og Folketinget. Det skriver Berlingske lørdag.
De usædvanligt lange og dramatiske forhandlinger om nye overenskomster i den offentlige sektor, får nu formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, til at efterlyse en grundig analyse af den danske model. Det lange forløb, hvor Danmark til sidst balancerede på randen af storkonflikt, understreger ifølge DFs formand, at der er behov for at se nærmere på modellen, som er kendetegnet ved, at arbejdsmarkedets parter selv skal blive enige om aftalerne uden politisk indblanding. ”Forløbet giver god grund til at kigge den danske model efter i sømmene, når det handler om det offentlige arbejdsmarked,” siger Kristian Thulesen Dahl til Avisen.dk. Det skriver Avisen.dk søndag.
De kommunalt ansatte skal have ny topforhandler ved de næste overenskomstforhandlinger i 2021. Lærerformand Anders Bondo Christensen har på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Forhandlingsfællesskabet fredag formiddag annonceret, at han forlader posten til december. ”Det er i al beskedenhed et hårdt job, som jeg nu har bestredet i snart 11 år. Jeg har siddet med ved samtlige forhandlingsborde, hvor jeg har skullet prøve at finde også de interne kompromiser. jeg har elsket det, men efter 11 år synes jeg, at jeg har udstået min værnepligt. Det trækker virkelig søm ud,” siger Anders Bondo Christensen til Avisen.dk fredag 4. maj.
4. maj
Det bliver den 61-årrige Per B. Christensen, der skal stå i spidsen for den kommission, der skal forsøge at komme med en løsning for lærernes arbejdstid. Både Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation (LC) er tilfredse med, at det bliver Per B. Christensen, der skal lede kommissionen. Ifølge aftaleteksten som er forfattet i Forligsinstitutionen den 27. april, får den nye kommission blandt andet til opgave at fremlægge anbefalinger og forslag til løsninger, der kan ”skabe størst mulig kvalitet i undervisning, understøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den professionelle kapital.” Kommissionens anbefalinger skal indgå i forhandlingerne om nye arbejdstidsaftaler for lærerne frem mod overenskomstforhandlinger om tre år, i 2021. Det skriver DR Nyheder i dag.
Mandag aften 23. april begyndte spliden i fagbevægelsen at folde sig ud på de indre linjer, hvilket medførte at FOA-formand Dennis Kristensen kontaktede LO-formand Lizette Risgaard. En hidtil hemmeligholdt aftale mellem LO’s frontkvinde og hendes chefforhandlere skulle sikre LO-formanden afgørende indflydelse, hvis det hele så ud til at falde på gulvet. Risgaard ringede til forligsmand Mette Christensen efter midnat. LO-formandens indstilling var entydig: Drop tankerne om sammenbrud, start et nyt forhandlingsforløb op med regionerne. På det tidspunkt havde FOA’s formand efter samtaler med Risgaard og en række andre forbund besluttet sig for at køre solo, hvis muligheden bød sig. Natten til d. 25. april havde 12 LO-forbund underskrevet et stykke papir om, at de nu ville gå solo, og leveret det til FTF og akademikerne. Musketereden var brudt, og presset på lærerne voksede, i takt med at de igen risikerede at blive efterladt alene tilbage. Bondo havde i godt en uge arbejdet med nødplan: en kommission, som skulle formulere anbefalinger til nye arbejdstidsregler. Senere på dagen d. 25. april kontaktede Bondo KL’s ledelse for at aktivere nødplanen. Men de skulle være enige om, hvem der skulle være formand. Bondo foreslog Per B. Christensen. KL’s Michael Ziegler nikkede. De havde en aftale. n samlet aftale efterlod fagbevægelsen med en række sår, som skal hele over tid. Via samtaler med nøglepersoner og hidtil hemmelige notater giver Politiken i dag et indblik i, hvad der foregik bag kulissen under 18 dages stormvejr i ’forligsen’.
Formanden for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, har været tavs under de sidste ugers intense overenskomstforhandlingerne. Med forliget på plads på det kommunale, regionale og statslige område kommenterer S-formanden for første gang på processen. Og i den forbindelse lover hun at ”sætte et arbejde i gang sammen med arbejdsmarkedets parter og Folketinget om at forny den danske model”, såfremt Socialdemokratiet vinder næste folketingsvalg. S-formanden fremhæver OK18, som et forløb, der ”bør give anledning til en vis refleksion på den lidt længere bane”. Hvordan modellen mere konkret skal fornys, kommer Mette Frederiksen ikke ind på. Hun forslår dog, at man ser nærmere på, om man kan styrke Forligsinstitutionen, og at man bør skele til Norge og Sveriges arbejdsmarkedsmodeller for inspiration. Mette Frederiksen understregede også, at arbejdet med at forny den danske model bør foregå i et udvalg eller en kommission i samarbejde med arbejdsmarkedets parter – ikke igennem trepartsforhandlinger. Det skriver Magisterbladet.dk d. 2. maj.
2. maj
Mette Frederiksen vil ”forny den danske model” efter det dramatiske OK18-forløb. Men der landede jo overenskomstaftaler, og det viser, at den danske model fungerer, siger innovationsministeren, som efterlyser konkrete forslag fra S. I en skriftlig kommentar til S-formand Mette Frederiksens forslag om at ”forny” den danske model siger innovationsminister Sophie Løhde (V): ”For mig at se er de overenskomstforlig, som er indgået på statens, regionernes og kommunernes områder, udtryk for, at den danske model fungerer. Det tog tid, men det lykkedes i sidste ende over hele linjen at lande forlig, som både de faglige organisationer og arbejdsgiverne kan se sig selv i”, skriver Altinget tirsdag.
Trods solo-løb under OK18 blev Dennis Kristensen klappet ud af lokalet, da han talte til portører, pedeller og sosu-hjælpere. "Han fik gjort op med pamperiet i fagbevægelsen", lyder det fra FOA-medlemmerne. 1. maj-talen fra Dennis Kristensen er ventet med spænding, fordi LO-forbundene med Dennis Kristensen på et tidspunkt gik solo i forhandlingerne om nye overenskomster. Det skabte uro på sociale medier og blandt demonstranterne foran "Forligsen". Og det bærer introduktionen af Dennis Kristensen præg af, da han skal holde en af sine sidste taler som topfigur i fagbevægelsen hos en FOA-afdeling i København: ”Nogle siger: "Forræderen i Forligsen".... Andre siger: Dejligt, der var en voksen tilstede”. Ved den sidste sætning bryder klapsalverne ud. Ingen kan være i tvivl om, at de FOA-medlemmer, der er mødt frem, synes, at deres tidligere formand har gjort det godt, skriver Avisen.dk tirsdag.
FTF-formand Bente Sorgenfrey beskyldte LOs forhandlere for at ville sælge sig selv billigt ved overenskomstforhandlingerne. “Socialpædagoger og HK'ere var parate til at skrive under på en overenskomst med en samlet lønramme på 6,7 procent. Altså væsentligt under det resultat på 8,1 procent, som forhandlingerne om de offentligt ansattes overenskomster endte med. Sådan lød en opsigtsvækkende melding fra FTF-formanden i Berlingske tirsdag”. En melding, hun nu har fortrudt ifølge en udtalelse til Berlingske. Formanden for Socialpædagogernes Landsforbund, Benny Andersen, er både overrasket og oprørt over FTF-formandens beskyldninger: ”Det er ikke korrekt og ikke sandt, at Bodil Otto (formand for HK/Kommunal, red.) og jeg var parate til at indgå forlig på 6,7 procent. Det er uværdigt at beklikke vores mandat og sige, at der skulle være tale om et hensyn til Socialdemokratiet. Det er ikke korrekt”, siger Benny Andersen til Avisen.dk.
”At sammenhold giver styrke, har vi lige fået bevist efter lange og svære forhandlinger om de offentligt ansattes overenskomster de næste tre år. Sammenhold - den såkaldte muskétered - sikrede at det blev En Løsning For Alle”. Sådan indledte formand for FTF, Bente Sorgenfrey, sin 1. maj tale i Fælledparken i København tirsdag. Hun sendte en stor tak til alle dem, der bidrog på gaden og inde i Forligsinstitutionen. Om OK-resultatet sagde Bente Sorgenfrey: ”Det blev i sidste en god løsning, som kom i hus med en flot slutspurt løftet af hele lønmodtagersiden. Jeg ved, at mange lærere er skuffede over, at vi ikke nåede længere med aftale om arbejdstid, men jeg har set, hvordan Anders Bondo har knoklet for at opnå resultater. I sidste ende er det min vurdering, at nogle ugers strejke blot ville få tømt strejkekasserne, og så ville der alligevel som for fem år siden være kommet et regeringsindgreb med nogenlunde samme ordlyd. Det vigtige bliver nu, at bruge kommissionen aktivt og at presse endnu flere kommuner til at indgå decentrale aftaler. For der bliver brug for mange flere engagerede og glade lærere de kommende år”, skriver FTF.dk tirsdag.
Om lærerne stemmer ja eller nej til deres nye overenskomst, afhænger af om de tror på, at der kommer noget godt ud af den kommission, skal nu skal undersøge og fremlægge forslag til nye regler for deres arbejdstid. Om den nye kommission er en syltekrukke, som blot igen udskyder slagsmålet til overenskomstforhandlingerne i 2021, eller om den er det Columbusæg, som lærerformand Anders Bondo Christensen håber på, afhænger af viljen til at flytte sig. Den nye socialdemokratiske formand for Kommunernes Landsforening Jacob Bundsgaard har omfavnet den nye kommission, og i aftalen er det indskrevet, at undersøgelsens afdækning er »forpligtende« og at den skal munde ud i »forpligtende« forhandlinger. Men det er dog ikke mere forpligtende end, at der ikke kommer nogen aftale, hvis parterne ikke kan blive enige, skriver Berlingske tirsdag.
Stemningen var mat og afdæmpet, da lærernes formand Anders Bondo Christensen for kort tid siden talte fra scenen i Fælledparken i anledning af 1. maj. ”Jeg er helt klar over, at mange af jer er skuffede og frustrerede, og det er helt naturligt”, lød det fra talerstolen. ”Men jeg er fuldstændig overbevist om, at den her løsning giver det bedste grundlag for at løse de problemer, der er i lærernes hverdag. Det er den eneste grund til, at jeg har sagt ja til den her aftale. Alternativet var, at jeg skrev under på noget bras, som ville legitimere loven fra 2014. Det kunne jeg aldrig drømme om. Så tager jeg hellere en omgang mere, når undersøgelseskommissionen er færdig”, sagde Bondo. Politiken 1/5.
30. april
Børsen har mandag samlet de fakta vi kender fra de tre aftaler:
Stat - omfatter ca. 180.000 ansatte, som bl.a. er gymnasielærere og medarbejdere i ministerier og styrelser: - Samlet lønramme på 8,1 pct. over de næste tre år. Ifølge Moderniseringsstyrelsen vil det give en generel lønstigning på 6,2 pct.
- Privatlønsværnet, der betyder, at statsansatte bliver modregnet 100 pct., hvis deres løn stiger mere end privatansattes, afskaffes. Den bliver erstattet af en ny lønregulering, der skal sikre, at den offentlige lønudvikling følger den private.
- De statsansattes ret til betalt spisepause er sikret som en overenskomstmæssig ret for alle, der har den i dag, ifølge Flemming Vinther, forhandlingsleder for de statsansatte.
Regioner - omfatter ca. 120.000 ansatte, som bl.a. er læger og sygeplejersker:
- Lønramme på 8,1 pct. over de næste tre år. Ifølge Danske Regioner giver det generelle lønstigninger på 6,1 pct., mens bl.a. 0,34 pct. går til puljer til særlige formål og prioriterede grupper.
- Privatlønsværnet afskaffes og erstattes af den nye lønregulering.
- Ifølge Danske Regioner er der en "løsning af udfordringerne omkring den betalte spisepause".
- Derudover er der ifølge Danske Regioner bl.a. en ny aftale om ferie, et uddannelsesløft fra ufaglært til faglært og et projekt med fokus på arbejdsmiljøet.
Kommuner - omfatter ca. 500.000 ansatte, som bl.a. er lærere og pædagoger:
- En samlet lønramme på 8,1 pct. over de næste tre år, ifølge Kommunernes Landsforening (KL).
- Ifølge LO og Dansk Sygeplejeråd er der afsat særlige puljer til ligeløn og til at løfte lavtlønsgrupper.
- Ifølge KL er der en særlig rekrutteringspulje på over 500 mio. kr. målrettet social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.
- Privatlønsværnet afskaffes og erstattes af den nye lønregulering.
- Det lykkedes ikke parterne at indgå en aftale om lærernes arbejdstid. I stedet skal en undersøgelseskommission frem mod 2021 kulegrave arbejdstidsreglerne. Det gælder også for lærerne på det statslige område.
- Ifølge FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte fordelt på 70 faglige organisationer, er der opnået forskellige modeller for spisepausen for de tre hovedorganisationsgrupper på det kommunale område. For FTF'erne fortsætter de eksisterende bestemmelser om spisepausen i kommunerne, men organisationerne har taget skriftligt forbehold for at køre en faglig voldgift for at få bekræftet retten til spisepausen.
Reelt er lønstigningerne mindre end de 8,1 pct. Den er snarere 6,1 pct., resten skal dække andre goder. Nok har de ansatte fået en lønstigning på 8,1 procent, men inkluderet i det gemmer sig en pulje på to procent, der skal dække spisepause, ligeløn, kompetenceprojekter osv. På det statslige område vil forhandlerne ikke ud med, hvad spisepausen har kostet. I stedet er der i overenskomsten skrevet en passus ind om, at 0,53 procent af lønsummen skal anvendes til en række formål herunder spisepausen. Det skriver Ekstrabladet mandag.
Et historisk sammenhold har betydet, at der nu er forhandlet overenskomster på plads for alle medarbejdere i både kommuner, regioner og stat. Forhandlingerne på statens område blev afsluttet her til eftermiddag, og der er grund til glæde sig over et godt resultat. ”Vi har været igennem meget i løbet af de forhandlinger, der har kørt siden december måned. På intet tidspunkt har jeg haft forventning om så flot et resultat, som det vi står med i dag, og vi skylder sammenholdet og fællesskabet en stor tak. Jeg er meget tilfreds – og må igen understrege, at vi ikke varkommet i mål, hvis det ikke havde været for det stærke sammenhold mellem Akademikere, FTF og LO’ere på det statslige område,” siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne. Det skriver dm.dk søndag.
Oprydningen er gået i gang foran Forligsinstitutionen på Sankt Annæ Plads i indre København, hvor bannere, pavilloner og røde faner de seneste uger har prydet gadebilledet. Overenskomstforhandlingerne lakker nemlig mod enden. På Store Bededag blev der indgået en aftale for 500.000 kommunalt ansatte, og tidligt i går morges kunne chefforhandlere for Akademikerne og FTF afsløre, at de har indgået en aftale for knap 74.000 regionalt ansatte. Det var en smilende Grete Christensen, der kom ud fra forhandlingslokalet og gav interview til det store presseopbud. »Det er en stor glæde, at vi står her med et resultat, som dækker alle ansatte i regionerne,« sagde formanden for Dansk Sygeplejeråd og chefforhandler for de regionalt ansatte, da hun side om side med regionernes forhandler, Anders Kühnau, præsenterede aftalen. Akademikerne og FTF, der blandt andre organiserer læger, sygeplejersker og fysioterapeuter, havde ellers takket nej til den aftale, som lavtlønsforbundene under LO indgik onsdag, fordi de ikke mente, aftalen indeholdt en tilstrækkelig sikring af spisepausen. Det valgte Akademikerne i sidste ende at betale sig til. »Vi har fået et fornuftigt resultat, som er afbalanceret, og hvor der også er et økonomisk mellemværende, men det er ikke af en stor størrelse,« sagde Akademikernes chefforhandler, Lars Qvistgaard, da aftalen blev præsenteret. Det skriver Berlingske søndag.
Det kan skade konkurrenceevnen, at de offentligt ansattes lønramme overstiger de privates, mener DA-formand. Efter flere måneders tovtrækkeri blev parterne på det statslige område lørdag enige om nye overenskomster til de offentligt ansatte. En varslet storkonflikt blev derved undgået. Men aftalen er dyrt købt, mener Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA). ”Det er en dyr aftale med en lønramme, der ligger markant over den, der blev aftalt i de private overenskomster sidste år. Det er klart, at det på sigt risikerer at presse lønniveauet op i hele samfundet og derved på sigt udfordre virksomhedernes konkurrenceevne. Hvilket på sigt kan koste arbejdspladser og vækst i Danmark,” siger han. De ansatte i staten får over tre år en lønstigning på 8,1 procent. Det skriver JyskeVestkysten søndag.
Alle faggrupper blandt 180.000 statsansatte har lørdag aften indgået en aftale med arbejdsgiverne for de næste tre år. Det oplyser parternes topforhandlere ved Forligsinstitutionen i det indre København. Dermed er der indgået OK-aftaler for samtlige 750.000 offentligt ansatte i stat, region og kommuner, og den varslede storkonflikt ser ud til at være afblæst for nu. ”Vi har landet en aftale i fællesskab. Det har været en lang rejse, men vi skal være glade for den aftale, vi har nu og det er en aftale, jeg kan anbefale vores medlemmer at stemme ja til, og dermed undgå en konflikt,” siger Flemming Vinther, der er formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), og fungerer som lønmodtagernes chefforhandler på det statslige område. Aftalen indeholder en lønstigning på 8,1 procent og sikrer, at fremtidige lønstigninger følger det private arbejdsmarked. Derudover har det helt store stridspunkt i de lange forhandlinger været de ansattes ret til betalt spisepause. Men også her er der fundet en løsning. ”Aftalen indeholder også en overenskomstmæssig sikring af spisepausen,” siger Flemming Vinther. Det skriver Fagbladet3F lørdag.
Det er ikke lykkedes at indgå en aftale om lærernes arbejdstid i overenskomstforhandlingerne. Parterne har i stedet forpligtet sig til et forhandlingsforløb i den kommende overenskomstperiode. Det er en del af det forlig, Kommunernes Landsforening fredag har indgået med Lærernes Centralorganisation under de kommunale overenskomstforhandlinger. I stedet for en arbejdstidsaftale har parterne aftalt, at en undersøgelseskommission frem mod de næste overenskomstforhandlinger, det vil sige i 2021, skal komme med forslag, der skal lægge grund til nye forhandlinger. Forliget indebærer også bedre aflønning for deltagelse i lejrskoler samt et fælles ønske om styrket lokalt samarbejde, herunder muligheden for at indgå lokale arbejdstidsaftaler. Det skriver TV2.dk fredag.
Onsdag kom en delaftale på plads på det regionale område, fredag indgik de kommunale parter et stort forlig, der omfatter samtlige 500.000 kommunalt ansatte og natten til lørdag landede der en aftale for samtlige 120.000 offentligt ansatte i regionerne. Og senest er der lørdag aften indgået en aftale for 180.000 ansatte i staten. Det næste, der skal ske i de forhandlinger, der indtil videre har varet i mere end fem måneder, er, at forligsmand Mette Christensen skal sende forligsaftalerne til afstemning i baglandet for både arbejdsgivere og lønmodtagere. Det skriver Jyllandsposten fredag.
26. april
Der var glade miner, da de kommunale chefforhandlere forlod Forligsinstitutionen kort før midnat. På det tidspunkt havde parterne forhandlet i 14 timer, primært på det kommunale område. Og timerne havde ikke været forgæves, sagde Anders Bondo Christensen, som er topforhandler for de kommunalt ansatte. ”Der er nogen gange, hvor jeg synes, jeg er gået ud herfra, hvor jeg har tænkt, der spildte vi rigtig mange timer. Sådan synes jeg ikke, det har været i dag.” Også kommunernes chefforhandler, Michael Ziegler, gik hjem med en fornyet tro på en aftale. ”Jeg synes, det har været en god dag i dag, der er fremdrift. Vi er jo ikke i mål endnu, men jeg er forsigtigt optimistisk lige nu,” sagde han. Det forventes at dagens forhandlinger fortsætter med det kommunale område. Forhandlingerne genoptages i Forligsinstitutionen klokken 15.00. Det skriver DR.dk i dag.
I overenskomstforhandlingerne har det hele tiden været målet at lave én løsning for alle lønmodtagere i den offentlige sektor. Men de store taler om sammenhold og solidaritet rakte kun så langt, som at en række fagforbund under LO natten til i går indgik en delaftale med Danske Regioner om 40.000 offentligt ansattes arbejdsvilkår. Dermed efterlod man de kommunale og statslige forhandlinger på perronen. Eden – musketer-eden, som den kaldes – er brudt. Aftalen har skabt vrede. Ifølge Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet, RUC, har ræsonnementet hos LO været, at den sunde fornuft i at få sikret en aftale med blandt andet en ønsket høj lønramme på 8,1 procent de næste tre år har måttet stå over beskyldninger om dårlig moral og svigtende solidaritet. ”Der har hele tiden været snakket om, at man skal stå sammen. Men alle parter skal jo tilbage og forklare deres medlemmer, hvorfor de siger ja og nej. Og jeg tror, vurderingen i LO har været, at man ikke kan forklare sine medlemmer, at man har fået tilbudt en stor del af sine kerneønsker opfyldt og sagt nej med den risiko, at det hele kan tabes på gulvet,” siger Bent Greve. Det skriver Kristeligt-Dagblad torsdag.
»Én for alle, alle for én,« erklærede 51 fagforbund i juni 2017, og så var de klar til overenskomstforhandlinger 2018. Men sådan en ed ville gøre forhandlinger umulige, hvis den skulle tages bogstaveligt, så arbejdsmarkedsforskere er ikke overraskede over, at Dennis Kristensen onsdag gik solo. Onsdag tog FOAs formand, Dennis Kristensen, på vegne af 45.000 LO-medlemmer ansat i regionerne pengene og efterlod akademikerne og sygeplejerskerne på slagmarken. »Vi har ikke ønsket at betale en ekstra pris for spisepausesikring, og vi har ikke ønsket at betale for, at andre skulle have det,« sagde Dennis Kristensen, da han havde sikret sine medlemmer en lønstigning på 8,1 pct. Det var ellers det, musketereden handlede om. Betalt frokostpause, lærernes arbejdstid og lønstigninger. Én for alle, alle for én. Eller bare én for én i virkelighedens verden. På sin egen Facebook-side blev Dennis Kristensen med det samme kaldt »forræder«, »vatpik« og »Judas Kristensen«. Mens Dennis Kristensen gav sig til at forhandle videre på det kommunale område, prøvede demonstranterne uden for Forligsinsitutionen at styre deres skuffelse. Det skriver Berlingske i dag.
Musketéreden i OK18 er smuldret, og en splittelse tegner sig mellem kortuddannede lavtlønsgrupper og de længere uddannede sygeplejersker og akademikere. Også i den nye hovedorganisation er LO-forbund og offentligt ansatte i FTF splittede. Til gengæld er der åbnet op for flere delaftaler. Den nu tidligere FOA-formand, Dennis Kristensen, har været førstedirigenten med sin allestedsnærværende kommunikation om musketereden. Men han var i de afgørende timer smart og fræk nok til at udnytte presset til sine egne medlemmers fordel. Det skete, da han natten til onsdag indgik en delaftale med regionerne om markante lønstigninger og særlige puljer til sine kvindelige lavtlønsmedlemmer til stor overraskelse for hans medforhandlere på det regionale område, Grete Christensen og for de statsansattes Flemming Vinther. Det skriver Information i en analyse i dag.
Med aftalen står fagbevægelsen til at have vundet en sejr, da de mødte op til forhandlingerne med et krav om en samlet lønstigning på 8,2 pct. Arbejdsgivernes tilbud var mere beskedent med et tilbud om en lønstigning på 6,7 pct. Lykkes det at få en aftale om lønstigninger på 8,1 pct. på resten af det offentlige overenskomstområde, så viser beregninger fra Tore Stramer, cheføkonom i Nykredit, at den samlede offentlige lønsum stiger med et tocifret milliardbeløb. Ifølge tal fra Danmarks Statistik, så var de samlede lønudgifter til de offentligt ansatte i 2017 på 332 mia. kr. Stiger lønningerne i hele den offentlige sektor med 8,1 pct. over de næste tre år, så stiger den samlede offentlige lønsum til 359 mia. kr. Det betyder, at den samlede lønstigning på 8,1 pct. giver en offentlig merudgift på 27 mia. kr. i de tre år, overenskomstperioden løber. Havde de offentlige arbejdsgivere trukket sig sejrrigt ud af lønkampen, og var lønnen steget med 6,7 pct., så var den samlede offentlige lønsum steget til 354 mia. kr. I kroner og øre betyder det, at merudgiften på lønmodtagernes sejr er ca. 5 mia. kr. Det skriver Børsen i dag.
25. april
LO-forbundene og Dansk Socialrådgiverforening har natten til onsdag indgået ny overenskomst med Danske Regioner. Dermed er konflikten er afblæst for medlemmer af FOA, 3F, HK Kommunal, Socialpædagogerne og Dansk Socialrådgiverforening. Aftalen er indgået i Forligsinstitutionen efter flere måneders forhandlinger om nye overenskomster for landets offentlige ansatte. ”Nu har vi taget det første, store skridt, og det glæder jeg mig over på rigtig mange menneskers vegne,” siger Anders Kühnau, forhandlingsleder for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Regionsrådsformand i Region Midtjylland. Konflikten er dermed afblæst for en del af regionens ansatte, mens den varslede strejke og lockout stadig gælder for resten. Det skriver Region Midtjylland i dag.
Anders Kühnau, der tidligt onsdag morgen indgik aftale med LO-forbundene, håber, at flere forlig er på vej. Der er ikke mere at forhandle om på regionernes område. FTF og Akademikerne kan enten tilslutte sig den aftale, som regionerne og LO-gruppen forhandlede på plads natten til onsdag eller tage en konflikt. Sådan lyder konklusionen fra Anders Kühnau (S), der er chefforhandler på regionernes vegne. Det skriver Fyens.dk i dag.
Den delaftale, som Danske Regioner og deres LO-ansatte indgik tidligt i morges, giver ikke de ansatte ret til betalt spisepause. Aftaleteksten er endnu ikke offentliggjort, men aftalen ændrer ifølge Anders Kühnau, chefforhandleren på Regionernes vegne, ikke på retsstillingen i forhold til frokostpausen. Der er alene indført formuleringer i aftaleteksten, der betrygger de ansatte i, at arbejdsgiverne i Regionerne ikke på et senere tidspunkt vil kræve, at man betaler sin pause selv. »Forskellen på ret og ikke ret er svær at se. Men aftalen ændrer ikke på retsstillingen. Man har ikke fået en ret til betalt spisepause. Man har de samme vilkår som før, men de ansatte har fået en betryggelse i, at vi ikke vil ændre på noget i forhold til spisepausen,« siger Anders Kühnau. Kan I ændre på spisepausen uden om overenskomstbordet efter nattens aftale? »Det kan i princippet godt lade sig gøre, så længe man ikke har en ret. Vi har ingen interesse i det. Vi er afhængige af, at medarbejderne står til rådighed - også i deres pause. Det er umuligt at forestille sig en situation, hvor man ikke står til rådighed i spisepausen for vores ansatte i regionerne.« Det skriver Berlingske i dag.
Formand for FOA Dennis Kristensen får en ordentligt omgang verbale øretæver for at have indgået et forlig med arbejdsgiverne på det regionale område ved de offentlige overenskomstforhandlinger. De mange reaktioner mod Dennis Kristensen kommer efter, at der i nat blev indgået et delforlig på det regionale område, hvor LO-forbundene FOA, 3F, HK Kommunal, Socialpædagogerne samt Dansk Socialrådgiverforening har indgået et forlig med Danske Regioner på vegne af deres medlemmer i regionerne. "Vi har indgået et godt forlig, som vi er tilfredse med og som opfylder de hovedkrav, som vi gik ind i forhandlingerne med," siger Dennis Kristensen, FOA-formand til tv2 News. Bente Sorgenfrey, formand for FTF, skælder sin kollega ud og pointerer, at det ikke holdt, da Dennis Kristensen sagde, at man ville stå skulder ved skulder og lave en aftale for både stat, kommuner og regioner samlet. Det skriver Børsen i dag.
Nogle kalder det hendes svendestykke. Andre siger, at det er et bump på vejen. Alle kan blive enige om, at Sophie Løhde har spillet højt spil i forhandlingerne om en ny overenskomst. Det var en grådkvalt Sophie Løhde, der i foråret 2016 sendte stafetten som sundhed-og ældreminister videre til partifællen Ellen Trane Nørby. Efter knap to år blev der byttet rundt på ministertaburetterne, så der blev plads til Liberal Alliance og Konservative. Statsminister Lars Løkke Rasmussen kløvede Finansministeriet i to, og foran Sophie Løhde ventede nye udfordringer som minister for offentlig innovation. Med titlen blev den dengang kun 33-årige Venstrepolitiker den øverste arbejdsgiver for 180.000 statsansatte. I politik siger man, at succes har mange fædre, mens fiasko er forældreløs. Men i disse forhandlinger vil Sophie Løhde få ansvaret i begge tilfælde. Det skriver Politiken i dag.
En hel dags forhandlinger om et forhandlingsprotokollat for de regionalt ansatte endte natten til onsdag med, at Akademikerne og FTF gik hjem uden at skrive under, mens LO-repræsentanten, FOA-formand Dennis Kristensen, sagde ja tak. Dennis Kristensen fremhævede i nat over for journalisterne i Forligsinstitutionen, at den opnåede lønramme på 8,1 procent er det mål, fagbevægelsen havde sat sig i fællesskab, og at det aldrig var lykkedes uden det intense sammenhold mellem organisationerne. "Det pres har vi skabt i fællesskab, og så var der nogle, der ikke ville være med det sidste lille stykke", konstaterede han og satser på, at det så også vil være med til at presse KL's topforhandler Michael Ziegler og statens, innovationsminister Sophie Løhde, til at indgå en aftale i løbet af de kommende dage - inklusive for lærernes arbejdstid. FTF-formand Bente Sorgenfrey, der har siddet med i Forligsinstitutionen, fortalte, inden hun forlod bygningen kl. 1, at FTF og Akademikerne ikke kunne skrive under på det udkast til et forhandlingsprotokollat, der i løbet af tirsdagen blev lagt på forhandlingsbordet på det regionale område, og at det er spisepausen, der var afgørende for, at de ikke kunne sige ja. Imidlertid har en enkelt FTF-organisation, Dansk Socialrådgiverforening, valgt at skrive under på protokollatet i regionerne. Det skriver Folkeskolen i dag.
Regionerne har netop indgået aftale med LO-forbundene, herunder FOA, 3F, HK Kommunal og Socialpædagogerne samt Dansk Socialrådgiverforening, om overenskomst- og aftalefornyelse. ”Nu har vi taget det første, store skridt, og det glæder jeg mig over på rigtig mange menneskers vegne”, siger Anders Kühnau, forhandlingsleder for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). Aftalen mellem Danske Regioner og LO-forbundene indeholder følgende elementer: En lønramme på 8,1% over tre år, herunder: - generelle lønstigninger på 6,10% og forventet udmøntning fra reguleringsordningen på 0,71%, midler til de enkelte organisationers forhandlinger på 0,35%, puljer til særlige formål og prioriterede grupper mm på 0,34%. En reguleringsordning, der ikke længere indeholder et såkaldt privatlønsværn, men sikrer en tilnærmelsesvis parallel lønudvikling med det private arbejdsmarked. En betryggelse om den betalte spisepause. En række forbedringer vedrørende barsel mm. En ny aftale om ferie. Et projekt med fokus på arbejdsmiljøet. Det skriver Danske Regioner i dag.
24. april
Både lønmodtagernes topforhandler i forhandlingerne med staten, Flemming Vinther, og hans modstykke på arbejdsgiversiden, innovationsminister Sophie Løhde (V), lagde ansigtet i alvorlige folder, da de skulle udlægge, hvad der var kommet ud af mandagens forhandlinger i Forligsinstitutionen. ”Vurderet ud fra, hvor parterne står nu, er der ikke er noget perspektiv i at fortsætte forhandlingerne. Det har vi meddelt vores modpart og forligsmanden, og det er forligsmanden enig i”, forklarede Flemming Vinther, formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF). ”Det er klart, at det her ikke bringer os længere væk fra en konflikt”, uddybede han. Parterne forhandlede blot i godt fem timer mandag, før de blev sendt hjem fra Forligsinstitutionen med uforrettet sag, og heller ikke Sophie Løhde så parterne nærme sig hinanden i løbet af forhandlingerne. Det skriver Magisterbladet tirsdag.
Mandagens overenskomstforhandlinger i Forligsinstitutionen er sat på standby til tirsdag formiddag. Chefforhandler ser intet perspektiv i at fortsætte. Der er tavshedspligt omkring indholdet af mandagens forhandlinger mellem repræsentanter for staten og dens ansatte i Forligsinstitutionen. Parterne indikerer dog, at de er så langt fra hinanden, at sammenbruddet synes tæt på. Alle parter insisterer dog på, at det kun er forligsmanden, der må bruge ordet sammenbrud. ”Der er kun én, der kan erklære sammenbrud, og det er forligsmanden,” siger innovationsminister Sophie Løhde (V), der forhandler på statens vegne, foran Forligsinstitutionen mandag aften. Det skriver Sjællandske Næstved tirsdag.
En række LO-forbund gør klar til at gå solo i forhandlingerne om de 750.000 offentligt ansattes overenskomster. Enegangen kan blive en realitet, hvis det ikke lykkes at stå sammen med de øvrige faglige organisationer - akademikerne og FTF-gruppen - over for arbejdsgiverne i staten, kommuner i regioner. Det har hidtil været lønmodtagernes fælles strategi at stå sammen på tværs med det fælles mål at få opfyldt tre hovedkrav: Lønstigninger, der sikrer reallønnen. Lærernes arbejdstid skal sikres i overenskomsten i stedet for at være reguleret af den lov, der blev resultatet af det politiske indgreb i konflikten i 2013. Det tredje fælles topkrav i lønmodtagernes musketered handler om, at arbejdsgiverne skal anerkende lønmodtagernes ret til betalt spisepause. Tirsdag møder forhandlerne fra både staten, kommuner og regioner op i Forligsinstitutionen igen. Forud for disse møder har LO-forbundene i OAO-fællesskabet (Offentligt Ansattes Organisationer) imidlertid givet hinanden håndslag på, de er parate til at forhandle videre med kommuner og regioner, hvis forhandlingerne på statens område styrer mod et sammenbrud. Det skriver Avisen.dk i dag.
Den største tilbageværende knast i årets overenskomstforhandlinger - de statsansattes betalte spisepause - hører slet ikke hjemme i overenskomstforhandlingerne. Tvisten om, hvorvidt spisepausen er en »ret« eller »kutyme«, er nemlig ikke en interessekonflikt, men en retskonflikt. Den slags forhandles normalt ikke i en overenskomst, men afgøres i Arbejdsretten, lyder det fra en række eksperter. »Striden handler om, hvorvidt de ansatte i staten har ret til betalt spisepause eller ej. Det er en fortolkningstvist og en retskonflikt, og den skal afgøres ved en faglig voldgift eller i Arbejdsretten, og parterne må så acceptere udfaldet. Der er ikke konfliktret på det,« siger Flemming Ibsen, professor emeritus ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet. Det skriver Berlingske tirsdag.
Chefforhandler for Kommunerne Michael Ziegler er ankommet til Forligsinstitutionen, hvor endnu en dags hårdt arbejde står for døren. ”Jeg går ud fra, at dagsordnen er, at vi skal se, om vi kan lande en aftale. Det er en meget svær situation, men vi er også der, hvor vi skal tage stilling til, om vi kan lave et kompromis,” siger Ziegler til Ekstra Bladet. Lørdag brød arbejdsgiverne den såkaldte musketered, og dermed er det ikke afgørende for eksempelvis kommunerne, at der kommer en samlet løsning på plads for lønmodtagere ansat her i regionerne og på de statslige aftaler ved de verserende overenskomstforhandlinger. Dennis Kristensen, som er forbundsformand for FOA og sidder på den anden side af forhandlingsbordet, konkluderede, at pagten 'Loyal to Løhde' var brudt. Michael Ziegler vil gerne stadig være venner med statens chefforhandler, innovationsminister Sophie Løhde, men fastslår tirsdag formiddag, at: ”Jeg er ikke fjernstyret af Sophie Løhde. Jeg kan godt lave en aftale uden hende. Og det vil vi være lige gode venner af.” Det skriver Ekstra Bladet i dag.
23. april
Arbejdsgiverne på statens område har bedt om en tænkepause fra forhandlingerne om en overenskomst for de offentligt ansatte. Sådan udlagde chefforhandleren på lønmodtagersiden, Flemming Vinther, det, da parterne blev sendt hjem søndag aften. Anmodningen fra arbejdsgiverne kom ifølge Anders Bondo Christensen, chefforhandler for lønmodtagerne i kommunerne, som en overraskelse. ”Jeg er overrasket. Hvad søren er det, der foregår. Det havde vi ikke set komme. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige”, lyder det fra Anders Bondo Christensen. Samme fornemmelse giver FOA-formand Dennis Kristensen, som sidder med på regionernes og kommunernes område, udtryk for, da han forlader Forligsinstitutionen. ”Gad vide, hvad der egentlig foregår? Vi ved ikke mere, end at det er udsat for kommunernes og regionernes side til tirsdag klokken 10. Det skal have noget at gøre med, at der fra arbejdsgiverne på det statslige område er behov for mere tid til at arbejde med tal”, siger Dennis Kristensen. Det skriver Information i dag.
Kort efter midnat afsluttede forligsmand Mette Christensen aftenens forhandlinger og sendte parterne hjem. Nattens forhandlingspause skal arbejdsgiverne bruge på at udregne effekten af nogle løsningsmodeller. Forløbet forvirrede og overraskede forhandlerne. ”Vi er lige så overraskede, som jeg tror, at pressen er”, lød det fra FOA’s formand, Dennis Kristensen. Overraskelsen skyldtes også, at forligsmand Mette Christensen havde bedt parterne dukke op til weekendens forhandlinger med sovepose og tandbørste under armen. ”Det var jo et meget klart signal til os alle sammen om, at det var nu og i bliver ikke sluppet ud, før vi er færdige”, som Anders Bondo Christensen udtrykte det. De statslige parter skal samles igen for at fortsætte forhandlingerne klokken 14 mandag, mens de kommunale og regionale parter først er indkaldt til klokken 10 tirsdag formiddag. Det skriver DR Nyheder i nat og hertil morgen.
Endnu en lang dag i Forligsinstitutionen resulterede heller ikke i en aftale søndag. Parterne har forhandlet siden fredag formiddag klokken 10. Grete Christensen fra Dansk Sygeplejeråd, der forhandler for de regionalt ansatte, fortæller søndag aften på vej hjem, at der ikke har været meget bevægelse søndag. Det bekræfter regionernes topforhandler Anders Kühnau. ”Der har været meget ventetid på både det kommunale og regionale område i dag. Det har helt sikkert været staten, der har fyldt mest i dag”, siger Benny Andersen til Politiken. ”Forligsmanden har vurderet, at vi nu holder en pause, og så skal vi møde op igen tirsdag klokken 10. Det ser jeg som et positivt tegn, og at der fortsat er en mulighed for at lande en aftale”, siger han. Innovationsminister Sophie Løhde (V), der forhandler på vegne af staten, er knapt så optimistisk indstillet: ”Vi har de her mange dage og nætter, jeg har befundet mig i forligsinstitutionen, forsøgt en masse muligheder. Det er en dybt alvorlig situation, vi står i, og det ser meget svært ud”, siger hun til TV2 News. Parterne har frem til 1. maj til at blive enige. Sker det ikke, kan en strejke træde i kraft 6. maj, mens en lockout kan starte 12. maj. Det skrev Politiken i går aftes.
Fredag valgte arbejdsgiverne at splitte forhandlingerne op, så de ikke længere bliver kørt i ét bredt spor, men i tre mindre spor. Det betyder, at arbejdsgiverne er kommet med separate udspil på de tre områder - det statslige, det regionale og det kommunale. Kommunernes chefforhandler, Michael Ziegler, understreger, at en aftale på ét af områderne kan være positivt for de videre forhandlinger. ”Det er en fordel, hvis der kan lukkes en aftale på ét af områderne, før man forhandler videre på de andre områder, siger Michael Ziegler. Det giver hans modpart og forhandler for de kommunalt ansatte, Anders Bondo Christensen, ham ret i: ”Jeg tror, at bevægelse på ét område, kan være med til at skabe bevægelse på et andet. Men vi har en musketered områderne imellem, og den står vi fast ved”. Forhandlerne har fået indskærpet, at de skal være varsomme med at fortælle for meget, om hvad der foregår i forhandlingerne. Og det irriterer Anders Bondo Christensen, at medierne får lækket så mange oplysninger fra forhandlingerne. ”Det er så ubehageligt, og jeg har været meget irriteret over det. Hvis det er medierne, der får oplysningerne først, ødelægger det forhandlingerne inde i Forligsinstitutionen, siger Anders Bondo Christensen. Det skrev DR Nyheder i går.
20. april
Overenskomstforhandlingerne fortsætter fredag, efter forligsmanden udskød en eventuel konflikt med 14 dage. Parterne blev indkaldt til at genstarte forhandlingerne fredag klokken 10. Denne gang er der ingen "bagkant", så parterne er blevet bedt om at pakke tandbørsten og soveposen. Det skriver TV2.dk i dag.
Når arbejdsgivere og arbejdstagere fredag mødes i Forligsinstitutionen for at få en overenskomstaftale på plads, er der lagt op til at det bliver det sidste og afgørende forhandlingsmøde. Og man fristes til at sige igen, for det er ikke første gang i de verserende forhandlinger, at man har hørt, at det skulle være det sidste og afgørende møde. Det er fortsat lønnen, lærernes arbejdstid og frokostpausen der skiller parterne, lyder det fredag morgen fra FOA-formand Dennis Kristensen på TV 2 News. Torsdag aften medvirkede Dennis Kristensen i DR2-programmet Debatten, hvor han bekræftede, at man er blevet tilbudt otte procent mere i løn. Det skriver Altinget i dag.
"Vi er Danmarks fremtid. Og vi bakker vores lærere, undervisere og kommende kollegaer op". Sådan lyder det i en samlet udmelding fra en lang række elev- og studenterorganisationer på tværs af uddannelsesretning og -niveau. Det skriver Avisen.dk fredag.
Helt forventeligt er medierne blevet instrumenter i kampen om sympatien i de dramatiske overenskomstforhandlinger, og beskyldninger om læk flyver fra både lønmodtagere og arbejdsgivere. Lærerne og deres arbejdstid står på dagen, hvor forhandlinger genoptages, centralt i spinkrigen. Det skriver Information i dag.
Både arbejdsgivere og arbejdstagere har begået så mange fejl i slaget om de offentlige overenskomster, at det kan komme til at tage flere år at genoprette samarbejdsklima og arbejdsglæde, uanset om der bliver konflikt eller ej. I dag mødes repræsentanter for stat, regioner og kommuner og de faglige organisationer i Forligsinstitutionen for at gøre et formentlig sidste forsøg på at få de offentlige overenskomster i hus. Uanset om det i sidste øjeblik skulle lykkes at få enderne til at nå sammen, eller der bliver en storkonflikt, er dette års forhandlinger endt som en slags år 0 for den danske model på det offentlige arbejdsmarked. Det skriver Kristeligt Dagblad i dag.
For Charlotte Vinæs og Kerry Cakanovic fra Tune Skole er det konkrete indhold i lærernes arbejdstidsaftale ikke så væsentligt. De vil ikke gå i konflikt for at få en kvartals-i stedet for en årsnorm. Men de vil have en overenskomst, der erstatter lovindgrebet fra 2013. Det kan umiddelbart være svært at se, hvorfor den enkelte SOSU-assistent skal i arbejdskonflikt på grund af lærernes arbejdstid. Det medgiver Charlotte Vinæs fra Tune Skole gerne. »Ikke desto mindre er det fantastisk, hvis de offentligt ansatte kan stå sammen,« siger hun. Det kan godt være, det drejer sig om lærerne denne gang. »Men næste gang er det sygeplejerskerne eller politimændene,« siger hun. Den såkaldte musketéred handler ikke om, hvor kommaerne skal stå henne i lærernes arbejdstidsaftale, forklarer Charlotte Vinæs. På lærerværelset på Tune Skole diskuterer de ikke, om deres arbejdstid skal reguleres ved en helårs-eller kvartalsnorm. »Men vi vil have en overenskomst, vi selv har været med til at forhandle. Det skriver Information i dag.
Parterne står langt fra hinanden, vurderer arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl forud for fredagens overenskomstforhandlinger. Når forhandlingerne om 500.000 offentligt ansatte overenskomster fredag genoptages i Forligsinstitutionen, er det ikke kun interessant, om det hele ender i forlig eller konflikt. Det kan også være afgørende, om det overhovedet vil lykkes forligsmand Mette Christensen at strikke et mæglingsforslag sammen eller ej. For hvis landet kastes ud i en omfattende konflikt, vil hendes mæglingsforslag kunne få afgørende indflydelse, når konflikten skal afsluttes - også selv om mæglingsforslaget er blevet forkastet, forklarer arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet. Han vurderer, at Mette Christensen får svært ved overhovedet at lave et mæglingsforslag. Det skriver Jyllands-Posten fredag.
Der er stor forskel på, hvilke aftaler de offentlige faggrupper har om arbejdstid og overtidsopgørelser. Men ingen faggrupper skal presses til forringelse, lyder det bl.a. fra sygeplejerskerne. Politibetjente har en månedsnorm. Pædagoger arbejder under en årsnorm. Sygeplejersker har en kvartalsnorm skrevet ind i deres overenskomst, og lærerne har som bekendt en udskældt årsnorm. Der er stor forskel på, hvilken arbejdsnorm de forskellige offentlige faggrupper arbejder under, og dermed hvor hurtigt deres eventuelle overarbejde skal afregnes eller kompenseres. Men da de offentlige arbejdsgivere, som beskrevet i Jyllands-Posten, natten til onsdag krævede, at de statsansatte gik fra en såkaldt månedsnorm til en kvartalsnorm mod at få deres betalte spisepause skrevet ind i overenskomsten, vakte det forargelse blandt lønmodtagerne. Forhandlingerne brød sammen, og forligsmand Mette Christensen udsatte den varslede konflikt. Det skriver Jyllands-Posten i dag.
19. april
Lærernes arbejdstid står centralt i OK-forhandlingerne. En model er, at lærerne får opgjort deres arbejdstid hvert kvartal i stedet for årligt. Det kan KL ikke acceptere. »Vi vil have en plan for, hvornår man er på arbejde, og hvornår man har fri. Man har krav på at kende til ændringer i arbejdstiden på forhånd. Man skal med jævne mellemrum have opgjort og afregnet sin arbejdstid og eventuelt overarbejde - og der er hvert år for lang en tidshorisont,« siger Gordon Ørskov Madsen, der er formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening. Hvis det lykkes Anders Bondo Christensen at få aftalt en såkaldt kvartalsnorm eller en månedsnorm for skolelærere ved de igangværende overenskomstforhandlinger, vil det være enestående i den danske undervisningsverden. Det skriver Berlingske torsdag.
Man sover ikke, ryster over hele kroppen og længes efter at komme hjem i seng. Tidsfaktoren er en afgørende del af spillet i overenskomstforhandlingerne for at gøre parterne møre og kompromissøgende. Og forligsmandens vigtigste magtredskab. Tirsdag aften udskød forligsmand Mette Christensen efter 19 timers armlægning for anden gang tidsfristen for den varslede storkonflikt med 14 dage. Fra søndag til mandag havde kommunernes forhandlere brugt 21 timer i streg. Ligeledes uden resultat. Efter hvert møde er parterne kommet ud af lokalet og har fortalt om de samme tre knaster: lærernes arbejdstid, løn og akademikernes frokostpause. Så hvad er egentlig meningen med de døgnlange maratonforhandlinger? Hvorfor går Anders Bondo, Michael Ziegler og de andre ikke i stedet hjem, sover og møder veludhvilede op med klare hoveder og kompromissøgende sind? Fordi det kun vil gøre det endnu værre, forklarer Børsting, der har 35 års forhandlingserfaring i fagbevægelsen bag sig. »Hvis først folk får sovet ud og er friske, er de klar til at stå endnu mere fast i hvert deres hjørne, og så starter det hele bare forfra,« konstaterer han. Det skriver Berlingske torsdag.
Dennis Kristensen, FOA's formand, har atter placeret sig selv i centrum. Med sin sædvanlige åbne stil får han talt sine medlemmers sag, men også skabt irritation blandt sine allierede. Portræt af Dennis Kristensen i Politiken i dag.
Der er udsigt til gedigne stigninger i reallønnen for de offentligt ansatte ved de igangværende overenskomstforhandlinger. Tidligt onsdag morgen brød overenskomstforhandlingerne sammen, da de offentlige forhandlere sagde nej til et sidste tilbud fra arbejdsgiverne om en lønstigning på 8 pct. over tre år. Det var en stigning i forhold til tidligere tilbud om en lønstigning på 7,9 pct. De 8 pct. lønstigning skal holdes op mod udviklingen i inflationen, og her er der godt nyt. De seneste tal over udviklingen i inflationen fra 10. april fra Danmarks Statistik viser, at forbrugerpriserne steg 0,5 pct. i marts i forhold til samme måned sidste år. Der skriver Børsen i dag.
Lærerforeningens formand frygter, at hans medlemmer er blevet fanget i et »strategisk spil« i overenskomstforhandlingerne, mens fagbevægelsen frygter et normskred. Det handler om arbejdstidsnormer - om en ansats arbejdstimer gøres op på f. eks. uge-, måneds-, kvartals- eller årsbasis. Jo længere en norm, jo bedre er det for arbejdsgiveren. Landets folkeskolelærere er på en sjælden årsnorm, og i forårets overenskomstforhandlinger har regionerne uden held forsøgt at få sygeplejerskerne til at acceptere en lignende ordning. Nu kan Jyllands-Posten afsløre, at de statsansatte natten til onsdag blev tilbudt at få skrevet den betalte frokostpause - en af de centrale knaster i forhandlingerne - ind i overenskomsten, mod at de bl.a. overgik fra en månedsnorm til en kvartalsnorm. Det udspil blev pure afvist. Det skriver Jyllands-Posten i dag.
For fagforeningerne er der ekstra meget på spil i overenskomstforhandlingerne denne gang, hvor det for alvor er lykkedes at mobilisere utilfredshed og kampgejst. Begge dele kan nemlig risikere at blive vendt mod fagbosserne, hvis medlemmerne ikke bryder sig om et eventuelt forlig, vurderer arbejdsmarkedsforskere. Det skriver Information torsdag.
De offentlige arbejdsgivere har ført en mere offensiv kurs efter dannelsen af Moderniseringsstyrelsen. Det har sammensvejset lønmodtagere med vidt forskellige interesser og gjort OK-forhandlingerne langt mere låst end normalt. Det skriver Altinget.dk i en analyse torsdag.
OK18 er kommet til at handle om meget mere end blot procentuelle lønstigninger, arbejdstidsaftaler og betalte spisepauser. Forløbet op til overenskomstforhandlingerne har vækket fagbevægelsens sovende kæmpe, og overenskomstkampen har udviklet sig til en landsdækkende bevægelse, hvor nye aktivister fødes, og hvor offentligt ansatte genopdager arbejdskampens værdi. Kommentar af Jan Hoby i Ræson torsdag.
Kort før klokken slog 00.00 natten til i går smed de offentlige arbejdsgivere det hidtil største trumfkort på forhandlingsbordet. Det var deres spar es. Trækket var en samlet aftale for regioner, kommuner og stat med nye indrømmelser på de tre overskyggende områder. Ifølge Politikens kilder på begge sider af forhandlingsbordet tilbød arbejdsgiverne alle offentligt ansatte en lønstigning på 8,0 procent over de næste 3 år. Dermed nærmere de sig fagbevægelsen, der fastholder en lønstigning på 8,17 procent over 3 år. Derudover er arbejdsgiverne nu parat til at skrive den betalte frokostpause ind i overenskomsterne. Men det er ikke gratis. Arbejdsgivernes underskrift vil koste større fleksibilitet, hvilket blandt andet indebærer lokale lønaftaler for de statsansatte. Til sidst blev lærerne tilbudt en opretholdelse af den nuværende årsnorm, men med mulighed for halvårlig evaluering af arbejdstiden for hver enkelt lærer. Tilbuddet blev afvist af fagbevægelsen. Det var ingen nem beslutning. Det skriver Politiken onsdag.
18. april
Efter mere end 19 timers forhandlinger blev det tidligt onsdag morgen meldt ud, at overenskomstforhandlingerne for de offentlige lønmodtagere er blevet udskudt i yderligere to uger. Den udvikling er alt andet lige godt nyt. Det vurderer arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen fra forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier, FAOS, ved Københavns Universitet over for DR. ”14 dage mere er positivt, for så må man formode, at der er mulighed for forlig. Forligsmanden kan formulere et mæglingsforslag, og det er ikke sikkert, at de så bruger al tiden, altså samtlige 14 dage,” forklarer hun. Det skriver BT onsdag.
Efter 19 timers forhandlinger, der har løbet hele natten, er det netop nu blevet offentliggjort, at overenskomstforhandlingerne udskydes i yderligere to uger. Det meddeler Forligsinstitutionen i en pressemeddelelse. ”Jeg har i dag - efter at have rådført mig med de to øvrige forligsmænd - besluttet, at de varslede arbejdsstandsninger udsættes i indtil to uger,” skriver Mette Christensen i pressemeddelelsen. Selvom forhandlingerne nu er udskudt med 14 dage, så tror lærernes formand, Anders Bondo, at forhandlerne kan fortsætte med den intensitet, de har haft gennem natten. ”Jeg vil nærmere sige, at forhandlingerne er udskudt med to dage. Vi skal møde allesammen her igen fredag. Og vi er blevet bedt om at tage sovepose og tandbørste med. Jeg tror, at forligsmanden burer os inde, til vi er færdige,” siger han. Det skriver DR.dk onsdag.
Arbejdsgiverne har blandt andet tilbudt lønforhøjelse på otte procent og betalt frokostpause, men lærernes årsnorm er en sten i skoen, erfarer TV 2. Deadlinen for en overenskomstaftale er nu officielt overskredet - men ingen aftale er endnu på plads. Men at dømme efter de seneste bevægelser i og omkring forligsinstitutionen, er Danmark nu på randen af en storkonflikt, vurderer TV 2's finanskommentator Ole Krohn. Det skriver TV2.dk onsdag.
En aftale om lærernes arbejdstider er ifølge Dennis Kristensen, formand for FOA, den største knast i overenskomstforhandlingerne. Det siger han til TV2 tidligt onsdag morgen, efter at forligsmanden valgte at udskyde den varslede storkonflikt endnu en gang. Det skete, efter at parterne havde forhandlet i 19 timer. ”Jeg tror, at vi er nået dertil, at der var brug for mere eftertænksomhed,” siger Dennis Kristensen, og oplyser, at "der er lidt bevægelse på vej fra arbejdsgiverne". Hvor store lønstigninger arbejdsgiverne har tilbudt ansatte i stat, regioner og kommuner over de næste tre år, vil han ikke oplyse, men "det er et andet udspil, end vi har set tidligere". ”Jeg vil godt sige, at der var interessante ting på tale, og jeg synes, vi er tæt på, men vi ligger for lavt på lønninger,” siger han om nattens forhandlinger. Det skriver Ritzau i dag.
Usikkerhed, nødberedskab, kortlægning af medlemmer i fagforeninger. OK-forhandling har trukket store samfundsøkonomiske veksler, forklarer professor. I adskillige uger har store dele af den danske befolkning spekuleret i, om skoler, daginstitutioner, hospitalsafdelinger og meget mere ville lukke ned som konsekvens af en storkonflikt. Med konturerne af sådan en konflikt af historiske dimensioner har der også opbygget sig en betydelig samfundsøkonomisk regning. Det forklarer Bent Greve, professor ved Institut for Samfundsvidenskab på Syddansk Universitet. »Der er brugt meget tid på møder og planlægning, længe inden man når til en eventuel konflikt, og det tærer på produktiviteten,« siger han og tilføjer, at omfanget af en potentiel konflikt har ind-flydelse på de samfundsøkonomiske konsekvenser. »Det er en dyr proces i år uanset hvad. Særligt fordi de offentlige arbejdsgivere varslede lockout af så mange. Det skriver Jyllands-Posten onsdag.
Finansministeriets pris for eksplicitering af den betalte frokostpause, som vi allerede har, og som dermed er gratis at give, kan blive alt for høj, så der reelt ikke er tale om et tilbud. Hvis prisen sættes for højt, kunne man få den tanke, at Finansministeriet reelt ikke ønsker en løsning, men gerne ser en konflikt foran sig? Og prisen er ikke kun, som rygtet siger, at vi – som hidtil – skal stå til rådighed i spisepausen. Hvis det var sådan, ville det ikke være så svært. Vi ønsker en løsning. Men det er klart, at vi ikke bare kan sælge godt og grundigt ud på andre dele af dine vilkår for at få en rimelig lønudvikling svarende til det private område og for at få indskrevet den allerede betalte frokostpause. Det ser fortsat meget svært ud og de seneste forhandlinger har ikke gjort det lettere. Det er den skinbarlige sandhed. Hvis det var nemt, var forliget indgået for længe siden. Venter vi kun på lærerne? Når man læser aviser kunne man få det indtryk, at det er den eneste knast, der er tilbage, og måske er der sågar nogle, som har en interesse i, at det skal se sådan ud! Hertil er kun at gentage: Du skal ikke tro på alt hvad du læser! Det skriver formand for Djøf Offentlig, Sarah Vergo, om nattens forhandlinger på Djøfs hjemmeside i dag.
En meningsmåling foretaget af Megafon for Cevea afdækker den overordnede indstilling til den offentlige sektor og dens medarbejdere. Målingen viser: 80 procent af danskerne oplever overordnet, at de offentligt ansatte, de møder, er dygtige til deres arbejde. Men en overvældende del, 41 procent, mener ikke, at de offentligt ansatte har gode muligheder for at gøre deres arbejde. 29 procent mener det modsatte, mens 30 procent hverken erklærer sig enig eller uenig. Det skriver Cevea i dag.
17. april
Når tirsdag bliver til onsdag kan de dramatiske forhandlinger om nye offentlige overenskomster være slut. To eksperter tegner tre mulige scenarier. Scenarie 1: Forligsmand Mette Christensen har én gang udskudt forhandlingerne i to uger, og hun har mulighed for at gøre det én gang til, når den nuværende forhandlingsperiode udløber. Scenarie 2: Henning Jørgensen mener, at det mest sandsynlige er, at forligsmanden forsøger at lave noget »hidtil uset« i dansk offentlig forhandlingssammenhæng: Nemlig en sammenkædet afstemning. Det vil være i form af et mæglingsforslag, som kan sendes ud til samlet afstemning i stat, regioner og kommuner på samme tid. Da overenskomstforhandlingerne handler om alle tre offentlige områder, er der i alt udpeget seks chefforhandlere, som repræsenterer henholdsvis arbejdsgiverne og de ansatte på hvert hovedområde. Scenarie 3: Hvis forhandlingerne går helt i stå, kan forligsmanden når som helst give op. Lykkes det ikke at lande en aftale, kan de varslede strejker træde i kraft efter fem dage. Hvis sammenbruddet står klart tirsdag, betyder det, at strejken kan gå i gang den 22. Det skriver Jyllands-Posten tirsdag.
Kredsformænd i to store fagforbund for offentligt ansatte har forskellige udlægninger af, hvor tæt de står sammen. Solidariteten begynder at vakle i skæbnetimerne i overenskomstforhandlingerne, hvor fagbevægelsen mere end nogensinde har brug for at stå sammen. En rundringning til 31 kredsformænd i FOA og Danmarks Lærerforening viser, at de to fagforbund har vidt forskellig opfattelser af, hvor langt de er villige til at gå for musketereden om ubrydeligt sammenhold. 16 kredsformænd fra Danmarks Lærerforening opfatter musketereden som en aftale, der indebærer, at ingen faggrupper stemmer for en aftale, hvis ikke alle andre fagforbund også er tilfredse. Omvendt mener 13 kredsformænd og næstformænd fra FOA, at der skal landes en aftale, hvor det er muligt - altså ikke nødvendigvis samlet for kommuner, regioner og staten. Det skriver Politiken tirsdag.
Klokken 10 sætter forhandlere fra kommune, region og stat sig for første gang i løbet af overenskomstforhandlingerne sig ved samme bord for at forhandle i Forligsinstitutionen. Formanden for Socialpædagogerne Benny Andersen skriver på Twitter, at han tror på, det lykkes i dag. Og Anders Bondo gjorde det efter gårsdagens anstrengelser klart, at han er positivt stemt for det kommende møde i dag. »Derfor tror jeg faktisk, at det her med, at nu sidder vi i samme bygning og finder en løsning, det kan være columbusægget. Det håber jeg rigtig meget på«, sagde Bondo i går aftes. Det skriver Politiken i dag.
Uanset udfaldet af slutspurten i forhandlingerne om fornyelse af de offentlige overenskomster, kan forløbet påvirke udfaldet af næste valg. Når optakten til forhandlingerne kan få så voldsom en konsekvens, skyldes det, at arbejdsgiversiden -i staten, regionerne og kommunerne -svarede igen på lønmodtagernes strejkevarsler med en meget omfattende og stærkt omdiskuteret lockout. Og sidstnævnte handling kan få hver sjette nordjyde til at overveje at stemme et andet sted end sidst, viser en helt ny måling fra Panel Nordjylland. Det skriver Nordjyske Stiftstidende Himmerland i dag.
Når 180.000 statsansatte i disse dage kæmper for en bedre overenskomst, er det 55-årige Flemming Vinther, der varetager deres interesser ved forhandlingerne. Hans baggrund i forsvaret præger hans fagpolitiske tilgang. Flemming Vinther voksede op i Kalundborg som søn af en arbejdsmand og en hjemmegående mor. Han blev smidt ud efter det første år på gymnasiet med for højt fravær. I stedet valgte den dengang 17-årige knallertkørende knægt at komme i lære hos Materialisten, som i dag er kendt som Matas, hvorfra han fik sin butiksuddannelse. Nogle år senere kaldte værnepligten, og han meldte sig selv til Livgarden. Portræt af Flemming Vinther i Kristeligt Dagblad tirsdag.
”Det er nye toner, at alle parter er indkaldt samtidig. Det kunne måske tyde på en slags opblødning. Men når det er sagt, så er der lang vej endnu, fordi spisepause, lærernes arbejdstid og reallønsstigning så vidt har været gordiske knuder, hvor modparten har trukket forhandlingerne i langdrag. Så jeg tør ikke være optimistisk. Men jeg vil dog håbe på nye toner,” fortæller Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt. Han kalder det en meget speciel situation, hvor alle sidder på nåle, og med et forhandlingsforløb, som ikke er set tidligere. ”Vi ved ikke helt, hvad vi kan forvente os. Det har vi faktisk ikke vidst, lige siden Moderniseringsstyrelsen ud af det blå smed den betalte spisepause ind i forhandlingen kort før jul. Derfor er vi også meget forsigtige med at gætte og tro på en løsning. Men jeg håber selvfølgelig på en fælles løsning, for det er vores krav, og vi står fast,” siger forbundsformanden. Det skriver Politiforbundet tirsdag.
Et sympatisk formål, men en helt forkert timing. Sådan lyder kritikken af et beslutningsforslag, som Alternativet og Enhedslisten har fremsat i Folketinget. De to partier vil afsætte fem milliarder kroner til en ligelønspulje, der skal give et lønløft til kvindedominerede brancher inden for den offentlige sektor. Det er utidig indblanding i overenskomstforhandlingerne at Folketinget diskuterer offentlige lønstigninger mens parterne forhandlinger i Forligsinstitutionen om netop lønstigninger, lyder kritikken fra Folketingets øvrige partier. ”Enhedslistens og Alternativets forslag er ikke kun upræcist; det er ærlig talt også utidigt. For organisationerne har netop ikke fremsat det her forslag til overenskomstforhandlingerne,” lød kritikken fra SF’s ordfører Kirsten Normann Andersen, da forslaget blev førstebehandlet i Folketinget før påske. SF kritiserede også forslaget for at true den såkaldte musketered, som de offentligt ansatte har indgået forud for forhandlingerne. Det skriver Piopio.dk mandag.
En lønstigning på 7,9 procent og betalt frokostpause. Sådan lød kommunernes tilbud til de kommunalt ansatte, inden forhandlinger om en ny overenskomst i går endnu en gang strandede. Efter næsten et døgns forhandlinger i Forligsinstitutionen, trådte de kommunale forhandler mandag morgen ud af døren uden en aftale. På Socialpædagogernes hjemmeside skrev formand Benny Andersen ellers, at ' arbejdsgiverne har bevæget sig så meget, at det efter min bedste overbevisning bør være muligt at lave en aftale, som gør, at vi får opfyldt vores krav,' men uden altså at komme til et resultat. Det skriver BT mandag.
16. april
FOA-formand Dennis Kristensen opfordrer Forligsmanden til at give forhandlerne ekstra tid. Det skriver Avisen.dk i dag. ”Vi har set, at arbejdsgiverne har bøjet sig, og vi har også bøjet os. Så jeg synes, at vi skal bruge lidt ekstra tid på at nå et forlig”, siger Dennis Kristensen. Opfordringen, som er støttet af den samlede gruppe LO-forbund, kommer kort før, at Forligsmandens frist for at nå et resultat udløber tirsdag. Natten til mandag har parterne på det kommunale område blandt andet forgæves forsøgt at nå til enighed om en arbejdstidsaftale for lærerne. Søndag lagde Kommunernes Landsforening et nyt, samlet udspil på bordet i Forligsinstitutionen. Udspillet fastholdt ifølge Avisen.dks oplysninger, at lærernes arbejdstid fortsat skal reguleres via en årsnorm. Lærerne, der ønsker deres arbejdstid opgjort en gang i kvartalet, lagde efterfølgende et forslag på bordet med krav om en variabel norm. Det afviste Kommunernes Landsforening (KL). Forligsmanden Mette Christensen har indkaldt forhandlerne på det regionale område mandag kl. 10. I eftermiddag kl. 17 tropper de statslige forhandlere op. Tirsdag er forhandlerne fra både staten, kommunerne og regioner tilsagt i Forligsinstitutionen.
Mandag morgen er forhandlerne på det kommunale område kommet ud efter et langt møde, der blev skudt i gang allerede søndag formiddag kl. 10. Men de mange timers dialog har ikke resulteret i en aftale, oplyser formand for Forhandlingsfællesskabet og Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, oven på nattens forhandlinger. ”Det er ikke godt, at vi ikke er blevet enige. Vi har stadig et par chancer inden deadline, men det er ikke godt. Nu har jeg to og en halv time, så starter vi op på regionerne,” siger han. De statslige arbejdsgivere og lønmodtagere forhandlede også i 12 timer lørdag, men endte med at gå hver til sit med uforettet sag. Lykkes det ikke at finde en løsning, vil det føre til strejke eller lockout. Tirsdag udløber den udsættelse, som forligsmanden Mette Christensen har sat i værk. Hun har mulighed for at udsætte en mulig konflikt endnu en gang, men kun hvis hun ser fremskridt i forhandlingerne og tror, at en aftale kan landes. Hvis ikke, det sker, kan konflikten bryde ud efter fem dage. Det vil sige, at en strejke kan begynde den 22. april, mens den varslede lockout kan begynde den 28. april. Det skriver Jyllands-Posten i dag.
Topforhandlerne på det kommunale område mener, at risikoen for storkonflikt er vokset. Det skriver DR Nyheder i dag. Anders Bondo Christensen, topforhandler for de kommunalt ansatte, mener, at risikoen for konflikt er større i dag efter søndagens forhandlinger, end den var lørdag. ”Jeg synes ikke, at vi står for stejlt, men vi må bare konstatere, at vi ikke har nået hinanden endnu,” siger Bondo Christensen. Michael Ziegler, chefforhandler for kommunerne, ser heller ikke lyst på situationen: ”Det ser desværre utrolig vanskeligt ud. Jeg kan ikke svare på, om Danmark rammes af en storkonflikt. Men jeg er nødt til at erkende, at risikoen er stor. Vi har undervejs i de her små 22 timer haft en positiv udvikling, men overordnet set er vi ikke kommet afgørende tættere på en løsning,” siger han. Den helt store knast på det kommunale område er lærernes arbejdstid. Fagbevægelsen har kollektivt stillet sig bag lærerne og krævet en aftale om lærernes arbejdstid, inden der kan indgås overenskomst på de øvrige områder. Anders Bondo Christensen mener ikke, at der er mulighed for, at man kun lukker aftaler på specifikke områder. ”Det er den samlede pakke, vi skal i mål med. Der er en utrolig tæt koordinering og styring mellem arbejdsgiverne, og vi har prøvet at stå sammen på tværs af sektorerne. Vi gør alt, hvad vi kan,” siger han.
Chefforhandler for de statslig ansatte, Flemming Vinther, betegner lørdagens forhandlinger som uden bevægelse. Han forventer dog ifølge Ritzau, at parterne mødes igen inden tirsdag. Forud for forhandlingerne havde FOA's formand, Dennis Kristensen, der også sidder med i de kommunale forhandlinger, åbnet op for, at en konflikt måske kun rammer én af de tre sektorer. Dennis Kristensen forudså i et facebookopslag, at der ikke kan indgås forlig på det kommunale område, mens et forlig er muligt for de statsligt og regionalt ansatte. Det er især lærernes arbejdstidsaftale, der blokerer forhandlingerne på det kommunale område. FOA-formandens udtalelser ophæver dog ikke den såkaldte musketer-ed mellem de kommunale, regionale og statslige arbejdstagere, mener Anders Bondo Christensen. ”Hvis vi har en modpart, der vil indfri vores krav, så indgår vi selvfølgelig en aftale med ham. Derefter tager vi kampen i forhold til de arbejdsgivere, der ikke er indstillet på det,” siger Anders Bondo Christensen til dr.dk. Også Grete Christensen, topforhandler for de regionalt ansatte, mener, at musketereden holder. Forhandlingerne om de regionalt ansatte går i gang igen mandag. Det er dog svært at forestille sig de store løsninger på det regionale område, hvis det hele bryder sammen på det kommunale område, udtaler Grete Christensen til Ritzau. Det skriver Information i dag.
Et møde i Forligsinstitutionen om overenskomsten på statens område er lørdag aften afsluttet efter 12 timer. Men trods de lange forhandlinger er der fortsat ingen aftale. Det fortæller Flemming Vinther, der forhandler for lønmodtagerne i staten, til TV2 News. ”Vi går ud fra 12 timers forhandling uden en aftale og uden bevægelse,” siger han. Statens topforhandler, innovationsminister Sophie Løhde, forberedte sig inden lørdagens forhandlinger på at de svære forhandlinger kan ende med en storkonflikt. Det sagde hun til TV2 vej ind til mødet lørdag. ”Jeg går ind i dag med henblik på at forhandle en aftale. Vi ønsker ikke en konflikt, men jeg skal ikke lægge skjul på, at det ser svært ud. Jeg vil ikke afvise, at det her kan ende med en konflikt”, sagde ministeren. De to parter mødtes lørdag, efter forhandlinger mellem parterne på det regionale og kommunale område i ugens løb endte uden resultat. Det skriver Politiken lørdag.
12. april
Det blev til endnu en lang dag i Forligsinstitutionen, før topforhandlerne på det kommunale område kort efter midnat gik ud af døren. Og endnu en gang måtte parterne skilles uden en aftale. De kommunale forhandlinger fortsætter søndag. Ifølge de kommunalt ansattes topforhandler, Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, er der brug for et gennembrud på statens område, før det giver mening at fortsætte forhandlingerne. »Jeg er overbevist om, at hvis der skal ske noget positivt på søndag, så skal der ske noget positivt på nogle af de andre forhandlinger. Det tror jeg er forudsætningen for, at det giver mening at have troen på, at det rykker noget på søndag«, siger formanden ifølge Folkeskolen.dk. Han betegner situationen som 'træls'. »Al vores tid bliver brugt på at se, om vi kan finde nogle løsninger på det her. Og derfor er man da frustreret, når man står her i Forligsen ved midnat endnu engang, uden at vi kan nå noget som helst«, siger han. Det skriver Politiken torsdag.
Overenskomstforhandlingerne raser, og i spidsen for 180.000 statsansatte står chefforhandler Flemming Vinther. Han har lært at navigere i det politiske spil, hvor det ofte viser sig at være skjulte dagsordener, der betyder noget. Når tingene bliver svære, er det vreden der holder ham i gang. Portræt af Flemming Vinther i Børsen torsdag.
Som specialarbejder, der tømmer Københavns skraldespande og rydder op efter weekendens udskejelser, kunne jeg være ligeglad med, hvem der bestemmer lærernes arbejdstid. Hvad rager det mig, at de ikke må planlægge undervisningen selv? Sådan kunne jeg og kollegerne godt tænke. Men det gør vi ikke. Vi ved nemlig godt, at vi selv risikerer at blive frataget muligheden for at forhandle vores arbejdstid eller løn. For vores vedkommende kunne det være, at Kommunernes Landsforening (KL) ikke ville betale ekstra for weekendarbejde. Eller at chefen skulle bestemme vores daglige arbejdstid fra dag til dag. Debatindlæg i Politiken torsdag.
På en række afdelinger i ældreplejen og på landets sygehuse er man nødt til at undtage sosu'er fra at strejke eller blive lockoutet. Planlægningen af nødberedskaber i ældreplejen og på landets sygehuse har nemlig afsløret, at mange afdelinger kører med en daglig bemanding, som er helt identisk med et nødberedskab. Andre steder er der for få fastansatte. Det skriver Avisen.dk torsdag.
Der var ikke megen optimisme at spore hos FOA-formand Dennis Kristensen, da han sammen med den alle fagbevægelsens forhandlere gik ind til dagens forhandlinger med KL i Forligsinstitutionen. "Vi kommer ikke til møde nogle politikere derinde, som vil noget som helst", sagde FOA-formand Dennis Kristensen inden dagens møde i Forligsinstitutionen. Det skriver Folkeskolen.dk onsdag.
Når støvet har lagt sig efter overenskomstforhandlingerne, skal arbejdsmarkedets parter sætte sig sammen og diskutere, hvordan den danske model kan justeres. Det er konklusionen fra tre arbejdsmarkedseksperter, som Altinget har talt med. ”Den overenskomstrunde, vi har nu, bærer præg af parter, som står skarpt over for hinanden, og det er ikke et godt udgangspunkt for at skabe nogle kreative løsninger ved forhandlingsbordet. Så ja, den danske model i det offentlige aftalesystem lige nu ligner noget, der er i krise,” siger arbejdsmarkedsforsker ved FAOS på Københavns Universitet Nana Wesley Hansen til Altinget torsdag.
En skæbnetime for den danske model, som er på vej »ud over kanten«, lød det dramatisk fra Christian Wendelboe, direktør i Kommunernes Landsforening, onsdag i Politiken. Meldingen kom netop på dagen, hvor forligsmand Mette Christensen havde indkaldt forhandlerne i kommunerne til en ny omgang forhandlinger i Forligsinstitutionen. På lønmodtagersiden blev meldingen opfattet som en trussel, provokation og en »svinestreg af historisk format«, som FOA-formand Dennis Kristensen udtrykte det. Men meldingen kommer dog næppe til at påvirke forhandlingerne i forligsmandens regi, lyder vurderingen fra forhandlere, som tidligere har prøvet turen i Forligsinstitutionen på Skt. Annæ Plads. Det skriver Politiken torsdag.
Forligsmand Mette Christensen kan bestemme, hvornår og hvor længe de faglige organisationer, der forhandler overenskomst, skal mødes. Men det er langtfra det samme, som at hun kan tvinge parterne til at blive enige. Udmattelsesforhandlinger. Sådan kan det godt føles, når overenskomstforhandlingerne bliver orkestreret af den 72-årige forligsmand Mette Christensen på Sankt Annæ Plads i det centrale København. Forligsmandens eneste opgave er at mægle mellem parterne, når der er udsigt til konflikter på arbejdsmarkedet, blandt andet når overenskomster skal fornyes. I Forligsinstitutionen bestemmer forligsmanden suverænt, hvornår de offentlige arbejdsgiveres og lønmodtageres forhandlere skal mødes, hvad de skal forhandle om, hvor længe de skal sidde i forhandlingslokalerne, og hvornår de kan få lov til at gå til ro. Og det er med god grund, for Forligsinstitutionen er sidste mulighed for at bremse de offentlige arbejdstageres og arbejdsgiveres strejke-og lockoutvarsler, der kan betyde, at cirka 440.000 offentligt ansatte ikke arbejder og dermed sender det danske samfund ud i kaos, når børnepasning, skoler og togdrift indstilles. Det skriver Folkeskolen torsdag.
11. april
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har tirsdag meddelt, at staten ikke vil putte sparede penge fra en eventuel storkonflikt ned i egen lomme. I stedet vil regeringen oprette en velfærdspulje, hvor sparede lønkroner fra en lockout skal samles og senere sendes retur til velfærd, skriver Jyllands-Posten tirsdag. Beslutningen møder opbakning fra Folketingets to største partier, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. ”Det er en selvfølgelighed at føre pengene tilbage til velfærdsområdet”, siger finansordfører Benny Engelbrecht (S). Dansk Folkeparti er på samme linje: ”Det er rigtig fornuftigt. Vi håber selvfølgelig ikke, at det ender i en lockout, men hvis det skulle ende derude, så er vi helt enige i det, statsministeren siger”, siger finansordfører René Christensen til DR. Også Enhedslisten er begejstret: ”Det er noget af det bedste, Lars Løkke har sagt i lang tid”, siger politisk ordfører Pernille Skipper til TV2.
Mens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan notere sig fuld opbakning fra både Dansk Folkeparti og flere oppositionspartier til at øremærke de eventuelle ubrugte lønkroner til en velfærdspulje, så stejler hans regeringspartnere i Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Den cirka kvarte milliard lønkroner, som staten dagligt vil spare, hvis de statsansatte bliver sendt hjem fra arbejde i en lockout, skal gå til lavere skat. Det mener i hvert fald de to mindste regeringspartiers finansordførere: Rasmus Jarlov (K) og Joachim B. Olsen (LA). ”Sparede udgifter fra lockout bør gå til lavere skat. Borgerne vil få ekstra udgifter, når de eksempelvis ikke kan få passet deres børn. Underligt hvis de eneste, som skal holdes skadesløse, skal være de offentligt ansatte, mens udgifterne tørres af på skatteyderne”, skriver Rasmus Jarlov på Twitter. Joachim B. Olsen erklærer sig over for DR Nyheder "fuldstændig enig" i, at eventuelle sparede lønkroner skal sendes tilbage til danskerne i form af skattelettelser: ”Borgerne har betalt skat mod at modtage offentlig service. Når man ikke modtager den vare, man har betalt for, så bør man naturligvis få sine penge tilbage”, udtaler han tirsdag.
Den cirka kvarte milliard lønkroner, som staten dagligt vil spare, hvis de statsansatte bliver sendt hjem fra arbejde i en lockout, skal gå til lavere skat. Sådan lød meldingen tidligere i dag fra De Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) havde ellers kort forinden forsikret, at regeringen vil øremærke eventuelle ubrugte lønkroner på statens område til en velfærdspulje. Og den pulje støtter De Konservative fuldt op om, oplyser politisk ordfører Mette Abildgaard nu til DR Nyheder: ”Det Konservative Folkeparti støtter selvfølgelig Løkkes og regeringens velfærdspulje. Alle er nok klar over, at vores kamp for lavere skat er meget, meget vigtig for os – men vi mener ikke, at det skal blandes sammen med en eventuel konflikt”, udtaler hun tirsdag.
En storkonflikt vil skade overenskomstsystemet, advarer direktør Kristian Wendelboe fra Kommunernes Landsforening, mens lønmodtagerne igen gik i aktion landet over. ”Der er skabt en stemning af, at det er kampen om den danske model, det her. Men jeg tænker faktisk, at det er omvendt. Jeg tror, at den her kamp kan skubbe den danske model ud over kanten”, siger Kristian Wendelboe, der siden 2011 har været direktør for Kommunernes Landsforening (KL) og er kendt som hovedarkitekten bag lærerlockouten i 2013. ”Modellen fungerer ikke, når der er så meget debat om den, som der er lige nu. Skal man hele tiden diskutere, om den fungerer, så er det galt”, udtaler han til Politiken tirsdag. Chefforhandler for de kommunalt ansatte, Anders Bondo, erkender, at den danske model er under et hidtil uset pres. Men det er arbejdsgiverne, der skubber til modellen – ikke fagbevægelsen.
FOA-formand Dennis Kristensen kritiserer KL-direktør Kristian Wendelboe for at begå et 'frontalangreb' på den danske model i dagens Politiken. Årsagen til vreden er Wendelboes bekymring om, hvorvidt de igangværende overenskomstforhandlinger ender i en historisk storkonflikt. Det kan blive enden på 'den danske model', hvor arbejdsgivere og arbejdstagere indgår frivillige overenskomster gennem forhandlinger, advarer han. Det kalder Dennis Kristensen en ”krystalklar trussel”. ”Træder konflikten i kraft, så vil Folketinget efterfølgende ændre mulighederne for at anvende kampskridt i den offentlige sektor, fordi konflikten set med politikernes øjne vil have haft for voldsomme virkninger”, skriver FOA-formanden. Det skriver Politiken onsdag.
10. april
Lørdag indkaldte forligskvinden til afsluttende forhandlinger med henblik på at indgå en samlet aftale. Onsdag den 11. april gælder det forhandlinger på det kommunale område, og dagen efter, torsdag den 12. april, er der forhandlinger på det regionale område. I Socialpædagogerne er formand Benny Andersen klar til det, der kan gå hen og blive en historisk uge: ”Vi er på vej mod slutspillet nu. Vi er på vej mod at forsøge at lave en aftale, og jeg vil gøre alt for, at det lykkes. Målet er at opnå en aftale, der sikrer offentligt ansattes realløn og sikrer, at vi på det offentlige område stiger i løn på samme måde som på det private arbejdsmarked. Det er det, det handler om”, siger Benny Andersen til Socialpædagogen mandag.
Den cirka kvarte milliard lønkroner, som staten dagligt vil spare, hvis de statsansatte bliver sendt hjem fra arbejde i en lockout, skal øremærkes til velfærd. Det forsikrer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). ”Jeg håber ikke, at det kommer til strejke og lockout, men hvis det ender der – og det kan vi jo desværre ikke helt udelukke – så vil staten jo spare nogle lønkroner. En del af pengene vil skulle bruges bagefter på at indhente det fortabte, men der vil være noget i overskud – og så vil vi gøre nettoregnestykket op bagefter og sikre, at de penge vender tilbage. Derfor vil jeg lave en velfærdspulje”, udtaler Lars Løkke til DR.dk tirsdag.
10. april var den oprindelige dag for lockout af 440.000 ansatte. Konflikten er udskudt lidt endnu, men arbejdstagerne vil med fakkeloptog og taler vise deres sympati. I landets største byer går tusindvis af danskere på gaden for at demonstrere for en ny overenskomstaftale. Via Facebook har tusindvis af mennesker meldt deres deltagelse i København, Aarhus og Odense. I de mindre byer planlægger flere fagforeninger aktivitetsdage eller fællesture ind til storbyerne for at støtte op om de igangværende forhandlinger skriver Politiken tirsdag.
KL's administrerende direktør, Kristian Wendelboe, skriver i sin leder om, at den danske model på det offentlige arbejdsmarked ikke er asymmetrisk. ”Jeg mener simpelthen ikke, det er rigtigt, når man argumenterer for, at den danske model på det offentlige arbejdsmarked er asymmetrisk til fordel for arbejdsgiverne. Dermed overser de helt det enorme pres, der er på politikerne, når de ikke leverer den service til borgerne, som er hele eksistensberettigelsen for den offentlige sektor – og som politikerne jo er valgt til at sikre. Samtidig er det også værd at huske på, at de offentlige lønmodtagere ikke har samme risiko ved en konflikt som deres privatansatte kolleger. Mens de privatansatte ved en konflikt kan risikere at miste deres job, hvis virksomheden mister konkurrenceevne eller går konkurs, har de offentligt ansatte ikke en tilsvarende risiko. Det er jo heldigvis ikke sådan, at daginstitutioner eller skoler risikerer at gå konkurs eller lukke efter en konflikt”, udtaler Kristan Wendelboe i sin leder på KL.dk mandag.
Onsdag d. 25. april er Dennis Kristensens tid som FOA-formand ovre. Men det betyder ikke, at den mangeårige fagforeningsboss forlader OK-forhandlingerne, hvis de stadig skulle være i gang til den tid. Det gør FOA nu klart, efter fagforbundet har fundet en metode, hvor egne regler giver plads til at lade den afgående formand fortsætte som forhandler, skriver Finans.dk mandag.
Rigtig mange hospitalsafdelinger her i landsdelen slipper for at blive lockoutet, hvis der bliver konflikt. Årsagen er, at der ikke er nok fastansatte til at etablere et nødberedskab. ”Der er ingen tvivl om, at det også kom bag på os, men det siger mig i bund og grund jo, at normeringerne ikke hænger sammen i forhold til de opgaver, der skal løses”, lyder det fra Bente Rasmussen, der er næstformand i den midtjyske kreds i Dansk Sygeplejeråd. Allerede i dag er de undtagede afdelinger dybt afhængige af at bruge vikarer for at få vagtplanerne til at hænge sammen. ”Det viser da skræmmende meget et billede på virkeligheden af, at vi er nogle afdelinger, som er rigtigt pressede i hverdagen, hvor bemandingen er skrabet i forvejen og derfor ikke har mulighed for at kunne stille et nødberedskab”, siger fællestillidsrepræsentant i Hospitalsenheden Vest, Katrine Lykke Larsen til TV MidtVest mandag.
9. april
Ny måling fra Danmarks Lærerforening og analyseinstituttet Epinion viser, at danskerne har større sympati for lærerne end arbejdsgiverne i overenskomstforhandlingerne. 51 procent af danskerne har størst sympati for lærerne i de igangværende overenskomstforhandlinger, mens kun 14 procent svarer arbejdsgiverne. Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, mener, at undersøgelsen viser, at danskerne stadig har et positivt indtryk af lærerstanden. ”Jeg synes, at det er imponerende, at vi får de tal her, for det viser, at man efterhånden har forstået, at det bare er noget helt andet end normale regler, vi fik i 2013”, udtaler Bondo Christensen. Det skriver Avisen søndag.
Lørdag indkaldte Forligsmand Mette Christensen til nye forhandlinger i forligsinstitutionen. Den 11. april gælder det forhandlinger på det kommunale område, og dagen efter, torsdag den 12. april, er der forhandlinger på det regionale område. Der er dog ikke umiddelbart nogle nye forhandlinger på det statslige område. Michael Ziegler, topforhandler for Kommunernes Landsforening, fortæller, at det er svært at vurdere, om de manglende forhandlinger på det statslige område kan ligge til hinder for, at de finder en løsning i kommunerne. Anders Bondo Christensen, formand for Forhandlingsfællesskabet, fortæller, at han er helt tryg ved, at forligsmanden ikke har indkaldt det statslige område, og at han stoler fuldt ud på forligsmandens beslutning. Han understreger, at der er et stigende pres på at komme i mål: Nu er der igen gået en dag, og det er klart, at vi nærmer os deadline. Selvfølgelig bliver det ikke nemmere, fordi vi nærmer os en deadline, siger han. Det skriver DR Nyheder lørdag.
Ny undersøgelse fra tænketanken Kraka viser, at der er milliarder af kroner på spil i overenskomstforhandlingerne i forbindelse med den betalte frokostpause. Når ca. 90 procent af de offentlige ansatte i dag spiser frokost i arbejdstiden, kan værdien af frokostpausen ifølge Kraka fastsættes til op imod 29 milliarder kroner om året. ”Fjerner man frokostpausen helt, kan man desuden øge arbejdsudbuddet med 40.000-50.000 fuldtidsansatte”, siger Jens Hauch, cheføkonom i Kraka. Han understreger, at analysens resultater er højt sat, da mange ansatte i det offentlige allerede arbejder helt eller delvist i deres betalte frokostpause. Den opgjorte værdi forudsætter med andre ord, at de offentligt ansatte rent faktisk holder en halv times frokostpause hver dag, hvor de ikke er til rådighed for arbejdsgiveren. Derfor er der god grund til at forholde sig skeptisk til undersøgelsen mener Bent Greve, professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet: ”Langt de fleste offentligt ansatte er til rådighed under deres frokostpause. Man kan ikke forestille sig, at politiet, sygeplejersker eller plejehjemsmedarbejdere har ret til at forlade arbejdspladsen, fordi de har frokostpause. Så jeg anser resultatet som overvurderet, og jeg mener ikke, at man kan lave opgørelsen på den måde”. Det skriver Politiken lørdag.
Statens topforhandlere har været til separate, uformelle møder med forligsmand Mette Christensen i ugens løb, selvom der har været stille om de offentlige overenskomstforhandlinger siden tirsdag. Det var således ikke deciderede forhandlinger, da de statsansattes topforhandler, Flemming Vinther, og innovationsminister Sophie Løhde (V) onsdag mødte op hver for sig indkaldt af Forligsmanden. Hvad der kom ud af de diskrete møder mellem Forligsmanden og statens forhandlerne, er parterne ikke meddelsomme omkring. Det kan skyldes, at Forligsmand Mette Christensen i en mail har indskærpet over for parterne, der deltager i de aktuelle forhandlinger, at de har tavshedspligt om, hvad der foregår i Forligsinstitutionen. Forligsmanden har understreget, at ’det fremgår af forligsmandslovens §13, at det er forbudt at udtale sig om, hvad der af parterne oplyses eller foreslås under forhandlingerne’. Anders Bondo Christensen har tidligere kritiseret Kommunernes Landsforenings topforhandler, Michael Ziegler, for at være for åbenmundet i medierne og for ikke at tegne et retvisende billede af forhandlingsforløbet. ”Udlægningen er ikke korrekt, men jeg er bundet af tavshedspligten,” har Bondo, topforhandler for de kommunalt ansatte, tidligere skrevet på det sociale medie Twitter. Det skriver Avisen fredag.
6. april
Faste kollegaer, kendte arbejdsgange, vante samarbejdsformer og kendskab til ruten ned i kantinen kan være i fare, når Danske Regioner under de nuværende overenskomstforhandlingerne har rejst krav om at ”forenkle” ansættelsesbestemmelserne. I dækningen af de offentlige overenskomstforhandlinger har især slagsmålene om lærernes arbejdstid, lønudviklingen og de statsansattes spisepauser fyldt det meste. Et lidt overset emne under overenskomstforhandlingerne på det regionale område er nye regler for arbejdssted – som Danske Regioner selv betegner som ‘fleksible arbejdsforhold’ – hvor de ansatte på hospitalerne er blevet mødt med et krav om, at de fremover skal være ansat i hele regionen, og altså ikke som i dag, hvor de er ansat på et enkelt hospital. Regionerne vil dermed med kort varsel kunne sende sygeplejersker, læger og andre ansatte hen til de afdelinger eller hospitaler, hvor der skulle være størst behov for personale. Det skriver piopio.dk fredag.
Midt i de tilspidsede forhandlinger i Forligsinstitutionen skal LO og FTF fusioneres fredag den 13. april på store ekstraordinære kongresser. Det gør det vanskeligere at finde løsning, mener forsker. "Måske skal vi over på den anden side af 13. april." Sådan siger en central kilde på arbejdsgiversiden, når man spørger om, hvorfor forhandlingerne om de offentlige overenskomster i disse dage er ramt af dødvande. Fredag den 13. april er den dag, hvor de to store faglige hovedorganisationer - LO og FTF - skal træffe beslutning om en historisk fusion, der reelt vil sætte punktum for over hundrede års socialdemokratisk fagbevægelse og samtidig etablere en samlet paraply for 1,5 millioner lønmodtagere. Det skriver Berlingske fredag.
Flere af landets kommuner er begyndt at forholde sig til en eventuelt kommende konflikt. En konflikt kan iværksættes af arbejdsgiver- eller af lønmodtagerparten. Iværksættes konflikten af arbejdsgiver, er der tale om en lockout, dvs. medarbejderne bliver sendt hjem. Iværksættes konflikten af medarbejderne, er der tale om en strejke. Hvis en omfattende lockout bliver til virkelighed, sparer kommunen lønkroner til de lærere, pædagoger, SOSU-assistenter og andre offentligt ansatte, som er blevet sendt hjem. Nogle kommuner, for eksempel København, Tårnby og Albertslund, har i den forbindelse allerede besluttet, at de penge, der spares, ikke skal ryge ned i den store kommunekasse, men i stedet øremærkes til præcis de områder, de oprindeligt var tiltænkt, viser en rundringning, som P4 København har lavet. I Faxe Kommune deler spørgsmålet vandene politisk mellem rød og blå blok. Det skriver SN.dk fredag.
5. april
Mens lønmodtagerorganisationerne indtil videre står last og brast om lærernes arbejdsvilkår under OK18-dramaet gennem den såkaldte musketered, er danskerne anderledes splittede på området. Det viser en ny måling, som Norstat har foretaget for Altinget. Her svarer 41 procent, at folkeskolelærerne har for hårde arbejdsvilkår, mens 39 procent mener, at vilkårene er passende. Syv procent mener, at lærerne direkte har for gode arbejdsvilkår. Ifølge valgforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet understreger de nye tal, at velviljen over for lønmodtagerne ikke er drevet af sympati for lærerne. ”Mange danskere viser forståelse for, at offentligt ansatte vil have mere i løn. Men det er straks sværere at forholde sig til, at lærernes arbejdstider er en forudsætning for en løsning. Det er ikke musketereden med lærerne, der giver medvind i meningsmålingerne, og jeg tror, at fagforbundene er overrasket over de her tal,” siger han. Det skriver Altinget.dk torsdag.
Kommer der omfattende strejker og lockout i den offentlige sektor, skal konflikten have lov til at løbe, til forhandlerne har fundet en løsning. Dét mener et flertal af danskerne på 60 procent i en ny måling, som analyseinstituttet Wilke har udført for Avisen.dk. Omkring hver fjerde - 27 procent - mener, at regeringen hurtigt bør gribe ind og standse konflikten med et lovindgreb. Signalet fra danskerne kommer på et tidspunkt, hvor fagbevægelsen har varslet strejker for 70.000 offentligt ansatte. Som modtræk har arbejdsgiverne i staten, kommuner og regioner svaret igen med lockoutvarsel af 440.000 lønmodtagere. Bliver storkonflikten til virkelighed, kan danskerne vente lukkede skoler og børnehaver, hospitaler på nødblus og tog, der står stille. Det skriver Avisen.dk torsdag.
Det er noget frygteligt sludder, når Lars Qvistgaard antyder, at kommunerne er ude efter medarbejdernes frokostpause. Lad os slå helt fast én gang for alle: KL har overhovedet ingen planer om at røre ved de kommunalt ansattes spisepause og har aldrig haft det. Der er tale om en diskussion, som er opstået mellem Moderniseringsstyrelsen og de statsligt ansatte akademikere, og det har intet som helst med kommunerne at gøre. Derfor er det naturligvis også ved det statslige forhandlingsbord, at det emne skal diskuteres. Det skriver Michael Ziegler og Steen Christiansen fra KL i et debatindlæg i Altinget torsdag.
De offentlige overenskomstforhandlinger kan efterhånden konkurrere med en amerikansk sæbeopera, når det gælder antallet af afsnit, antal skuespillere, spændingskurve og uforudsigelighed. Parterne i form af arbejdsgivere i kommuner, regioner og staten står overfor en stribe faglige organisationer i deres fælles ønske om at lave en ny tre-årig overenskomst, som vil omfatte ca. 745.000 ansatte. Tirsdag aften blev parterne efter måneders formelle forhandlinger sendt hjem fra Forligsinstitutionen med beskeden om at tænke sig om, inden de bliver indkaldt til et nyt forsøg på at nå en aftale. Det skriver Finans.dk torsdag.
Formand for Forhandlingsfællesskabet og Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen mener, at kommunernes chefforhandler, Michael Ziegler, siger for meget fra forhandlingerne i Forligsinstitutionen. Forhandlerne har ifølge loven tavshedspligt. Modsat mener Michael Ziegler, at der strømmer uvant mange detaljer fra forhandlingerne ud til medierne fra hans modpart. ”Udlægningen er ikke korrekt, men jeg er bundet af tavspligten,” skrev Anders Bondo Christensen på det sociale medie Twitter tirsdag aften. ”Det er en uskik, hvis vi bruger pressen til at forhandle gennem. Så det var ment som en opfordring til, at vi lader være med det,” siger Anders Bondo. Hans tweet kom som kommentar til, at Michael Ziegler til DR havde omtalt et forslag om løn fra lærerne. ”Det forslag, jeg omtalte, er noget, som vi er blevet mødt med før Forligsinstitutionen. Så det er altså allerede i det offentlige rum. Og så er det svært at bryde en fortrolighed,” siger Michael Ziegler. Det skriver fyens.dk onsdag.
4. april
Sophie Løhde har skrevet en Kronik med en masse flotte ord, som blev bragt i Politiken skærtorsdag. Men flotte ord flytter ikke noget ved forhandlingsbordet - der tæller kun realiteter og konkrete handlinger. Vores mål er, og har hele tiden været, at sikre en aftale, der giver de 180.000 statsansatte en god overenskomst, som kan skabe rammerne for en velfungerende offentlig sektor også i fremtiden. For det er nemlig det krystalklare mål for os, der forhandler på vegne af de statsansatte: at indgå en aftale og undgå den konflikt, der stadig lurer lige om hjørnet, trods forligsmandens udsættelse 28.marts. Det kræver, at den betalte spisepause reelt sikres, og arbejdsgiverne dermed sender et klart signal om, at de ansattes rettigheder ikke pludselig kan forsvinde over natten. Og det kræver, at alle får mulighed for at forhandle deres aftaler. Også om arbejdstid. Derfor skal lærerne ikke længere være omfattet af en lov, men have en aftale som alle andre. Det skriver Flemming Vinther, chefforhandler for CFU, i et debatindlæg i Politiken onsdag.
Danske Regioner har ved de igangværende forhandlinger stillet krav om vidtgående forringelser af overenskomsterne for store grupper af ansatte på sygehusene. De regionale arbejdsgivere ønsker frit at kunne disponere over arbejdskraften efter deres behov. De vil uden videre kunne flytte ansatte rundt mellem afdelinger eller sygehuse og vil derudover have afskaffet eller forringet en række regler omkring for eksempel ændring af arbejdsplan, overarbejde, afspadsering og vagtrytme. En leder skal kunne ændre i en vagtplan uden varsel, og aftalt afspadsering skal kunne aflyses aftenen før, den er fastsat til. Det skriver Arbejderen onsdag.
I to dage har der været forhandlet intensivt om lønsystemet på det kommunale område mellem de kommunalt ansatte og KL (Kommunernes Landsforening). Mandag blev der forhandlet til ud på natten om et lønsystem foreslået af arbejdsgiverne. I går var det så lønmodtagernes tur til at give et bud på det fremtidige lønsystem. Ifølge Dennis Kristensen mente topforhandlerne for KL, at lønmodtagernes bud på lønstigninger umiddelbart var for højt sat. Og det fik forligsmand Mette Christensen til at trække en streg i sandet for dagens forhandlinger. Parterne har ikke fået nye datoer for forhandlinger i Forligsinstitutionen. Men deres vurdering er, at Forligsmanden nu vil se på de øvrige knaster som lærernes arbejdstid, samt forholdene på det regionale og statslige område, inden man vender tilbage til det kommunale lønniveau. Det skriver BT onsdag.
»Det er jo David mod Goliat.« Sådan betegnede topforhandler Dennis Kristensen styrkeforholdet mellem ansatte og arbejdsgivere, da stat, kommuner og regioner varslede en omfattende lockout, som truer med at lamme hele den offentlige sektor. Flere hundred tusinde lockoutede medlemmer ville med FOA-formandens ord slå fagbevægelsen til »lirekassemænd«. Knap en måned senere står det mindre klart, hvem der er David, og hvem der er Goliat i opgøret om de offentlige overenskomster. Sammenholdet - eller musketereden - mellem de faglige organisationer har vist sig at være mere solid end ventet. Og det styrker de ansattes position. Samtlige de tre store knaster - løn, lærernes arbejdstid og den betalte spisepause - ser ud til at skulle falde på plads samtidig og får - set fra arbejdsgivernes side - karakter af at være ultimative krav. Analyse af Bent Winther i Berlingske onsdag.
Det blev en kort forhandlingsdag for topfolkene i overenskomstforhandlingerne, der tirsdag har forhandlet i Forligsinstitutionen. Kort efter klokken 18.00 gik parterne hvert til sidst uden at være kommet nærmere en endelig aftale om, hvor meget de ansattes løn skal stige over de kommende år. ”Vi har fået af vide, at vi bliver indkaldt igen, når det er hensigtsmæssigt,” siger FOA's formand, Dennis Kristensen. Det skriver Ritzau tirsdag.
Over 100 faglige organisationer er gået sammen om kampagnen ’En løsning for alle’, der i disse dage lancerer annoncer i alt fra busser til onlineannoncer. Organisationerne repræsenterer de over 800.000 offentligt ansatte i staten, regionerne og kommunerne, hvis overenskomster lige nu forhandles i forligsinstitutionen. Selvom kampagnen repræsenterer vidt forskellige offentligt ansatte, er alle enige om kampagnens tre hovedbudskaber: Et Danmark, hvor lønnen følges ad; En hverdag, hvor vilkårene ikke står i vejen for kvaliteten; Et samfund, hvor vi forhandler os frem til en løsning. Det skriver Danmarks Lærerforbund tirsdag.
3. april
Det er fortsat usikkert, om overenskomstforhandlingerne på det offentlige område ender med at sende Danmark ud i en storkonflikt. Det lykkedes nemlig ikke for arbejdsgiverne i kommunerne at blive enige med de offentligt ansattes fagforeninger ved et langstrakt møde i Forligsinstitutionen natten til tirsdag. Ifølge DR gik forhandlerne fra hinanden omkring klokken 02.30 uden resultat. "Status er, at vi har forhandlet i 16 timer i dag. Det er ganske meget. Men vi er ikke kommet voldsomt meget videre," sagde KL's topforhandler, formand for Løn- og Personaleudvalget Michael Ziegler (K) til DR efter mødet. Heller ikke Dennis Kristensen, formand for fagforeningen FOA, så de store fremskridt. "Vi har brugt rigtig lang tid på det, der var dagens tema, nemlig hvor store skal lønstigningerne være," sagde han til DR natten til tirsdag. Forhandlingerne i Forligsinstitutionen fortsætter tirsdag klokken 13. Det skriver Børsen tirsdag.
I påsken har forhandlingerne om en ny overenskomst for offentligt ansatte ikke stået stille, og med udsættelsen af den varslede konflikt er der lys forude, siger arbejdsmarkedsforskere. Uenighed om frokostpauser og lærerne arbejdstid volder dog stadig problemer. Arbejdsmarkedets parter forsøger fortsat at blive enige om nye overenskomster for cirka 745.000 offentligt ansatte, hvilket førte til et over 14 timer langt møde lørdag samt en lang 2. påskedag, hvor parterne drøftede de kommunalt ansattes løn. Spørgsmålet er, om de to ekstra uger er nok til, at parterne kan nå at finde hinanden og undgå en konflikt. Det finder arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet Bent Greve sandsynligt. " Der har længe ikke været tegn på kompromisser mellem parterne, da lønmodtagerne blandt andet ser den omfattende varslede lockout som tegn på, at arbejdsgiverne på forhånd har planlagt et regeringsindgreb frem for en aftale. Men det, at forligsmanden har udsat med 14 dage, tyder på, at parterne er parat til bevæge sig, og at der kan landes et forlig. Man kan ikke være sikker på at undgå en konflikt. Men risikoen er blevet mindre," siger han. Det skriver Kristeligt Dagblad tirsdag.
14 timers forhandling om lærernes arbejdstid endte uden enighed natten til søndag. I dag genopstår forhandlingerne om løn i Forligsinstitutionen. Mere end 14 timer skulle der gå, før parterne natten til søndag gik hver til sit. De 14 timer var ikke nok. Derfor genoptages forhandlingerne i dag i Forligsinstitutionen, og det helt store tema bliver nok engang løn. Det var ellers en af forhandlingernes helt store knaster, lærernes arbejdstidsaftale, der var i fokus i de 14 timer lange maratonforhandlingerne lørdag. Det endte altså, uden at parterne nåede til enighed. Det skriver Politiken mandag.
Mandag formiddag sætter repræsentanter for de kommunalt ansatte og Kommunernes Landsforening sig igen ved forhandlingsbordet, når overenskomstforhandlingerne fortsætter. Ved dagens forhandlinger er det de kommunalt ansattes løn, der er på dagsordenen. Lørdag mislykkedes det at nå til enighed om lærernes arbejdstid, efter at chefforhandleren for Kommunernes Landsforening, Michael Ziegler, og de kommunalt ansattes Anders Bondo Christensen havde forhandlet i 14 timer. Imellem parterne sad forligsmanden, Mette Christensen. Det skriver TV2.dk mandag.
Uden betalt frokostpause og aftale om lærernes arbejdstid bliver der ikke nogen aftale, lyder det fra fagbosser før slutspurten i forhandlingerne. Selv om fagforeninger og arbejdsgivere tilsyneladende nærmer sig hinanden, når det handler om lønstigninger til de offentligt ansatte, så er vejen til en fredelig løsning på de sammenbrudte overenskomstforhandlinger ikke snorlige. For fagbevægelsens topforhandlere på tværs af stat, regioner og kommuner holder fast i en indgået musketer-ed. Dermed skal også andre krav imødekommes, hvis der skal en aftale på plads. Det stod klart i går foran Forligsinstitutionen i København, hvor fagbevægelsens topfolk var samlet før en ny omgang forhandlinger. ”Vi har bekræftet hinanden i, at vi har en fælles aftale om, at vi både skal have lønnen til at følges med de privatansatte, at vi skal have lærerne i hus med arbejdstidsaftale, og så skal vi have løst det med betalt frokostpause,” sagde Dennis Kristensen, formand for FOA. Det skriver BT søndag.
Det er en optimistisk topforhandler for de ansatte i kommunerne, der lørdag igen er at finde i Forligsinstitutionen til forhandlinger om en ny overenskomst. ”Vi håber på at lande det hele,” siger Anders Bondo Christensen, der også er formand for Danmarks Lærerforening. ”Selvfølgelig vil der være en række detaljer, som vi ikke lige kan klare i dag, men vi har nogle hovedkrav, som vi står sammen om. Fagbevægelsen er ikke gået til disse forhandlinger med fuldstændigt vanvittige, ublu krav,” siger han. Lørdag skal parterne på det kommunale område mødes ved forhandlingsbordet. Men alle topforhandlerne fra fagbevægelsen er samlet foran Forligsinstitutionen i et forsøg på at komme tættere på en aftale. Netop det store fremmøde giver Anders Bondo Christensen gode forhåbninger. ”Fra fagbevægelsens side er vi klar til at tage fat i de ting, der ligger som de store knaster på alle områder.” Det skriver Business.dk lørdag.
Mens en omfattende storkonflikt hænger som en sort sky over landets 750.000 offentligt ansatte, kan de offentlige chefers topforhandlere lune sig ved at have deres fremtidige løn på det tørre. For helt uden at løfte en finger får Sophie Løhde og kollegerne en lønstigning gældende fra påskedag. Så mens sygeplejersken, politibetjenten og skolelæreren må bide negle og håbe på det bedste i de fastlåste overenskomstforhandlinger, så er trekløveret Sophie Løhde, Michael Ziegler og Anders Kühnau altså allerede nu sikret en lønstigning på 1,7 procent pr. 1. april. Det skriver ekstrabladet.dk fredag.
De varslede konflikter i kommunerne, regionerne og staten udsættes med 14 dage. Det meddeler forligsmand Mette Christensen onsdag aften efter en dag med lange forhandlinger på det statslige område fra morgen til aften. Mandag og tirsdag har henholdsvis kommunerne og regionerne været til forhandlinger i Forligsinstitutionen. ”Som forligsmand bestemmer jeg hermed, at de varslede arbejdsstandsninger udsættes i to uger,” lyder det fra Mette Christensen i en pressemeddelelse fra Forligsinstitutionen. Det skriver Altinget.dk onsdag 28. marts.
28. marts
Mens opmærksomheden nu retter sig mod, hvad statens forhandlere kan udrette i Forligsinstitutionen onsdag, er det i al ubemærkethed lykkedes parterne i kommunerne at blive enige om økonomien i en række særlige puljer. Forhandlerne er enige om at afsætte 0,35 procent af den samlede lønsum til særlige puljer, som de enkelte fagforbund og de kommunale arbejdsgivere nu kan forhandle indholdet af. Forhandlere på flere områder er klar til at forhandle i påskedagene, erfarer Avisen.dk. Aftalen er faldet på plads i Forligsinstitutionen, hvor overenskomstforhandlingerne for samtlige 750.000 offentligt ansatte nu foregår efter sammenbrud på både det statslige, kommunale og regionale område. Det skriver SN.dk onsdag.
Striden om den arbejdsgiverbetalte frokostpause for omkring 800.000 ansatte er som bekendt en af de største kontroverser i de konfliktfyldte forhandlinger om overenskomsterne i den offentlige sektor. Men parterne står ikke kun stejlt over for hinanden i Forligsinstitutionen. Lønmodtagerorganisationerne og de offentlige arbejdsgivere udkæmper også et spektakulært slag om, hvem der har medhold i historien. Begge sider af forhandlingsbordet graver i arkiverne i jagten efter beviser for, at deres udlægning af spisepausens retsstatus er den sande. Som led i arkivkrigen har chefkonsulent Jesper Meisner fra hovedorganisationen Akademikerne (AC) på sit kontor samlet otte flyttekasser med papirer, hvoraf de ældste er 99 år gamle. Adskillige af dokumenterne godtgør ifølge AC, at Finansministeriet hidtil har anerkendt retten til betalt spisepause for de ansatte i staten. Det skriver Weekendavisen onsdag.
Sophie Løhdes (V) topforhandler i de højspændte overenskomstforhandlinger får en kontant bonus for at have udtænkt en regulær spareplan for de ansatte i staten. Det kan Ekstra Bladet afsløre på baggrund af en aktindsigt i Moderniseringsstyrelsen. Heri fremgår det, at Poul Taankvist, direktør i styrelsen, får udløst en bonus, fordi han blandt andet har opfyldt et delmål i sin resultatkontrakt for 2017, der gik ud på, at staten skulle møde op med en plan til overenskomstforhandlingerne lavet ud fra følgende agenda: ’Det er målet, at der ved OK18 opnås et resultat med en smal økonomisk ramme.’ ”Det ser ud til, at det er en spareøvelse, man er ude i – i stedet for at målet er at indgå et forlig,” konstaterer arbejdsmarkedsekspert, professor emeritus fra Aalborg Universitet Flemming Ibsen. Det skriver Ekstrabladet onsdag.
Kommuner går forskellige veje med million-gevinster fra storkonflikt. I Skanderborg og Syddjurs kommuner fastlåses penge sparet på eksempelvis lærerlønninger til børne-og ungeområdet, men i Odder vælger byrådsflertallet en helt anden vej. Der er bekymring for, at nogle kommuner kan påvirke det højspændte spil om nye overenskomster. Det skriver Århus Stiftstidende onsdag.
Med mandagens signaler fra både FOA-formand Dennis Kristensen og KL’s forhandlingschef Michael Ziegler (K) om, at parterne på det kommunale overenskomstområde er ved at finde hinanden i spørgsmålet om lønstigninger, er den vigtigste knast i det års offentlige overenskomstforhandlinger ved at falde på plads. Det vurderer arbejdsmarkedsforsker og professorer emeritus Flemming Ibsen. Løsningen ser ifølge DR Nyheder ud til at blive, at lønmodtagerne accepterer KL’s krav om lønstigninger på 6,7 til 6,9 procent over de næste tre år med udgangspunkt i LO og Dansk Arbejdsgiverforenings forlig på det private område. Stiger de private lønninger mere end det, accepterer KL til gengæld en så godt som fuld regulering efterfølgende. Gennembruddet i forhandlingerne gør også risikoen for en altomfattende storkonflikt væsentlig mindre, mener Flemming Ibsen, og opmærksomheden vil nu samle sig om akademikerens uenighed med Sophie Løhde i spørgsmålet om den betalte frokostpause. ”Der bliver ikke lavet en lønaftale i de kommunale forhandlinger, uden at den er godkendt af Finansministeriet. Det er helt sikkert. Det betyder også, at Sophie Løhde ikke kan lande noget, der er dårligere end det, for det vil de statsansatte selvfølgelig ikke acceptere.”, siger Flemming Ibsen. ”Så i virkeligheden ligger presset nu entydigt på akademikerne, der har et problem med den betalte frokostpause”, siger han. Og musketereden rækker ikke så langt, at frokostpausen kan udløse en storkonflikt, mener Flemming Ibsen. Det skriver Magisterbladet tirsdag.
En aftale og en aflysning af den forestående storkonflikt kan være nær. Men det står og falder med, hvad Moderniseringsstyrelsen kommer med i morgen, når forhandlerne på statens område mødes, lyder det fra FOA-formand Dennis Kristensen. "Som det ser ud nu, vil min vurdering være, at der er større mulighed for, at Forligsmanden vælger at fremsætte et mæglingsforslag på et eller andet tidspunkt", siger næstformand i kommunale- og regionale forhandlingsfælleskab Dennis Kristensen. Der er dog væsentligt men, lyder det fra Dennis Kristensen. Et muligt mæglingsforslag er nemlig afhængigt af, at forhandlerne på statens område også rykker sig. "Det afgørendes fuldstændig af, om Moderniseringsstyrelsen holder fast i sit udgangspunkt. Så det store spørgsmål er, hvordan stiller Moderniseringsstyrelsen stiller sig, når de mødes med de statsansatte i morgen". Det skriver Folkeskolen tirsdag.
27. marts
Mens arbejdsgiverne og lønmodtagerne slås om lærernes arbejdstid, lønstigningstakster, betalt frokostpause og privatlønsværn, så er der én kamp, der allerede er afgjort. I en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for DR, svarer 57 procent, at de har mest sympati for lønmodtagerne. Blot 10 procent svarer, at de har mest sympati for arbejdsgiverne. Chefforhandler i kommuner og regioner, Anders Bondo Christensen, er glad for undersøgelsens resultat. ”Det er rart for os at vide, at folk synes, det er rimelige krav, vi tager med i forhandlingslokalet,” siger han. Det skriver DR.dk tirsdag.
Ifølge de statsansattes chefforhandler kan det blive afgjort de kommende dage, om storkonflikten rammer eller ej. Flemming Vinther er i sommerhus og forbereder sig mentalt på de kommende dages forhandlinger. I hans øjne kan de meget vel blive afgørende for de højspændte forhandlinger om de ca. 800.000 offentligt ansattes overenskomster. »Forligsmandens spillerum begynder at løbe ud,« siger Flemming Vinther og fortsætter: »Hun skal til at beslutte sig for, om en aftale er mulig, og der dermed er basis for en udsættelse. Eller om hun skal sende os hjem og sige: »Jeg ser ingen udvej, og konflikten træder i kraft 4. april. Det er jo ikke et mål for hende at udskyde pinen.« Hvis forligsmanden vælger at benytte muligheden for at holde parterne ved forhandlingsbordet i to gange 14 dage, vil det ikke være første gang, at parterne tilbringer påsken i forligsinstitutionen, bemærker de statsansattes chefforhandler. Det skriver Berlingske tirsdag.
Danske Regioner ønsker en tilkendegivelse fra forligsmand Mette Christensen af, om overenskomstforhandlingerne styrer mod forlig eller konflikt. Regionerne, der er arbejdsgivere for de ansatte i sundhedsvæsenet, har brug for meldingen, fordi tusindvis af patienter skal have besked på, om deres planlagte operationer og undersøgelser er aflyst i tilfælde af konflikt. Regionernes topforhandler, formanden for region Midtjylland, Anders Kühnau, lægger ikke skjul på sit ønske om en snarlig afklaring: ”Det er klart, at vi har en oplagt interesse i relativt snart at få en tilkendegivelse af, hvor det bærer henad. Skal vi udsætte operationer eller ej? Det skal vi give patienterne besked om,” siger Anders Kühnau til Avisen.dk mandag.
Efter flere uger med hård retorik og fronterne trukket skarpt op, begynder der nu at lyde forsonende toner på det kommunale område i OK-forhandlingerne. Både Kommunernes Landsforening (KL) og lønmodtagernes forhandlere fortæller, at man er tæt på at være enige om lønnen. Problemet er bare, at der ikke kommer de samme meldinger på det regionale og det statslige område. ”Det er selvfølgelig positivt, at man har noget, der ligner tilnærmelser til hinanden, men staten og regionerne kan blive en stopklods, da der er lagt op til, at forhandlingerne hænger sammen,” siger Casper Schrøder. Det skriver DR.dk mandag.
Det var en trods den pålagte tavshedspligt en åbenmundet FOA-boss Dennis Kristensen, der mandag formiddag på vej ind i forligsinstitutionen bebudede noget nær et gennembrud i de ellers fastlåste overenskomstforhandlinger. Dennis Kristensen adresserede den del af forhandlingerne, som drejer sig om de kommende tre års lønstigninger, hvor en justering af den såkaldte reguleringsordning er i spil. Den skal sikre en parallel lønudvikling mellem de private og det offentlige område, men har indbyggede svagheder, som da forventningen til store private lønstigninger i 2008 førte til en betydeligt lønløft for de offentligt ansatte, hvorefter krisen fik de private lønninger til at stagnere. Ifølge Dennis Kristensen kan det i stedet for blive den faktiske lønudvikling, der bliver udgangspunktet for fremtidige overenskomstforhandlinger. Det fortalte han mandag formiddag til Radio24Syv. Det skriver Magisterbladet mandag.
26. marts
De offentlige arbejdsgiveres mega-lockoutvarsler har tydeligvis kun ét formål: At bruge rå økonomisk overmagt til at slå de faglige organisationer til lirekassemænd. Én gang for alle skal de offentligt ansattes fagforeninger knækkes økonomisk, hvorefter arbejdsgivernes storebror i regeringskontorerne kan tage over med et lovindgreb. Det er intet mindre end et grundlæggende opgør med de offentligt ansattes rolle som en ligeværdig del af det danske arbejdsmarked. Hvorfor vil røde politikere støtte det? Det skriver Dennis Kristensen i en kommentar i Ræson mandag.
Lige nu forhandler Flemming Vinther, Anders Bondo, Michael Ziegler og Sophie Løhde i Forligsinstitutionen. De skal prøve at nå til enighed om en ny overenskomst, ellers bliver det offentlige Danmark ramt af konflikt. Vi har været med i kulissen og talt med chefforhandlerne om deres håb, frygt og kaffeindtag. Det skriver Zetland.dk mandag.
Når Danmark i disse dage kan være på vej mod den mest omfattende storkonflikt nogensinde, så ser flere det som et opgør om langt mere end løn, spisepause og arbejdstid. For dem er det et opgør med en håndfast styring af de offentlige udgifter, som Bjarne Corydon indførte. Det har fået et navn: Corydon-doktrinen. Opgaven med et hanke op med et fornyet greb i udgifterne gav han til den nyoprettede Moderniseringsstyrelse. For øvrigt en styrelse, som Bjarne Corydon oprettede i oktober 2011, som en af de første gerninger den måned han blev finansminister. Det skriver DR.dk søndag.
Medarbejderne i Moderniseringsstyrelsen går hver dag på arbejde med målet om at forringe velfærden og arbejdsvilkårene for deres offentligt ansatte kollegaer. Denne grove og grotesk forkerte påstand kunne man i tirsdags læse her på debatsiderne i et indlæg af debatredaktør Gry Inger Reiter. Ikke nok med at debatredaktøren fundamentalt har fået galt fat i, hvad der driver medarbejderne i Moderniseringsstyrelsen, hun har desværre også misforstået, hvad vores arbejde i styrelsen består i. Havde hun givet sig tid til at søge information om Moderniseringsstyrelsen, ville hun på vores hjemmeside kunne læse om de projekter, vi arbejder med. »I Moderniseringsstyrelsen arbejder vi hver dag for at gøre det nemmere og mere enkelt for statslige og offentlige institutioner at løse deres kerneopgaver effektivt til gavn for borgerne«. Sådan lyder det blandt andet i den mål og resultatplan, vi arbejder efter i 2018. Det skriver Moderniseringsstyrelsens direktør i et læserbrev i Politiken mandag.
Forhandlere fra arbejdsgivere og lønmodtagere i staten, regionerne og kommunerne skal til nye møder i Forligsinstitutionen i den kommende uge. Her gøres endnu et forsøg på at afværge de varslede strejker og lockouten, der kan træde i kraft hhv. 4. og 10. april. Imens forhandler FAS/Overlægeforeningen om nødberedskaber på sygehusene sammen med Yngre Læger, og der har været holdt medlemsmøder og møder for tillidsrepræsentanter i hele landet som led i forberedelserne til en eventuel konflikt. ”Der er bred opbakning til den varslede strejke blandt medlemmerne i hele landet,” siger Lisbeth Lintz. Det skriver Overlægeforeningen lørdag.
Han har 36 maratonløb i benene og har det godt med de lange seje træk. Ca. hvert fjerde år dukker Anders Bondo Christensen op med magten til at sende Danmark i konflikt - lige nu er forhandlingerne ude på de afgørende kilometer. Det er ikke hver dag, man tænker på Anders Bondo Christensen. Men i øjeblikket er den 59-årige formand for Danmarks Lærerforening svær at komme uden om. Med noget, der ligner rockstjernestatus dukker han op hvert fjerde år som chefforhandler for 700.000 offentligt ansatte. Lige nu er det hans evner ved forhandlingsbordet, der afgør om Danmark skal ud i en opslidende storkonflikt, der kan koste landet milliarder af kroner. Interview med Anders Bondo i Fyens.dk lørdag.
Mens datoen for en storstrejke blandt de offentligt ansatte nærmer sig, bliver der forhandlet på livet løs i Forligsinstitutionen i København. Alle dage frem til påske er der møder i kalenderen, oplyser Forligsinstitutionen. Det er endnu uklart, om forhandlerne også må tage weekend og helligdage i brug for at gøre et sidste forsøg på at få en aftale i hus. Topforhandlerne på det kommunale område mødtes fredag og igen i morgen. Tirsdag er det regionernes topforhandlere, mens statens topforhandlere mødes onsdag i Forligsinstitutionen. Det skriver JydskeVestkysten fredag.
23. marts
63 procent af danskerne siger i en ny måling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Ugebrevet A4, at de ’i meget høj grad’ eller ’i høj grad’ har sympati for de offentligt ansatte i det aktuelle overenskomst-forløb. Arbejdsgiverne i staten, kommuner og regioner kan kun mønstre en tilsvarende opbakning fra 10 procent af danskerne. ”Når sympatien er så klar på vores side, tror jeg, at det hænger sammen med, at vores strejkevarsel kun omfatter 10 procent af medarbejderne. Vi ønsker ikke at genere borgerne med en konflikt. Siden kom så arbejdsgivernes massive lockoutvarsler,” siger Anders Bondo Christensen til Ugebrevet A4 fredag. Formanden for FOA, Dennis Kristensen, læser et ganske bestemt budskab i målingen: ”Tallene fortæller, at danskerne synes, at de offentligt ansatte har en fair sag. Vi er i balance med danskerne. Det giver os et rigtigt godt rygstød og afsæt for det, vi kan kalde slutspurten i forhandlingerne,” siger Dennis Kristensen.
Samtlige medarbejdergrupper i Forsvarets Efterretningstjeneste giver nu de offentligt ansatte en ubetinget og historisk støtteerklæring. I en fælles erklæring bakker samtlige medarbejdergrupper i Forsvarets Efterretningstjeneste og dermed flere hundrede ansatte op om de offentligt ansattes kamp for bedre løn og arbejdsvilkår: ”Vi passer på jer, mens I kæmper for os”, lyder overskriften på støtte-erklæringen, der, så vidt vides, er den første af sin art: ”Vi er en del af en konflikt, vi ikke kan deltage i på grund af vores arbejde. Vi kan jo ikke risikere, at det værste sker, mens vi har nedlagt arbejdet. Og vi kan heller ikke stå frem med navn, hvis vi bliver genkendt af de forkerte”, siger de ansattes talsmand. ”Omvendt har vi som medarbejdere haft behov for at markere, at vi også føler os pressede og har svært ved at få enderne til at nå sammen. At også vi har svært ved at forstå, at man vil fjerne vores betalte frokostpause. Derfor har vi besluttet at støtte resten af vore kolleger i stat, regioner og kommuner via denne fælles erklæring”, siger talsmanden til Politiken torsdag.
Et markant flertal blandt Socialdemokratiet og Dansk Folkepartis vælgere sympatiserer med de offentligt ansatte i striden om nye overenskomster. Vælgernes sympati kan komme til at betyde, at hvis de to partier går med på et eventuelt lovindgreb, så bliver det ikke et rent indgreb til arbejdsgivernes fordel, vurderer valgforsker ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen. Målingen er foretaget af Epinion for Akademikerne (AC), Djøf, Magisterforeningen og Ingeniørforeningen og er en del af en undersøgelse af befolkningens holdning til hovedkravene fra de faglige organisationer, strejke, lockout og regeringsindgreb. ”Målingen viser ret klart, at hvis vi tæller mandater i Folketinget, er der ikke et flertal blandt vælgerne for et lovindgreb, der bare går arbejdsgivernes vej,” siger han til Information.
It-forbundet PROSA, har varslet sympatistrejke for sine medlemmer ansat i Statens It. Strejken er planlagt til at løbe af stablen den 23. april. It-forbundets medlemmer er parate til at støtte kollegaer som er udtaget til strejke. Kollegaerne er blandt andet medlemmer af forbundene HK og Akademikerne (AC). Ifølge forbundssekretær Morten Rønne er der en helt særlig grund til, at PROSA nu har varslet sympatistrejke: ”PROSA’s medlemmer har valgt aktivt at kæmpe i sympati med resten af de offentlige ansatte. Vi står stærkest, når vi holder sammen og kæmper side om side – og det er vigtigt nu – det er nemlig velfærdssamfundet vi slås for og prøver at forsvare mod regeringens angreb på vores løn- og arbejdsvilkår”, siger Morten Rønne til Avisen.dk.
Sygeplejersker, pædagoger, soldater, sosu-assistenter, skolelærere, fængselsbetjente, akademikere og 120 andre faggrupper var samlet til historiens største tillidsrepræsentantmøde torsdag. På stormødet vedtog alle tillidsrepræsentanterne denne fælles udtalelse til arbejdsgiverne: Vi repræsenterer alle de medarbejdere i den offentlige sektor, der hver dag får hverdagen til at hænge sammen for borgerne. Vores budskab til jer er klart: Lad os få lavet en overenskomst, der gavner hele Danmark. Det skriver Dansk Sygeplejeråd torsdag.
Risikoen for en storkonflikt på det danske arbejdsmarked er i dag mindre, end den var for et par uger siden, ifølge forbundsformand for FOA, Dennis Kristensen. "Der er nogle tegn i sol og måne på, at der er et opbrud, og hvis det fortsætter sådan her de næste fjorten dage, så vil jeg absolut ikke udelukke, vi kan finde en fredelig løsning på det her," siger Dennis Kristensen. Udsigten til en fredelig løsning på overenskomstforhandlingerne på det offentlige område skyldes ifølge Dennis Kristensen, at Kommunernes Landsforening (KL) er begyndt at give indrømmelser i forhold til, hvor meget lønnen i det offentlige skal stige de næste tre år, skriver Børsen torsdag.
På et byrådsmøde i starten af denne uge besluttede Nyborg Kommune, at give borgere og ansatte en garanti for, at der ikke forsvinder penge fra de områder de er øremærkede til i tilfælde af en konflikt. Flere kommuner har lavet lignende forslag, hvor de garantere, at de ikke vil tjene på konflikten. Det gælder Albertslund og Ishøj Kommuner, mens en række andre kommuner har sagt, at de overvejer lignende, skriver Danske Kommuner torsdag.
22. marts
Mere end 10.000 tillidsrepræsentanter fra alle dele af den offentlige sektor mødes torsdag d. 22. marts til et historisk stort TR-stormøde i Fredericia. Danmarks Lærerforening stiller med omkring 1300 tillidsvalgte på dagen. TR-stormødet sætter blandt andet fokus på den danske model under overskriften "En løsning for alle". Det skriver Danmarks Lærerforening torsdag.
Kommunernes Landsforenings nye formand, socialdemokraten Jacob Bundsgaard, melder sig nu direkte ind i den verserende strid om overenskomster. På dagen hvor 10.000 tillidsrepræsentanter mødes til stormøde i Fredericia, melder formanden for Kommunernes Landsforening, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard, sig nu på banen med en »appel« til både arbejdsgivere og arbejdstagere. De offentlige arbejdsgivere bærer også et ansvar, hvis det ender i storkonflikt, og med en sådan få dage ude i fremtiden »må begge parter give sig«, lyder det. Det skriver Berlingske torsdag.
Onsdag i næste uge indkalder 3F Aalborg til stormøde for at snakke om, hvordan 3F'erne på det private arbejdsmarked helt konkret kan støtte de offentlige kolleger, der ser ud til at ryge i storkonflikt. Det gav deltagerne på afdelingens generalforsamling tirsdag 100 procent opbakning til. ”Det her er ikke kun de offentliges konflikt. Det er alles konflikt, og den handler om den fortsatte velfærd - om vores børn, børnebørn og forældre. Det, vi er vidner til, er det mest usmagelige angreb på en samlet offentlig sektor, vi har set i mange år,” siger 3F Aalborgs formand Allan Busk til Arbejderen dagen der på. Det skriver Arbejderen torsdag.
72 af 98 kommuner landet over har indgået lokale aftaler om lærernes arbejdstid. En strid om, hvordan over 60.000 folkeskolelæreres arbejdsdag skal skrues sammen, udgør lige nu en af de største stridspunkter i det, der i værste fald kan munde ud i en lammende storkonflikt med lockout og strejker landet over. Men hvad borgmester i Høje-Taastrup Kommune, Michael Ziegler (K), og lærerformand Anders Bondo Christensen ikke har kunnet finde en løsning på centralt, er man lykkes med lokalt i tre fjerdedele af landets kommuner. Det skriver Sjællandske Næstved torsdag.
De faglige organisationer skaber et hypotetisk problem, når de bringer frokostpausen ind i ok-forhandlingerne. Sådan skriver direktør i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i et internt brev til lederne på undervisningsministeriets område. Men slagsmålet er helt reelt, fastslår arbejdsmarkedsforsker. Det skriver Magisterbladet onsdag.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) afviste i kontante vendinger at blande sig i de tilspidsede, offentlige overenskomstforhandlinger, som truer med at kaste landet ud i en lammende storkonflikt om få uger, hvis strejke-og lockout-varslerne for over en halv mio. ansatte i stat, kommuner og regioner bliver indfriet. Under Folketingets spørgetime tirsdag ville Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, have Løkkes garanti for, at et eventuelt regeringsindgreb i en storkonflikt ikke bliver »ensidigt til arbejdsgivernes fordel«, som det ifølge Skipper blev under lærerlockouten i 2013. Men så langt var statsministeren ikke nået: »Jeg tænker slet ikke i indgreb. Hvad skulle jeg gribe ind over for? Der er forhandlinger i gang,« svarede Løkke. Det skriver Jyllands-Posten onsdag.
21. marts
Finansordfører for Socialdemokratiet, Benny Engelbrecht, skriver tirsdag i et debatindlæg i Information om OK18: ”Vi mener i Socialdemokratiet, at det er en stærk tradition, som vi skal værne om. Det er lige nu, i de kommende uger, at lønmodtagernes organisationer og statens repræsentanter skal finde hinanden i Forligsinstitutionen. Som de har prøvet det mange gange før. Jo mere, vi som politiske partier blander os, jo sværere bliver det for parterne at lande en aftale. Vi skal ikke bidrage til, at fronterne trækkes skarpere op, end de allerede er. Politikerne på Christiansborg nødt til at træde et skridt tilbage. Både af respekt for forhandlingsmiljøet, lønmodtagerne og arbejdsgiverne. Og vigtigst af alt af respekt for den danske model, som man ellers risikerer at sætte over styr”.
Der er gået stemmefiskeri og politisk kampagne i de igangværende forhandlinger om OK18, lyder det fra FTF-formand Bente Sorgenfrey. Det sker i en situation, hvor flere politiske partier kritiserer hinanden for enten at blande sig for meget eller for at blande sig for lidt. Selvom Bente Sorgenfrey advarer politikerne mod at blande sig, så udtrykker hun samtidig, at hun har forståelse for den politiske indblanding: ”Som udgangspunkt mener jeg, at det vil være allerbedst, hvis politikere ikke blandede sig. Omvendt så er de offentlige forhandlinger blevet allemandseje, fordi det er skattekroner, som det handler om. Derfor er det rigtigt svært for politikerne at sætte plastre for munden,” udtaler hun tirsdag til Netavisen Pio.
Under Folketingets spørgetime tirsdag ville Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, have statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at garantere, at et eventuelt regeringsindgreb ikke bliver ”ensidigt til arbejdsgivernes fordel” sådan som det ifølge Skipper var under lærerlockouten i 2013. Men så langt er statsministeren slet ikke nået, svarede han: ”Jeg tænker slet ikke i indgreb. Hvad skulle jeg gribe ind over for? Der er forhandlinger i gang,” sagde Løkke og understregede, at han håber stærkt på, at parterne finder en løsning, som afværger storkonflikten. ”Alle kommer til at tabe, hvis der udbryder storkonflikt. Det er disrespektfuldt over for den danske model, hvis jeg skulle stå her og diskutere overenskomster,” sagde han. Samtidig opfordrede han − i øvrigt ligesom S-formand Mette Frederiksen har gjort − sine politiske kolleger til at holde sig tilbage med at udtale sig om forhandlingerne, skriver Jyllands-Posten tirsdag.
Enhedslistens finansordfører Rune Lund og erhvervsordfører Pelle Dragsted, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten tirsdag: ”Det er det rene hykleri, når socialdemokraterne og højrefløjen kritiserer os i Enhedslisten for, at vi blander os i overenskomstforhandlingerne. For det er dem selv, der har undergravet den danske model på det offentlige område ved at gøre overenskomstforhandlingerne til et redskab for at nå bestemte politiske og økonomiske mål. Hvor der tidligere var konsensus mellem lønmodtager- og arbejdsgiverside om, at målsætningen i de offentlige forhandlinger var at nå en ramme for lønstigninger, som cirka svarede til udviklingen på det private arbejdsmarked, handler det nu om at bruge overenskomstforhandlingerne til aktivt at frigøre midler, som politikerne kan bruge til at finansiere deres politiske initiativer. Enten ved at sørge for, at de ansatte får lavere lønstigninger, eller ved, at de laver mere for de samme penge. Det er politikerne, ikke lønmodtagerne, der har sat den danske model ud af kraft ved at bruge de offentlige ansattes løn- og arbejdsvilkår til reformer og skattelettelser, og derfor er der også brug for et klart politisk modsvar fra os, der ønsker, at de offentlige ansatte igen får ret til ordentlige vilkår og reelle forhandlinger”.
20. marts
FOA bliver beskyldt for at have varslet en ulovlig sympatistrejke. Kritikken kommer fra arbejdsgiverforeningen KA Pleje, der har indkaldt FOA til et møde fredag. Hvis det ikke fører til, at FOA trækker konfliktvarslet mod KA's medlemmer tilbage, vil foreningen trække FOA med i arbejdsretten. "Det er et uhørt skridt mod vores medlemmer. FOA er bekendt med, at der inden for vores overenskomstområde ikke eksisterer strejke og lockout, og derfor er varslet om sympatikonflikt ikke blot ulovligt. Det har ingen hjemmel i overenskomsten og er overenskomststridigt," siger Karsten Høgild, direktør i KA Pleje, i en pressemeddelelse. Dennis Kristensen forklarer på TV 2 News, at sympatistrejken sker for at sikre, at dem, der bliver berørt af konflikten på det offentlige område, ikke kan flytte sig væk fra den konfliktramte kommune ved at gøre brug af KA Pleje, skriver Altinget tirsdag.
Sophie Løhde skriver mandag i et debatindlæg i Information: ”Lad mig slå fast, at jeg på ingen måde mener, at eksempelvis portører, sygeplejersker og andre offentligt ansatte har haft en »lønfest« eller er »grådige«. Medarbejderne i den offentlige sektor skal selvfølgelig tilbydes ordentlige løn- og ansættelsesvilkår, og derfor har jeg også som chefforhandler ved overenskomstforhandlingerne på det statslige område sagt meget klart, at de ansatte skal stige i løn. Hvor stor lønstigningen skal være, er et forhandlingsspørgsmål, som vi drøfter med de faglige organisationer, der arbejder for at tilgodese deres medlemmers interesser. Det er ingen overraskelse. Omvendt er det heller ikke overraskende, at vi på arbejdsgiversiden har en række krav, vi forsøger at få igennem.”
Kommunerne går over stregen, når de lockouter samtlige daginstitutioner og skoler. Det svarer et stort flertal af danskerne i ny undersøgelse fra Epinion, skriver BUPL.dk mandag. Hele 64 procent mener, at det er urimeligt, at kommunerne lockouter alle pædagoger og lukker samtlige kommunale daginstitutioner og skoler i landet. Omvendt svarer 65 procent af befolkningen, at det er en rimelig markering, at pædagogerne strejker i 10-12 kommuner for at sikre tilfredsstillinde løn- og arbejdsvilkår. ”Vi mener, at arbejdsgiverne har optrappet konflikten med en lockout, der nærmest minder om en knockout til alle offentligt ansatte. Arbejdsgiverne er slet ikke opmærksomme på det særlige ansvar, som de har i overenskomstforhandlingerne. Og deres voldsomme lockout vil ramme alle danskere hårdt, hvis der ikke findes en løsning i Forligsinstitutionen”, siger BUPL-formand Elisa Bergmann.
I første kvartal af 2018 fik DM lige så mange nye medlemmer som hele sidste år. En del vil smutte igen efter konflikten, forudser professor Henning Jørgensen. Til gengæld er der opstået en ny solidaritet på tværs af sektorer, siger han. ”Helt op imod halvdelen vil formodentlig vende tilbage til de individuelle karrierestrategier, som de kørte efter inden konflikten. Til gengæld kan vi se, at et nyt sammenhold vokser blandt lønmodtagerne på tværs af sektorerne. I gentagne analyser har vi konstateret, at der er opstået en ny solidaritet, som går på tværs. Det betyder, at mange privatansatte støtter de offentlige”, siger Henning Jørgensen til Magisterbladet mandag.
Det svækker fagbevægelsens mulighed for at indgå en aftale med arbejdsgiverne, når politikere blander sig, mener Socialpædagogernes formand. ”Jeg synes ikke, at politikerne gør nogen nytte ved at blande sig. Det man skal huske er, at når vi er i konflikt, så er det mod nogle arbejdsgivere – i det her tilfælde Finansministeriet og bestyrelserne i KL og Danske Regioner. Og i denne her fase, hvor der forhandles i forligsinstitutionen, så handler det om at lægge mest muligt pres på arbejdsgiverne. Men hver gang politikerne blander sig, så er de med til at flytte fokus et andet sted hen og lette presset på arbejdsgiverne”, fortæller formand Benny Andersen mandag til Netavisen Pio.
19. marts
Ud over de tre omtalte knaster i overenskomstforhandlingerne (de offentligt ansattes lønstigninger, lærernes arbejdstid og den betalte spisepause), har arbejdsgiverne stillet en række krav specifikt rettet mod Sundhedskartellets overenskomst. Danske Regioner nåede ikke at uddybe deres krav, da forhandlingerne brød sammen, men Dansk Sygeplejerråd bragte i går en præsentation af Danske Regioners kravbrev. Ifølge DSR viser brevet krav om forringelser, som fagforeningen har afvist at acceptere. Kravene indebærer bl.a. udvidelse af arbejdsstedet, så en sygeplejerske kan flyttes imellem de enkelte arbejdspladser i regionen efter arbejdsgivers ønske; indførelse af en normperiode på et år fremfor 14 uger, hvilket medfører, at overarbejde kan afvikles over 52 uger, hvorfor udbetalingen af dette vil mindskes; ændring af varslingsbestemmelser ift. arbejdstid og vagtplan, samt ændring af aldersgrænsen for seniordage, således at retten til disse indtræder 5 år før folkepensionsalderen i stedet for ved 60 år.
Mange ansatte i folkekirken må selv finansiere den manglende løn ved en lockout uden mulighed for at få økonomisk hjælp af deres fagforening. I Danmarks Kirketjenerforening og Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte har man ingen velpolstret strejkekasse til at yde støtte til sine medlemmer i tilfælde af en lockout. På tirsdag mødes hovedbestyrelsen til ekstraordinært møde for at drøfte situationen for forbundets godt 1200 medlemmer. ” Vi har ikke set det her komme,” siger formand for Gert Rhinstrøm Schmidt, ”det var først i 2010, vi tiltrådte en organisationsaftale. Før det var vores medlemmer ansat som tjenestemænd, så vi har i modsætning til nogle af de andre forbund ikke haft flere årtier til at spare op.” Det skriver Avisen.dk søndag.
Københavns Kommune skal trække lockout-varslet, om det så skal koste medlemskabet af Kommunernes Landsforening, lyder det fra Enhedslisten. Forslaget fra Enhedslisten skal behandles på et møde i Borgerrepræsentationen i næste uge, og partiet erkender, at det kan have vidtrækkende konsekvenser for Københavns forhold til KL. ”Såfremt forslaget fastholdes og besluttes, således at der sker en ensidig tilbagetrækning af lockouten fra Københavns Kommunes side i strid med KLs love, må dette forventes at have vidtgående negative konsekvenser for Københavns Kommune, herunder mulig eksklusion af KL og heraf følgende væsentlige økonomiske tab,” hedder det. Men det skræmmer ikke Enhedslisten: ”Lockout er varslet for bredt og er uansvarligt,” mener medlem af Borgerrepræsentationen Gorm Anker Gunnarsen. ”Vi er den ansættende myndighed. Vi er ansvarlige for relationen til vores ansatte, så selvfølgelig kan vi trække os, hvis vi vil det,” siger han. S-gruppeformand, Lars Weiss, afviser på forhånd forslaget fra Enhedslisten: ”Det var en enig borgerrepræsentation - med Enhedslisten - der dengang meldte os ind i KL og dermed også overdrog forhandlingskompetencen til KL,” siger han. Det skriver Berlingske fredag.
16. marts
Mens de offentlige arbejdsgivere tilbyder lønstigninger på 6,7 procent, så bakker tre officielle lønprognoser op om lønmodtagernes krav om lønstigninger på 8,2 procent de kommende tre år. Ifølge Politiken har arbejdsgiverne kun tilbudt en lønstigning på 6,7 procent over de næste tre år. Men de statsansatte ønsker samme lønstigninger, som de privatansatte fik ved de seneste overenskomstforhandlinger, har chefforhandler Flemming Vinther sagt flere gange. ”De offentlige arbejdsgivere bruger meget tid på at udlægge det, som om vi kræver ekstraordinære lønstigninger, der ligger langt over lønstigninger på det private arbejdsmarked. Men fakta er, at regeringens egne økonomer siger, at lønudviklingen ligger på 8,6 procent”, siger Flemming Vinther til Hærens Konstabel- og Korporalforening. Det skriver Magisterbladet torsdag 15/3.
Penge, som bliver sparet under en storkonflikt, skal tilbage til arbejdspladserne, lyder et nyt forslag. ”Børnene skal ikke snydes for undervisning igen”, mener Skole og Forældre. Mens de tilspidsede overenskomstforhandlinger fortsætter i Forligsinstitutionen, går en stribe faglige organisationer nu på jagt efter 50.000 underskrifter. De skal danne grundlag for et borgerforslag, som foreningerne vil stille til Folketinget. Med forslaget vil organisationerne, der blandt andre tæller BUPL, Politiforbundet og Skole og Forældre, sikre, at hvis det kommer til en storkonflikt, vil de lønkroner, som arbejdsgiverne kan spare undervejs, efterfølgende blive ført tilbage til de konfliktramte arbejdspladser. ”Den danske forhandlingsmodel på det offentlige område har et meget ulige magtforhold. Arbejdsgiverne tjener penge, hvis de sender en masse medarbejdere hjem. Derfor vil vi med forslaget sikre, at de penge, som eventuelt kommer ud af en konflikt, vil gå tilbage til arbejdspladserne”, siger pædagogernes formand, Elisa Bergmann, der er medstiller på forslaget, til Politiken fredag.
Mens det for alvor trækker op til storkonflikt på det offentlige område advarer arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri, nu om, at det kan skade den danske model, hvis for mange melder sig ind i ikke-overenskomstbærende fagforeninger. DI’s viceadministrerende direktør, Kim Graugaard, kommer med advarslen i et interview med Netavisen Pio. ”Hvis den danske model skal være levedygtig, så kræver det, at man er repræsentativ, altså at man kan sige, at man forhandler på vegne af et bredt udsnit af virksomheder og lønmodtagere. Når vi taler tillidsrepræsentanter, kræver det, at der er et medlem af forbundet, der kan stille op, blive valgt – og har mandat fra sine kollegaer. Personer, der kan træffe nogen beslutninger og indgå bindende aftaler”, udtaler Kim Graugaard torsdag.
Hvilke medlemmer er omfattet af regionernes lockout? På trods af, at lockoutvarslet kom i sidste uge, er spørgsmålet stadigvæk uafklaret. Årsagen er, at regionernes lockoutvarsel er meget svært at tyde. ”Regionerne har sendt et lockoutvarsel, som er så uklart og upræcist, at vi har opgivet at regne ud, hvem af vores medlemmer der står til at blive ramt. Det er simpelthen utroværdigt og ikke i orden”, siger Benny Andersen. På den baggrund har Socialpædagogerne ligesom flere andre forbund sendt en officiel indsigelse mod regionernes lockoutvarsel. I indsigelsen opfordres Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), som forhandler overenskomster i regionerne, til enten at trække lockoutvarslet tilbage eller præcisere det senest torsdag kl. 15. Sker det ikke, vil Socialpædagogerne bede LO indkaldte til et fællesmøde med Danske Regioner for at drøfte RLTN’s lockout-varsel. Det er første skridt i en sag ved arbejdsretten. Det skriver Socialpædagogen torsdag.
15. marts
De Radikale tager afstand fra det regeringsindgreb, som gjorde op med lærernes arbejdstid i 2013, og som nu er et afgørende stridspunkt i de tilspidsede overenskomstforhandlinger for landets offentligt ansatte. ”Det ærgrer mig, at folkeskolereformen blev født i en konflikt, som har hængt ved de efterfølgende år. Man bliver klog af skade,” siger De Radikales politiske leder Morten Østergaard. Derfor er det ifølge Morten Østergaard særdeles vigtigt, at forhandlerne på det kommunale område nu bøjer sig mod hinanden og finder et kompromis, frem for at det ender i endnu en langstrakt konflikt, som Folketinget i sidste ende kan se sig nødsaget til at afgøre ved lov. Siden lovindgrebet har 72 ud af 98 kommuner indgået lokalaftaler eller fælles forståelser mellem lærerne og lederne om, hvordan arbejdstiden tilrettelægges. Med den radikale melding står Socialdemokratiet tilbage som det eneste regeringsparti fra dengang, som ikke direkte har fortrudt indholdet i lærerindgrebet. Det skriver Jyllands-Posten i dag.
Djøf opfordrer deres medlemmer til at lave frivilligt arbejde under en eventuel konflikt. Frivilligt arbejde under lockouten kan være med til at vise, hvad de offentlige medarbejdere kan, mener Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig. “Vi arbejder lige nu på en række aktiviteter, der skal vise danskerne det gode arbejde, vi gør for samfundet, og hvor meget vi brænder for den offentlige sektor,” siger hun. Ungdommens Røde Kors arbejder med en plan for, hvordan det kan føres ud i livet. “Det forlyder fra fagforeningerne, at mange af deres medlemmer er interesserede i at bruge tiden under en eventuel konflikt på noget meningsfyldt, og dermed har vi en fælles interesse i at samarbejde,” siger Søren Bøllingtoft Knudsen, næstformand i Ungdommens Røde Kors. Der er endnu ikke en færdig plan for, hvordan Ungdommens Røde Kors vil gøre i forbindelse med en eventuel konflikt, men de har tænkt sig at række ud til både medlemmer, netværk og fagforeninger for at invitere overskudsressourcerne ind i organisationen og ud på forskellige aktiviteter. Det skriver Altinget i dag.
Lockouten på sygehusområdet er så omfattende, at lægernes organisationer tvivler på, om et nødberedskab kan være på plads inden en eventuel konflikt. Foreløbig drøfter Yngre Læger (YL) og Foreningen af Speciallæger (FAS) sammen med arbejdsgiverne i Danske Regioner en rammeaftale for nødberedskaberne. Først når den er på plads, kan de lokale nødberedskaber forberedes. Camilla Rathcke, formand for YL, finder det ”dybt besynderligt”, når Danske Regioner varsler lockout for blandt andet akutmodtagelser som kræftafdelinger – og samtidig lover, at der nok skal komme et nødberedskab i stand. Hun understreger, at det er Danske Regioners ansvar, hvis et tilstrækkeligt nødberedskab ikke kommer i stand. ”Vi tager ansvaret for vores strejkevarsel. Vi er klar til at forhandle nødberedskaber for de afdelinger, vi har udtaget til strejke. Vi er klar til at indgå i drøftelser om nødberedskab på alle de andre områder og afdelinger, som Danske Regioner nu har varslet lockout på. Men det er deres ansvar, at de har varslet en så omfattende lockout. Og det er deres ansvar, hvis vi ikke når helt i mål, uagtet, hvor meget, vi lægger os i selen”, siger Camilla Rathcke. Det skriver Ugeskriftet onsdag.
Flere offentligt ansatte kan se værdien af at være medlem af en fagforening – uanset om den er gul eller rød. Tal for januar-marts 2018 viser, at sammenlagt har ca. 7.000 har henvendt sig for at blive medlem af fem af landets største fagforeninger (FOA, Djøf, Danmarks Lærerforening, 3F, HK Danmark). Tallet er mere end dobbelt så højt som for samme periode sidste år, oplyser fagforeningerne. Langt flere end normalt søger også mod de alternative fagforeninger – også kaldet de gule fagforeninger – som har valgt at frasige sig strejkeretten og ikke være bundet af overenskomster. Størstedelen af de offentligt ansatte er organiseret i en traditionel fagforening, men tre af landets største alternative fagforeninger (Krifa, Frie Funktionærer, Det Faglige Hus) har fået mere end 2.700 nye medlemmer i løbet af januar-marts 2018. De vurderer selv, at en stor del af de nye medlemmer kommer fra de traditionelle fagforeninger. Fagforeningerne vurderer, at medlemstilgangen sker på grund af den ulmende storkonflikt. Det skriver Politiken onsdag.
14. marts
Politiforbundet har valgt at udtage i alt 99 politikadetter til mulig konflikt den 16. april. Det var en enig hovedbestyrelse i Politiforbundet, som på et ekstraordinært møde tirsdag besluttede at bringe politikadetterne ind i konflikten. Tiltaget skal ses som direkte reaktion på lockoutvarslet for 120.000 statsansatte, som Sophie Løhde udsendte den 7. marts. Den varslede konflikt omfatter i alt 99 politikadetter, hvoraf 21 er på skole. De øvrige omfattede politikadetter arbejder ved grænsen i Rødby og i Sønderjylland og med bevogtningsopgaver i København. ”Jeg tror Sophie Løhde og Moderniseringsstyrelsen undervurderer, hvor fortørnede vi er over deres ageren og konsekvente afvisning af rimelige krav”, fortæller forbundsformand Claus Oxfeldt og fortsætter: ”Det er ikke en kamp, vi har ønsket. Men vi føler os presset til at gøre det på grund af arbejdsgiverens hårde fremfærd. Vi har fra starten i forhandlingerne fremsat rimelige krav til en reallønsfremgang helt i overensstemmelse med samfundsøkonomien, og hvad de privatansatte har fået.” Det skriver TV2.dk i dag.
Lønningerne i det private erhvervsliv stiger mindre end forventet. Fagforeningernes krav er, at de offentligt ansatte får del i det økonomiske opsving. Chefforhandlerne kræver - med udgangspunkt i regeringens egne økonomiske prognoser over lønudviklingen i det private erhvervsliv - lønstigninger på 8,2 pct. de næste tre år. Men helt nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) viser, at lønningerne i industrien, byggebranchen og i servicesektoren steg 2,25 pct. i 2017, mod regeringens forventede lønstigning på 2,5 pct. Flemming Vinther, formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg, som organiserer de statsansatte, mener ikke, det er problem. "Vi anvender den beregning, som man i mange år har taget udgangspunkt i. Nemlig de tal, der er regeringens egne skøn over lønudviklingen på det private område. Så ved alle jo godt, at det er et skøn," siger Flemming Vinther. Chefforhandler for Kommunernes Landsforening, Michael Ziegler, advarer Flemming Vinter mod at bruge regeringens lønskøn. ”Det, vi har set mange gange før, er, at de skøn ikke holder, og det skal man gøre noget ved, når vi skal fastsætte lønnen på det offentlige overenskomstområde," siger Michael Ziegler. Det skriver Børsen i dag.
Fagforeningerne for de offentligt ansatte stiller sig tvivlende over for, om flere af de varslinger af lockout, som de offentlige arbejdsgivere har udsendt, er gyldige. Det skriver DR.dk tirsdag. Flemming Vinther, der er chefforhandler for de statsligt ansatte udtaler: ”De forskellige organisationer kigger på, om de er udtaget efter reglerne. Det er klart, at der vil blive reageret, hvis ikke de er.” Dennis Kristensen, formand for FOA, forklarer ifølge Avisen.dk, at nogle af varslerne er for upræcise. Han uddyber, at det er på kommunernes og regionernes område, at nogle af varslerne er for upræcise især angående lockout af psykiatrien. Ifølge Ritzau har FOA har givet deres modpart to dage til at komme med en "tilstrækkelig uddybning". ”Hvis de har så store mangler, at vi får ret i, at de ikke er gyldige, så skal der varsles forfra. Det er nok en noget længerevarende proces,” lyder det fra Dennis Kristensen. Danske Regioner, der har varslet lockout af omkring 70.000 regionalt ansatte, er helt uforstående over for kritikken. ”Vi har ikke lockoutet psykiatrien, hvilket vi meget tydeligt har kommunikeret. Derfor bør der ikke være noget at være i tvivl om. Men vi tager selvfølgelig gerne et møde med fagforeningerne”, oplyser Danske Regioner i en mail.
13. marts
Sophie Løhde er på spintur overfor befolkningen, når hun påstår, at de offentligt ansatte har sagt nej til lønstigninger, der matcher de private. Løhdes tilbud lyder nemlig på 6,7 procent, mens den private lønudvikling bliver 8,6 procent de næste tre år - ifølge regeringens egne økonomer. Det påpeger Flemming Vinther, formand for CFU. Helt nye tal fra Det Økonomiske Råd forudser endvidere en lønudvikling på det private arbejdsmarked på 9,2 procent. Det skriver Arbejderen tirsdag.
De præcise lister over, hvilke regionsansatte der vil blive ramt af en lockout, hvis forhandlinger om en ny overenskomst ender med en konflikt, er mandag sendt ud. Det bliver omkring 80.000 ansatte på 17 hospitaler - herunder Rigshospitalet og Odense og Aarhus Universitetshospital - og sygehuse, der vil blive ramt. Lockouten rammer også de fem regioners eget administrative personale på regionsgårdene. Det fremgår af en liste, som Regionernes Lønnings- og Takstnævn, RTLN, mandag har sendt til de faglige organisationer. Det skriver BT mandag.
Landets hospitaler vil langt fra kunne fungere normalt, hvis læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og portører ender med at blive ramt af strejke og lockout. Det oplyser Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), der nu har sendt lister til de faglige organisationer med konkrete oplysninger om, hvor 80.000 regionsansatte på hospitaler, sygehuse og regionsgårde vil blive berørt af en storkonflikt. Det er vigtigt for mig at understrege, at de funktioner, vi har udtaget til lockout, i forvejen er nogle af dem, der er lammet af strejkevarsler. Dermed rammer vi ikke flere patienter end dem, der i forvejen er ramt af varslerne, siger Anders Kühnau, formand for RLTN. Det skriver DR.dk mandag.
12. marts
De offentligt ansatte føler sig tomlet ned af magtfulde arbejdsgivere og Moderniseringsstyrelsen, og mener, at den danske model på det offentlige arbejdsmarked er uretfærdig og favoriserer arbejdsgiverne. Sådan har det lydt fra fagbosser i de senere uger. Men chefforhandler for Kommunernes Landsforening (KL) Michael Ziegler afviser blankt, at arbejdsgiverne er begunstigede af aftalemodellen på det offentlige område og efterlyser mere samfundsansvar fra de offentligt ansatte. Det skriver Information i et interview med Michael Ziegler i dag. Blandt andet fordi det offentlige arbejdsmarked ikke kan gå konkurs, kan de faglige organisationer tillade sig at opføre sig anderledes end lønmodtagerorganisationerne på det private arbejdsmarked mener Ziegler. Fagbevægelsen har for første gange nogensinde på det offentlige arbejdsmarked dannet samlet front, bl.a. fordi de mener, at det er et angreb på den danske model, at folkeskolelærerne ikke har en aftale fem år efter lovindgrebet i 2013. Zieglers oplever ikke musketereden som reel og tror ikke på, at de faglige organisationer for alvor frygter for den danske model. Han mener ikke, at der er behov for at justere aftalemodellen på det offentlige arbejdsmarked.
Efter Regeringens egen prognose bliver den private lønudvikling 8,6 procent de næste tre år. Derfor er Sophie Løhde på en spintur overfor befolkningen, når hun påstår, at de offentligt ansatte har sagt nej til lønstigninger, der matcher de private. Løhdes tilbud lyder nemlig på 6,7 procent. Sophie Løhde og Michael Ziegler fortæller medierne, at de tilbyder lønstigninger, der matcher det private forlig. Men deres lavere tal skyldes, at de har foretaget en grundlæggende ændring af den sædvanlige måde at beregne OK-ramme på ved de offentlige overenskomstforhandlinger. Det private forlig siger nemlig ikke noget om den faktiske lønudvikling på det private arbejdsmarked, da en stor del af lønnen forhandles lokalt. Derfor tager parterne normalt udgangspunkt i Den Økonomiske Redegørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, der udarbejder en prognose for den private lønudvikling. Det skriver Centralorganisationernes Forhandlingsudvalg og Forhandlingsfællesskabet i en pressemeddelelse i dag.
I Sverige og Norge har de offentlige lønstigninger de seneste 10 år været væsentligt højere end i Danmark. Det skriver Mandag Morgen i dag på bagrund af en opgørelse lavet af OECD. Opgørelsen viser, at den danske gennemsnitlige reallønsstigning i den offentlige sektor fra 2005 til 2016 har været 0,7 procent årligt. Til sammenligning har reallønsfremgangen i Sverige og Norge været mindst tre gange så stor i samme periode. I en række andre lande, vi plejer at sammenligne os med, har reallønsfremgangen for de offentligt ansatte også været større end i Danmark. I opgørelsen er det kun Belgien, Schweiz og Italien og USA, der har haft en lavere reallønsfremgang end Danmark. Det skyldes, at man i de nordiske lande ikke har haft nogen reguleringsordning, som man har i Danmark, mener Laust Høgedahl, forsker ved AAU.
De aktuelle overenskomstforhandlinger i den offentlige sektor skriver historie på praktisk taget alle områder. Et hidtil uset sammenhold på lønmodtagersiden på tværs af staten, kommunerne og regionerne. Et arbejdsgiverbrud med mere end tre årtiers parallel lønudvikling mellem privat- og offentligt ansatte. En storkonflikt, der stort set lukker den offentlige sektor, i horisonten. Der er mange årsager til, at overenskomstforhandlingerne er gået som de er, men en af grundene er der særlig grund til at kigge nærmere på. Bevægelsen fra tjenestemandsansættelse til overenskomstansættelse har fået de offentlige overenskomstfornyelser til at handle om kontrakten om prisen på arbejdskraft. Denne kontrakt-tankegang har fået mere end ét skud for boven i dette årti. Årsagen: Den såkaldte Corydon-doktrin. Doktrinen er enkel: En regering har en politisk ambition. Det kniber med finansiering, så pengene stjæles ved hjælp af lovgiver-kasketten fra de offentligt ansatte, mens arbejdsgiver-kasketten diskret proppes ned i baglommen. Et himmelråbende tydeligt eksempel på denne sammenblanding af statslig udgiftspolitik og offentligt ansattes overenskomster blev det udspil til en folkeskolereform, som i 2013 førte til den lockout af landets lærere, der blev afsluttet med et lovindgreb. Folkeskolereformen blev åbenlyst delvist finansieret af ændringen i lærernes overenskomstaftalte arbejdstidsregler. Corydon-doktrinen reducerer med andre ord vores unikke arbejdsmarkedsmodel – Den danske Model – til en light-udgave i den offentlige sektor. Det skriver Dennis Kristensen, formand for FOA, i en kommentar i Ræson i dag.
Den hensigtserklæring, som blev resultatet af overenskomstforhandlingerne i 2015, er roden til den skyttegravskrig om de offentligt ansattes lønudvikling, som har fyldt debatten. Det skriver Politiken lørdag. Hensigtserklæringen handler kort sagt om, at parterne i 2015 blev »enige om« at udligne de 1,6 procent højere lønstigninger, de statsligt ansatte har fået mere end de private siden 2008. Derfor skulle de offentligt ansatte ikke forvente betragtelige lønstigninger, var meldingen fra innovationsminister Sophie Løhde i december. Alligevel kaldte fagforeningerne det for spin, når ministeren tog udgangspunkt i 2008. Flemming Vinther står ved, at han underskrev aftalen, men kritiserer teknikken bag statistikkerne og de forudsætninger, hvorunder han accepterede den aftale for tre år siden. Han mener, at der ikke var tid nok til at lave en analyse på baggrund af de tal, de blev præsenteret for og at de derfor måtte acceptere beregninger med udgangspunkt i 2008. ”Accepterede vi ikke hensigtserklæringen og et privatlønsværn, så havde vi kastet landet ud i en konflikt”, siger Fleming Vinther. CFU har krævet en lønstigning på 8,2 procent, mens Moderniseringsstyrelsen ikke vil give mere end 6,7 procent, hvilket svarer nogenlunde til de lønstigninger, der blev givet i det private forlig.
To ud af tre danskere har størst sympati for lønmodtagerne i den verserende overenskomststrid, som om få uger kan lukke størstedelen af den offentlige sektor ned. Kun ni procent sympatiserer mest med arbejdsgiverne. Det skriver Berlingske fredag baseret på en meningsmåling af Kantar Gallup. I meningsmålingen svarer 57 procent af danskerne tilsvarende, at de offentligt ansatte generelt får for lidt i løn. Kun to procent mener, at de får for meget. Samtidig mener 43 procent, at arbejdsgiverne har hovedansvaret for den tilspidsede situation, mens blot syv procent lægger hovedansvaret på lønmodtagerne. Anders Bondo Christensen, formand for lærerne og chefforhandler for de kommunalt ansatte finder danskernes opbakning enormt positivt og vurderer, at den folkelige opbakning »helt sikkert« vil betyde noget i forhold til de kommende uger og måneder.
Danskerne bakker massivt op om offentligt ansatte. Det viser en ny måling i Magisterbladet fredag. Hele 63 pct. af de 1.059 adspurgte danskere svarer, at de efter strejke- og lockoutvarslerne har "mest sympati’ for lønmodtagerne. Samtidig siger 70 pct. i undersøgelsen, at de bakker op om lønmodtagernes tre hovedkrav om mere i løn, en sikring af frokostpausen som rettighed og en arbejdstidsaftale for lærerne, mens 22 pct. er uenige i kravene. ”Jeg oplever, at sammenholdet i fagbevægelsen, på arbejdspladserne og i befolkningen er bomstærkt i kampen om at værne om den danske model. Nu skal vi have de offentlige arbejdsgivere og ikke mindst Sophie Løhde til at forstå, at de er mindretal,” siger Camilla Gregersen, Formand for Dansk Magisterforening.
9. marts
Der er flere arbejdskonflikter end på det private arbejdsmarked og de offentlige lønmodtagere og arbejdsgivere står mere og mere stejlt over for hinanden. Det skyldes dels, at den danske aftalemodel er udviklet til det private arbejdsmarked, hvor styrkeforholdet balanceres af, at privatansatte kan ramme deres virksomheder økonomisk under en strejke, mens de offentlige arbejdsgivere under en konflikt kan putte de sparede lønkroner tilbage i stats- eller kommunekassen. Derudover er arbejdsgiver og lovgivers interesserer i stigende grad blevet sammenfaldende, hvilket den i lønmodtagerkredse så forhadte Moderniseringsstyrelse er blevet symbolet på. Med en så omfattende lammelse af samfundet som stat, regioner og kommuner varslede onsdag som modsvar til lønmodtagernes bebudede strejke, peger meget nu mod et lovindgreb. Kollektive aftaler har lagt grunden til vores velfærdssamfund under historiske opgangstider. Det bør være magtpåliggende for alle parter at genfinde tilliden og en model, der passer til vores tid. Det skriver Information i en leder dag.
Tænketanken Kraka sår alvorlig tvivl om de statistikker, der ligger til grund for de offentlige overenskomstforhandlinger. Når innovationsminister Sophie Løhde kunne sige, at de offentlige lønninger siden 2008 er steget 1,6 procent mere end de privates, bygger det på et højst usikkert regnestykke. Det fastslår den uafhængige tænketank Kraka, som i en analyse peger på flere elementer, der gør, at statistikken er tæt på ubrugelig i de aktuelle forhandlinger i Forligsinstitutionen. ”Efter vores bedste vurdering, er der hverken tale om noget løngab eller lønefterslæb af nogen nævneværdig størrelse,” siger Niels Storm Knigge, økonom i Kraka. Ifølge Krakas analyse har basisåret enorm betydning og der er intet udgangspunkt, hverken før eller efter 2008, der giver så højt et opgjort løngab som i 2008, hedder det i analysen. Derudover peger Kraka på, at de forskellige lønindeks ikke tager højde for, at sammensætningen af det offentlige personalet har ændret sig de seneste ti år. ”Hvis der for eksempel bliver ansat flere højtuddannede, vil det trække indekset op, uden at timelønnen for den enkelte er vokset. Det er der overhovedet ikke taget højde for,” siger Niels Storm Knigge. Det skriver Berlingske i dag.
Mindst 6 milliarder har lønmodtagerne samlet i strejkekasserne i tilfælde af en konflikt. Så hvor længe kan den samlede vifte af fagforeninger holde skansen for mindst 6 mia. kr., hvis lockouten rammer? I hvert fald to uger, lyder svaret fra arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet. Det skyldes bl.a., at et stort antal fagforeninger ændrer måden, de støtter deres medlemmer på under konflikt. Bl.a. de 25 akademiske fagforeninger får denne gang ikke traditionel strejkestøtte i tilfælde af konflikt, men tilbydes at låne, hvad der svarer til deres normale løn efter skat. Strejkelånet skal betales tilbage. Men det sker ved, at de strejkende medlemmer efterfølgende fritages for at betale fagforeningskontingent, indtil de har sparet et beløb, der svarer til det lånte beløb. På den måde holdes de strejkende skadefrie. Garantien for lånet stilles af fagforeningen, så det ikke påvirker den enkeltes privatøkonomi. Det skriver DR i dag.
Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen advarer mod politisk indblanding i OK18. DF-formand, Kristian Thulesen Dahl, opfordrede torsdag til, at arbejdsgiverne skulle komme landets lærere i møde oven på den omfattende lockout i 2013. ”Det, Kristian Thulesen Dahl gør ved at kommentere, er selvfølgelig utidig indblanding, for i den danske model er det arbejdsmarkedets parter, der forhandler, og det er faktisk okay, at det kan gå i hårdknude”, siger Frederiksen. Det skriver TV 2 torsdag.
Radikale går imod lockout, som partiets mand i KL-bestyrelsen stemte for. Radikale Venstres byrådsmedlemmer har enstemmigt besluttet ikke at bakke op om KL's lockout. Det er man kommet frem til torsdag formiddag på et møde om de kuldsejlede overenskomstforhandlinger i Aalborg, skriver landsformand Svend Thorhauge og politisk leder Morten Østergaard i et opslag i en Facebook-gruppe. Efter mødet lyder det fra Radikale Venstre, at der er brug for en forhandlet løsning, ”der anerkender den vigtige indsats, alle de offentlige medarbejdere bidrager med i Danmark” - ikke et lovindgreb fra Christiansborg. Det skriver Jyllands-Posten torsdag.
8. marts
Efter mere end 100 år med krav om ligeløn tjener kvinder 13 procent mindre end mænd. OK18 peger på forbedringer, mener fagforeninger. Kvinder tjener i gennemsnit 86,7 kroner for hver gang mænd tjener 100 kroner, viser de nyeste beregninger fra Danmarks Statistik. Og det er ikke noget, der huer Jytte Wester, formand for Dansk Sygeplejeråd kreds Nordjylland: ”Det er da virkelig frustrerende og provokerende, at man efter mere end 100 års kamp for ligeløn og en Ligelønslov fra 1976 stadig kan se forskelle på gennemsnitligt godt 13 procent på kvinders og mænds lønsedler.” Det skriver Arbejderen torsdag.
Med sine voldsomme lockout-varsler risikerer de offentlige arbejdsgivere at sætte hele den danske model på spil. Chefforhandlerne på kommunernes, statens og regionernes område peger alle på, at de nye lockout-varsler vil ramme danskerne særdeles hårdt. ”Der er tale om en unødig og en dramatisk skærpelse fra arbejdsgiverne side. Det er mindre end en uge siden, at lønmodtagerne blev beskyldt for at tage befolkningen som gidsler. Sandheden er, at vi med godt ti procent af lønmodtagerne i konflikt naturligvis ville lægge pres på vore arbejdsgivere. En kommende lockout vil ramme borgerne unødigt hårdt,” siger Anders Bondo Christensen, der er chefforhandler på det kommunale område. Det skriver OAO.dk onsdag.
De danske EU-politikere har hængt Danmark op på europluspagten, der forpligter landene til at arbejde for et opgør med kollektive overenskomster – og lav lønudvikling i den offentlige sektor. For syv år siden skrev den daværende VK-regering nemlig under på den såkaldte europluspagt, som blandt meget andet forpligter underskriverne til at sikre en minimal lønudvikling, ikke mindst i den offentlige sektor. Kort sagt: De offentlige arbejdsgivere skal ifølge europluspagten sikre, at de ansattes lønninger konstant halter efter lønningerne på det private arbejdsmarked, så de kan sende et vigtigt signal til de privatansatte om, at de også skal holde igen med lønkrav. Det skriver Arbejderen onsdag.
120.000 statsansatte bliver lockoutet, hvis ikke OK-forhandlingerne i Forligsinstitutionen giver resultat. Et aggressivt tiltag, mener fagbevægelsen. Det her er ikke et balanceret skridt. Det er et drastisk skridt, og ministeren bruger den magt, at hun både er de statsansattes arbejdsgiver og en del af regeringen. Som borger i Danmark er jeg skuffet over at være en del af et demokrati, der opfører sig på den måde, siger Rita Bundgaard, formand for HK Stat, til Arbejderen onsdag.
Når hele det offentlige arbejdsmarked er på vej i konflikt, er en væsentlig årsag forhenværende finansminister Bjarne Corydon (S). Sådan lyder vurderingen fra arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl. Den egentlige kilde til uenigheden findes på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside. Her kan man under et fælles foto af “Maria, Hanne, Poul og Linda” – fornavnene på styrelsens fire direktører – klikke sig ind på den såkaldte mål- og resultatplan, hvor man under strategisk pejlemærke nr. 2 finder følgende formulering: “Moderniseringsstyrelsen gør løn- og arbejdstid i det offentlige til en væsentlig og integreret del af udgiftspolitikken”. Formuleringen er direkte kalkeret fra den resultatkontrakt, Moderniseringsstyrelsen indgik med Finansministeriet under Bjarne Corydon som optakt til det forløb, der endte med lærerlockouten i 2013. Det skriver Magisterbladet onsdag.
Ministeren bringer konflikten til et helt nyt niveau, siger de statsansattes topforhandler, Flemming Vinther, efter at innovationsminister Sophie Løhde (V) onsdag formiddag har varslet omfattende lockout for de statsansatte. ”Vi har udtaget omkring 15.000 til strejke. Ministeren svarer igen med at udtage 120.000 til lockout. Hun siger, at de 15.000, vi har udtaget, vil være til stor gene for rigtigt mange danskere. Så må almindelig husmandslogik vel tilsige, at 120.000 må være til meget stor gene for rigtigt, rigtigt mange danskere,” siger Flemming Vinther. Det skriver Berlingske onsdag.
Uenigheden om de offentligt ansattes lønudvikling trækker tråde tilbage til forhandlingsbordet under overenskomstforhandlingerne i 2015. En gigantisk kortslutning af hele den offentlige sektor truer, efter at først staten og siden Danske Regioner samt KL onsdag varslede lockout. I alt risikerer 440.000 ansatte i den offentlige sektor fra den 10. april at blive sendt hjem uden løn, hvis det ikke lykkes parterne at finde en løsning. Især lønnen har været et stridspunkt, siden minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) i et interview i Børsen allerede i december begravede drømme om høje lønstigninger i staten. Årsagen er, at der siden 2008 er sket et løngab, hvor de offentlige lønninger er steget 1,6 pct. mere end i det private. Den forskel skal udlignes som led i den særlige reguleringsordning, der siger, at offentlige og private lønninger skal følges ad, mener ministeren. På lønmodtagernes side af bordet mener man, at perioden, som Sophie Løhde tegner op, giver et misvisende billede af lønudviklingen. Det skriver Jyllands-Posten onsdag.
Den varslede lockout vil lukke store dele af staten ned og ramme borgerne voldsomt hårdt, siger professor. Den omfattende lockout af cirka 120.000 statsansatte, der onsdag blev varslet af innovationsminister Sophie Løhde (V), er historisk. ”For første gang nogensinde har en storkonflikt ramt alle sektorer på én gang,” siger Flemming Ibsen, professor emeritus ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet. ”Man har slet, slet ikke set denne type konflikt før, og der er ingen tvivl om, at lockouten vil ramme borgerne voldsomt hårdt.” Det skriver JydskeVestkysten onsdag.
7. marts
Statens arbejdsgivere varsler omfattende lockout. Det bringer konflikt til helt nyt niveau, siger forhandler. Vi har udtaget omkring 15.000 til strejke. Ministeren svarer igen med at udtage 120.000 til lockout, siger Flemming Vinther. ”Hun siger, at de 15.000, vi har udtaget, vil være til stor gene for rigtigt mange danskere. Så må almindelig husmandslogik vel tilsige, at 120.000 må være til meget stor gene for rigtigt, rigtigt mange danskere. Men det er jo arbejdsgiverens valg,” tilføjer han. Det skriver Avisen.dk i dag.
Statens chefforhandler, innovationsminister Sophie Løhde (V), forbereder sig på en 'omfattende lockout' af de statslige ansatte. ”Alle organisationer, og alle ministerier i staten har nu gennemgået strejkevarslerne, og vi må konstatere, at de nøje har udvalgt arbejdspladser, hvor det gør allermest ondt på centrale dele af staten”, siger Sophie Løhde på et pressemøde i Finansministeriet. Lockouten, der vil omfatte omkring 120.000 ansatte i staten, kan træde i kraft den 10. april. Det er 6 dage efter, at de faglige organisationers strejker kan begynde. I alt 180.000 er ansat i staten, 10.000 ansatte, som har en særlig rolle for at varetage statens sikkerhed, er undtaget, skriver DR.dk onsdag. Det kan skade den danske eksport og betyde, at store dele af tog- og flytrafikken vil blive forstyrret eller helt lammet, fremhæver Finansministeriet.
Kommunernes chefforhandler, Michael Ziegler, sætter for første gang ord på, hvilken taktik der har drevet ham ved forhandlingsbordet. ”Forældrene kommer til at være i en fuldstændig håbløs situation i månedsvis. Og jeg kan godt være bange for, at det kommer til at påvirke familielivet. Det er ikke fair, at 10 procent skal bære den byrde i månedsvis, mens 90 procent ikke mærker noget som helst. Der er det altså bedre at brede konflikten ud og sige, at så må mange bære, at der kommer en konflikt, som så bliver af væsentlig kortere varighed. De fleste vil nok være i stand til at skaffe alternativer i nogle uger, men der er ingen, der vil være i stand til at skaffe alternativ børnepasning i tre måneder«, siger Michael Ziegler. Chefforhandler for de kommunalt ansatte Anders Bondo ærgrer sig over Michael Zieglers opfordring. »Vi er ikke i konflikt med befolkningen. Vores mål er ikke at genere befolkningen, derfor har vi taget de 10 procent, vi skal, for at frigøre os fra en overenskomst. Hvis KL ønsker at genere borgere i kommunerne yderligere, er det op til dem«, siger Anders Bondo, til Politiken tirsdag.
I et interview til fortæller kommunernes chefforhandler, Høje Taastrup-borgmester Michael Ziegler (K), at de kommunale lønmodtageres lønkrav ifølge hans vurdering vil betyde fyringer ”For hver procent, du giver for meget i forhold til det, der er bæredygtigt, svarer det til, at kommunerne skal nedlægge 5.000 stillinger – mens vi så skal bede dem, der er tilbage, om at løbe hurtigere, og borgerne skal acceptere et lavere serviceniveau. Omregnet til Høje Taastrup Kommune svarer det til, at jeg skal nedlægge 100 stillinger i forhold til de krav, vi er blevet mødt med,” siger han til Politiken. Ziegler vil ikke fortælle, hvad der er spillet ud med af lønkrav i de kommunerne forhandlinger, men ifølge Ziegler ligger det tæt op ad statens udspil på 6,7 procent. De statsansatte har selv spillet ud med 8,2 procent, skriver Altinget I dag.
”En omfattende lockout i hele den offentlige sektor vil skade hele samfundet. Det er et stort ansvar, som ministeren påtager sig her ved potentielt at lægge hele det offentlige område ned, og det går ud over borgerne. Det ville da være meget nemmere - og bedre for alle parter - hvis der blev landet en løsning sammen, men det forudsætter selvfølgelig, at de offentlige arbejdsgivere vil bøje sig”, udtaler formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen. Både Dansk Magisterforening og Djøf kalder skridtet for ”aggressivt”. ”En lockout er et legitimt fagligt skridt fra de statslige arbejdsgivernes side i en faglig konflikt. Men vi må konstatere, at det er en aggressiv optrapning fra Sophie Løhdes side”, udtaler Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig. Det skriver Jyllands-Posten i dag.
Innovationsminister Sophie Løhde (V), der forhandler for staten, kalder det tirsdag "drønærgerligt", hvis Danmark om få uger bliver kastet ud i en storkonflikt. Hun afviser samtidig, at hun vil tage den betalte spisepause fra 180.000 statsansatte, skriver Avisen.dk tirsdag. ”Jeg synes, der bliver spredt rigtig mange misforståelser og falske myter omkring den betalte spisepause, hvor vi bliver anklaget for nærmest at ville tage den hen over natten. Lad mig sætte en tyk streg under, at vi ikke vil tage nogen medarbejderes spisepauser. Det er der ingen statslige institutioner, der har planer om at fjerne den betalte spisepause. Færdigt punktum”, siger Sophie Løhde til TV 2 News.
Moderniseringsstyrelsen har været drivkraften bag en usund ok-forhandlingskultur, lyder det fra SF’s gruppeformand. Derfor ønsker partiet styrelsen spillet op i to. Selvom SF's gruppeformand Jacob Mark kalder muligheden for lockout for et legitimt værktøj i en forhandlingssituation, mener han, at Sophie Løhdes lockoutvarsl er udtryk for, at ministeren ikke har nogen intentioner om at forhandle sig frem til en aftale. "Vi vil splitte det til en økonomistyrelse og en personalestyrelse, som det var før. Og så skal personalestyrelsen kaldes for 'Godt arbejde' for at gøre det helt tydeligt, at det er det, den skal have fokus på", siger han og fortæller, at en selvstændig personalestyrelse ifølge partiet skal rykkes fra Finansministeriet over i Beskæftigelsesministeriet, udtaler Jakob Mark til Folkeskolen.dk i dag. Det er kun den siddende regering, der har beføjelsen til at omlægge ministerier og styrelser.
6. marts
Mandag d. 5. marts er der blevet sendt konfliktvarsel for godt 1.300 djøfere i kommunerne og regionerne. I alt kan 3.300 djøfere risikere at komme i konflikt. ”Vi håber på og arbejder fortsat benhårdt for en forhandlingsmæssig løsning, som vi altid har gjort. Djøf har ikke været i konflikt med de offentlige arbejdsgivere siden 1969. Strejkevarslet er et værktøj til at lægge pres på de offentlige arbejdsgivere for at nå frem til en fælles løsning. Vi beklager de gener, det måtte medføre for borgere, der bliver påvirket af konflikten. Men det er desværre uundgåeligt, når de offentlige arbejdsgivere ikke har ønsket at finde et kompromis, både lønmodtagere og arbejdsgivere, kan se sig selv i”, udtaler Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig til Djøf.dk mandag.
Hvis det ikke lykkes at lande en overenskomst på det regionale område, vil omkring 2.000 overlæger og yngre læger nedlægge arbejdet 4. april, skriver DR.dk mandag. Yngre Læger har i fællesskab med Overlægeforeningen udsendt et fælles konfliktvarsel og udtager 10 procent af deres medlemmer til den eventuelle strejke, der alle er en del af landets anæstesiafdelinger og radiologiske afdelinger. ”Al den planlagte kirurgi vil blive berørt, så der er ingen tvivl om, at ventelisterne inden for alle ikke-akutte operationer vil blive påvirket. Det kan ramme planlagte operationer, kontrolforløb og generelt forløb, som ikke er akutte”, udtaler Camilla Rathcke, formand for Yngre Læger mandag. Det er ikke kun lægerne, der muligvis strejker på landets hospitaler fra 4. april. Dansk Sygeplejeråd har udtaget omkring 6.000 sygeplejersker til en eventuel strejke. Kræftområdet, børneafdelinger og psykiatrien er alle holdt fri af strejke. ”Jeg sidder med oplevelsen af, at arbejdsgiverne på forhånd har besluttet, at de offentligt ansatte skal trynes, og at de koordinerer meget tæt”, skriver formanden for DSR, Grete Christensen.
Mandag fortalte akademikere, sygeplejersker, ingeniører og læger, hvem der var udtaget til konflikt. Tirsdag er turen kommet til lærere og pædagoger, skriver Politiken. Danmarks Lærerforening og BUPL har udsendt strejkevarsel. ”Vi ønsker at få arbejdsgiverne til at lave en overenskomstaftale med os, så folkeskolen kan få en ny start, og så vi igen kommer ind på samarbejdssporet”, siger formand for Overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen.
BUPL har tirsdag morgen givet direkte besked til de medlemmer, der er omfattet af strejken. Og BUPL har i høj grad koordineret med blandt andre Danmarks Lærerforening, så vi kan lukke hele arbejdspladser, skriver BUPL.dk tirsdag. ”Vi har udtaget cirka 5.000 pædagoger i 12 kommuner til konflikt i første omgang – og laver en stærk politisk markering. Det er det våben, som vi har i værktøjskassen, og vi bruger det med omhu. Vores mål er ikke at gøre livet besværligt for børn og familier, men derimod at ramme arbejdsgiverne”, udtaler BUPL-formand Elisa Bergmann.
”Alle offentligt ansattes organisationer har varslet en konflikt, der kan begynde 4. april. Vi beklager ulejligheden, men vi har ikke noget valg. Vi bliver nødt til at sige fra og vise arbejdsgiverne, at vi ikke vil acceptere flere forringelser. Vi er ikke ude på at genere danskerne. Fordi det er jer, vi arbejder for til daglig, og det er jer, der gør, at vi elsker vores arbejde. Vi udtager ca. 10 procent af vores medlemmer til strejke. Men det kommer stadig til at kunne mærkes, og det bliver ikke sjovt. Hverken for de ansatte eller for borgere, patienter eller brugere. Vi vil helst undgå konflikten. Vi vil helst finde en løsning. Men det skal være en løsning for alle. Vi vil gerne lave en løsning, der sikrer, at offentligt ansatte også får del i den vækst, der er i økonomien lige nu. Vi kræver ikke en lønfest, og vi kræver ikke astronomiske lønstigninger, sådan som arbejdsgiverne forsøger at udlægge det. Vi kræver bare, at de 800.000 danskere, der har et arbejde i den offentlige sektor, også mærker fremgangen i økonomien og får lønstigninger, der følger udviklingen i resten af samfundet. Vi vil gerne lave en løsning for hele Danmark. Vi har et stærkt fællesskab på tværs af faggrupper, og vi står sammen om at fortælle arbejdsgiverne, at de ikke kan spille os ud imod hinanden. Vi kommer til at bruge marts måned på at knokle for at finde en løsning i Forligsinstitutionen. Men det skal være en løsning, der sikrer rimelige lønstigninger og en ordentlig udvikling i den offentlige sektor”. Sådan skriver forhandlingslederne Flemming Vinther, Anders Bondo Christensen og Grete Christensen i et debatindlæg i Politiken mandag.
Eleverne står skulder ved skulder med lærerne, hvis strejken bliver en realitet. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er meget bekymret for elevernes eksamener, men der er forståelse og sympati for lærernes kamp skriver Gymnasieskolen mandag. “Vi frygter for vores eksamen. Det er vores krav til staten, at der skal findes en løsning, så landets 3.g’ere også kan få lov til at få deres studenterhuer på i år. Som elever står vi i krydsilden,” siger Jens Phillip Yazdani, formand for DGS, og tilføjer: “Vi har fuld forståelse for og sympati med lærernes mulige strejke, men samtidig får en strejke store konsekvenser for eleverne og vores eksamener.”
Kristian Wendelboe, administrerende direktør for KL, skriver i sin leder i KL's nyhedsbrev Momentum mandag om KL's syn på overenskomstforhandlingerne: ”Det var med stor ærgrelse, at KL’s forhandlere i sidste uge måtte erkende, at det ikke kunne lykkes at nå et forlig med de faglige organisationer om nye overenskomster for de kommunalt ansatte. Vi har hele vejen arbejdet hårdt for – og troet på – at vi kunne nå en aftale, som begge parter kunne se sig selv i. Men nu står vi desværre i en situation, hvor fagbevægelsen er lige på trapperne med strejkevarsler for sandsynligvis mindst 50.000 kommunalt ansatte. I de kommende dage skal KL’s bestyrelse tage stilling til, i hvilket omfang vi vil besvare med lockoutvarsler. Lockout er det redskab, KL har i værktøjskassen for at undgå, at fagbevægelsen ved målrettede strejker kan få konflikten til at trække ud i månedsvis til stor gene for de berørte borgere”.
Møder i Forligsinstitutionen og Finansministeriets forberedelse på lockout er nogle af de nyeste aktiviteter i forhold til de sammenbrudte overenskomstforhandlinger for offentligt ansatte. På netavisen Altinget kalder Sophie Løhde de offentligt ansattes konfliktvarsel for en 'målrettet aktion', der lukker vitale dele af staten, og derfor er Finansministeriet ved at forberede en eventuel beslutning om lockout. "Det er klart, at lockout er et stort skridt, men det kan vise sig nødvendigt for at modsvare de faglige organisationers strejkevarsler og også for at gøre det helt klart for alle de statsansatte, at vi står i en alvorlig situation", siger Sophie Løhde til Altinget, skriver Gymnasieskolen mandag.
5. marts
Forligsmand Mette Christensen tager i dag fat på den vanskelige opgave med at mægle på det offentlige område og undgå, at en storkonflikt sætter hele landet i stå. Mette Christensen insisterer på at blive kaldt mand - altså forligsmand - og ikke forligskvinde. Det lærte FOAs formand Dennis Kristensen engang på den hårde måde, da han i ligestillingens navn forsøgte sig med at titulere hende forligskvinde. Mette Christensen afbrød ham med ordene: »Der står i loven, at det hedder forligsmand«. »Hun sagde det med en smil, men tonefaldet var bestemt. Formalia skulle overholdes,« siger Dennis Kristensen. Det skriver BT mandag.
Mette Christensen, 72 år og forhenværende vicepræsident i Sø- og Handelsretten, har en central rolle som mægler i konflikten på arbejdsmarkedet. Skolelærerne vil have mere i løn. Det vil sygeplejerskerne og hjemmehjælperne også. Men hverken stat, regioner eller kommuner er parate til at hæve lønnen for 750.000 offentligt ansatte i det omfang, som fagforbundene kræver. Derfor er forhandlingerne brudt sammen. Det er på den baggrund, at en 72-årig forhenværende vicepræsident i Sø-og Handelsretten nu har en vigtig rolle i bestræbelserne på at redde trådene ud. Hun hedder Mette Christensen - og har prøvet det før. Portræt af Forligsmand Mette Christensen i Jyllands-Posten mandag.
Lærere er relativt set langt bedre lønnet i fattige lande end i rige lande som Danmark. Overenskomstforhandlingerne mellem den danske regering og de offentligt ansatte er netop brudt sammen; en storkonflikt truer. Uenigheden handler blandt andet om lærernes løn og arbejdsvilkår. De danske lærere ville juble, hvis de blev betalt relativt lige så godt som deres kolleger i fattige lande. Set i et globalt perspektiv er danske folkeskolelærere ikke specielt godt lønnet, viser en spritny opgørelse fra Center for Global Development i Washington. Det skriver Ole Therkildsen, seniorforsker emeritus ved DIIS, i Politiken søndag.
De offentligt ansatte afsendte konfliktvarsel torsdag, og kampen om den offentlige mening spidser til. De offentligt ansatte kan nemlig ikke ramme deres modpart på pengepungen, så derfor skal de i stedet forsøge at vinde den offentlige opinion. Grunden er, at de offentlige arbejdsgivere ikke kan rammes økonomisk på samme måde som private under en konflikt. Borgerne bliver ved med at betale skat, mens offentlige arbejdsgivere ikke skal udbetale løn under en lockout. Desuden er politikere letpåvirkelige i forhold til stemningen blandt deres vælgere og den brede offentlighed. ”Konfliktens udfald afhænger dermed i høj grad af, hvem den offentlige sympati falder til fordel for. Den kommunikative magtressource er derfor afgørende. Det handler her om evnen til at være dagsordensættende ved at anvende medier og meningsdannere,” forklarer Laust Høgedahl i en analyse i Information lørdag.
Når arbejdsmarkedets parter ikke selv kan forhandle sig frem til overenskomster, træder forligsmanden til for at mægle. Mette Christensen er én af tre forligsmænd i Forligsinstitutionen, som varetager den uafhængige mæglerrolle i tilfælde af konflikter på arbejdsmarkedet. Hun var også i ilden som forligsmand under lærerkonflikten i 2013, hvor knap 70.000 lærere blev lockoutet efter sammenbrud i overenskomstforhandlingerne. Og nu kan hun altså ende med at skulle lede slagets gang igen. Portræt af forligsmand Mette Christensen i Fyns Amtsavis lørdag.
Det er nu op til forligsmand Mette Christensen at afværge den truende offentlige konflikt. Lærernes arbejdstid er den største knast og vil teste sammenholdet blandt lønmodtagerne. Situationen er helt usædvanlig: Sammenbrudte forhandlinger over hele linjen, en samlet lønmodtagerside, der ikke bekriger hinanden. For første gang nogensinde havner alle de offentlige overenskomster i Forligsinstitutionen uden skyggen af en delaftale og med risiko for en historisk storkonflikt om en eller to måneder. I går satte forligsmand Mette Christensen sig for bordenden. Nu er det hende, der bestemmer, hvornår parterne skal mødes, hvor længe, og hvad de skal tale om. Reelt kan det gå tre veje. Det skriver Berlingske fredag.
Ligesom de ansatte på det kommunale område varsler de statslige ansatte konflikt 4. april, efter at overenskomstforhandlingerne er brudt sammen. Det oplyser Flemming Vinther, der er formand for Centralorganisationernes Fællesorganisation (CFU). ”Det er jo et skridt, som er fuldstændig efter bogen i forhold til den danske model. Selvfølgelig er det voldsomt, men vi gør det ikke for at fremprovokere en konflikt, men for at gennemtvinge en aftale. Nu har vi brugt rigtig mange timer sammen, og vi må bare konstatere, at vi ikke kan finde hinanden. Så nu må vi se, om enten vi selv eller Forligsmanden kan nå at knække de nødder, der er,” siger Flemming Vinther. Innovationsminister Sophie Løhde (V) meddeler i en pressemeddelelse fredag, at tankerne ledes i retning af lockout, selv om man fortsat ønsker at forhandle en løsning på plads i Forligsinstitutionen. Finansministeriet er derfor ved at forberede en eventuel beslutning om en lockout, lyder det. Det skriver Midtjyllands Avis fredag 2. marts.
Det, vi har set, er en tilgang fra arbejdsgiverside, hvor man igen og igen angriber de principper og værdier, som den danske model er baseret på. Eksempelvis er historien om den planlagte afsporing af modellen i forbindelse med overgrebet på folkeskolelærerne i 2013 efterhånden velkendt. Senest har vi så bl.a. oplevet Moderniseringsstyrelsens forsøg på at fjerne offentligt ansattes betalte spisepause uden forhandling. Vi har set styrelsen og KL fortsat nægte at gå i realitetsforhandlinger om at genetablere et aftalegrundlag for folkeskolelærernes arbejdstid. Og vi har set en samlet arbejdsgiverside med Sophie Løhde i spidsen og regeringen på bagsædet deltage i OK18-forhandlingerne på en så fodslæbende og slingrende måde, at forhandlingerne er endt i sammenbrud. Debatindlæg af Formand for overenskomstudvalget i GL, Tomas Kepler, i Politiken fredag.
Innovationsminister Sophie Løhde (V) har i de forgangne uger igen og igen fortalt, at hendes dør stod åben for de faglige organisationer i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Problemet har dog været, at når de offentlige organisationer i forhandlingsfællesskabet er trådt ind gennem døren, så er de blevet mødt af en minister og et forhandlerhold med korslagte arme -og uden vilje til at flytte sig eller komme i møde på nogle ellers ret rimelige forventninger fra vores side. Debatindlæg af Brita Andersen, formand, HK Stat Midt og Pia Tørving, formand, HK Kommunal Midt i Fyns Amts Avis fredag.
2. marts
Forhandlingsfællesskabet, der forhandler overenskomster for de ansatte i landets kommuner og regioner, varsler nu konflikt mod arbejdsgiverne. Det meddeler repræsentantskabet med formand Anders Bondo Christensen her til formiddag i forbindelse med et møde omkring de faglige organisationers konfliktgrundlag. Det skriver DR i dag.
Forhandlingsfællesskabet oplyser, at de udtager 10 til 15 procent af de ansatte til strejke 4. april. Det skriver Altinget i dag. Det betyder, at den vil komme til at omfatte 60.000 til 70.000 i den offentlige sektor. I forbindelse med torsdagens møde med forligsinstitutionen opfordrede KL til, at fagbevægelsen holdt igen med at udsende konfliktvarsler og lod Forligsinstitutionen gøre sit arbejde uden konfliktvarsler. KL’s chefforhandler Michael Ziegler har noteret sig konfliktvarslet og tager den til efterretning, selvom han gerne havde set, at fagbevægelsen havde lyttet til KL’s opfordring. Det er KL’s politik at svare igen på strejke med en lockout, hvilket Michael Ziegler heller ikke afviser som en mulighed denne gang. Ziegler peger på, at der er en særlig grund til KL’s lockoutpolitik. I tilfælde af en strejke vil fagbevægelsen udtage 10 til 15 procent af deres ansatte, og dermed kan konflikten holdes kørende længere, siger han. ”Det er ikke rimeligt, og derfor siger vi, at vi er nødt til at brede konflikten helt ud på de områder, som er udtaget til konflikt, så det ikke er ti procent, der bærer hele byrden. Så bliver det måske en mere omfattende konflikt, men til gengæld også en kortere konflikt,” siger Michael Ziegler.
Først gælder det de statsansatte. Dernæst lærernes arbejdstid. Sundhedsmedarbejderne i landets regioner må vente. Sådan vil forligsmand Mette Christensen forsøge at få gang i de strandede overenskomstforhandlinger i den offentlige sektor. Det står klart, efter de første møder med topforhandlerne i staten, kommuner og regioner torsdag. Ved at indkalde statens forhandlere først, har forligsmand Mette Christensen mulighed for at få to centrale temaer på bordet: Dels striden om overenskomstens samlede økonomiske ramme og dels striden om retten til betalt frokostpause, som ikke mindst har betydning for statsansatte akademikere. Tirsdag har forligsmanden indkaldt de kommunale forhandlere til møde om lærernes arbejdstid. Umiddelbart inden det første møde i Forligsinstitutionen valgte Danmarks Lærerforening at offentliggøre, hvilke forslag, organisationen hidtil har haft med til forhandlingerne med arbejdsgiverne. Ifølge lærerforeningen drejer det sig blandt andet om skolesekretærerne og det kommunale sundhedspersonales arbejdstidsregler. Det skriver Avisen.dk fredag.
Kommunernes Landsforening (KL) sendte i går samtidig med første møde i forligsinstitutionen en pressemeddelelse ud om, at KL opfordrer forbundene til at undlade at sende strejkevarsler, nu hvor forhandlingerne overgår til Forligsinstitutionen, for ikke at ramme ”alt for mange, både børn, forældre, ældre og svage borgere, som ikke har lod eller del i denne forhandling”. Umiddelbart lyder tanken sympatisk, men KL signalerer i samme pressemeddelelse langt større forhandlingsvilje, end de har gjort under de forhandlinger, som brød sammen tirsdag aften. Det kan kun være et resultat af, at Forligsinstitutionen nu er på banen med udsigten til en konflikt i sidste ende, hvis forligsmand Mette Christensen kaster håndklædet i ringen og opgiver mæglingen. Det skriver Dennis Kristensen i sin overenskomstdagbog. Her til middag har vi offentliggjort den endelige oversigt over de faggrupper, arbejdspladser og kommuner og regioner, som vores strejkevarsel vil omfatte. Oversigten rummer omkring 16.000 medlemmer fordelt med 14.000 i kommunerne og 2.000 i regionerne. Ud over strejkevarsler sender vi også blokadevarsler. Der er ikke tale om blokade I form af at forhindre adgang til arbejdspladsen. I den fagretlige verden er blokade en blokering af de strejkeramte stillinger, således at arbejdsgiverne ikke kan lade de, der ikke var ansat, da strejken begyndte, men skulle starte senere, tiltræde efter strejkestart. Og endelig varsler vi sympatikonflikt mod en række private virksomheder, således at eksempelvis private plejefirmaer ikke kan modtage nye strejkeramte ældre med visiterede ydelser.
Den tværfaglige fagforening Ase Lønmodtager opfordrer sine medlemmer i en mail til at sige ja til løse arbejdsopgaver, de ikke er ansat til under en eventuel konflikt. Det skriver Avisen.dk i dag. Avisen.dk er i besiddelse af mailen, der udførligt instruerer lønmodtagerne i, hvordan de skal forholde sig, hvis konflikten rammer deres arbejdsplads. Blandt andet præciseres det, at man som medlem af Ase Lønmodtager skal sige ok til at løse arbejdsopgaver, som man egentlig ikke er ansat til. ”Det kan for eksempel blive aktuelt, hvis du skal indgå i et nødberedskab på arbejdspladsen”, fremgår det af mailen, der er havnet i mailboksen hos foreningens cirka 150.000 medlemmer. Formand for HK Stat Rita Bundgaard er chokeret og vred over, at en forening sender en udførlig guide ud til, hvordan lønmodtagere kan være konfliktbrydere.
De forliste forhandlinger om fornyelsen af de offentlige overenskomster i staten, kommunerne og regionerne har nu ført til, at Akademikernes Centralorganisation (AC) har sendt strejkevarsel til den statslige arbejdsgiver. ”Vi håber på og arbejder fortsat benhårdt for en forhandlingsmæssig løsning, som vi altid har gjort. Djøf har ikke været i konflikt med de offentlige arbejdsgivere siden 1969. Strejkevarslet er et værktøj til at lægge pres på de offentlige arbejdsgivere for at nå frem til en fælles løsning”, siger Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig.
I dag kl. 10.30 udsendte fagbevægelsen første strejkevarsel, skriver Politiken torsdag. Første strejkevarsel gælder det statslige område, men det ventes at det kommunale og regionale område også følger med. Anders Bondo Christensen, der er topmand i overenskomstforhandlingerne for både de statsansatte og de kommunalt ansatte, mener, det er nødvendigt for at få forhandlingerne til at rykke sig. ”Vi udsender en strejkevarsel for at få gang i forhandlingerne. Der er potentielt to måneder til en eventuel konflikt, så der er ingen grund til at skubbe et konfliktvarsel yderligere”. De nuværende overenskomstaftaler udløber 1. april, men på grund af påsken kan en eventuel konflikt tidligst træde i kraft fra den 4. april. Forligsmanden, der har til formål at forlige parterne, så en konflikt kan undgås, kan dog vælge at udskyde konflikten to gange 14 dage. Derfor kan en konflikt i teorien ende med først at bryde ud i begyndelse af maj.
Danskerne vil være totalt uforstående over for en storkonflikt ifølge Sophie Løhde. Det skriver DR torsdag. På vej ind til møde i forligsinstitutionen i går gav statens topforhandler, innovationsminister Sophie Løhde (V), udtryk for, at hun tager dyb afstand fra den storkonflikt, som ventes at blive varslet fra 745.000 lønmodtageres side over de kommende dage, hvis parterne ikke når frem til en aftale i 'forligsen'. ”Jeg tror, at danskerne vil være totalt uforstående over for, hvis vi skulle havne i den triste situation for alle parter, at vi får en storkonflikt. Det tror jeg ikke, der vil være den store forståelse for”, sagde hun til DR Nyheder.
Overenskomstforhandlingerne er vores chance for at genopbygge den tillid, der blev ødelagt for fem år siden. Det skriver Klaus Majgaard i en kronik i Information i dag. Når de nuværende overenskomstforhandlinger er ved at bryde sammen, forklares det for det meste med uenighed om løn, betalt spisepause og regulering af arbejdstid. Graver man et spadestik dybere, ulmer et drama, der ser ud til at have langt mere grundlæggende og psykologiske årsager og perspektiver: Dramaet om den brudte tillid. I forbindelse med OK13 er der rejst mistanke om aftalt spil mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. OK18 blev tilsvarende indledt med en lang diskussion om talmanipulation, hvad angår lønudviklingen i den offentlige sektor. Igen er diskussionen blot et tegn på, at parterne ikke har tillid til, at processerne er gennemskuelige og saglige. At der spilles med muskler, trues og bluffes er en accepteret del af spillet. Noget helt andet er, hvis vi grundlæggende ikke tror på hinanden og ikke følger forhandlingsspillets normer. Enhver, der vil den offentlige sektor det godt, må håbe, at overenskomstforhandlingerne bliver et forsoningsritual, hvor tilliden genskabes som grundlag for dialog. Det giver parterne en dobbelt opgave: Udover at finde kompromisser angående løn, frokost og arbejdstid skal de reparere en nødlidende samarbejdskultur og skabe grundlag for professionel anerkendelse, fair processer og plads til uenighed.
Er regeringen ved at sætte den danske model, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere selv aftaler sig til rette, som led i en ideologisk kamp, spørger Simon Tøgern, formand for HK/Privat på HK’s hjemmeside i dag. Forhandlerne på arbejdsgiversiden nægter at fremlægge et udspil med nævneværdig substans og agerer udelukkende ud fra et koldt embedsmandsdiktat fra Moderniseringsstyrelsen. Dette bakkes tilmed op af en ministeriel nedgørelsesretorik, der fremstiller SoSu’er, sygeplejersker, politimænd, skolelærere og HK’ere, som forkælede og grådige lønmodtagere. Det, som vi er vidner til i disse dage, er simpelthen, at man ikke bare arrogant afviser udspil fra vores offentligt ansatte kolleger. Næ, det er i bund og grund den danske model, man lockouter. Det lader nemlig til, at det i højere grad er regeringens "fikse" ideologiske ideer, der blokerer for en forhandlingsløsning end lønmodtagernes rimelige krav. Det indtryk står da også kun endnu mere klart efter finansminister Kristian Jensens udmelding på Twitter i mandags: ”Er det seriøst, at arbejdstagerne ikke ønsker at møde op til forhandlinger? Regeringeren har sagt, at vi er klar til forhandlinger. Hvad er fagforeningerne?” Det er jo egentlig et interessant spørgsmål. Sidst jeg tjekkede var det nemlig ikke regeringen (eller Folketinget), som vores kollegaer på det statslige, regionale og kommunale område skulle forhandle med.
Den ulmende storkonflikt er ikke ‘blot’ et anliggende for arbejdsmarkedets parter, men på forhånd en politisk strid, der i høj grad også vil udspille sig inde på Slotsholmen. Det skriver Føljeton onsdag. Flere ministre spiller allerede en ubekvem hovedrolle, som har gjort og vil gøre de videre forhandlinger ekstremt komplicerede. Mistanken blandt fagforbundene er, at VLAK-regeringen har skumle planer om at ville stoppe en sandsynlig storkonflikt med et nyt lovindgreb – nøjagtig som SRSF-regeringen gjorde i 2013, da lockouten af skolelærerne blev annulleret med den kontroversielle lov 409. Hvis regeringen rent faktisk har forhandlet politisk som regering – og ikke økonomisk som arbejdsgivere – kan de seneste ugers formelt frie forhandlinger reelt været sket på skrømt, altså på falske vilkår. Sådan lyder i hvert fald mistanken fra flere fagforbund, der frygter, at storkonflikten risikerer at ende med, at de offentlige arbejdsgivere bare ophøjer deres egne ensidige krav til lov. Regeringen – i form af de statslige arbejdsgivere – har i de seneste uger ikke villet give sig på hverken lønstigning, spisepause eller lærernes arbejdstid, og flere faglige ledere frygter, at dét først og fremmest skyldes, at et lovindgreb, der er identisk med VLAK-regeringens krav, allerede ligger klar i skufferne på Slotsholmen og dermed på forkant vil afmontere fagforbundenes krav.
Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, har af flere omgange tilbudt at trække sig som forhandler for de kommunalt ansatte. Det skriver Politiken torsdag. Bondo forklarer, at han allerede i september første gang ventilerede tanker om at stoppe som chefforhandler i Forhandlingsfællesskabet: ”Vi har nogle valggrupper, og jeg sagde til formændene, at vi skal overveje i fællesskab, om det er det mest fornuftige, at jeg er i spidsen. Vi vidste godt, at der igen ville være fokus på hele lærerområdet, så det var naturligt, at vi vurderede, om det var det mest fornuftige, at jeg skulle stå i spidsen for Forhandlingsfællesskabet” Forhandlingsfællesskabets næstformand, FOA’s formand Dennis Kristensen, var med ved mødet og frarådede at skifte ud på chefforhandlerposten: »Anders Bondo har spurgt os andre, om lærerspørgsmålet kunne komme til at stå i vejen, og om hans person kunne komme til at skygge. Jeg har sagt, at det har han ikke givet anledning til, at vi skulle gøre” siger Dennis Kristensen.
1. marts
Over 1,3 milliarder kroner på lønområdet skiller parterne i de sammenbrudte forhandlinger mellem staten og de statsansatte. Det viser fortrolige notater. Når parterne i de sammenbrudte overenskomstforhandlinger for landets statsansatte i dag sætter sig over for hinanden i Forligsinstitutionen, er det reelt en lønstigning på 1,5 procent, der skiller dem ad. De statsansatte har krævet en samlet lønstigning på 8,2 procent over de næste tre år, mens deres arbejdsgiver, Moderniseringsstyrelsen, har tilbudt en lønstigning på 6,7 procent. Tallene dækker over den samlede arbejdsgiverudgift over de næste tre år og inkluderer faste tillæg, lokale lønninger, pensionsbidrag m.m. Chefforhandler for de statsansatte Flemming Vinther bekræfter kravet over for Politiken. Han understreger, at tallet er et udspil, der kan og skal forhandles, men som udgangspunkt er han ikke villig til at rykke sig mange decimaler nedad. Det skriver Politiken torsdag.
Tusinder af sosu-medarbejdere, dagplejere, rådhusbetjente, portører, husassistenter og mange flere medlemmer af FOA er blevet udtaget til at deltage i den storkonflikt på det offentlige område, som kan blive en realitet om få uger. "Vi har sørget for at komme rundt både i de fleste kommuner og alle regioner og så mange områder som muligt. Vi rammer bredt og dybt. Det her er noget vi gør modstræbende, men vi er tvunget til at reagere," siger FOAs formand Dennis Kristensen. Det skriver Foa.dk torsdag.
Det var ikke nogen stor overraskelse, at forhandlingerne mellem Danske Regioner og de knap 140.000 lønmodtagere på det regionale område brød sammen tirsdag eftermiddag. I fredags brød forhandlingerne for de 180.000 statsansatte sammen, og mandag var der også sammenbrud i forhandlingerne om de 500.000 lønmodtagere i kommunerne. Derfor var det også forventeligt, da Socialpædagogerne tirsdag kunne meddele, at der nu var tale om et totalt sammenbrud dagen før deadline for forhandlingerne. Parterne er derfor blevet indkaldt til et møde i dag, hvor Forligsinstitutionen med forligsmand Mette Christensen i spidsen skal forsøge at finde et kompromis mellem fagbevægelsen og arbejdsgiverne. Det skriver Politiken i dag.
Når forhandlingerne bryder sammen, træder forligsmanden til. Med loven i hænderne kan hun tvinge parterne til at tale sammen - om nødvendigt med politiets magt. Igennem 108 år har særligt én institution holdt sammen på den danske model: Forligsinstitutionen. Hver gang arbejdsgivere og lønmodtagere ikke kan blive enige om at forny overenskomsten, tager ”Forligsen” over, og det er Mette Christensen, der skal lede mæglingen denne gang. Det skriver Magisterbladet onsdag.
Offentligt ansatte ruster sig til langvarig konflikt. Strejkefonde rummer milliarder. De 800.000 offentligt ansatte råder over så velpolstrede strejkekasser, at de kan modstå en langvarig konflikt. Danmarks Lærerforening har en strejkekasse på imponerende to mia. kr., Dansk Sygeplejeråd råder over 366 mio. kr., og FOA har netop henlagt yderligere 100 mio. kr. i sin strejkefond, så den nu rummer godt én mia. kr. ”På trods af at vi i 2013 var lockoutede i flere uger, har vi to mia. kr. i konfliktkassen. Så vi er helt parate til konflikten. Ingen tvivl om det,” siger formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen. Det skriver BT onsdag.
Sammenbruddet i OK18-forhandlingerne på regionernes område tirsdag er det endegyldige billede på, hvor langt arbejdsgiverne og arbejdstagerne står fra hinanden på hele det offentlige område. Formand for Akademikerne Lars Qvistgaard har været med i hele forhandlingsforløbet, og han tror heller ikke på, at en aftale kan landes i Forligsinstitutionen. Det skriver Magisterbladet onsdag.
Forhandlingerne om en ny overenskomst mellem Danske Regioner og de ansatte er brudt sammen efter kun godt fire timers forhandling. Ligesom på det kommunale og statslige område var det lønrammen, der fik lønmodtagerne til at erklære forhandlingerne kuldsejlede. Det skriver Politiken onsdag.
Folkekirkens 370 overenskomstansatte præster kan blive ramt af storkonflikt og mulig lockout. Det kan få konsekvenser for kirkelige handlinger som konfirmationer og bryllupper, vurderer præsteformand. Det skriver Metroxpress onsdag.
28. februar
Tirsdag eftermiddag brød overenskomstforhandlingerne mellem Danske Regioner og de knap 140.000 lønmodtagere på det regionale område sammen, skriver Jyllands Posten tirsdag. Dermed er der fuld plade med sammenbrud i forhandlingerne om 745.000 offentligt ansattes løn- og arbejdsvilkår. »Arbejdsgiverne nægter at sikre reallønsfremgang for de offentligt ansatte, og jeg må gentage, at jeg synes, det både er helt unødvendigt og helt urimeligt. Hvis man vil have en effektiv og velfungerende offentlig sektor, og hvis også i de kommende år skal sikre rekrutteringen af den rigtige faglighed i det offentlige, skal man sikre en lønudvikling, der afspejler, hvad der sker i det øvrige samfund. Det er simpelthen uklogt ikke at gøre det,« siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen. Regionernes chefforhandler og socialdemokrat Anders Kühnau, ærgrer sig over, at de regionale forhandlinger ikke har båret frugt, men han afviser, at regionernes lønudspil har været for fedtet.
”Vi kræver ingen lønfest, men vi mener, tiden er inde til at sikre et fremskridt i reallønnen for alle danske lønmodtagere. Derfor vil vi ikke acceptere endnu et kriseforlig. Det har vi gjort meget klart overfor Danske Regioner. Men forgæves,” siger Grete Christensen, formand for sygeplejerskerne og Forhandlingsfællesskabets forhandlingsleder over for regionerne. Forhandlingerne fortsætter i Forligsinstitutionen med forligsmand Mette Christensen som mægler. Hun mødes torsdag med parterne på både det statslige, det kommunale og regionale område. FOA-formand Dennis Kristensen er usikker på, om det kan føre til en aftale. ”Arbejdsgiverne har haft stift fokus på, at det her kunne ende i Forligsinstitutionen, og derfor har der ikke været realitetssnak. Så måske kommer der mere af det nu. Men det kan også være, at arbejdsgiverne satser på et lovindgreb, det er ikke til at vide”, udtaler han til Fagbladet FOA tirsdag.
De offentligt ansatte skal have "en ordentlig løn". Det var så langt, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ville gå i en kommentar til de igangværende overenskomstforhandlinger. Det skete i Folketingets spørgetime med statsministeren tirsdag, hvor Enhedslistens Pernille Skipper spurgte: "Er det ikke kun rimeligt, at de offentligt ansatte også får en reallønsfremgang?". Til det svarede Løkke blandt andet: "Jeg har da kun et ønske om, at der må komme gang i de forhandlinger igen, så de kan slutte på en ordentlig, balanceret måde, hvor også de offentligt ansatte oplever, at de kan få en ordentlig løn for det arbejde, de udfører." Statsministeren understregede, at "det er i ingens interesse, at der kommer en konflikt", og han opfordrede parterne til at komme tilbage i forhandlingslokalet. I spørgetimen nogle timer før det regionale sammenbrud forsvarede Løkke sin regeringskollega Sophie Løhde (V), som forhandler på statens vegne, skriver Altinget tirsdag.
Med sammenbruddet i overenskomstforhandlingerne på det offentlige arbejdsmarked er der risiko for en storkonflikt, som vil sætte offentligt ansattes løn- og pensionsindbetalinger på pause i kortere eller længere tid. I stedet er det de enkelte fagforbund, der må kompensere medlemmernes månedlige lønudbetalinger via konfliktfonde og strejkekasser. Men der er stor forskel på den økonomiske usikkerhed, alt efter om konflikten former sig som en målrettet strejke eller en altomfattende lockout. Bliver der alene tale om en strejke, iværksat af de offentligt ansattes forbund, vil den efter alt at dømme blive koncentreret og målrettet få udvalgte kommuner og regioner. Her vil de lønmodtagere, der bliver udtaget til strejke, i det store og hele få fuld lønkompensation i den periode, strejken varer. Noget anderledes ser det ud, hvis arbejdsgiverne bruger deres ret til at slå igen med en lockout, der sender alle offentligt ansatte hjem på ubestemt tid. I så fald skal de faglige forbund kompensere op mod 750.000 offentligt ansatte uge efter uge, måned efter måned, hvis parterne ikke kan blive enige ved forhandlingsbordet. Det kan i værste fald dræne en konfliktfond, og netop derfor har flere forbund endnu ikke taget endeligt stilling til, hvordan de vil kompensere medlemmerne i tilfælde af lockout, skriver Politiken tirsdag.
Danskerne skal vente lidt med at bekymre sig om, hvem der skal passe deres børn og sørge for, at deres forældre får den ældrehjælp, de har brug for. Generelt er der endnu ingen grund til at forberede sig på en storkonflikt. Sådan siger lærernes formand Anders Bondo, der er en af de offentlige ansattes repræsentanter ved overenskomstforhandlingerne med staten, kommunerne og regionerne. Første skridt bliver nemlig, at arbejdsmarkedets parter skal mødes torsdag, hvor de er blevet indkaldt til møde af forligsmand Mette Christensen fra Forligsinstitutionen. Herefter er der en måned til at forhandle en fælles aftale på plads med forligsmanden for bordenden, inden de nuværende overenskomster udløber 1. april, og en storkonflikt vil blive sat i værk. Det skriver Altinget tirsdag 27/2.
27. februar
Forhandlingerne mellem KL og Forhandlingsfællesskabet er brudt sammen mandag aften. Det er især spørgsmålet om løn, der er årsag til sammenbruddet. KL har tilbudt lønstigninger, som tager udgangspunkt i det private forlig fra sidste år. Men de faglige organisationer har stillet krav, som ligger langt herover. "De kommunalt ansatte skal have en rimelig løn for deres vigtige arbejde. Derfor har vi gjort det klart, at vi er parate til at give lønstigninger med udgangspunkt i det private forlig fra sidste år. Men de faglige organisationer har fremlagt krav om lønstigninger på 9,15 procent – væsentligt højere end i den private sektor – og det kan vi ikke honorere. Det kan vi ikke se rimeligheden i, og det ville være samfundsøkonomisk helt uholdbart." Sådan siger Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg og kommunernes topforhandler, til KL.dk.
Ifølge Anders Bondo Christensen er det først og fremmest lønnen, der har stået i vejen for en ny aftale. ”Vi er kommet med vores bud på, hvordan lønnen skal se ud, men det kan KL åbenbart ikke købe. Men vi står i den lidt skøre situation, at vi som lønmodtagerorganisationer ikke har fået et forslag til en lønramme fra KL. Jeg har aldrig oplevet, at vi måtte afbryde forhandlingerne uden så meget som at få et udspil om lønnen. Lønudviklingen er kernen i enhver overenskomst. Og vi har meget, meget skarpt fokus på, at de kommunalt ansatte får en reallønsudvikling på linje med det, man har i det private”, udtaler Anders Bondo Christensen til Dr.dk mandag. Forligsinstitutionen, der skal bistå i interessekonflikter på arbejdsmarkedet, har allerede indkaldt de stridende parter til et nyt møde torsdag. Her skal de så se, om de kan blive enige om en aftale.
Det ser tungt ud. Sådan lyder vurderingen fra formanden for fagforbundet FOA, Dennis Kristensen, forud for mandag aftens overenskomstforhandlinger med KL. ”Det ser desværre tungt ud med et forlig med kommunerne. Jeg fornemmer, at kommunerne har viljen, men at Moderniseringsstyrelsens kvælerhalsbånd strammer meget. Både når det handler om løn, lærerarbejdstid, senior fridage og spisepause”, udtaler Dennis Kristensen til Avisen.dk mandag.
Efter sammenbruddet i de kommunale forhandlinger, er der, ligesom i staten, især uenighed om, hvor meget lønnen må stige for de cirka en halv million ansatte, skriver Fagbladet FOA mandag. ”Når vi regner på de tal, vi har fået fra KL ligner det en mikroskopisk forbedring af reallønnen. Det svarer ikke på nogen måde til vores krav om, at de kommunalt ansatte skal have en fair andel af det økonomiske opsving, som resten af befolkningen oplever”, skriver FOA-formand Dennis Kristensen i sin overenskomstdagbog.
Hvis de kommunalt ansattes fagforbund iværksætter strejker og lukker eksempelvis enkelte skoler eller daginstitutioner, vil KL's politik om, at landets kommuner er solidariske med hinanden træde i kraft. "Bliver nogle kommuner angrebet på nogle områder, lockouter vi alle medarbejdere på de områder", siger KL's topforhandler Michael Ziegler til Folkeskolen.dk mandag.
HK Kommunals formand Bodil Otto udtaler om det kommunale sammenbrud: ” Det er så ærgerligt. Vi ønsker ikke en konflikt, men desværre kunne vi ikke få sikkerhed for, at HK’erne og de mange andre offentligt ansatte i kommunerne kan få del i opsvinget på lige fod med resten af Danmark. I hele forløbet, har vi ikke set et eneste stykke papir eller anden form for dokumentation fra KL i forhold til, hvad de har forestillet sig af økonomisk ramme for forhandlingerne”, skriver HK.dk mandag.
”Arbejdsgiverne har haft travlt med at fortælle, at vores lønkrav er alt for høje. Intet er mere forkert. Vi har i fagbevægelsen accepteret tre kriseoverenskomster i træk og taget medansvar for samfundsøkonomien i Danmark. Derfor mener vi kun, at det er rimeligt, at vi også får del i det økonomiske opsving, som der lige nu ruller ind over Danmark. Jeg vælger at se dette sammenbrud som en ny start for fagbevægelsen. Det er helt unikt, at vi har stået skulder ved skulder lige fra starten – både i staten, regionerne og i kommunerne. Det er ikke lykkedes arbejdsgiverne at slå en kile ind i vores stærke sammenhold på tværs af faggrupper, og de kommende uger og måneder skal vi rykke endnu tættere sammen. Men mit budskab til arbejdsgiverne står lysende klart. Vi er mere værd! Og vi står skulder ved skulder i fagbevægelsen”, skriver Elisa Bergmann på Bupl.dk.
Før dagens sammenbrud afleverede Lærerforeningen et udspil til en ny arbejdstid, hvor man tog udgangspunkt i sygeplejerskernes arbejdstidsregler. Også det bud blev blankt afvist, men Anders Bondo håber, at presset fra de kommunalpolitikere, der har svært ved at skaffe lærere, kan få KL til at skifte mening. Det skriver Folkeskolen mandag.
26. februar
Efter sammenbrud fredag i de statslige overenskomstforhandlinger er en storkonflikt på det offentlige arbejdsmarked rykket nærmere. De fire topforhandlere er hver for sig under et hårdt pres for at nå en aftale inden deadline onsdag. I Venstre er Sophie Løhde en voksende stjerne og ventes at stige i graderne, hvis hun klarer udfordringerne i sin del af Finansministeriet godt. De offentlige overenskomster er hendes svendeprøve. Analyse i Berlingske i dag.
Trods sammenbrud i de statslige forhandlinger i fredags har parterne på det kommunale område fortsat forhandlingerne i forsøget på at nå frem til en aftale. Der har således været forhandlet med KL hele søndagen den 25. februar 2018 – og først ved midnatstid besluttede parterne at tage en kort pause. Forhandlingerne genoptages mandag den 26. februar 2018. Det skriver Danske Fysioterapeuter i dag.
Innovationsminister Sophie Løhde (V) har søndag på sin Twitter-profil inviteret fagbevægelsen til et nyt møde mandag, efter at overenskomstforhandlingerne fredag brød sammen. Men lønmodtagerne har ikke tænkt sig at møde op, fortæller Flemming Vinther, der er formand for Centralorganisationernes Fællesorganisation. "Inden forhandlingerne brød sammen i fredags, havde vi siddet i seks døgn, uden at nå frem til noget nyt på de store dagsordener," siger han. Det skriver MedWatch mandag.
Parterne står stejlt over for hinanden, møder er afløst af mailkorrespondancer, men et forlig om en overenskomst er stadig ikke udelukket. Med breaking-sms'er og liveinterviews annoncerede lønmodtagernes forhandlere fredag, at overenskomstforhandlingerne for de statsansatte var brudt sammen. På den anden side af weekenden er der ingen tegn på, at søvn og tænketid har givet parterne forhandlingsviljen tilbage. Men stadig meget kan ske. En annoncering af sammenbrud i medierne indeholder et ikke uvæsentligt element af forhandlingstaktik. Det skriver Politiken mandag.
Det bliver rigtig vanskeligt at få forhandlet et forlig på plads om nye overenskomster for læger, sygeplejersker og andre ansatte i de danske regioner, efter at forhandlingerne for de statsansatte er brudt sammen. Det siger Grete Christensen, som er formand for sygeplejerskernes fagforening, DSR, og samtidig topforhandler for de ansatte i regionerne. ”Jeg håber, at vi kan komme videre og undgå en konflikt, men det ser dystert ud i øjeblikket,” siger formanden. Det skriver Nordjyske Stiftstidende Aalborg søndag.
København. Parterne har svært ved at blive enige om en ny overenskomst, og derfor har forligsmanden indkaldt til et orienterende møde på torsdag på det statslige område. Ifølge fagbladet Folkeskolen er også kommunernes overenskomstforhandlere indkaldt til møde med forligsmanden. Det var fredag eftermiddag, at forhandlingerne om en ny overenskomst for de 180.000 statsansatte brød sammen. Årsagen er blandt andet, at parterne ikke kan blive enige om, hvor store lønstigninger politibetjente, gymnasielærere, skattemedarbejdere og ansatte i ministerier skal have i de kommende tre år. En anden knast er spørgsmålet om betalt frokostpause, som lønmodtagerne kræver. Det skriver business.dk i går.
Det er ærgerligt, at forhandlingerne om en overenskomst for de statsansatte er brudt sammen, lyder det fra formanden for Landsklubben HK Skat. Ulla Fabricius ærgrer sig over, at forhandlingerne om en ny overenskomst for de statslige ansatte brød sammen fredag eftermiddag. Hun er formand for Landsklubben HK Skat, som cirka 2.400 kontorfunktionærer er med i. ”Det er rigtig ærgerligt. Jeg synes, at det virker som om, at der bliver udvist en arrogance fra Sophie Løhde og Moderniseringsstyrelsens side. Det er ikke okay. Det er en arrogant måde at forhandle på,” siger Ulla Fabricius til Avisen.dk søndag.
Selv om overenskomstforhandlinger for staten er brudt sammen, kan kommunerne godt nå forlig, mener forhandler. Kommunernes topforhandler ved overenskomstforhandlingerne, Michael Ziegler, håber fortsat på at kunne lande et forlig med lønmodtagerne inden 28. februar, selv om forhandlingerne på statens område brød sammen fredag. ”Det er ærgerligt at konkludere, at vi ikke kan nå et resultat. Jeg vil gerne appellere til, at vi ikke drager forhastede konklusioner. Vi er fortsat klar til at forhandle,” siger han. Det skriver BT lørdag.
Forhandlingerne om en ny overenskomst for de 180.000 statsansatte brød i går sammen. Årsagen er, at parterne ikke kan blive enige om, hvor store lønstigninger politibetjente, gymnasielærere, skattemedarbejdere og ansatte i ministerier skal have i de kommende tre år. Parterne nærmer sig en form for deadline. Den 28. februar er det muligt for parterne at sende første varsel om strejke eller lockout, der er arbejdsgivernes mulighed for at sende ansatte hjem uden løn. Parterne forhandlede i snart syv døgn, før forhandlingerne altså brød sammen i går. Det skriver Ritzau lørdag.
Et sammenbrud i forhandlingerne om en ny overenskomst for kommuner og regioner nu er forventeligt. Det siger Dennis Kristensen, formand for FOA og næstformanden for det kommunalt ansattes forhandlingsfællesskab, efter at overenskomstforhandlingerne for de statslige ansatte fredag brød sammen. ”Kommunerne og regionerne kan ikke strække sig længere, end ministeren og Moderniseringsstyrelsen kan, så derfor regner vi også med, at vores forhandlinger kommer til at bryde sammen,” siger han. Det skriver business.dk lørdag.
Foråret risikerer at byde på flere fridage for landets børn, end kalenderen tilsiger. For hele institutioner og skoler skal lukke ned, hvis overenskomstforhandlingerne for 750.000 offentligt ansatte fortsætter deres deroute og ender i en konflikt. Sådan lyder planen fra pædagogernes fagforening, BUPL. Fredag brød forhandlingerne om 180.000 statsansatte sammen, søndag mødes forhandlingsfællesskabet med kommunernes forening KL for at forhandle på det kommunale område, og om få dage - den 28. februar - kan der indgives strejkevarsler, såfremt der da endnu ikke er fundet et kompromis mellem parterne. Det er i den kontekst, BUPL lægger op til at lukke hele arbejdspladser, forklarer formand Elisa Bergmann. Det skriver Jyllands-Posten lørdag.
23. februar
Det er en hjørnesten i den danske model, at arbejdsmarkedets parter har fred til at forhandle løn- og ansættelsesvilkår uden politisk indblanding. Men i de igangværende overenskomstforhandlinger for 750.000 offentligt ansatte, OK18, er situationen nu så tilspidset, at frustration og forsigtige sympatierklæringer langsomt begynder at pible ud på sociale medier med partier og enkeltpolitikere som afsender. Europarlamentsmedlem for Radikale Jens Rohde opfordrer de offentligt ansatte til at stå fast på deres krav om lønstigninger. Det skriver Altinget.dk fredag.
Her sent torsdag aften er der endnu ikke nyt fra forhandlingerne mellem innovationsminister Sophie Løhde og de statsansatte. De fortsatte forhandlinger er selvfølgelig i sig selv godt. Vi går jo efter forlig og ikke forlis, men et forlig skal sikre, at offentligt ansatte i de kommende år får løn som fortjent. Og dermed forhindre, at de offentligt ansatte skal have mindre lønstigninger end de ansatte på det private arbejdsmarked. Vi skal ikke acceptere at være et sekunda arbejdsmarked. Til gengæld betyder de fortsatte forhandlinger for de statsansatte, at forhandlingerne for de ansatte I kommuner og regioner fortsat står i stampe. Der sker slet ikke noget med de generelle krav, som omfatter alle ansatte i henholdsvis kommuner og regioner. Det skriver Dennis Kristensen i dagbog på Facebook torsdag aften.
Ansatte på det pædagogiske område står fast på kravet om markante lønstigninger og glæder sig over fagbevægelsens sammenhold i overenskomstforhandlingerne. Ved den her overenskomst skal vi have markante lønstigninger, erklærer ansatte i vuggestuer, børnehaver og fritidsordninger. Efter en række magre kriseoverenskomster er pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter ikke parat til endnu engang at lade sig spise af med småpenge i lønstigninger. Arbejderen har talt med tre tillidsfolk på det pædagogiske område for at tage pulsen på stemningen i disse dage, hvor sandsynligheden for en konflikt vokser dag for dag.
Michael Ziegler skal på det offentliges vegne presse fagforeningerne til det yderste, når der laves overenskomster. Tirsdag 27. februar fylder han 50 år. Det er en udsat post at være kommunernes ansigt udadtil, når der skal forhandles nye overenskomster. Portræt af Michael Ziegler i Randers Amtsavis.
Hundredevis af tillidsfolk deltog i demonstration foran Kommunernes Landsforening i protest mod de manglende resultater ved overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte. Røde faner, slagsange og taler. Hundredevis af københavnske tillidsfolk og andre aktive i fagbevægelsen havde torsdag fundet vej til demonstration foran Kommunernes Landsforenings domicil i København. Det skriver Avisen.dk torsdag.
Forhandlingerne om OK2018 står stille. Selvom der er råd, vil arbejdsgiverne ikke lytte til de ansattes krav. Derfor kalder Enhedslistens faglige på tryk nedefra. De offentlige arbejdsgivere vil ikke give lærerne en arbejdstidsaftale. De vil ikke skabe ligeløn. De vil ikke give et generelt lønløft eller garantere reallønnen. Det skal vi ikke finde os i, for krisen er forbi, og der er luft i den offentlige økonomi. De lavtlønnede skal have et løft. Lærerne skal have en central arbejdstidsaftale. Ligeløn skal være en realitet. Det er blot nogle af de krav fra velfærdens helte, som Enhedslistens faglige støtter. Det skriver Enhedslisten på sin hjemmeside.
Skolechefer appellerer nu til lærere og arbejdsgivere om at finde en løsning i forhandlingerne om arbejdstid. En konflikt vil gå ud over eleverne og folkeskolen, advarer de. Det haster med et forlig om lærernes arbejdstid. Udsigten til, at de aktuelle overenskomstforhandlinger kan kulminere i konflikt igen, er ikke noget, som skolecheferne i Næstved og Kolding kommuner bryder sig om. Derfor sender de nu en appel til forhandlerne fra Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening. Det skriver Avisen.dk torsdag.
Er det virkelig sandt, at medarbejderne ønsker individuelle lønsamtaler frem for fælles forhandlet overenskomst, som Finansministeriet hævder? Og hvordan vil det påvirke arbejdsmiljø og præstationer? Grundlæggende er det problematisk, at ministeriet iscenesætter en meningsmåling fra 2010 som en afspejling af de statsansattes ønsker i 2017-18. Steffen Groth ser på forhandlingerne om en overenskomst for 750.000 offentligt ansatte, der er i en afgørende fase. Kommentar af Steffen Groth på pov.international torsdag.
Risikoen for en ny konflikt på skoleområdet vokser – og det samme gør bekymringen hos en række skoleorganisationer, som frygter, at en konflikt vil skade skolen. Derfor opfordrer både forældre, skoleledere og skolechefer nu KL til at komme de ansatte i møde og finde en løsning på lærernes arbejdstid. Skole og Forældres landsformand, Mette With Hagensen, skrev torsdag et blogindlæg, hvor hun understregede, at en ny konflikt vil have store konsekvenser – ikke mindst for eleverne. Det skriver Skoleliv.dk torsdag.
22. februar
Der er torsdag fortsat ikke for alvor kommet gang i overenskomstforhandlingerne i kommuner og regioner. HK Kommunals formand, Bodil Otto, håber på et forlig, men konstaterer, at det ser vanskeligt ud. Forberedelsen af en mulig konflikt går nu i gang. Det skriver HK i dag.
Styrkeprøven mellem staten, Kommunernes Landsforening og de offentligt ansatte spidser til dag for dag. Og spillet om, hvem der har udvist størst forhandlingsvilje inden et eventuelt sammenbrud, er i gang. De udmeldinger, der er kommet fra de offentligt ansattes forhandlere og deres modparter, Kommunernes Landsforening (KL) og innovationsminister Sophie Løhde (V), på det seneste, har mest af alt lignet et spil om, hvem der skulle have skylden for at have siddet med armene mest over kors, hvis forhandlingerne endelig brød sammen. For eksempel sagde lærernes formand, Anders Bondo Christensen, søndag aften, at han regnede med en aftale mandag formiddag eller inden for et døgn. Det skete så ikke. Men forhandlingsviljen er der, skulle man forstå på Anders Bondo, der også er næstformand i Det Centrale Forhandlingsudvalg, som forhandler med innovationsministeren om de 180.000 statsansatte. Det skriver Information i dag.
Finansministeriet forsøgte at påvirke et DR tv-indslag om, at det lignede aftalt spil om, at lærerne skulle tvinges til nye arbejdstidsregler i 2013. Det viser aktindsigter, som P1' s »Mennesker og medier« har fået. Aktindsigten viser omfattende udveksling af mails mellem Finansministeriets kommunikationschef og DR i marts 2013 i forbindelse med et indslag i DR 21 Søndag, som handlede om, hvordan regeringens nye skolereform var afhængig af nye arbejdstidsregler for lærerne. Det skriver Folkeskolen onsdag.
Tirsdag middag fortsatte forhandlingerne på det statslige område om en ny overenskomst, og sent tirsdag skiltes parterne. Onsdag formiddag mødtes CFU's forhandlingsudvalg forud for endnu en runde forhandlinger med Sophie Løhde og Moderniseringsstyrelsen. "Enten lander vi en aftale nu, eller også så lander vi den ikke. Det finder vi ud af inden for det her forhandlingsforløb. Jeg tror ikke, at man sætter det på pause en gang til". Men da tirsdag blev til onsdag var der stadig ikke en aftale mellem parterne - og selv om der ikke er nogen, der taler om sammenbrud, så er parterne grundlæggende uenige om den økonomiske ramme - altså hvor stor en lønstigning de statsansatte skal have i løbet af den kommende overenskomstperiode: De statsansatte vil have en lønstigning på niveau med det private arbejdsmarkeds lønudvikling - omkring 7 procent. Sophie Løhde på sin side tilbyder mellem 6,4 og 6,8 procent i lønstigning. Det skriver Magisterbladet onsdag.
Så er overenskomstforhandlingerne kommet i gang efter et noget langsomt spillet præludium. Kravene til arbejdsgiverne ved overenskomstforhandlingerne (OK18) har været kendt længe. Lønkravet er det tunge og overordnede generelle krav fra akademikerfagforeningerne (under AC-paraplyen): 'Procentuelle generelle lønstigninger, der matcher den private lønudvikling'. Siden forhandlingerne om OK15 har der været en del polemik om, hvorvidt offentligt eller privat ansatte var steget mest i løn. Status er: Ved anvendelse af Djøf's ' tjek din løn' kan ses, at for en djøfer, som blev kandidat i 2008, er den gennemsnitlige månedsløn (inkl. pension) 57.800 kr. som privatansat. Det tilsvarende tal for en offentligt ansat djøfer ansat som VIP på et universitet eller forskningsinstitution er mere end 11.000 kr. lavere. Den privatansatte kandidat har således gennemsnitligt en 25% højere løn. Det skriver ForskerForum onsdag.
Slutspillet er i gang i de offentlige overenskomstforhandlinger. Tirsdag klokken 12 blev forhandlingerne genoptaget i Finansministeriet, og de var ved avisens deadline tirsdag aften stadig i gang. Ifølge kilder tæt på forhandlingerne har man i denne uge bevæget sig så langt, at man på begge sider af bordet ser mere optimistisk på muligheden for at lande en overenskomstaftale på det statslige område i løbet af de kommende dage. Det bekræfter FOA-formand Dennis Kristensen, der ikke selv sidder med ved forhandlingsbordet, men forhandler på det kommunale og regionale område: "Vi er så langt fremme i forhandlingerne, at vi er inde i reelle drøftelser om, hvor store lønstigningerne i det statslige skal være de næste tre år. Men vi ved endnu ikke, om det ender i et forlig eller i et sammenbrud," siger Dennis Kristensen. Det skriver Børsen onsdag.
Fagbevægelsen er klar til at se på forhandlingsmodellen, når OK18 er overstået, men KL afviser, at der er et misforhold mellem parternes muligheder i et overenskomstforløb. Bente Sorgenfrey, der er formand for 450.000 offentligt og privat ansatte medlemmer af den faglige hovedorganisation FTF, erklærer sig klar til at tage handsken op. ”Der er åbenlyst behov for, at parterne sætter sig sammen og drøfter mulige justeringer af den danske model i forhold til det offentlige område,” siger FTF-formanden. Organisationerne i Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer de kommunalt og regionalt ansatte, opfordrer i deres generelle krav til OK18 til at indlede en dialog med arbejdsgiverne om modellen. Det skriver Arbejderen tirsdag.
Kommunernes Landsforening (KL) har stillet krav om en pulje til rekruttering af SOSU’er og sygeplejersker. Derefter har Danske Regioner (DR) også krævet en pulje, men til sygeplejersker og jordemødre. Begge forslag vil desuden også handle om pension af tillæg og elevlønninger. Overfor kommunerne har Forhandlingsfællesskabet, der omfatter alle organisationer i kommuner og regioner, sagt principielt ja til kravet under forudsætning af, at der også afsættes en pulje til de enkelte organisationers forhandlinger om egne overenskomster, og at den samlede økonomiske ramme for hele overenskomstfornyelsen er ok. Derimod har Forhandlingsfællesskabet afvist regionernes krav og i stedet peget på afsættelse af en rekrutterings- og kompetencepulje til hver enkelt organisation. Både KL og FOA har fremlagt modeller for, hvordan den kommunale rekrutteringspulje kan anvendes, og det er her, at der står skoldhed damp ud af ørene på mig. Når jeg kigger på modellerne, så er resultatet det rene glade vanvid … Det er ganske enkelt tyveri ved højlys dag. Tyveriet opstår i kraft af de regneregler, som skal anvendes, hvis det står til det beregningskontor, der bistår ved overenskomstforhandlinger og løbende laver lønstatistik. Vi skal nemlig både betale i form af modregning i eksisterende tillæg, der er forhandlet lokalt og i form af dét, der kaldes afledte virkninger. Det skriver Dennis Kristensen i sin dagbog på Facebook.
21. februar
En række københavnske fagforeninger indkalder nu til demonstration i protest mod de manglende resultater ved overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte. Demonstrationen med parolen 'Tålmodigheden er slut - resultater nu' finder sted torsdag eftermiddag foran KL’s domicil i København. Blandt initiativtagerne er Jan Hoby, næstformand i Landsforeningen af Socialpædagoger, der håber, at demonstrationen kan være med til at presse arbejdsgiverne til at være mere imødekommende over for lønmodtagernes krav. ”Vi indgik kriseoverenskomster i 2011, 2013 og 2015, men nu er krisen aflyst. Derfor mener vi, at vores krav om en styrket realløn, ligeløn, betalt frokostpause og en sikring af lærernes arbejdstid i overenskomsten skal opfyldes”, udtaler Jan Hoby til Avisen.dk tirsdag.
I går forhandlede statens forhandlere med de faglige organisationer om en ny overenskomst på statens område. Lidt før midnat valgte parterne endnu engang at sove på det. Planen er, at forhandlerne mødes igen i dag. "Nu er der gået endnu et døgn. Men det er ikke sådan, at vi kan sige, at nu står vi lige ved målstregen. Det gør vi jo, men vi er ikke kommet mange centimeter nærmere, end vi var for et døgn siden", siger Anders Bondo til Folkeskolen.dk.
Siden 2013 har lærernes arbejdstid været reguleret ved lov frem for overenskomst. Flere gange har Danmarks Lærerforening påstået, at det var aftalt spil mellem KL og regeringen, at lærerne skulle lockoutes, og at regeringen ville gribe ind. Om det var tilfældet, gav tirsdagens samråd ikke svar på. Men beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) gav dog én forsikring. Nemlig at han vil inddrage relevante parter, i tilfælde af at et lovindgreb igen bliver nødvendigt. ”I det tilfælde, at der måtte blive lavet en indgrebslov, og jeg er beskæftigelsesminister, kan jeg forsikre, at de relevante parter vil blive hørt,” sagde han. Hos DLF er man glad for ministerens udmelding. Men formand Anders Bondo håber, at den forsikring ikke kun gælder for den nuværende beskæftigelsesminister. ”Sådan skal det være, uanset hvem der er minister. Vi skal have respekt omkring vores forhandlingssystem,” siger han til Altinget.
Uanset om overenskomstforhandlingerne ender med strejke eller lockout, tjener de offentlige arbejdsgivere på en konflikt. Det svækker lønmodtagernes konfliktvåben, siger forsker Laust Høgedahl fra Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) på Aalborg Universitet. ”Ender de igangværende forhandlinger om nye overenskomster på det offentlige arbejdsmarked i konflikt, har arbejdsgiverne en kæmpe fordel. Med den nuværende forhandlingsmodel er der en magtassymetri i den offentlige sektor i høj grad i arbejdsgivernes favør, fordi offentlige arbejdsgivere også er budgetmyndighed og ikke mindst lovgivere”, siger Laust Høgedahl til Arbejderen tirsdag.
20. februar
Forhandlerne for 180.000 ansatte i staten mødtes mandag eftermiddag igen med statens topforhandler, innovationsminister Sophie Løhde. Men selvom forhandlingerne altså er i gang, så efterlyser Sophie Løhde, at de statsansatte rykker sig noget mere under forhandlingerne. ”Vi har rykket os på en række punkter. Og det håber jeg også, at man gør sig klar til på den anden side af bordet”, siger ministeren inden forhandlingerne. De statsansattes topforhandler Flemming Vinther fra CFU, vil ikke svare på om lønmodtagerne har rykket sig eller ej, skriver DR Nyheder mandag.
Lærernes arbejdstidsaftale, der indtil videre har spillet hovedrollen som det afgørende benspænd på vej mod en ny overenskomstaftale, er nu gledet i baggrunden for en grundlæggende uenighed om lønudviklingen, som lige nu lammer forhandlingerne i alle tre offentlige sektorer. Alle øjne er nu stift rettet mod Finansministeriet, hvor parterne på statens område, har sat alle sejl til for at skabe det gennembrud, der kan forløse de fastlåste forhandlinger på kommunernes og regionernes område. Altinget skriver i dag, at der heller ikke sket noget afgørende gennembrud i løbet af mandag og natten til tirsdag, hvor der blev forhandlet ud på de sene timer i Finansministeriet. Alle er dog enige om, at det er nu, inden for de næste timer eller døgn, at der skal skabes et gennembrud på statens område, hvis risikoen for konflikt skal afværges.
Ved tre-tiden natten til tirsdag, aftalte forhandlerne på statens område at sove på det. De mødes igen i dag kl. 12, fortæller DLF-formand Anders Bondo. Hvis det ikke lykkes at nå et forlig, kan det betyde strejke blandt 10-15 procent af alle offentligt ansatte. I går aftes fortalte han i en video om, hvad aftenens og nattens forhandlinger har handlet om. "Forhandlingerne koncentrerer sig lige nu om det, man kan sige er fundamentet for en overenskomst, nemlig hele den økonomiske ramme, som vi kan forhandle overenskomsten indenfor", sagde han. Han understregede, at det er en samlet fagbevægelse, der på tværs af regioner, kommuner og staten vil have et ordentligt overenskomstresultat i 2018: "I ’11, ’13 og ’15 lavede vi det, som hedder en kriseoverenskomst på baggrund af den økonomiske krise, der brød ud i 2008. Krisen er overstået, der er vækst i samfundet, der blev lavet en fornuftig overenskomst på det private arbejdsmarked i 2017. Det skal vi selvfølgelig også kunne se på den overenskomst, vi lander i 2018 på det offentlige område", udtaler Anders Bondo til Folkeskolen.dk i dag.
Fredag træffer de faglige organisationer beslutning om, hvilke hospitalsafdelinger, daginstitutioner og andre arbejdspladser, der skal udtages til konflikt. ”Så er hjemmearbejdet på plads, hvis vi vælger at sende konfliktvarslet den 28. februar, hvis de nye aftaler ikke skulle være på plads”, siger Dennis Kristensen. Der vil blive taget hensyn til, at strejkerne ikke rammer livsvigtige funktioner, pointerer FOA-formanden. ”Når vi begynder at lamme den offentlige sektor, har vi med mennesker at gøre, og der skal være fuldstændig sikkerhed for, at der ikke er nogle, der kommer i klemme og får helbredsskader. Derfor vælger vi en mindre konflikt, der stadig er virkningsfuld”, udtaler Dennis Kristensen til Avisen.dk mandag.
19. februar
Efter fornyede meldinger fra KL i sidste uge om viljen til at nå en aftale – samlet set og med lærerne om en ny arbejdstidsaftale – stødte OK-forhandlingerne på det kommunale område i løbet af weekenden på grund. Og udsigten til en aftale er ikke for gode, vurderer Socialpædagogernes formand: ”Det ser tungt ud. Vi opgiver selvfølgelig ikke, men det er klart, at hvis vi ikke kan blive enige om en lønudvikling for offentligt ansatte, der afspejler samfundsøkonomien, så bliver det umuligt at lande en aftale,” siger Benny Andersen. Det skriver Socialpædagogen søndag.
Der blev forhandlet overenskomst for bl.a. lærerne i KL’s hus i København i går. Men selv om KL havde lagt op til, at der skulle turbo på forhandlingerne, blev det et kort møde. Her til morgen har de faglige organisationer kaldt til fælles status for både de statslige og kommunale forhandlinger. Lærernes formand Anders Bondo Christensen fortæller efterfølgende, at lærerne ikke havde forhandlinger om arbejdstid i løbet af lørdagen. Det skriver Folkeskolen søndag.
Uret tikker stadig for 180.000 statslige ansatte, som skal have en ny overenskomst for de kommende tre år. I går forhandlede parterne uden at lande en aftale, og der diskuteres stadig om lønstigninger og betalt spisepause. I dag klokken 15 mødes parterne endnu en gang, og minister for offentlig innovation, Sophie Løhde (V), håber, at de i dag kan give det endelige håndtryk. ”Vi har flyttet os på en række dagsordener, og derfor er jeg selvfølgelig ærgerlig over, at forhandlingerne ikke har rykket sig mere på den anden side af bordet. Nu håber jeg, at der kommer mere skred i tingene mandag, hvor vi igen mødes til nye forhandlinger,” sagde hun i en skriftlig kommentar, efter at parterne gik hver til sit i går. Det skriver dr.dk i dag.
Bliver der konflikt, kan det blive en storkonflikt, der rammer hele det offentlige område. Sådan lyder det fra et møde her til morgen, hvor de faglige organisationers topforhandlere mødtes for at gøre status på de igangværende overenskomstforhandlinger. "Det er klart, at hele den der oplevelse af kriseoverenskomst en gang til påvirker os alle sammen, og det bliver vi nødt til at snakke om", siger lærernes formand Anders Bondo Christensen. Det skriver Folkeskolen søndag.
Forhandlingerne om en ny overenskomst for godt en halv million kommunalt ansatte går nu ind i den helt afgørende fase. Henover weekenden er der lagt op til intense forhandlingsforløb mellem Kommunernes Landsforening og faglige organisationer for de kommunalt ansatte. Forud for forhandlingerne har FOA rustet sig til at kunne strejke i flere uger - og flere fagforbund har opfordret til, at forhandlingerne foregår på rimelige og lige vilkår. Det hele bunder i lærer-lockouten i 2013. I december sidste år indgik de faglige organisationer en musketéred, der betød, at de ikke ville forhandle deres egen overenskomst, indtil kommunerne og lærerne var i gang med at forhandle om en ny arbejdstidsaftale. Det skriver dr.dk lørdag.
Ikke igen. Tomme klasseværelser, happenings på S-togsstationer og de forbipasserendes rullende øjne over de »forkælede læreres« klynkeri. Lærerne orker simpelthen ikke en ny konflikt. I hvert ikke hvis man spørger på lærerværelset på Tune Skole i Greve Kommune. »Jeg føler mig da stadig til grin efter sidste gang. Det hele var jo aftalt spil,« siger Charlotte Vinæs om den seneste konflikt i 2013, der endte med, at Folketinget greb ind og bestemte lærernes arbejdstidsregler ved lov. De har endnu ikke sluppet følelsen af at være blevet taget ved næsen, som en anden lærer formulerer det. Men de vil ikke risikere at skulle det hele igennem igen. Ikke, fordi lærerne har tilgivet Kommunernes Landsforenings (KL) forhandlingsleder Michael Ziegler eller daværende finansminister Bjarne Corydon for deres roller under konflikten i 2013. Tværtimod, siger Charlotte Vinæs. Det skriver Information søndag.
Opfindsomme hjerner i Moderniseringsstyrelsen fik i det forgangne år som bekendt den idé, at ansatte i staten (herunder landets gymnasielærere) ikke har en overenskomstsikret ret til løn, imens de indtager deres frokost. Altså, at man ikke har ret til en betalt frokostpause - det er bare en ”lokal kutyme”. Man skal ikke kende ret meget til Moderniseringsstyrelsen for at kunne oversætte, hvad det betyder: ”vi har fundet en ressource, som efter vores mening ikke er båndlagt i bindende aftaler. Den vil vi have fingre i”. Skal arbejdsgiverne ikke betale de ansatte løn under frokostpausen, så vil hver enkelt statsansat i deres tankegang for de samme lønkroner pludselig kunne pålægges en halv times arbejde mere hver dag. Altså 2½ times arbejde mere om ugen, eller en forøgelse af den ugentlige arbejdstid fra 37 til 39,5 timer. Det svarer til en effektivisering på 7,25 %! Og det mener Moderniseringsstyrelsen, at de bare ensidigt kan fastslå. Fagbevægelsens reaktion har været klar og kontant: De offentligt ansattes ret til løn, imens de indtager deres frokost, er aldeles ikke nogen lokal kutyme, men en overenskomstsikret rettighed som Moderniseringsstyrelsen ikke bare kan angribe midt i en overenskomstperiode. Det skriver Gymnasieskolen lørdag.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) forsikrer formændene fra tre fagforbund om, at de aktuelle og kommende overenskomstforhandlinger skal være frie og fair. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er overbevist om, at de aktuelle drøftelser om nye overenskomster for de offentligt ansatte er ”frie og fair”. Det skriver ministeren i et brev til formændene for de tre hovedorganisationer på arbejdsmarkededet, LO, FTF og Akademikerne. Det skriver Avisen.dk lørdag.
Det udløser ikke nødvendigvis spændinger ved forhandlingsbordet, når parter i overenskomstforhandlinger bruger medierne og offentligheden til at sende signaler, mener arbejdsmarkedsforsker. Når fagforbund meddeler, at de polstrer deres strejkekasse, eller når de bruger sociale medier til at skærpe retorikken, er det ikke nødvendigvis noget, der skader forhandlingsklimaet i overenskomstforhandlinger. Sådan lyder det fra Mikkel Mailand, der forsker i arbejdsmarkedsforhold ved Københavns Universitet, skriver Avisen.dk lørdag.
Når samtlige offentlige lønmodtagere stiller sig bag et krav om forhandlinger om lærernes arbejdstid, handler det om mere end lærernes fritid og arbejdsvilkår. Det er et principielt opgør for de fagforbund, der er solidariske med lærerne i deres krav. Det vurderer Mikkel Mailand, der er forskningsleder på Københavns Universitet. ”Grunden til, at man gør det, er nok primær principiel,” siger han. ”Man mener på baggrund af overenskomsten i 2013, at lærerne ikke rigtig fik en chance for at forhandle en aftale. Og deres arbejdstid blev også gennemført ved lov. Det er usædvanligt.” Det skriver JydskeVestkysten i dag.
Forhandlingerne om nye overenskomster for op mod 800.000 offentligt ansatte fortsatte i weekenden. Søndag formiddag gjorde forhandlerne for de offentligt ansatte status for forhandlingerne med de kommunale og statslige arbejdsgivere. Her gentog fagforeningslederne den musketer-ed, der er svoret med lærerne: At ingen offentlig overenskomst falder på plads uden en aftale om lærernes arbejdstid. ”Vi er enige om, at underviserne skal komme ud af den her overenskomst med en aftale og ikke en lovreguleret arbejdstid,” sagde Flemming Vinther, formand for Centralorganisationernes Fællesorganisation. Det skriver Ritzau søndag.
16. februar
Efter en uges tænkepause mødes Lærernes Centralorganisation i dag fredag med Kommunernes Landsforening (KL) til forhandlinger om en arbejdstidsaftale. Det skriver Arbejderen. Her håber lærerne, at KL er parat til at lægge et konkret forslag til arbejdstidsaftale på bordet. Trods flere måneders forhandlinger og en række forslag fra lærerne, er der endnu ikke kommet et konkret udspil fra KL. ”Vi har brugt tænkepausen til at overveje, hvordan vi kommer videre. Det går vi ud fra, at lærerne også har. Hvad vores overvejelser konkret går ud på, tager vi med lærerne i forhandlingslokalet, siger Kristian Heunicke. På baggrund af, at forhandlingerne om lærernes arbejdstidsaftale var gået i stå, meddelte de kommunalt ansattes fagforeninger i tirsdags, at de ikke som planlagt ville forhandle de generelle overenskomstkrav med KL onsdag i denne uge. Men nu går forhandlingerne mellem KL og forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer de kommunalt ansatte, i gang lørdag. Også på det statslige område er der lagt op til overenskomstforhandlinger i den kommende weekend. ”Vi håber på at få en aftale, men det ser ikke nemt ud,” siger Flemming Vinther, formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), der forhandler på vegne af de statsansatte. Han peger på tre store knaster i forhold til at få en aftale; Lærernes arbejdstidsaftale, den betalte frokostpause og den økonomiske ramme.
Med overenskomstforhandlingerne i 2018 har kommunerne og Danmarks Lærerforening en enestående mulighed for, at finde hinanden igen og få gjort op med den tillidskrise, som konflikten i 2013 desværre medførte. Det skriver JydskeVestkysten i dag. Hvis man har en ambition om, at folkets skole skal være danskernes naturlige valg, så er det på høje tid at finde sammen og vende udviklingen. En forudsætning for, at folkeskolen udvikler sig positivt er, at beslutningstagerne ikke vender ryggen til virkeligheden. Der er ved at være en alarmerende lærermangel, og udviklingen de seneste år har ført til færre lærere pr. elev og ringere muligheder for at forberede undervisningen. Når man følger med i debatten om folkeskolen, så får man nogle gange fornemmelsen af, at parterne omkring folkeskolen diskuterer fra hver sin planet. Det er på tide med en fælles erkendelse af, hvordan virkeligheden i folkeskolen ser ud. Medarbejdere, forældre, elever, politikere og forskere bør på lige fod repræsenteres i en nyoprettet " forsoningskommission", som gør status på reform og rammevilkår. Det påhviler derfor to at de største aktører i folkeskolen (Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening) et enormt ansvar på at finde kompromisser, løsninger og lande en aftale.
Forhandlingerne om en ny overenskomst for de 180.000 ansatte i staten går formentlig nu ind i den afsluttende fase. Det sagde de statsansattes topforhandler, formanden for Centralorganisationernes Fællesorganisation, Flemming Vinther til Avisen.dk i går. De statsansattes topforhandler siger, at han har 'en klar forventning' om, at lærernes problematik bliver håndteret sideløbende med de 'store ting'. De statsansatte kræver, at det bliver tydeliggjort, at den betalte frokostpause er en overenskomstmæssig rettighed. Flemming Vinther går desuden til forhandlingsbordet med krav om, at lønstigningerne vil afspejle, at Danmark oplever et økonomisk opsving. De nye overenskomster for de offentligt ansatte skal efter planen kunne træde i kraft 1. april.
Baggrunden for den ulmende konflikt er en ny værdikamp i den offentlige sektor, hvor Moderniseringsstyrelsen forsøger at hente mere velfærd via indgreb i de offentligt ansattes løn- og arbejdsvilkår. Det skriver Information i dag i et portræt af Moderniseringsstyrelsen. I oktober 2011 blev Moderniseringsstyrelsen skabt som en sammenlægning af Økonomistyrelsen og Personalestyrelsen. Dengang vidste de færreste, at den nye styrelse, skulle blive symbolet på en af de store værdikampe i dansk velfærdshistorie. En kamp, som kulminerer nu, hvor der forhandles overenskomster i et klima, som ifølge lønmodtagerne ikke har været dårligere i mange år, og hvor Moderniseringsstyrelsens forhandlere igen spiller en hovedrolle. Moderniseringsstyrelsen skulle ”gøre løn og arbejdstid i det offentlige til en væsentlig og integreret del af udgiftspolitikken” og i 2013 går det op for den danske befolkning - især lærerne - hvad det, der senere har fået navnet Corydon-doktrinen, egentlig går ud på. Med Moderniseringsstyrelsen har Finansministeriet fået en magt, der når helt ind til forhandlingsbordet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere i den offentlige sektor. Det sætter den danske forhandlingsmodel under et gevaldigt pres, mener de offentlige fagforbund. ”Vi oplever en modpart, der sætter finanspolitikken over partssystemet. Det handler ikke bare om uenigheder mellem parterne. Det er et spørgsmål om den danske model,” siger Flemming Vinther. Med Moderniseringsstyrelsen er det, Flemming Vinther kalder ”besparelsesdagsordenen”, kommet helt tæt på de offentlige ansattes arbejdsdag og den lønseddel, de modtager en gang om måneden. Enhedslisten og SF har tilkendegivet, at de vil nedlægge den omstridte Moderniseringsstyrelse, hvis rød blok kommer til magten efter næste valg. Flemming Vinther tror ikke på, at det nytter noget at nedlægge Moderniseringsstyrelsen. ”Så kommer der bare noget andet i stedet for. Hvis der skal ske forandringer, skal det komme, fordi Finansministeriet begynder at bruge nogle nye regnemodeller, hvor investeringer i offentlig velfærd ikke kun bliver set som en udgift,” siger han.
Alle offentlige institutioner har pligt til at få mest mulig velfærd for pengene til gavn for borgerne, siger Moderniseringsstyrelsens direktør Poul Taankvist i et skriftligt interview i Information. ”Pejlemærket handler grundlæggende om, at vi løbende skal have fokus på, hvordan vi bruger pengene i den offentlige sektor. Og det er jo faktisk ret enkelt: Den offentlige sektor er drevet for skatteborgernes penge. Og det er skatteborgerne, som vi leverer vores ydelser til. Derfor har vi og alle andre offentlige institutioner en pligt til at få mest mulig velfærd for pengene til gavn for borgerne” skriver Poul Taankvist. ”Når det kommer til overenskomstforhandlinger, arbejder Moderniseringsstyrelsen for enkle og fleksible overenskomster og regler. Derfor er det afgørende, at vi har fleksible arbejdstidsregler, så de lokale arbejdsgivere har mulighed for at tilrettelægge arbejdet, så man bedst muligt kan imødekomme borgernes behov.”
15. februar
Tænkepauserne er forbi, og OK18-forhandlingerne bliver nu genoptaget. Det skriver Altinget.dk. "Vi ser frem til at fortsætte forhandlingerne med Forhandlingsfællesskabet. Der er ingen tvivl om, at det bliver svære forhandlinger, men jeg tror på, at vi får landet en aftale," siger Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg og KL's chefforhandler ved overenskomstforhandlingerne. KL skriver, at et møde mellem KL og Forhandlingsfælleskabet har skabt enighed om at fortsætte de afsluttende forhandlinger lørdag 17. februar. Samtidig inviterer KL lærerne til at genoptage forhandlingerne fredag. Michael Ziegler holder således ifølge KL fast i tidsplanen, som er aftalt parterne imellem og afstemt med udløbet af overenskomsterne.
Dennis Kristensen, FOA, skrev i sin overenskomstdagbog d. 14. februar, at Forhandlingsudvalget på det kommunale område har meddelt KL, at de generelle forhandlinger og arbejdstidsforhandlingerne går hånd i hånd, og at vi ikke kan afslutte de generelle forhandlinger uden, at der er gang i realitetsforhandlinger med lærere og undervisere. Samtidig har vi præciseret, at er endeligt forlig skal afspejle, at de kommunalt ansatte får del i det økonomiske opsving. Og endelig har vi prøvet at udfritte KL om, hvordan de ser det videre forløb, når de i øvrigt holder fast i, at forhandlingerne skal være færdige 28. februar. Udover, at begge parter linede de emner op, som er rigtig vigtige for hver side, så løftede KL sløret for deres billede af det videre forløb. Det betyder, at vi nu får gang i både lærerforhandlingerne og de generelle forhandlinger, sådan, som vi har krævet. Lærerforhandlingerne startes op igen i morgen torsdag og de generelle forhandlinger går i gang lørdag. Dermed er tænkepauserne afsluttet, og de to forhandlingsforløb kommer til at gå hånd i hånd.
Det offentlige overenskomstsystem er gammeldags og bør reformeres, så det belønner medarbejdernes individuelle præstationer. Det skriver Martin Ågerup, direktør for CEPOS, i en kronik i Politiken. Martin Ågerup peger på, at de offentlige overenskomster er ikke indrettet til at fremme produktivitet i sektoren, fordi parterne ikke har incitament til at sikre dette. Modsat den private sektor, hvor lønninger og produktivitet følger hinanden nøje, mener Ågerup, at reguleringsordningen mellem den offentlige og private lønudvikling, medfører, at de offentlige fagforeninger ikke har incitament til at fremme produktiviteten, da medlemmernes løn ikke afhænger heraf. Heller ikke de offentlige arbejdsgivere har noget stærkt incitament til at sikre øget produktivitet, da det ikke er arbejdsgiverne selv, men regeringen, der i sidste ende skal betale for de offentligt ansattes løn. Ågerup kalder det utidssvarende og opfordrer til, at skal være muligt at tilskynde mindre effektive offentlige institutioner til at forbedre sig. Han plæderer for mere fleksible overenskomster, der giver mulighed for at aflønne de offentligt ansatte individuelt og derved sikre øget produktivitet. Trivsel og produktivitet er ikke i et modsætningsforhold, tværtimod kan trivslen stige, hvis den ansatte oplever øget produktivitet i udførslen af kerneopgaverne. Ågerup beskriver det som en systemfejl, at overenskomsterne ikke er indrettet til at fremme produktiviteten og peger på forskellige løsninger på problemet, hvor øget konkurrence og transparens i det offentlige er i blandt. En anden løsning, ifølge Ågerup, kunne ligeledes være at pålægge kommunerne selv at finde finansiering til de lønstigninger, de kommunalt ansatte tildeles, ligesom det private erhvervsliv skal.
Tålmodigheden er slut - resultater nu! Under den overskrift bliver der torsdag den 22. februar demonstration foran KL's bygning i København, der huser de kommunale arbejdsgivere. Det skriver Arbejderen. Initiativtagerne er FOA SOSU og FOA LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger), som mener, at Sophie Løhde og Michael Ziegler udviser en "fornærmende ligegyldighed" overfor de 750.000 ansatte i kommuner, regioner og staten, der skal have fornyet deres overenskomster. ”Når vi vælger at demonstrere foran KL, så er det fordi, at udfaldet af deres forhandlinger med lærerne er afgørende for, hvad der sker på alle andre områder”, siger Jan Hoby, næstformand i LFS, til Arbejderen. Jan Hoby mener, at arbejdsgiverne med deres korslagte arme ønsker at se, hvor langt de faglige organisationers solidaritetspagt rækker og udtaler, at demonstrationen skal vise opbakning til de faglige forhandlere op, om at der skal realiteter på bordet.
Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, udtaler i et interivew i Deadline, at det både er i arbejdsgiver og lønmodtagers interesse, at der er ”ordnede forhold” på det danske arbejdsmarked. Hun udtaler, at solidariteten i fagbevægelsen i høj grad handler om, at arbejdsgiverne mere eller mindre ønsker at diktere nogle forhold og søger at vinde i overenskomstforhandlingerne og fortsætter: ”Det her, det handler ikke om at vinde. Det her, det handler om, at der er to, der vinder”. Hun fastholder, at status på overenskomstforhandlingerne for samtlige offentligt ansatte afhænger af interne diskussioner i Forhandlingsfællesskabet såvel som Danmarkslærerforenings forhandleres vurdering af de nyeste udviklinger i forhandlingen mellem KL og DLF. Ud over forhandlingerne om lærernes arbejdstid, peger hun på, at diskussionerne om løngab mellem offentlige og private lønninger ligeledes kan blive omdrejningspunkt for nogle vanskelige forhandlinger og udtaler, at der er en forventning om reallønsstigninger: ”Vi har vist utrolig stor ydmyghed ved ’11, ’13 og ’15-forhandlingerne, nu synes vi sådan set også at det er vores tur.”
KL må ikke kaste vores folkeskole ud i endnu en konflikt. Det skriver Jacob Mark (Undervisningsordfører SF) i et læserbrev i Århus Stiftstidende. Det er helt afgørende for vores skolevæsen, at Kommunernes Landsforening (KL) og lærerne når til enighed om en aftale, der kan give en ny start for vores skolevæsen. Lærerne har åbent meldt ud, at det eneste, de kræver, er de præcis samme rettigheder, som alle andre faggrupper har. Derfor har de også fået støtte fra de andre fagforeninger, der bakker lærerne op. Når KL ikke vil forhandle helt basale rettigheder ind i en aftale, så er det et angreb på den danske model. Vi er bekymrede for, om KL og Moderniseringsstyrelsen sætter deres egen stædighed før folkeskolen. KL har et enormt ansvar for at passe på den skole og de medarbejdere, der er rammen om de fleste danske børns hverdag, og derfor må troen på et forældet styringsregime blive afløst af reelle forhandlinger og indrømmelser fra KL.
14. februar
Tirsdag aften har lærernes formand Anders Bondo Christensen sendt et brev til KL, som han håber, kan sætte gang i forhandlingerne om en lærerarbejdstidsaftale, efter han lørdag meldte ud at forhandlingerne var gået i stå. "De tanker, vi har gjort os, har vi nu sendt til KL, fordi vi skal i gang med de her forhandlinger. Det er afgørende vigtigt for den danske folkeskole, at vi får landet en aftale. KL har selv sat rekrutteringsudfordringen i kommunerne øverst på dagsordenen, og udover sygeplejersker og sosu-assistenter, så er det folkeskolelærere, kommunerne har allerstørst vanskeligheder med at rekruttere", siger Anders Bondo tirsdag til Folkeskolen.dk.
Den planlagte forhandling mellem Forhandlingsfællesskabet og KL i dag onsdag, bliver alene et møde om, hvordan kommunerne tænker sig det videre forløb i forhandlingerne, vurderer Dennis Kristensen. Og ikke, som arbejdsgiverne havde tænkt sig: Første, sidste og endelige forhandling om begge parters krav. Det betyder, at kun de arbejdsgrupper, der diskuterer de enkelte organisationers specifikke krav, fortsætter med at snakke og lave regnestykker, mens alt andet går i stå. ”Det er meget svært at se, hvad KL vil, og vi kan ikke se, hvad deres motiver er. Når man ikke forstår hinanden under sådan en forhandling, risikerer den at løbe løbsk”, udtaler Dennis Kristensen til Fagbladet FOA tirsdag. Han mener, at situationen lige nu øger bekymringen for, at forhandlingerne kan ende i konflikt.
Fire fagforenings formænd, Grete Christensen (Sundhedskartellet), Benny Andersen (Socialpædagogerne), Elisa Bergmann (BUPL) og Dennis Kristensen (FOA), skriver i et debatindlæg i Politiken tirsdag, at de håber de andre folkevalgte på Christiansborg følger Enhedslisten og Alternativet og bakker op om forslaget om at afsætte en ekstraordinær pulje på 5 mia. kr. i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, som skal anvendes til at udligne det kønsbestemte løngab. ”Vi håber, at de andre folkevalgte på Christiansborg bakker op om forslaget. At de sammen vil løfte ansvaret for, at børn og unge i dag kommer til at opleve, at mænd og kvinders arbejde er lige meget værd. At uddannelse rent faktisk betaler sig, uanset om man er dreng eller pige. Det kræver handling, og det kræver, at de, der er valgt til at tage ansvaret på sig, også tager det ansvar i praksis”, skriver de fire fagbosser.
Også i forhandlingerne mellem de statsansatte over for Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen går det trægt. “Vi er i gang med at kigge på hinanden og få afklaret, hvad der er af problemstillinger, og hvor uenighederne er. Men vi er ikke ved at strikke en aftale sammen. Vi står meget langt fra hinanden, og det virker som om, arbejdsgiverne finder det meget vanskeligt at afslutte nogen som helst ting”, udtaler Lars Qvistgaard fra Akademikerne. Uenighederne drejer sig især omkring økonomien, lærernes arbejdstidsaftale og betalt frokostpause. ”Vi stiler ikke efter en konflikt. Men det er et meget aparte forløb, vi oplever, hvor alt stadig er på bordet. Vi forbereder os på, at en konflikt kan blive en realitet”, forklarer Lars Qvistgaard tirsdag til Arbejderen.
Forbundsformand i Politiforbundet Claus Oxfeldt udviser bekymring over overenskomstforhandlingerne i sin leder i Dansk Politi. ”Vi har allerede udfordringer i forhold til at rekruttere – her gavner lønniveauet og SU i elevtiden ikke. Slet ikke holdt op mod arbejdsmiljøet og de krav, som stilles fra det øjeblik politifolk træder ind på Politiskolen og i resten af deres karriere. Det bliver sandsynligvis også sværere at fastholde politifolk. Vi skal sikre, at politikerne og arbejdsgiverne forstår de problemer. . Det kan gå alle veje – også mod konflikt. Moderniseringsstyrelsen virker ikke indstillet på at tænke fremad, men kun på at spare mest muligt. Der er ikke en forståelse af, at en positiv udvikling på lønnen hos de offentligt ansatte også er kolossalt værdiskabende for resten af samfundet”, skriver Claus Oxfeldt.
13. februar
Dennis Kristensen skriver i sin overenskomstdagbog på Facebook, at han bliver mere og mere usikker på, om en aftale er inden for rækkevidde. "Der er ganske mange sten på vejen, som vi kun knap og nap er begyndt at prøve på at løfte op og bære ind til siden", skriver Dennis Kristensen. I følge ham er de store stridspunkter kravet om generelle lønstigninger, to særlige puljer til at løfte de lavtlønnede og de kvindedominerede fag, den betalte frokostpause, samt en arbejdstidsaftale for lærere og andre undervisere. Alle faggrupper på det kommunale og regionale område har indgået en solidaritetspagt, hvor de lover hinanden, at der ikke indgås overenskomstaftaler før disse krav er opfyldt. De statsansatte er med i solidaritetspagten i forhold til lærernes arbejdstidsaftale og den betalte frokostpause, skriver Arbejderen.
I efteråret var de fire store forbund (Socialpædagogerne, Sundhedskartellet, FOA og BUPL) fælles om at sende en appel til politikerne på Christiansborg i forbindelse med overenskomstforhandlingerne på det offentlige område. Den appel har Enhedslisten og Alternativet nu grebet og foreslår helt konkret, at der afsættes en pulje til at skabe ligeløn. Det vil kræve tilførsel af ekstra midler til overenskomstforhandlingerne, hvis disse krav skal indfries – og den åbning håber de fire fagforbund, at andre politiske partier vil tilslutte sig. ”Med det her forslag er der åbnet et vindue, og vi håber naturligvis på, at flere politiske partier nu vil bakke op om forslaget, så vi reelt får en effekt. For det er nu, der for alvor skal vises handling og vilje til at sikre ligeløn for danske kvinder”, udtaler formand for Socialpædagogerne, Benny Andersen til Socialpædagogen.
12. februar
KL og Danmarks Lærerforening er rivende uenige om, hvad en ny arbejdstidsaftale skal indeholde. Derfor har de sat forhandlingerne på pause, kun tre uger inden deadline, skriver Politiken lørdag. Lærernes arbejdstidsaftale er det springende punkt, der skal sikre hundredetusindvis af offentligt ansatte en overenskomstaftale. ”Vi har nu forhandlet i mere end to måneder. Og desværre må jeg konstatere, at forhandlingerne mere eller mindre er gået i stå”, siger Anders Bondo Christensen, formand for DLF. Forhandlingerne på det statslige område fortsætter trods lærerne og KL's pause. Men ifølge Flemming Vinter, formand for CFU og chefforhandler på statsansattes vegne, er parterne langt fra hinanden. ”Kommer der ikke en aftale på lærerområdet, så er det svært at se, at det her ikke ender i en konflikt. Der skal findes en aftale på det her område ”, siger Flemming Vinter.
"Der er meget dybtfølte synspunkter om arbejdstid hos både os og LC", siger KL's topforhandler Michael Ziegler lørdag til Folkeskolen.dk, efter at parterne har taget en tænkepause. Han håber stadig, at få en aftale om lærernes arbejdstid i hus inden 1. marts. "Vi har det syn, at de gældende arbejdstidsregler fungerer godt, og at vi har en folkeskole, der fungerer bedre og bedre. Vi ønsker ikke at lave en masse ting om. Det ønske kommer fra LC, og vi oplever, at det er meget omfattende ændringer, de ønsker. Det gør det vanskeligt. Vi mener ikke, at det er klogt at lave store forandringer", udtaler Michael Ziegler.
Michael Ziegler udtaler til Avisen.dk lørdag, at lærernes forhandlinger med staten og Kommunernes Landsforening om lærernes arbejdstid ikke er gået i stå. ”Det er min helt klare opfattelse, at det gensidigt er aftalt, at nu tager vi en tænkepause”, siger Michael Ziegler. Men formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen siger på DLF's hjemmeside, at det er gået i stå, fordi arbejdsgiverne afviser DLF.
Både Moderniseringsstyrelsen og KL har afvist at forhandle alle forslag, der er kommet fra LC og har på intet tidspunkt fremlagt et eneste forhandlingsudspil eller kommet med andre forslag på baggrund af LC's udspil. ”For os er det afgørende, at medlemmerne sikres vilkår, der ikke er ringere end dem, alle andre på det danske arbejdsmarked har. Det er helt uforståeligt, at arbejdsgiverne, der jo netop har ønsket sig en normalisering af lærernes vilkår, ikke vil være med til at finde en normaliseret løsning. Både arbejdsgiverne og vi har brug for, at der indgås en aftale om lærernes arbejdstid, der får genetableret arbejdsglæden og et godt arbejdsmiljø”, udtaler formand for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan lørdag.
Gruppeformand for SF Jacob Mark udviser bekymring over overenskomstforhandlingerne i et blogindlæg på TV2.dk lørdag. ”Vi er nødt til at lægge et pres for, at der forhandles en fair arbejdstidsaftale hjem for lærerne. Normalt gør jeg en dyd ud af ikke at blande mig, når der forhandles overenskomst. Jeg tror på den danske model, og jeg tror på, at det giver de bedste resultater, når arbejdsgivere og lønmodtagere forhandler sig sammen til en løsning. Mit problem er bare, at jeg ikke tror på ledelserne i KL og Moderniseringsstyrelsen. Jeg tror ikke på, at de er interesseret i at lave en ordentlig aftale. Jeg tror ikke på, at de respekterer den danske model. Jeg tror ikke på, at de bekymrer sig for vores skolevæsen, og jeg tror ikke på, at de har lyttet ordentlig efter, når både lærere, pædagoger, elever, forældre og forskere de seneste år har råbt vagt i gevær”, udtaler Jacob Munk.
”Der stadig risiko for en storkonflikt, men det er ikke et ønske for os på lønmodtagersiden. Det ved jeg, at det heller ikke er for innovationsministeren. Vores mål er at indgå en holdbar aftale, der fremtidssikrer den offentlige sektor. En aftale, som indeholder rimelige vilkår, så staten fortsat kan rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere. En aftale, som kan være med til at genetablere tilliden til vores offentlige arbejdsgivere. Og en aftale, som vores medlemmer kan se sig selv i og vil stemme ja til”, skriver Flemming Vinther i et blogindlæg mandag på Avisen.dk.
9. februar
Kort før deadline står parterne i overenskomstforhandlingerne mellem arbejdsgivere og offentligt ansatte langt fra hinanden. Udfordringerne er betydelige, siger arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet. Dansk økonomi er kommet ud af krisen, og de offentlige finanser har det godt. Forhandlingerne om nye overenskomster for 750.000 offentlige ansatte har med andre ord de bedste forudsætninger i 10 år for at nå et resultat, som alle parter kan leve med. Sådan kunne en realistisk vurdering under normale omstændigheder lyde. Men plejer er tilsyneladende død, når det gælder det danske aftalesystem, og såvel fagforeninger som arbejdsgivere ser tværtimod konflikt-scenariet som et sandsynligt udfald på forhandlingerne. Det skriver Magisterbladet i dag.
Selv hvis forhandlingerne om de statsligt ansattes overenskomst går i hårdknude, er der et sidste håb før en konflikt, siger ekspert. Det er to særdeles pressede parter, der i øjeblikket forhandler overenskomst for de mere end 180.000 statsligt ansatte i Danmark. Sådan lyder vurderingen fra arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand over for TV 2, efter Centralorganisationernes Fællesudvalg, CFU, tidligere torsdag meldte ud, at organisationen forbereder sine medlemmer på en konflikt med staten, da de to parter stadig står langt fra hinanden i forhandlingerne. Det skriver TV2.dk torsdag.
De igangværende overenskomstforhandlinger vil blive afgørende for, om det danske samfund i de kommende år formår at opretholde en stærk offentlig sektor. En udbygget og effektiv offentlig sektor har været med til at udvikle Danmark til et af de rigeste og mest lige samfund i verden. Derfor skal vi sikre, at det offentlige arbejdsmarked også fremover er attraktivt. De offentligt ansatte har ved de seneste tre overenskomster vist ansvarlighed i erkendelse af, at den økonomiske krise lagde et loft over, hvor meget den samlede offentlige økonomi kunne bære. Det har betydet overenskomster med en begrænsning i lønstigninger og øvrige forbedringer. Nu er vi heldigvis i en anden situation med udsigt til vækst i de kommende år. Resultatet ved de nuværende overenskomstforhandlinger må selvfølgelig afspejle, at krisen er overstået. Det skriver Anders Bondo Christensen i et indlæg i Arbejderen i dag.
Fronterne er trukket skarpt op i forbindelse med forhandlingerne om en ny offentlig overenskomst, og fagbevægelsen forbereder sig på en eventuel konflikt. Hvad betyder det i givet fald for dig? Faktaartikel i Magisterbladet i dag.
Torsdag den 8. februar 2018 var KS’ formand, Per Lindegaard Hjorth til møde med innovationsminister Sophie Løhde. Det var han sammen med den øvrige forhandlingsdelegation fra Akademikerne. Mødet var startskuddet til de afsluttende overenskomstforhandlinger for KS’erne i staten og de øvrige statsansatte. Hovedparten af tiden blev brugt på at gøre status på de – ganske få – forhandlinger, som har været gennemført indtil videre og lægge planer for de videre forhandlinger. Per Lindegaard Hjorth fortæller, at forløbet bliver meget anderledes end det, vi har været vant til: ”Normalt mødes vi med ministeren og så forløber de afsluttende forhandlinger uafbrudt over et døgns tid eller mere. Men denne gang bliver det anderledes. Vi har mistet meget forhandlingstid tidligere i forløbet, og vi står langt fra hinanden. Det er derfor ikke realistisk at antage, at vi kan nå hinanden inden for det sædvanlige døgns tid. Det har vi i enighed taget konsekvensen af ved at aftale, at vi strækker de afsluttende forhandlinger over flere dage. Det giver forhåbentlig tid til – på trods af, at det ser svært ud – at nå hinanden til sidst”. Det skriver Kommunikationogsprog.dk i dag.
Dansk Magisterforening, DJØF, IDA og GL er som de fire akademiske underviserorganisationer gået sammen om at forhandle tre krav, som organisationerne har stillet sammen, nemlig krav om jævn arbejdsbelastning, åbenhed om transparens i planlægningen samt bedre vilkår for undervisere, der pålægges at varetage opgaver på flere geografisk spredte tjenestesteder. Det skriver Gymnasieskolernes Lærerforening torsdag.
Det er nu, det gælder, for de tandplejere, der er ansat i kommuner og regioner landet over. Overenskomstforhandlingerne ruller, og Danske Tandplejere kæmper for, at tandplejerne bl. a. sikres en bedre løn, et godt arbejdsmiljø og bedre mulighed for kompetenceudvikling. Leder i Tandplejeren i dag.
8. februar
Centralorganisationernes Fællesorganisation, CFU, fortæller, at man langt fra er nået i mål med overenskomstforhandlingerne med innovationsminister Sophie Løhde om overenskomsten 2018 for statslige ansatte. Der er stadig langt til en konflikt, men den er tættere på end normalt. Forhandlingerne har trukket ud, da fagforeningerne har ventet på, at der kom reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid. »Normalt så tager det et par døgn, når man rammer slutfasen, som vi gør nu. Men det tror jeg ikke, vi kan lykkedes med denne her gang«. »Vi er ikke der, hvor vi normalt er på dette her tidspunkt. Det må tage, den tid, det tager. Det er 180.000 menneskers overenskomst, vi taler om, og det smitter af på endnu fleres overenskomster«, siger formand for CFU Flemming Vinther. Ifølge ham er der tre store emner, hvor man ikke er enige. Lærernes fortsat manglende arbejdstidsaftale, betalt frokostpause og en sikring af de offentlige lønninger i forhold til private, skriver Politiken i dag.
Arbejdsgivernes frygt for pæne lønstigninger til medarbejderne i blandt andet kommuner og regioner er overdrevet, mener cheføkonom. Dansk økonomi kan sagtens bære et højere lønniveau end det nuværende. Det mener Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet). Økonomen går dermed i rette med de offentlige arbejdsgivere i blandt andet kommuner og regioner. I både KL og Danske Regioner er man nemlig gået til overenskomstforhandlingerne med krav om løntilbageholdenhed. Kravet er blandt andet begrundet i, at de offentligt ansattes lønninger ifølge arbejdsgiverne angiveligt er steget mere end i den private sektor. Det skriver HK.dk onsdag.
Fagforeninger er skeptiske før afsluttende forhandlinger. Op til de sidste forhandlinger med staten om overenskomsten for 2018 har fagforeninger meget at nå. Centralorganisationernes Fællesorganisation, CFU, skriver i en pressemeddelelse torsdag morgen, at parterne er langt fra hinanden forud for et ”afsluttende forhandlingsmøde” om overenskomsten for 2018. Overenskomsten skal dække 180.000 offentligt ansatte. CFU skriver, at organisationen mener, at ”det er uvist, hvornår parterne kan præsentere en aftale.” ”Det er ingen hemmelighed, at vi har haft en lidt bulet optakt til disse forhandlinger, og slutfasen byder bestemt også på udfordringer. Der er stadig rigtig meget, der skal findes løsninger på, før vi kan nå en aftale, som begge parter kan være tilfredse med,” skriver formand for CFU Flemming Vinther i meddelelsen. Det skriver Fyens.dk i dag.
Løn, frokostpause og en arbejdstidsaftale for lærerne er alle tre emner, som kan udløse en konflikt. Alt står åbent i den afgørende fase af overenskomstforhandlingerne. Forhandlerne for lønmodtagerne og arbejdsgiverne på det offentlige område kan meget vel se frem til et søvnunderskud den kommende tid. I morgen mødes topforhandlerne for de statsansatte med Moderniseringsstyrelsen og minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V), til det, som kan blive begyndelsen på enden for overenskomstforhandlingerne på det offentlige område. Men realistisk set går der dage eller måske ligefrem uger før, der bliver landet en aftale for de statsansatte. Og risikoen for konflikt på det statslige arbejdsmarked er bestemt også til stede. Det skriver Gymnasieskolen onsdag.
Lærerne på frie grundskoler kæmper også for en arbejdstidsaftale, og det ser meget svært ud, siger formand for Frie Skolers Lærerforening Uffe Rostrup, før de afsluttende forhandlinger på statens område begynder. Ifølge planen for overenskomstforhandlingerne så skulle forhandlingerne for 184.000 ansatte i staten være færdige i morgen torsdag. Det kommer næppe til at ske, for de afsluttende forhandlinger går først i gang i morgen kl. 11, og forventningerne er, at forhandlingerne kommer til at fortsætte langt ind i weekenden og måske endda helt ind i næste uge. Det skriver Folkeskolen.dk onsdag.
7. februar
De 500 millioner kroner, som KL vil give til sosu'er og sygeplejersker, skal ikke tages fra alle andre faggrupper i Forhandlingsfællesskabet, mener sygeplejerskernes forbund. ”Når vi har denne slags ekstraordinære udfordringer (med rekruttering, red.), mener vi også, at finansieringen bør være ekstraordinær, og ikke nødvendigvis være på bekostning af kollegerne i Forhandlingsfællesskabet. Det vil vi arbejde videre på sammen med KL i forhandlingerne,” siger Grete Christensen. Det skriver Arbejderen tirsdag.
Nej, Corydon, offentlige overenskomster er ikke grisk snæversyn. De offentlige overenskomster er godt i gang. Og som vanligt står der en kødrand af meningsdannere klar til at give deres besyv med omkring forhandlingerne - og senest også chefredaktøren på Børsen i sin leder den 22. januar. Jeg er selv ansat i privat sektoren, så jeg kunne nemt hoppe ombord på Corydons sang om, at de offentlige overenskomstforhandlinger er udtryk for -fagbevægelsens snævre dagsorden-. Man må jo forstå, at de griske forhandlere fra fagbevægelsen har omringet de offentlige arbejdsgivere, som romerne rundt om de gæve gallere i Asterix. Men virkeligheden kan også fortælles på en anden måde. En fortælling om, hvordan en effektiv og kompetent offentlig sektor er til stor fordel for den private sektor - hvis de offentlige arbejdspladser altså fortsat kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Blogindlæg i Børsen af formand for Djøf Privat, Henrik Funder, onsdag.
I opspillet til forhandlingerne og i den første forhandlingsløse måned har det ikke skortet på overraskelser. På det statslige område er forhandlerne kørt godt og grundigt træt i Moderniseringsstyrelsens måde at omdefinere den danske aftalemodel på. Eller rettere: deres måde at betragte arbejdsgiverdiktater som en del af den danske model. Finansministeriet har som arbejdsgiver altid været tung at danse med, og regnearkenes indtog på bekostning af sund fornuft er ikke af ny dato. Det nye er derimod, at arbejdsgiverrollen nu bliver varetaget, som om Moderniseringsstyrelsen har meldt sig ind i Dansk Arbejdsgiverforening. DA’s mangeårige tradition for at forsøge at påvirke de offentlige overenskomstforhandlinger gennem analyser og mediekampagner virker nu til helt at have erstattet Moderniseringsstyrelsens selvstændige vurderinger. Kommentar af Dennis Kristensen i Ræson onsdag.
Betalt frokostpause og lærernes arbejdstid er nogle af de emner, der er i spil i overenskomstforhandlingerne på det offentlige område. Og nu har KL's blad, Momentum, også sat fokus på et tredje, nemlig de såkaldte seniordage, der giver ældre medarbejdere i kommunerne ret til et vist antal fridage med løn hvert år. KL har analyseret sig frem til, at brugen er steget med 55 procent siden 2009, og det betyder, at der mangler og vil komme til at mangle hænder, hvis man bevarer ordningen, lyder meldingen. ”Vi har brug for at styrke det kommunale arbejdsudbud, og med både en stigende middellevetid og folkepensionsalder mener vi, at det vil være naturligt også at hæve grænsen for, hvornår man har ret til seniordage,” siger Michael Ziegler, der er formand for KL's Løn-og Personaleudvalg. Ikke alle er dog enige i den vurdering. Det skriver Herning Folkeblad tirsdag.
Fagbevægelsen stærkeste kort er solidaritet. Vi ved, at ingen er stærke nok alene. Vi har brug for hinanden. Det er derfor, vi rykker sammen i bussen. Det er derfor, vi snakker om at slå LO og FTF sammen, og det er derfor, at vi ved OK18 har givet hinanden håndslag på, at underviserne skal have en overenskomst og ikke leve med et lovindgreb, at vi er enige om, at vi skal have gjort noget ved ligelønnen, og at arbejdsgiverne ikke skal røre ved vores ret til at holde pauser. I forhold til lærerne kan vi bare konstatere, at presset virkede. Da alle offentlige ansattes organisationer satte foden ned og sagde, nu er det nok, blev presset for stort for KL. Det ændrer bare ikke ved, at arbejdsgiverne har en overtrumf ved OK-forhandlingerne. For uanset om det er en strejke eller lockout, så tjener kommunerne penge på det. Det skal laves om. Vi må finde en måde, hvor parterne kommer til at stå mere lige i forhandlingerne. Det skal være slut med, at arbejdsgiverne bare kan læne sig tilbage og vente på, at der ikke er flere penge i kassen. Det skriver Lars Søgaard Jensen, faglig sekretær i BuPL, i en kommentar i Arbejderen mandag.
Vi kan ikke leve med et realløns-angreb. Socialpædagogernes formand er ’stærkt bekymret’ over de økonomiske signaler fra arbejdsgiverne forud for de afgørende OK-forhandlinger – vi kan ikke acceptere et resultat, der ikke indeholder en ordentlig sikring af reallønnen, siger han. Det skriver Socialpædagogen tirsdag.
Med vanlig sans for at give et fortegnet billede af politiske modstandere påstår Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, her i avisen (5.2), at jeg giver indtryk af, at de offentligt ansatte 'vælter sig i penge', og at jeg vil stoppe deres 'lønfest'. For det første har jeg aldrig talt om 'lønfest' og antydet, at de dygtige og engagerede sygeplejersker, pædagoger, SOSU-assistenter, lærere og mange andre medarbejdere, der er ansat rundt om på vores sygehuse, skoler, i ældreplejen, dagtilbud og andre steder i den offentlige sektor, får for meget i løn og har råd til 'fest og kaviar'. For det andet har jeg heller aldrig sagt, at medarbejderne ikke må stige i løn ved de overenskomstforhandlinger, som i øjeblikket er i fuld gang. Og der vel heller ingen - inklusive mig selv - der går til forhandlingsbordet for at forhandle en ny overenskomst på plads med repræsentanter for de ca. 180.000 statsansatte, som forventer, at medarbejderne ikke stiger i løn. Selvfølgelig vil vi se lønstigninger de kommende år - spørgsmålet er blot, hvor store de bliver. Jeg har derimod i al stilfærdighed sagt, at det er uholdbart, hvis lønudviklingen i det offentlige løber foran udviklingen i den private sektor, sådan som det har været tilfældet siden 2008. Det skriver Sophie Løhde i Århus Stiftstidende tirsdag.
Joachim B. Olsen (LA) har tilsyneladende fået endnu et klarsyn og mener, at »fagbevægelsen kæmper de forkerte kampe« (JP Erhverv 1/ 2). Joachim B. Olsen påstår kækt, at en lavere selskabsskat vil komme medlemmerne langt mere til gavn end de "små forandringer" i f. eks. lønnen, som overenskomsterne hvert år munder ud i. Det er ikke alene en rigtig arrogant holdning til lønmodtagernes fællesskab og fagbevægelsens resultater, men også faktuelt forkert. Det skriver Lizette Risgaard, formand for LO, i et debatindlæg i Jyllands-Posten onsdag.
6. februar
I denne uge begynder de afsluttende forhandlinger på det statslige område. Forhandlingerne om lærernes arbejdstid er en del af det, og for Uddannelsesforbundet er netop de forhandlinger afgørende både på det statslige og det kommunale område. Overenskomstforhandlingerne om lærernes arbejdstid er seje. Lige nu lægger parterne arm om, hvordan det sikres, at lærerne får betaling for det arbejde, de yder. Uddannelsesforbundet er kommet med to krav. Et krav om en professionsmodel, hvor en arbejdstidsaftale understøtter lærerarbejdet og sikrer den nødvendige balance i lærerlivet. Og et krav om at lærerne får de samme rettigheder som andre statsansatte, så de er sikre på at kunne nå al deres arbejde inden for normal arbejdstid. En såkaldt normalisering. Arbejdsgiverne afviser en professionsmodel, og derfor står Uddannelsesforbundet fast på det sidste. Det skriver Uddannelsesforbundet mandag.
En atypisk start på overenskomstforhandlingerne og et usædvanligt stort antal krav fra medarbejdersiden har betydet, at parterne på det kommunale område har nok at se til i februar. Men tonen er god, og KL’s topforhandlere, Michael Ziegler (K) og Steen Christiansen (S), går efter fornuftige løsninger. Tre ud af fire kommuner har problemer med at skaffe medarbejdere nok til at passe et stigende antal ældre. Samtidig er 28 procent af social- og sundhedsmedarbejderne i dag over 55 år. Derfor går de kommunale arbejdsgivere i de aktuelle overenskomstforhandlinger benhårdt efter at gøre det mere attraktivt at søge ind i sosu-faget, og de er parate til at bruge 500 millioner kroner til formålet. Ifølge Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, er løsningen ikke ét men flere greb. Vi skal bruge pengene på den strategisk klogeste måde, og hvordan det skal ske hører til ved forhandlingsbordet, men det er klart, at løn er et parameter i forhold til at ville et fag, udtaler han til Danske Kommuner.
Danmarks Lærerforening og KL forhandler fortsat om en aftale om lærernes arbejdstid. I weekenden kom det frem, at DLF blandt andet har foreslået at tage udgangspunkt i skolesekretærernes arbejdstidsaftale. Men ifølge Anders Bondo kan den aftale ikke kopieres 1:1 i forhold til lærerne: "Skolesekretærernes aftale er blevet nævnt som et udgangspunkt. Når det er oplagt at bruge skolesekretærerne, så er det fordi deres aftale passer til skolen på den måde, at der er en skæv arbejdsbelastning i forhold til skoleåret, fordi de arbejder med en større ugenorm. Vi skal ikke nødvendigvis have de samme betingelser som skolesekretærerne. Men vi skal have noget, der modsvarer det, som de har", udtaler han til Folkeskolen.dk mandag.
Det er nu seks uger siden, at overenskomstforhandlingerne for 184.000 ansatte i staten blev skudt i gang, men reelt har forhandlingerne kun været i gang i 14 dage på grund af kollektivt forhandlingsboykot fra lønmodtagersiden, mens man ventede på gennembrud i forhandlinger om lærernes arbejdstidsregler. Normalt lukkes overenskomstaftalen på statens område som det første, før kommuner og regioner følger efter. Ifølge køreplanen for de offentlige overenskomstaftaler er det planen at lukke en aftale på statens område allerede før vinterferien. Altinget har spurgt de statsansatte topforhandler, CFU-formand Flemming Vinther, hvordan det går med at holde tidsplanen: "Planen er indtil videre stadig at gå ind i den afsluttende fase 8. februar, og så må vi jo se, hvor lang tid den fase varer. Men for os er det ikke en bestemt tidslomme, som er vigtig. Vi forhandler for at lave en god aftale, og vi vil aldrig acceptere at lave noget sjask, fordi der ikke er tid nok”, udtaler han mandag til Altinget.dk.
5. februar
Lærerne har lagt skolesekretærernes arbejdstidsregler på bordet i de aktuelle overenskomstforhandlinger i håb om, at de kan være 'nøglen'til et forlig. Oplagt at bruge sekretærernes aftale som inspiration, mener lærer-formand Bondo. ”Kommunernes Landsforening har ved de seneste forhandlinger sagt, at man ønsker en tilpasning, så man ikke har så mange overenskomster på samme arbejdsplads. Derfor er det selvfølgelig oplagt at bruge skolesekretærernes aftale som inspirationskilde,” siger Bondo til Avisen.dk fredag.
I jagten på at lokke medlemmer til bruger HK de igangværende forhandlinger om løn og vilkår til at misinformere. Frie Funktionærer og HK har altid været konkurrenter og henvendt os til de samme ansatte, nemlig funktionærer. I lige så lang tid har vi været uenige om, hvorvidt det at være dækket af en overenskomst er det vigtigste, eller om det - mener vi - for mange ansatte giver mere mening med et mere individuelt fokus. Men der er forskel på fair og sund konkurrence, og det er ikke fair at bruge de igangværende forhandlinger om løn og vilkår til at misinformere i jagten på at lokke medlemmer til. Sidstnævnte forsøger HK sig med, og det vil vi på det kraftigste kritisere. Det skriver Frie Funktionærer fredag 2. februar.
Balance i lønudviklingen mellem de private og offentlige lønmodtagere er et fælles og afgørende krav for de statsansatte ved forhandlingerne om nye offentlige overenskomster, OK18. Det sikrer nemlig både private virksomheders konkurrenceevne, og at der kan rekrutteres dygtige medarbejdere til den offentlige sektor, vi alle er afhængige af. Den målsætning har vi i årevis været enig med arbejdsgiver om. Derfor har vi haft den såkaldte reguleringsordning, der i sin grundform netop sikrer en parallel lønudvikling. Men siden overenskomsten i 2015 (OK15) har ordningen, reguleret skævt. Det skriver formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg, Flemming Vinther, i et blogindlæg på Avisen.dk lørdag.
Vis os, hvor vi så kan spare - så kan i måske beholde jeres tre kutymefridage, lyder opfordringen til akademikerne i region Midtjylland. Dagene er ikke en overenskomstsikret ret for de medarbejdere, der arbejder under akademikernes overenskomst - de såkaldte AC'ere - så regionen kan uden videre inddrage dagene uden at give noget igen. Men nu skal medarbejderne alligevel tages med på råd, mener samtlige partier i regionsrådet. Det skriver Horsens Folkeblad fredag.
Danske Bioanalytikere og resten af Forhandlingsfællesskabet mødtes i dag med regionerne, hvor flere krav blev foldet ud. En stor knast er, hvor meget lønnen skal stige, fordi regionerne mener, at lønnen er steget mere for de offentligt ansatte end for de private. Forhandlingerne fortsætter i februar, men der er stadig flere knaster på statens område – reguleringsordning, privatlønsværn, betalt spisepause – og ikke mindst skal rammen aftales, dvs. hvor meget lønnen skal stige. Staten sætter rammen for regionerne og kommunerne. Det skriver Danske Bioanalytikere fredag.
2. februar
På trods af den usædvanlige optakt er planen fortsat, at vi går ind i det afsluttende forhandlingsforløb i Finansministeriet allerede om en uges tid. Målet er et forlig om løn og andre generelle vilkår for alle statens ansatte nogle dage derefter. Siden følger forhandlinger om blandt andre HK Stats særlige organisationsaftaler. Når både det generelle forlig og organisationsaftalerne er på plads, afgør du og andre medlemmer ved en urafstemning, om den nye overenskomst er god nok til jer. Kan I nå det? Kan der komme en overenskomst ud af anstrengelserne på så kort tid?, spørger du måske. Mit svar er ja. Jeg regner med resultater - det har medlemmerne fortjent. Ganske vist er der kort tid til deadline. Og ganske vist er arbejdsgrupper med embedsmænd fra både faglige organisationer og arbejdsgiversiden først for nylig gået i gang med at regne på kravene. Men alle har forberedt sig på forhandlingerne i månedsvis, ja nærmest siden OK15. Formand i HK Stat, Rita Bundgaard, i indlæg på HK.dk den 31. januar.
Det skal være slut med at udbetale fratrædelsesgodtgørelse til chefer, der ikke forlader deres job, mener de kommunale arbejdsgivere. Direktører i landets kommuner skal fremover kun kunne få fratrædelsesgodtgørelse, når de reelt fratræder deres stilling. Det mener Kommunernes Landsforening (KL), der ved de aktuelle forhandlinger om nye overenskomster vil have afskaffet chefernes omdiskuterede løngode. Arbejdsgiverne ønsker et opgør med de gældende regler, som betyder, at chefer i nogle tilfælde kan hæve fratrædelsesgodtgørelse, samtidig med at de fortsætter i deres hidtidige job. Det skriver Avisen.dk torsdag.
1. februar
OK-forhandlingerne er i gang: Derfor er der dårlig stemning. Staten har i tiden op til de netop igangsatte overenskomstforhandlinger inddraget fridage, opsagt lokalaftaler og senest har Moderniseringsstyrelsen hævdet, at retten til betalt frokost frit og kvit kan opsiges. Afskaffelsen af kutymefridagene var dråben, der fik OAO til at ophæve samarbejdet om tre konkrete såkaldte periodeprojekter. Det skriver Magisterbladet onsdag.
Det burde være hjerteblod for fagbevægelsen at kæmpe for en lavere selskabsskat. Det vil gøre langt mere gavn for deres medlemmer end de små ændringer, som overenskomstforhandlingerne munder ud i. Hvis de vælger det sidste, så skal de droppe deres rituelle modstand mod en lavere selskabsskat. For selskabsskatten er reelt set en skat på virksomhedernes ansatte - og hermed fagbevægelsens medlemmer. Det er med andre ord ikke virksomheden, men lønmodtageren, som betaler selskabsskatten i form af en lavere realløn. Det skriver Joachim B. Olsen i dag i et debatindlæg i Jyllands-Posten.
31. januar
Djøf ruster sig nu til tænderne, så økonomien kan holde, hvis overenskomstforhandlingerne i stat, kommuner og regioner bryder sammen senere på foråret. Hvis der bliver konflikt eller lockout til foråret, får djøferne et lån i stedet for klassisk konfliktunderstøttelse. Det har Djøfs repræsentantskab vedtaget. Den såkaldte lånemodel, går ud på, at de medlemmer, som udtages til strejke eller lockout'es, får et lån i stedet for klassisk konfliktunderstøttelse, skriver Djøfbladet tirsdag.
Tirsdag blev det endelig tid for overenskomstforhandlinger for lærere på STX, HF og VUC. GL havde både lønkrav og krav om arbejdstid og arbejdsmiljø med til forhandlingerne. Ved forhandlingsbordet lagde GL's formand vægt på, at medlemmerne især oplever problemer med manglende åbenhed om planlægningen, ujævn arbejdsbelastning og manglende anerkendelse af merarbejde. Moderniseringsstyrelsen udfoldede sine tre krav til GL-overenskomsten, hvor det mest vidtgående er en sammenlægning af overenskomsten for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. med overenskomst for akademikere i staten. GL-formanden sagde hertil, at der ikke var nogen fornuftige argumenter for, at GL skulle opgive sin egen overenskomst. Onsdag den 31. januar mødes formændene for de akademiske underviserorganisationer (DM, DJØF, IDA og GL) for at gøre status på forhandlingerne, skriver GL.dk.
Tillidsfolk på Københavns Universitet forbereder deres kolleger på en mulig strejke og opfordrer dem til at melde sig ind i en AC-fagforening for at få konfliktunderstøttelse. Signe Møller Johansen, fællestillidsrepræsentant for AC-TAP’erne på KU, mener det er rimeligt at orientere kollegerne om, at der er en vigtig deadline, som de skal være opmærksomme på. »Det handler også om solidaritet og om at stå sammen om vores fælles krav, så vi kan sikre, at vi fortsat har rimelige løn- og ansættelsesvilkår. Der er ingen tvivl om, at vi står bedre i forhandlingerne, jo flere medlemmer vi har« udtaler Signe Møller Johansen til Uniavisen tirsdag. Hun understreger, at hun håber, at det lykkes at indgå en aftale mellem parterne og dermed undgå konflikt.
Fronterne mellem Moderniseringsstyrelsen og de faglige organisationer er trukket hårdt op under overenskomstforhandlingerne.” Det betyder, at vi ikke kan udelukke, at der kan komme konflikt på det offentlige område, enten i form af strejke eller lockout. I den forbindelse har vi gennemgået DM’s vedtægter for at være helt sikre på, at vi har de tiltrækkelige rammer til at kunne gennemføre en konflikt”, skriver Dansk Magisterforening 30. januar.
30. januar
Der er så stor forskel på kravene, at overenskomstforhandlingerne i den grad kalder på solidaritet i fagbevægelsen, mener BUPL’s formand Elisa Bergmann, der regner med, at den afsluttende forhandling trækker ud. Efter det første møde fredag den 26. januar mellem arbejdsgiverne fra Kommunernes Landsforening, KL, og Forhandlingsfællesskabet, som forhandler de generelle krav, herunder løn og pension, for blandt andet pædagoger og lærere, er der nemlig kun en eneste politisk forhandling tilbage til at blive enige om nye overenskomster. Det finder sted den 14. februar. Efter mødet er det svært at se, hvor man skal finde de gode kompromisser, konstaterer BUPL’s formand Elisa Bergmann. ”Der er så stor forskel på de krav, som KL stiller, og de krav, vi stiller. Det er stadig totalt taltrylleri. Det kommer an på, hvor man regner lønudviklingen fra” udtaler Elisa Bergmann d.29/1 til Bupl.dk. Hun understreger, at de offentligt ansatte vil kæmpe hårdt for mere i løn.
Gammel kulturhistorie ligger bag lønforskelle. Nu er muligheden for at gøre dem tidssvarende mener sygeplejerske og kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd Midtjylland Maria Greve Sevendsen. I dag har vi den danske model som styrende for vores arbejdsmarkeds organisering, men som den fungerer nu, retter den ikke op på de historiske ubalancer. Ligelønsloven fra 1976 fordrer ligeløn inden for samme faggruppe, men problematikken på tværs af faggrupper eksisterer. Vi har dermed behov for at starte et nyt kapitel i vores danmarkshistorie. Et kapitel, som ikke bør defineres af tidligere tiders overbevisninger og beslutninger, da vi nu er nået til et nyt standpunkt, hvor lønfordeling bør afhænge af ansvar og uddannelsesniveau og ikke af køn udtaler Maria Greve Svendsen til Jyllands Posten d. 28/1.
KL melder om omfattende problemer med at rekruttere lærere til folkeskolen. Samtidig har vi 17.000 lærere, der har valgt skolen fra. Det viser, at lærerne ikke mangler, men at lærerne fravælger folkeskolen, skriver Anders Bondo Christensen. En ny opgørelse blandt Danmarks Lærerforenings medlemmer viser, at 42 procent overvejer at søge væk fra folkeskolen og over på privatskolerne – vel vidende, at lønnen generelt er lavere på dette område. Lærerne peger selv på manglende mulighed for at løse opgaverne – manglende mulighed for at give eleverne den undervisning, de har krav på – som den væsentligste barriere i folkeskolen. ”Det er den problemstilling, vi skal løse her og nu, hvis vi vil gøre os håb om at vende udviklingen. Skal vi kunne tiltrække og fastholde lærerne, kræver det, at de i deres daglige arbejde oplever, at folkeskolen er et sted, hvor man som lærer har mulighed for at skabe god undervisning og nå rundt om sine elever”, udtaler Anders Bondo Christensen formand for Danmarks Lærerforening til Politiken mandag.
Gymnasielærerne skal i fremtiden forhandle mere løn lokalt, mener Finansministeriet. Men lærerne siger nej. Og ledelsesrådgiver forudser, at det vil ændre gymnasieskolen til et sted, hvor det for den enkelte lærer handler om selv at lykkes på bekostning af andre. At lokal løn motiverer og understøtter kerneopgaven, som Finansministeriet skriver, modsiges også. Den påstand er der slet ikke forskningsmæssigt belæg for, lyder det fra ledelsesrådgiver, forfatter og cand.merc. Christian Ørsted. ”Det er umuligt at finde studier, der viser en langsigtet positiv effekt på arbejdets kvalitet på baggrund af forskellige belønningssystemer. Tværtimod er der sociologer, der mener, at idéen om, at det er pengene, der motiverer, er ren propaganda skabt af ’wealth addicts’. Det er deres måde at legitimere og normalisere afhængigheden på”, udtaler Christian Ørsted til Gymnasieskolen lørdag.
For at imødegå omfattende problemer med at rekruttere social- og sundhedsassistenter, vil KL som led i OK18 øremærke en særlig pulje for at løfte lønnen i faget. Helt konkret vil KL afsætte 0,3 procent af den samlede lønramme til puljen, svarende til omtrent 520 millioner kroner, som i en endnu uvis udstrækning også skal anvendes til at løfte sygeplejerskernes løn. Formand i FOA Dennis Kristensen er tilfreds med, at KL vil bruge penge på den enorme rekrutteringsudfordring. ”Det er noget af det, der sammen med andre initiativer skal give os håb om, at have medarbejdere på centrale velfærdsområder i de kommende år,” udtaler han til FOA mandag.
29. januar
På stadig flere arbejdspladser oplever tillidsrepræsentanter, at der bliver spændt ben for udførelsen af deres opgaver. Derfor kræver Uddannelsesforbundet, at tillidsrepræsentanternes rettigheder gøres helt klare i OK18. To arbejdsmarkedsforskere undrer sig over, at det overhovedet skulle være nødvendigt. Det skriver Uddannelsesbladet søndag 28. januar.
Minister for offentlig innovation og chefforhandler for staten Sophie Løhde (V) har ikke ret i, at lønudviklingen på de offentlige arbejdspladser er stukket af fra lønudviklingen i den private sektor. Det siger forhandlingschef i Dansk Magisterforening, Louise Kanstrup Petersen, til Magisterbladet efter offentliggørelsen af DM's officielle lønstatistik for 7550 statsansatte akademikere. Statistikken viser, at gennemsnitslønnen for en magister ansat i staten er steget med 1,4 pct. siden sidste år. Til sammenligning har privatansatte magistre fået en lønstigning på 4,2 pct. i år mod 3,9 pct. sidste år. Det skriver Nordjyske Stiftstidende i dag.
Den første egentlige forhandling om de kommende tre års løn- og arbejdsvilkår for HK-erne og de øvrige ansatte i kommuner og regioner gav ikke anledning til megen optimisme om et fornuftigt overenskomstresultat. Der er i den grad væsentlige knaster, der skal høvles af, lyder det fra HK Kommunal. Efter længere tids dødvande grundet spørgsmålet om lærernes arbejdstid har HK Kommunals formand, Bodil Otto, sammen med de andre formænd fra Forhandlingsfællesskabet netop gennemført den første armlægning med KL. Fra KL’s side blev der i den grad lagt pres på lønmodtagersiden med krav om, at lønstigninger især skal tilfalde sosu’er og sygeplejerske, forringelser af seniorordningen og en i det hele taget svag lønudvikling for blandt andre HK’ere, pædagoger og lærere. Det skriver HK.dk fredag.
Det har holdt bekymrende hårdt at trække arbejdsgiverne helt ind til forhandlingsbordet. Men det er nu sket på det kommunale område, og for første gang i næsten fem år har lærerne udsigt til reelle forhandlinger om deres arbejdstid. På det statslige område mangler vi det sidste ”nøk”. Her forhandler vi nu undervisernes område sideløbende med den centrale CFU-aftale. På den måde opretholder vi presset for en arbejdstidsaftale, samtidig med at vi får taget hul på de andre store dagsordner som privatlønsværn og betalt spisepause. Så solidariteten med underviserne er usvækket. Derfor vil de kommende forhandlinger også have fokus på, hvordan vi gennem kollektive aftaler kan sikre den enkelte medarbejder frihed til at leve sit liv, som han eller hun gerne vil. Jeg tror meget på, at det er vigtigt, at vi laver aftaler, der tager højde for, at vi er forskellige. Vores forestillinger om, hvordan vores hverdag skal se forme sig, er ikke ens. Og den forestilling ændrer sig i øvrigt gennem hele arbejdslivet. Det skriver Flemming Vinther i et blogindlæg i Avisen.dk lørdag.
Anders Bondo, formand for Danmarks Lærerforening i over 15 år, befinder sig midt i forhandlingerne om overenskomst 2018. De kan få vidtrækkende konsekvenser - ikke bare for lærerne, men for samtlige offentligt ansatte. Netop i disse dage er Anders Bondo Christensen og lærerforeningen oppe imod overenskomstforhandlingerne 2018. Efter nogle ugers sonderinger kom der i denne uge for alvor gang i forhandlingerne mellem KL og lærerne. Og i år er situationen speciel: Helt ekstraordinært bakker de 51 andre organisationer i Forhandlingsfællesskabet lærerne op. I første omgang krævede de, at der skulle være realitetsforhandlinger om lærernes arbejdstid. Det lykkedes i denne uge, så forhandlingerne kunne gå i gang. Portræt af Anders Bondo Christensen i Information lørdag.
Det er primært kvinder, der går på deltid. Det har konsekvenser for deres faglige udviklingsmuligheder, deres livsindkomst og deres uafhængighed. Derfor er deltid i høj grad et ligestillingsspørgsmål, siger Socialpædagogernes næstformand. Det er kvinder, der i overvejende grad er på deltid - og derfor rammer deltidsproblematikken lige ned i ligestillingsdebatten. Det mener Verne Pedersen, næstformand hos Socialpædagogerne. Det skriver Socialpædagogen i dag.
Ud over fornyelsen af overenskomster bør parterne også diskutere, hvordan aftalemodellen kan moderniseres. Den offentlige sektor har inden for blot fem år - i 2008 og igen i 2013 - oplevet to overenskomstrunder med omfattende arbejdskonflikter. Faktisk er det offentlige område konfliktførende sammenlignet med den private sektor, der i dag har et historisk lavt konfliktniveau målt på antallet af tabte arbejdsdage som følge af arbejdskonflikt. Det skriver Laust Høgedahl, postdoc. på AAU i en analyse i Politiken lørdag.
26. januar
Det passer ikke, når arbejdsgiverne påstår, at de offentligt ansattes lønninger løber foran de privatansattes. Fakta er, at den offentlige og private lønudvikling følges tæt ad over tid. Hvis man vil, kan man finde kortere perioder, hvori de offentligt ansattes løn er steget mest og perioder, hvor de er steget mindst, men betragtet over en længere periode følger lønudviklingen i de to sektorer hinanden. Det er et slående eksempel på, hvordan tal bliver misbrugt i det politiske spil, mener Danske Fysioterapeuter. Det skriver Danske Fysioterapeuter torsdag.
”Løn-relationerne mellem lektorer og statens chefkonsulenter er i ubalance, for embedsmandsgruppen ’chefkonsulenter’ får årligt mere end 60.000 kr. i løn, og deres antal er nærmest fordoblet de seneste år. Fagforeningerne med uni-medlemmer har efter min vurdering gode argumenter for deres overenskomstkrav om markante lønstigninger til lektorer samt seniorforskere og seniorrådgivere”, konstaterer AAU-lektor Jørgen Stamhus, der er løn- og arbejdsmarkedsforsker i FORSKERforum, der udkom i går. Et godt argument for forhøjelse af lektorlønnen er, at lektorer og embedsmandsgruppen ”chefkonsulenter” burde være umiddelbart sammenlignelige grupper, når det handler om kvalifikations- og arbejdskrav, mener Stamhus.
Efter flere ugers pause i forhandlingerne er det startskuddet til en intens periode med forhandlinger. Alle forlig skal være på plads inden udgangen af februar. "Jeg ser meget frem til dagens møde med Forhandlingsfællesskabet. Det er første gang, vi mødes efter jul, og derfor skal vi have arbejdshandskerne på. Vi har godt en måned til at få landet både det generelle forlig og aftaler for de enkelte faggrupper. Det bliver ikke nemt, og der skal indgås mange kompromisser, før vi når i mål. Men jeg fornemmer heldigvis en positiv og konstruktiv holdning på begge sider af bordet." Sådan siger Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg og KL's chefforhandler ved overenskomstforhandlingerne, før dagens møde med Forhandlingsfællesskabet om de dele af forhandlingerne, som dækker alle kommunalt ansatte. Det skriver KL i dag.
25. januar
Der er kommet gang i forhandlingerne om lærernes arbejdstid, men kun i kommunerne. HL og de øvrige fagforeninger har imidlertid ikke oplevet samme forhandlingsvillighed fra Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen, når det kommer til de statsansatte lærere. Så selv om de øvrige OK-forhandlinger nu sættes i gang, kommer det samlede resultat til at afhænge af, hvad der sker på blandt andet lærerområdet. ”Beslutningen betyder, at der nu indledes forhandlinger af alle krav på alle arbejdsgiverområder, herunder af den betalte spisepause, af ligeløn- og lavtløn og om privatlønsværnet. Afslutning af forhandlingerne afhænger således af positive løsninger på disse temaer, på underviserområdet, samt i forhold til øvrige afgørende krav vedrørende blandt andet lønudviklingen. Der venter svære forhandlinger forude. Nu starter vi op, og det gør vi skulder ved skulder med lærerne,” udtaler Lars Qvistgaard, der er formand for Akademikerne og næstformand i Forhandlingsfællesskabet. Det skriver Handelsskolernes Lærerforening onsdag.
På mandag indleder HOD forhandlinger med Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS). Det er det første såkaldte sættemøde i forbindelse med OK18. Forhandlingerne burde for længst have været i gang, men alle organisationer under Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) har stået sammen om et krav om, at der først skulle være reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid, før øvrige forhandlinger kunne gå i gang. Lærernes organisation melder nu, at der ér reelle forhandlinger med Kommunernes Landsforening, og det betyder altså grønt lys for øvrige organisationer. Det skriver Hovedorganisationen af Officerer i Danmark onsdag.
I januar og februar rejser lærernes formand, Anders Bondo Christensen, rundt i hele landet og holder oplæg for medlemmerne om forhandlingerne om en ny overenskomst for lærerne. På mødet fortæller han medlemmerne, at den opbakning, DLF har fået fra de andre organisationer, er enestående, men at den også forpligter. De andre organisationer har i en periode sat alle overenskomstforhandlinger på standby, indtil lærerne får reelle forhandlinger om en arbejdstidsaftale. Og det arbejder Anders Bondo hårdt på sker. Det skriver Folkeskolen i dag.
Mandag blev bolden givet op for forhandlinger om en aftale om lærernes arbejdstid mellem Kommunernes Landsforening, KL, og lærerorganisationerne. Her er kampen så at sige blevet fløjtet i gang, efter at parterne er blevet enige om spillereglerne. Men når det gælder arbejdsgiveren på det statslige område, Moderniseringsstyrelsen, oplever lærerorganisationerne langt fra den samme vilje til at spille bold. ”Vi er stærkt indstillet på og villige til at forhandle og finde frem til løsninger. Det viser forløbet med KL, hvor vi nu er i gang med de reelle forhandlinger. Vi oplever dog overhovedet ikke samme velvilje fra Moderniseringsstyrelsen”, fortæller Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan. Det skriver Uddannelsesforbundet onsdag.
24. januar
Det får ikke nogen betydning for forhandlingerne med lærerne, at lærerne nu ikke længere har den samlede gruppe af offentlige organisationer bag sig, lyder det dagen derpå fra KL’s topforhandler Michael Ziegler. "Det påvirker ikke forløbet med lærerne. Vores ønske er fuldstændig uændret - at vi rigtigt gerne vil lande en aftale, og at vi i virkeligheden også meget gerne ønsker, at det bliver et helt almindeligt forhandlingsområde, som alle mulig andre områder", siger han til Folkeskolen tirsdag 23. januar.
Hos KL's topforhandler, Høje Taastrups konservative borgmester Michael Ziegler, vækker Forhandlingsfællesskabets klarmelding til videre forhandlinger glæde. ”Det ser vi frem til, og der er mange vigtige emner at tage fat på. Det gælder ikke mindst, hvordan vi sikrer, at kommunerne i fremtiden kan rekruttere tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft til at levere service til borgerne. Det er en udfordring på ældreområdet allerede nu, og det er et vigtigt overenskomstkrav for KL, at vi får gjort noget ved det, siger Michael Ziegler, der er formand for KL's løn- og personaleudvalg. Han peger desuden på, at lærernes klarmelding ikke betyder, at forhandlingerne nødvendigvis er tæt på at blive afsluttet. Det skriver Danske Kommuner i dag.
Forhandlingerne angår ikke bare de offentligt ansatte, men alle danskere - også i den private sektor. Det er vores skattekroner, der forhandles om. Den offentlige sektor er ikke til for sig selv. Dens eksistensberettigelse består alene i at gøre en positiv forskel for resten af Danmark. Hvis velfærden leveres dyrt eller ineffektivt, betaler alle borgere overpris eller lever med en service, der kunne og burde være bedre. Uden frihed til at træffe et andet valg. Denne gang er der overhængende risiko for, at fællesskabets penge bruges dårligere end nødvendigt. Opspillet til forhandlingerne har været skævt. Mens Dennis Kristensen og Anders Bondo på lønmodtagersiden højlydt har fremført vidtgående krav, uden væsentligt modspil i den offentlige debat, har arbejdsgiversidens hensyn mødt massiv modvind. Eksempelvis i diskussionen om de offentligt ansattes gratis frokostpause eller, rettere sagt, kortere arbejdstid. Eller om den såkaldte reguleringsordning, der er indrettet sådan, at de offentligt ansatte i en længere årrække har haft højere lønstigninger end de privatansatte. Det skriver Bjarne Corydon i en leder i Børsen mandag 22. januar.
23. januar
Lærernes Centralorganisation oplever, at der for første gang i fem år er gang i en reel forhandling om lærernes arbejdstid med Kommunernes Landsforening i overenskomstforhandlingerne. Derfor har organisationen givet grønt lys for, at resten af de offentlige ansattes fagforeninger kan begynde forhandlinger. ”Der ligger nu konkrete tekster på bordet, som vi forhandler ud fra. Jeg forstår godt, hvis folk tror, at det er sådan, det er i alle forhandlinger. Men vi nåede aldrig dertil i forhandlingerne i 2013 og 2015. Vi forsøgte den ene gang efter den anden at komme med forslag. Men vi fik gang på gang at vide, at der var en politisk beslutning om, hvordan reglerne skulle være, så de var ikke til forhandling. Det er jo helt forkert. Vi skal jo ikke have vores arbejde reguleret af en lov, men ved en aftale som alle andre i den offentlige sektor,” siger Anders Bondo Christensen, formand for Lærernes Centralorganisation til Altinget mandag.
Flere uger er gået uden møder, men nu er der endelig udsigt til, at overenskomstforhandlingerne mellem arbejdsgiverne og 750.000 offentligt ansatte kan begynde. Beslutningen skyldes, at der er kommet tilstrækkeligt skred i nøgleforhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening, hvor lærerne har krævet reelle forhandlinger om arbejdstid. »Nu er vi kommet ned i substansen og begyndt at lægge konkrete forslag på bordet. Så nu begynder vi på processen med at forhandle de konkrete forslag,« siger Anders Bondo Christensen til Jyllands-Posten. Han understreger, at der stadig er lang vej igen, og at KL og lærerne langt fra er enige om en aftale endnu. Det skriver Finans.dk mandag.
At lærerne nu melder om reelle forhandlinger med KL viser, at KL har mærket presset fra vores stærke solidaritet. Sådan lyder meldingen fra de faglige organisationer for de offentligt ansatte her til aften. I Forhandlingsfælleskabet er de to næstformænd, formand de statsansattes (CFU) forhandlere Flemming Vinther og FOA's formand Dennis Kristensen, begge enige om, at de nye meldinger fra lærernes forhandlinger viser, at musketereden har været en succes. "Det pres, vi har lagt, har virket et godt stykke hen ad vejen, så der nu er forhandlinger mellem KL og lærerne. Og det glæder vi os over", siger Flemming Vinther. Selvom der nu er givet grønt lys til, at man kan begynde forhandlinger på de andre områder, betyder det ikke, at lærernes forhandlinger ikke længere vil blive fulgt af de andre organisationer, lyder det fra Dennis Kristensen. Det skriver Folkeskolen mandag.
Der er nu indledt reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid mellem organisationerne på undervisningsområdet og Kommunernes Landsforening. Og med det viser KL netop den vilje til at forhandle, som de faglige organisationer har efterlyst og sat som betingelse for, at Forhandlingsfælleskabet på det kommunale - og regionale område samt CFU på det statslige område vil indlede overenskomstforhandlingerne. "Men vi skal huske, at vi ikke er i mål - langt fra. Dette er blot starten, og vi står nu overfor flere store - måske endda større - udfordringer med bl.a. forhandlingerne om løngabet, den betalte spisepause og reguleringsordningen", siger CS formand Jesper K. Hansen. Moderniseringsstyrelsen har endnu ikke vist samme ”forhandlingsvilje” som KL, men CFU har en forventning om, at udviklingen på det kommunale område - før eller siden - vil få en positiv effekt på det statslige område. Det skriver Centralforeningen for Stampersonel i dag.
Siden seniordagene blev indført i 2008, er både middellevetiden og den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder steget, og folkepensionsalderen stiger fra 2019. Grænsen for hvornår seniordagene udløses, er der dog ikke rørt ved. Den er forskellig fra gruppe til gruppe, men udløses for de fleste ved 60 år. For pædagogmedhjælpere udløses særlige seniordage dog allerede ved 55 år og for blandt andre social- og sundhedshjælpere ved 58 år. Det mismatch er en af årsagerne til, at KL i de igangværende overenskomstforhandlinger har som et hovedkrav, at grænsen for, hvornår man opnår retten til seniordage, skal hæves til fem år før folkepensionsalderen. Det skriver KL’s Momentum mandag.
Efter et møde søndag på KL området kan det nu konstateres, at parterne er indstillet på at forholde sig til konkrete elementer i en arbejdstidsaftale for lærerne. ”Det er den første forudsætning for, at der overhovedet er udsigt til at lande en aftale. Men der er stadig lang vej igen, og vi er langt fra enige om indholdet. Det er det, vi nu skal forhandle videre om, og vi vil fra Lærernes Centralorganisations side gøre alt, hvad vi kan for at opnå en aftale, som lærerne kan være tilfredse med”, siger Anders Bondo Christensen, formand for LC. På et møde i dag mellem underviserorganisationerne og Moderniseringsstyrelsen kunne der ikke konstateres tilsvarende positiv vilje til at optage realitetsforhandlinger. ”Jeg har også måttet meddele organisationerne i CFU, at samme vilje ikke er til stede hos Moderniseringsstyrelsen, som vi afholdt møde med her i dag. På trods af den fælles opfordring fra organisationerne har Moderniseringsstyrelsen endnu ikke udvist vilje til at optage reelle forhandlinger med underviserorganisationerne”, udtaler Anders Bondo Christensen i en pressemeddelelse fra CFU og Forhandlingsfællesskabet mandag.
22. januar
Mens en storkonflikt for 750.000 offentligt ansatte lurer, viser ny forskningsrapport, at magtforholdet på det offentlige arbejdsmarked er skævt. Det skaber langt flere konflikter herhjemme end i Norge og Sverige, hvor man har justeret aftalemodellen. Det samme kræver offentligt ansatte i Danmark nu. »Styrkeforholdet på det offentlige arbejdsmarked i Danmark har altid været i arbejdsgivernes favør, fordi det helt afgørende i en arbejdskonflikt, nemlig at begge parter bliver ramt økonomisk, ikke er til stede i den offentlige sektor,« siger Laust Høgedahl, der står bag rapporten. Innovationsminister Sophie Løhde (V) vil ikke kommentere lønmodtagernes krav, og skriver i en sms til Information: »Jeg diskuterer gerne alle de krav, som de faglige organisationer lægger på bordet, men jeg vil ikke tage forskud på forhandlingerne i avisen.« Det har ikke været muligt at få en kommentar fra KL's chefforhandler Michael Ziegler. Det skriver Information i dag.
Innovationsminister Sophie Løhde (V), der sidder for bordenden som statens øverste arbejdsgiver, fremlagde kort før jul sine beregninger. Hun mener, at de offentligt ansattes løn siden 2008 er steget med 1,6 procentpoint mere end de privatansattes. Og derfor skal statens ansatte - og det betyder i denne sammenhæng også lærerne på de frie skoler - enten sættes ned i løn, eller også må de affinde sig med beskedne lønstigninger, argumenterer ministeren. De statsansattes organisationer afviser innovationsministerens regnestykke. Det skriver Magasinet Frie Skoler.
Alt er næsten på plads, hvis ok-forhandlingerne ender i konflikt, siger Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen. Hun håber dog, at de kommer over knasterne og får en aftale i hus uden en konflikt. Det skriver Dagens Medicin den 19. januar.
Nok er nok, er budskabet fra medarbejderne forud for forhandlingerne om offentlige overenskomster, OK18. Vi vil gerne fremtidssikre en velfungerende offentlig sektor. Men vi vil ikke acceptere, at de ansatte skal betale for politiske beslutninger ved, at der hele tiden skæres i vores vilkår for at dække et selvbestaltet underskud på de offentlige arbejdspladser. I stedet kræver vi en fair lønudvikling og aftaler, man kan stole på. Det skriver formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg, Flemming Vinther, i en blog på Avisen.dk 20. januar.
19. januar
Parallel lønudvikling for offentligt og privatansatte er et af IDAs mål i overenskomstforhandlingerne på det offentlige område. Når de offentlige arbejdsgivere og lønmodtagere inden længe sætter sig ved forhandlingsbordet for at lave en overenskomstaftale, OK18, er lokal løndannelse et af de emner, IDA vil fokusere på, fortæller Carsten Eckhart Thomsen, der i sin egenskab af formand for IDA Offentlig repræsenterer de i alt knap 11.000 offentligt ansatte IDA-medlemmer. Det skriver Ingeniøren i dag.
Udfaldet af de kommende overenskomstforhandlinger kan betyde et gevaldigt lønhop for bornholmere, som arbejder inden for HK-området. Jytte Møller, næstformand i Offentligt Netværk Bornholm og medlem af bestyrelsen i HK Stat, har beregnet, at bornholmere kan få op mod 11.000 ekstra årligt, hvis kravet går igennem. ”Et af HK Stats krav til overenskomstforhandlingerne er, at alle skal have samme lønniveau, og det kan vi bornholmere, da kun glæder os over. Der ønskes ikke længere en provinssats og en hovedstadssats,” lyder det fra Jytte Møller til Bornholm.nu.
Tillidsrepræsentanter og SOSU-arbejdere i ældreplejen bakker op omkring fagbevægelsens solidaritetspagt ved overenskomstforhandlingerne. Det gælder fagbevægelsens overlevelse, mener de. Det er helt nødvendigt, at fagbevægelsen på det offentlige område står sammen i de kommende overenskomstforhandlinger, mener en række tillidsfolk og ansatte i den kommunale ældrepleje rundt omkring i landet, som Arbejderen har talt med.
Lønmodtagersiden har momentum – og det kan være tid for storkonflikt. De uofficielle og overenskomststridige strejker er tilbage efter mange års totale nulpunkt, og den gode nyhed er, at det er arbejdstagerne, der vinder på det. Selvtilliden er tilbage hos de strejkende, og arbejdsgivernes diktater accepteres ikke længere. Det skriver Jan Hoby i en større analyse af fagbevægelsen i forbindelse med OK18 i magasinet Ræson.
18. januar
Der står OK18 på hver en side i Majbrit Berlaus kalender fra januar og frem til april. Denne gang præger et historisk stormvejr forhandlingsklimaet fra start: De offentlige arbejdsgivere rusker i selve fundamentet for den danske model - med frokostkrig og en ny arbejdsgiveradfærd. Det er femte gang, hun sætter sig ved OK-bordet på vegne af godt 12.000 offentligt ansatte socialrådgivere, og tredje gang, hun leder forhandlingerne. Hvis Majbrit Berlau skal pege på tre ting, der karakteriserer overenskomstforhandlingerne i 2018 i forhold til tidligere års forhandlinger, svarer hun: - De bliver vanskelige på grund af arbejdsgivernes krav om forringelser. De indeholder potentialet for væsentlige forbedringer, fordi Danmark er i vækst. Og så er de unikke, fordi sammenholdet blandt de faglige organisationer aldrig har været stærkere. Det skriver Dansk Socialrådgiverforening onsdag 17. Januar.
Onsdag skulle have været dagen, hvor forhandlingerne om nye overenskomster for 750.000 offentligt ansatte endelig gik i gang. Men lærerne og kommunerne er stadig langt fra en ny arbejdstidsaftale. Der er ifølge lærerne stadig så langt til enighed med kommunerne, at fagforeningerne i staten, kommunerne og regionerne i samlet flok nu har besluttet at udsætte alt - og tidligst gå til forhandlingsbordet i næste uge, hvis der sker fremskridt mellem lærerne og kommunerne. Dermed rykker de offentlige overenskomstforhandlinger stadig tættere på deadlinen 14. februar uden, at noget er sket, skriver Finans.dk onsdag.
Drøftelser mellem KL og Danmarks Lærerforening har fortsat ikke ført til realitetsforhandlinger om lærernes arbejdstid. OK18-forhandlingerne er nu forsinket på tredje uge og holdes på stand by. KL fastholder, at udgangspunktet for en aftale bør være den omstridte Lov 409, der blev til ved et regeringsindgreb i konflikten i 2013 om underviseres arbejdstid, hvor lærerne blev lockoutet. Netop det er stridens kerne. At forhandlingerne for de øvrige områder nu er forsinket på tredje uge, og selv om der endda venter vanskelige forhandlinger om emner som frokostpause og lønudvikling, er der ingen vaklen på lønmodtagerside, lyder meldingen fra FOA-formand Dennis Kristensen. Det skriver Foa.dk onsdag 17. januar.
Der er fortsat ikke sket afgørende gennembrud i forhandlinger mellem lærere og arbejdsgivere om en ny arbejdstidsaftale. Dermed er resten af fagbevægelsen endnu ikke klar til at gå i gang med at forhandle overenskomster for deres offentligt ansatte, skriver Jyllandsposten.
På arbejdsgiversiden kan man slet ikke genkende et billede af, at møder og snak med lærerne om arbejdstid ikke er de reelle forhandlinger, som fagforeningerne efterspørger. Ifølge borgmester Michael Ziegler (K), formand for løn og personaleudvalget i kommunernes organisation KL, har KL holdt 11 forhandlingsmøder med lærerne. Heraf har de 10 handlet om arbejdstid. Det lyder lidt i den her sag, som om reelle forhandlinger i fagforeningernes optik er, at KL lægger sig fladt ned, siger han. Det skriver Nordjyske Stiftstidende torsdag.
17. januar
Der er stadig ikke realitetsforhandlinger mellem KL og lærernes forhandlere om lærernes arbejdstid. Det gjorde lærerformand Anders Bondo klart over for de offentligt ansattes fagforbund i dag. Og de står fast på, at så kan overenskomstforhandlingerne ikke gå i gang. Formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) Flemming Vinther forhandler for de ansatte på statslige overenskomster. Han fortæller, at situationen er uforandret: Opbakning til lærerne fortsætter. Det skriver Folkeskolen i dag.
Politiken Skoleliv bringer i dag et overblik over de mest centrale personer i forhandlingerne om lærernes arbejdstid. Anders Bondo Christensen bliver, i kraft af sin position som formand for både Danmarks Lærerforening og Forhandlingsfællesskabet, fremhævet som en af de absolutte hovedpersoner i striden om lærernes arbejdstid. Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg og borgmester i Høje Taastrup, har sammen med Steen Christiansen, næstformand og borgmester i Albertslund, tilsyneladende vist velvilje over for Bondos krav. KL’s direktør Kristian Heunicke er i en svær balanceakt mellem KL’s politikere på den ene side og Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen og i sidste ende innovationsminister Sophie Løhde (V) på den anden side. Sidstnævnte har tidligere udtalt, at det er afgørende for hende, at de nuværende arbejdstidsregler for lærere i staten fastholdes ved forhandlingerne.
De offentlige overenskomstforhandlinger venter lige nu på, hvad lærerformand Anders Bondo og hans modpart Michael Ziegler kan nå frem til. De to hovedpersoner mødtes i går. "Det her er svært", siger Anders Bondo efter aftenens forhandlinger og fortsætter: "Nu er der sagt noget hen over bordet, som både vi og KL skal tænke videre over". Anders Bondo Christensen fortæller, at parterne er enige om at tale sammen igen senest torsdag. Onsdag morgen mødes han med de øvrige organisationer i Forhandlingsfællesskabet for at orientere dem om resultatet af aftenens møde i KL-Huset. Det skriver Folkeskolen tirsdag 16. januar.
FOA og KL har offentliggjort en fælles rapport om rekrutteringsudfordringerne på SOSU-området i kommunerne. Rapporten viser, at manglen på kvalificeret personale allerede nu er alvorlig, og at problemet vil blive endnu større, hvis ikke der gribes ind. ”Situationen er allerede akut med 73 procent af kommunerne, der mangler arbejdskraft inden for ældreområdet. Derfor skal der også en særlig indsats til nu for at gøre faget attraktivt og vende udviklingen, for eksempel ved at se på lønniveauet”, siger Karen Stæhr. Michael Ziegler, formand for KL's Løn-og Personaleudvalg, slår fast, at der skal handles nu for at imødegå rekrutteringsudfordringen på social-og sundhedsområdet. Han udtaler, at der er også nogle skridt, som kan tages allerede ved de igangværende overenskomstforhandlinger. Det skriver Sjællandske Medier Næstved.
16. januar
I dag mødes lærerformand Anders Bondo med KL’s topforhandler Michael Ziegler for at få gang i forhandlingerne om lærernes arbejdstid. Anders Bondo håber på reelle forhandlinger om arbejdstid i dag. "Jeg er ikke stædig. Jeg er vedholdende. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at få en aftale i hus", udtaler han til Folkeskolen.dk.
Folkeskoler i hele Danmark har svært ved at skaffe uddannede lærere, viser nye tal fra en rapport fra KL. Alle landets regioner melder tilbage om 'omfattende mangel' på lærere ifølge tal fra sidste halvdel af 2017 fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Michael Ziegler, formand for Løn- og Personaleudvalget i KL, anerkender det nuværende problem, men han mener også, at lærermanglen vil gå i sig selv inden for en overskuelig tidsramme. Derfor er der ifølge KL behov for hurtige løsninger, der kan komme lærermanglen til livs her og nu. Det skrev Politiken mandag.
Arbejdsgiverne fortsætter angreb på offentligt ansattes betalte frokostpause og andre rettigheder. Nu anklager de offentligt ansatte arbejdsgiverne for at lade hånt om gode arbejdsforhold. Der er mere konfrontation end forhandling i OK18, og en eventuel konflikt er ikke blevet mindre sandsynlig. Analyse i Information.
"Blandt sygeplejerskerne og de øvrige offentligt ansatte er der en opfattelse af at have været tilbageholdende ved de seneste tre overenskomstforhandlinger, og af ikke at have fået reelle lønstigninger, men kun justeringer. Når de så oplever, at der er en minister eller en arbejdsgiver, der stiller spørgsmålstegn ved, om de overhovedet skal have lønstigninger, rammer det lige ind i hjertekulen," siger Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, med henvisning til en udmelding fra Sophie Løhde (V) i forbindelse med OK18 om, at lønudviklingen i den offentlige sektor er steget uhensigtsmæssigt meget i forhold til lønnen i det private. Interview i Sygeplejersken 15. januar.
15. januar
Kort før jul slog innovationsminister Sophie Løhde (V) til lyd for, at de statsansatte selv skal forhandle en større del af deres løn. Men i den første undersøgelse af de ansattes holdning afviser landets gymnasielærere i stort tal selv at forhandle deres løn med rektor. Hen over jul har GL sendt spørgeskemaer ud til halvdelen af deres 14.000 medlemmer og 4.766 gymnasielærere svaret. Blot 3,2 procent af gymnasielærere svarer, at de ønsker, at lønnen i højere grad skal fastsættes lokalt. ”Det passer fint med min fornemmelse fra utallige møder på gymnasier. Der er ikke den store lyst til at forhandle løn alene med sin chef”, udtaler formand for GL, Annette Nordstrøm Hansen, til Politiken fredag d. 12/1.
Der er stadig intet reelt forhandlingsforløb i gang om en ny arbejdstidsaftale. Sådan lyder det efter et møde fredag, hvor forhandlere for offentligt ansatte mødtes for at gøre status på forhandlingerne mellem KL og Danmarks Lærerforening. ”Vi havde møde blandt alle forhandlingsdelegationerne i dag – på både statens, regionernes og kommunernes område. Vi fastholder, at der ikke sker andre forhandlinger end arbejdstidsforhandlinger for lærerne. Men vi besluttede også, at vi mødes igen onsdag morgen for at gøre status. Det er da mit håb, at vi forhåbentlig onsdag morgen kan sige, at nu er der gang i et reelt forhandlingsforløb”, udtaler formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, til Politiken fredag d. 12/1.
På beredskabsområdet er der lagt op til konfrontation mellem arbejdsgiverne – repræsenteret ved KL – og FOA. KL stiller nemlig krav om, at de kommunale brandfolk både skal have flere døgnvagter og kunne løse flere opgaver i vagttiden. ”Vi er helt uforstående over for KL’s udmelding. For os er arbejdstiden i forhold til antallet af døgnvagter ikke til debat. Brandfolkene arbejder mere end os andre og er væk hjemmefra 87 gange 24 timer om året. Det er et helt urimeligt krav,” udtaler sektorformand Reiner Burgwald fra FOA’s Teknik- og Servicesektor til Beredskabsinfo.dk søndag d. 14/1.
Den danske befolkning finder det rimeligt, at statsansatte har ret til en halv times betalt frokostpause. Det viser en måling, som Gallup har gennemført for Magisterbladet. 65 pct. af danskerne finder det helt eller overvejende rimeligt, at statsansatte har en halv times betalt frokostpause. “Det er rigtig dejligt, at vi har opbakning fra befolkningen i denne vigtige sag. Det er jo heller ikke i befolkningens interesse, at man kan skære godt 7 pct. på det offentlige område, for det vil jo gå ud over den service, der er til borgerne”, udtaler formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen i bladet fredag d.12/1.
12. januar
Alle forhandlere og organisationer på det offentlige arbejdsmarked venter spændt på nyheder fra Lærernes Centralorganisation og KL. Årets overenskomstforhandlinger går nemlig ikke i gang, før Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening og chefforhandler for Lærernes Centralorganisation melder, at der nu er indledt “realitetsforhandlinger” med KL om at erstatte Lov 409 med en ny aftale om arbejdstid for lærere og undervisere. For Lærernes Centralorganisation er det dog afgørende, at der skal være “realitetsforhandlinger”. Det vil sige, at lærerne mener, at man reelt forhandler om en ny arbejdstidsaftale. KL opererer dog ikke med begrebet realitetsforhandlinger. For KL er alle forhandlinger “reelle”, og der er fremdrift i processen, lyder det fra en kilde i KL i går til gymnasieskolen.dk.
Mens overenskomstforhandlingerne er sat på stand by og afventer, at der kommer gang i reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid, rigger FOA nu an til at kunne gå i konflikt, skriver de i en pressemeddelelse. Tillidsrepræsentanter for offentligt ansatte landet over vil i den kommende tid blive bedt om at udtage de arbejdspladser, der ved en given konflikt vil skulle nedlægge arbejdet. For lønmodtagerne på såvel statsligt, regionalt og kommunalt plan er det nemlig en betingelse, at KL har indledt reelle forhandlinger med lærerne om deres arbejdstid. Forhandlingerne har derfor fra begyndelsen været sat på stand by. Fredag holder topforhandlerne på lønmodtagerside et afgørende møde om status på lærernes forhandlinger.
Forbundsformand i FOA, Dennis Kristensen, pointerer i et blogindlæg, at han mener det alvorligt. Lærere og undervisere skal ikke leve uden spilleregler for arbejdstid til evig tid. Derfor sidder vi andre på udskiftningsbænken og venter på start-fløjt. Det handler både om solidaritet og egeninteresse, udtaler han til Arbejderen.
Chefkonsulent i Dansk Magisterforening Lotte Espenhain Møller advarer i Magisterbladet om, at et farvel til den betalte frokostpause kan ende med fyringer. Hvis de statslige arbejdsgivere stryger frokostpausen, kan det medføre, at syv procent bliver afskediget. Hun mener, det er helt afgørende, at arbejdsgiverne anerkender betalt frokost som en rettighed.
11. januar
Både afbrudte frokostpauser og lange arbejdsdage er hverdag for offentligt ansatte jordbrugsakademikere (JA). Det viser en helt ny spørgeskemaundersøgelse, som JA har foretaget blandt de offentligt ansatte medlemmer. I spørgeskemaundersøgelsen har JA spurgt, hvor udbredt det i virkeligheden er at arbejde i frokostpausen, og over halvdelen (53 pct.) af de adspurgte, der har svaret, siger at de ofte laver noget arbejdsrelateret i deres frokostpause - fx holder møder, spiser foran computeren eller diskuterer en arbejdsrelateret sag. Knap 9 pct. svarer, at de altid laver noget arbejdsrelateret i deres frokostpause. Næsten 30 pct. arbejder sommetider i deres spisepause og kun 2 pct. svarer sjældent eller aldrig. Det skriver Jordbrugsakademikerne i går d.10/1 .
Offentligt ansatte dyrlæger kender alt for godt at få afbrudt frokostpausen for at besvare arbejdsrelaterede telefonopkald eller til det at spise frokosten foran computeren for at følge med. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Ansatte Dyrlægers Organisation (ADO) har foretaget blandt de offentligt ansatte medlemmer. Det skriver Den Danske Dyrlægeforening.
KLs chefforhandler, Michael Ziegler, sidder i disse dage for bordenden i overenskomstforhandlingerne. Vejen dertil er gået fra generthed til vælger-darling. Jobbet som konservativ borgmester i Høje-Taastrup siden 2006 og rollen som KL-chefforhandler - »lærernes fjende nummer et« - tager hans tid. Hvad den tidligere civilingeniør til gengæld har valgt at bruge sin tid på er at arbejde sig ud af en tyngende generthed og ulyst til at være »på«. »Alt kan jo trænes, og politik har hjulpet mig, fordi jeg har gjort alt det, der ikke ligger naturligt til mig - som at holde taler og optræde,« har han fortalt Berlingske. Portræt af Michael Ziegler i Berlingske d.10/1.
10. januar
Cheføkonom i DA Karina Ransby svarer på kritik fra OAO. I et blogindlæg på DenOffentlige.dk kritiserer Flemming Vinther (FV), formand for Offentligt Ansattes Organisationer, DA for at ”tegne et forvrænget billede af vilkårene i den offentlige sektor”. Der er forskel på offentlige og privatansattes vilkår, og der er forskel på frokostpauser og vilkårene for seniordage, og tallene for sygefravær er forskellige i offentlig og privat sektor, udtaler Karina Ransby d. 9/1 til denoffentlige.dk.
Ny opgørelse viser, at det offentlige har særligt svært ved at rekruttere og ofte ender med at trække det korteste strå. Ifølge en prognose fra Dansk Industri er arbejdsstyrken i den offentlige sektor nemlig faldet til trods for, at ledigheden er gået ned, og den generelle arbejdsstyrke er vokset. Trods færre mennesker til at løfte stigende servicekrav, mener Dansk Industri (DI) ikke, at en mindre arbejdsstyrke i det offentlige er et problem. KL’s chefforhandler Michael Ziegler finder det stærkt bekymrende, at det allerede nu er svært at rekruttere social- og sundhedspersonale i mange kommuner. Det skriver Magasinet F5.
Onsdag formiddag mødtes lærernes formand Anders Bondo Christensen med KL’s topforhandler Michael Ziegler for at komme nærmere reelle forhandlinger om en arbejdstidsaftale. Men der er de ikke endnu, lyder meldingen fra Anders Bondo efter dagens møde. "Vi havde et godt møde. Formålet med mødet var ikke konkrete forhandlinger, men at gøre status og drøfte, hvordan vi kommer videre", siger han til Folkeskolen.dk.
9. januar
Farmakonomforeningen og Danmarks Apotekerforening har i dag præsenteret krav for hinanden som led i forhandlingerne om OK18. Det skriver Farmakonomforeningen d. 8/1.
Overenskomstforhandlingerne på de offentlige områder er ikke kommet i gang. Alle offentlige organisationer har givet hinanden hånd på at sætte forhandlingerne i stå, indtil der er en arbejdstidsaftale på vej for lærerne i LC - i både i kommuner og i staten. Både ved det kommunale og det statslige forhandlingsbord forhandler parterne om at få strikket en aftale sammen om lærernes arbejdstid. I kommunerne gælder det folkeskolelærere, sprogcenterlærere og ungdomsskolelærere. På statens område er der tale om en aftale for lærere på erhvervsskoler, VUC, AMU, produktionsskoler, frie skoler m.fl. Det skriver Uddannelsesforbundet d. 8/1.
8. januar
De offentligt ansatte har mere betalt frihed end de privatansatte, konkluderer Karina Ransby, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), i ny analyse. Det skriver UgebrevetA4 i fredags d. 5. januar. Topforhandlere i fagbevægelsen mener, at DA tegner et forkert billede af de offentligt ansatte som forkælede medarbejdere. Formanden for fagforbundet FOA, Dennis Kristensen, mener, at det er utilstedeligt, at DA blander sig i debatten om de offentligt ansattes vilkår. ”DA fremstiller et billede af en forgyldt offentlig sektor og en privat sektor med meget ringe vilkår. Det billede kan jeg ikke genkende,” siger Dennis Kristensen og fortsætter: ”I den offentlige sektor har vi prioriteret krav om fuld løn under barsel, sygdom og i forbindelse med børns sygdom, men vi har opnået goderne på bekostning af løn. I den private sektor har man prioriteret løn og er først nu ved at få gennemført de bløde krav.”
Formanden for de statsansattes forhandlingsfællesskab, CFU, Flemming Vinther, opfordrer også DA til at holde fingrene fra forhandlingerne. I et blogindlæg på denoffentlige.dk, henviser han til, at analysen er en blanding af halve sandheder og misinformation. I analysen fremhæver DA, at kun 7,4% i den private sektor har betalt frokost, mens de ikke nævner, at tallet kun dækker DA medlemsvirksomheder. Ifølge Danmarks statistik har 39% på det samlede privat område betalt frokost. Flemming Vinther pointerer, at det gavner ingen – heller ikke DA - hvis de kommende overenskomstforhandlinger kommer til at foregå med et baggrundstæppe af misinformation. Han betegner det som gift for de kommende forhandlinger, når DA forsøger at skabe et billede af en offentlig ansat, som forgyldt med løn og vilkår. Han fremhæver, at balancen mellem god samfundsøkonomi og gode vilkår på arbejdsmarkedet sikres af den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler vilkår og lønninger, og hvor DA, som ikke er part på det offentlige arbejdsmarked, derfor ikke skal blande sig i forhandlingerne.
"Vi er nu i en fase, hvor forhandlingerne foregår i forhandlingslokalet og ikke for vidt åbne døre", lød meldingen fra Anders Bondo Christensen, da han i fredags holdt sin beretning som formand for Lærernes Centralorganisation. Det skriver folkeskolen.dk fredag d.5/1. ”For os er målet ikke en ny konflikt på lærerområdet eller en stor generalstrejke på det offentlige arbejdsmarked, som enkelte øjensynligt taler for. Vi arbejder målrettet for at få en aftale i hus" lød det fra Bondo, som dog ikke afviste muligheden for konflikt: ”Men vi er også parate til at tage de nødvendige konsekvenser, hvis vi ikke kan enes om et resultat, det være sig med eller uden Forligsinstitutionens medvirken".
5. januar
Hovedbestyrelserne i Sundhedskartellets organisationer var samlet den 4. januar for at diskutere kravene til arbejdsgiverne ved OK18. På den fælles overenskomstkonference blev det bekræftet, at Sundhedskartellet står bag den musketér-ed, der har sat alle offentlige forhandlinger i stå, indtil de offentlige arbejdsgivere accepterer at forhandle om en aftale om lærernes arbejdstid. Det skriver Jordemoderforeningen.dk i går d.4/1.
De offentligt ansatte har mere betalt frihed end de privatansatte, konkluderer Karina Ransby, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), i ny analyse. Det skriver UgebrevetA4. Topforhandlere i fagbevægelsen mener, at DA tegner et forkert billede af de offentligt ansatte som forkælede medarbejdere. Formanden for fagforbundet FOA, Dennis Kristensen, mener, at det er utilstedeligt, at DA blander sig i debatten om de offentligt ansattes vilkår. ”DA fremstiller et billede af en forgyldt offentlig sektor og en privat sektor med meget ringe vilkår. Det billede kan jeg ikke genkende,” siger Dennis Kristensen og fortsætter: ”I den offentlige sektor har vi prioriteret krav om fuld løn under barsel, sygdom og i forbindelse med børns sygdom, men vi har opnået goderne på bekostning af løn. I den private sektor har man prioriteret løn og er først nu ved at få gennemført de bløde krav.” I dag præsenterer Teknisk Landsforbund sine overenskomstkrav for kommunerne og regionerne. Men da der fortsat ikke er reelle forhandlinger om lærernes arbejdstidsregler, er alle øvrige forhandlinger indtil videre aflyst. Det skriver tl.dk.
Det er som om, at arbejdsgiverne ikke i samme grad som tidligere anerkender det grundlag og den værdi, der ligger i den danske model. Og derfor bliver det meget anspændt, siger Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening om OK18. Med arbejdsgivere, der stiller krav om forringelser og har fået et nyt syn på den danske model - og en fagbevægelse, der står historisk stærkt sammen, trækker det op til stormvejr ved overenskomstforhandlingerne 2018 - som lige nu er sat på stand-by, fordi der ikke sker fremskridt i forhandlinger om lærernes arbejdstid. Det skrev Dansk Socialrådgiverforening torsdag.
Offentligt ansatte har i gennemsnit betalt frihed - til blandt andet frokoster og sygdom - 10 timer hver uge. Til sammenligning har privatansatte 7 timers betalt frihed om ugen. Det fremgår af en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening. Arbejdsgiverne synes, at tallene for betalt frihed hører med til billedet, når der nu lægges arm om nye overenskomster for ansatte i det offentlige. Det skriver Karina Ransby, Cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening, i en analyse i UgebrevetA4.
Frit valg, arbejdstid og midler til kompetenceudvikling bliver centrale emner i forhandlingerne om en ny overenskomst for 15.800 HK'ere i regionerne. Det skrev HK.dk i går.
4. januar
FOA og KL har offentliggjort en fælles rapport om rekrutteringsudfordringerne på SOSU-området i kommunerne skrev FOA onsdag . Rapporten viser, at manglen på kvalificeret personale allerede nu er alvorlig, og at problemet vil blive endnu større, hvis ikke der gribes ind. FOA og KL er enige om, at der skal handles nu. Der uddannes for få til at sikre den velfærd, som ældre og plejetrængende borgere fortjener. Situationen er allerede akut med 73 procent af kommunerne, der mangler arbejdskraft inden for ældreområdet. Derfor skal der også en særlig indsats til nu, for at gøre faget attraktivt og vende udviklingen, for eksempel ved at se på lønniveauet, udtaler formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA Karen Stæhr. Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg, slår fast, at der skal handles nu for at imødegå rekrutteringsudfordringen på social- og sundhedsområdet.
"Uanset om vi havner i konflikt eller med en aftale, skal vi holde sammen" udtaler formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo til Folkeskolen.dk. DLF-formand Anders Bondo Christensen har inviteret alle medlemmer til møder rundt om i landet den kommende måneds tid. Han vil takke for og opretholde den opbakning, han har oplevet, siden han blev formand.
3. januar
Flere fagforbund beder nu Folketingets politikere om at bruge ekstra penge på at fremme ligeløn. Ellers vil det tage generationer at fjerne unfair forskelle mellem kvinder og mænd, lyder det. Fagbevægelsens appel er usædvanlig, for normalt frabeder fagforbund sig politisk indblanding, når man som nu begynder forhandlinger om nye overenskomster. Det skriver UgebrevetA4.
Kommunernes Landsforening kræver forringelser for en række af FOA's faggrupper ved de kommende overenskomstforhandlinger. Pædagogiske assistenter, dagplejere og brandmænd står for skud. Det skriver Arbejderen.
28. december
De offentligt ansatte har ikke fået for meget i lønposen, mener to tredjedele af danskerne ifølge ny måling, skrev Avisen.dk i går. Innovationminister Sophie Løhdes (V) mener, de offentligt ansattes lønstigninger har været for høj set i forhold de privatansattes siden 2008. Det vil hun sætte en stopper for. Men det er uden opbakning fra danskerne. Knap to tredjedele mener nemlig ikke, de offentlige lønstigninger har været for høje.
Det private arbejdsmarked har indgået kompromisser i fællesskabets interesse i årevis. Nu skal de magtfulde offentligt ansatte bidrage til, at Danmark får råd til at udvikle den offentlige sektor. Det er bagtæppet for de aktuelle OK-forhandlinger, siger professor Ove Kaj Pedersen. Men hvem er egentlig parat til at give noget uden selv at få noget igen? Det skriver Information.
24. december
Der er lagt op til slagsmål om de offentligt ansattes betalte frokostpause mellem forhandlerne. Spørger man danskerne er der ingen tvivl. Den skal bevares. Det viser en rundspørge lavet af Wilke for Avisen.dk , hvor 1021 danskere har svaret. 65 procent mener, at offentligt ansatte fremover skal have ret til betalt pause. 27 procent er imod.
22. december
Hvis parterne på det offentlige arbejdsmarked vil undgå, at flere konflikter går i hårdknude som fx lærerlockouten i 2013 eller den historisk langstrakte konflikt i 2008 på det kommunale og regionale område - så er det på høje tid at justere den danske aftalemodel. Så kontant lyder anbefalingen fra forskeren Laust Høgedahl, som står bag forskningsrapporten "Offentlige overenskomstforhandlinger og konfliktløsning" fra CARMA, Aalborg Universitet. Det skriver Avisen.dk på baggrund af en artikel fra Ritzau.
Et massivt flertal af de offentlige ansatte sender i en ny Gallup-måling en klar besked til parterne i de forestående overenskomstforhandlinger. Hvis ikke lønmodtagernes forhandlere lander et resultat, hvor retten til betalt frokostpause bliver anerkendt, skal de statsansatte sige nej til overenskomsten. Det mener 67 pct. af de offentlige ansatte i en måling som Gallup har lavet for Magisterbladet og offentliggjort i går. Kun 13 pct. mener, at de statsansatte skal sige ja til overenskomsten alligevel.
Danmark er på vej mod storkonflikt. Angrebet på frokostpausen er et selvmål, som ødelægger medarbejdernes motivation. Hvis nogen for tre måneder siden havde spurgt mig, om de karrieremindede akademikere i Dansk Magisterforening fra it-projektlederen over kemikeren til kulturkonsulenten, arkæologen, professoren og projektlederen ville kunne finde på at gå med i en storstrejke til foråret, så ville jeg have sagt ' aldrig i livet'. Debatindlæg af Jakob Elkjær i Politiken d.21/12.
Lærernes formand Anders Bondo Christensen skriver i et julebrev til medlemmerne, at der endnu ikke er reelle forhandlinger i gang om lærernes arbejdstid. Han håber, der kommer turbo på forhandlingerne efter nytår, skrev Folkeskolen d. 21/12.
Fagboss: Lad os få en storkonflikt - det er Payback time! Det vækker minder om generalstrejken i 1985, storkonflikten på det private område i 1998 og strejken i 2008. Der tales storkonflikt, allerede inden forhandlingerne er gået i gang. Og hold da op, hvor Danmark har brug for en storkonflikt, der sparker røv på arbejdsgiverne, overklassen og Lars Løkke. Det skriver Jan Hoby i et blogindlæg på Avisen.dk d.21/12.
Den danske forhandlingsmodel passer for dårligt til det offentlige arbejdsmarked, viser ny forskning. Forsker anbefaler en justeret model som i de øvrige nordiske lande. FTF opfordrer parterne til at drøfte modellen efter OK18, skriver idag.dk.
21. december
Overenskomstforhandlingerne for ansatte i staten blev tirsdag eftermiddag officielt løbet i gang ved et sættemøde i Finansministeriet. Fagbevægelsen fastholder dog møde-boykot, indtil der kommer skred i forhandlinger om lærernes arbejdstid. Hverken innovationsminister Sophie Løhde (V) eller hendes modpart – CFU-formand Flemming Vinther – lægger skjul på, at der venter vanskelige forhandlinger. Sophie Løhde understreger, at hun er klar til "frie og fair forhandlinger" om alle de krav, som bliver bragt til forhandlingsbordet, heriblandt også spørgsmålet om lærernes arbejdstidsregler, skrev Altinget tirsdag d. 19/12.
Selv om lønmodtagerne selv har rejst et fælles krav om en ligelønspulje, er der behov for, at også landets politikere bakker op og bidrager til at udligne uligeløn, skrev FOA d. 20/12. Lønmodtagerne har taget det første skridt imod at opnå ligeløn mellem mænd og kvinder. Nu må politikerne på Christiansborg løfte deres del af ansvaret. De skal bidrage til en udligning af uligelønnen. Ellers vil end ikke de børn, der sidder i børnehaverne i dag, nå at opleve ligeløn. Sådan lyder pointen i en appel til Folketingets politikere på Christiansborg fra Sundhedskartellet, BUPL, Socialpædagogerne og FOA.
Onsdag den 20. december 2017 mødtes innovationsminister Sophie Løhde og direktør i Moderniseringsstyrelsen Poul Taanqvist med Akademikernes forhandlingsudvalg. Lars Qvistgaard, Akademikernes formand, gjorde på mødet klart, at det er afgørende, at der kommer gang i frie, reelle og fair forhandlinger for de undervisergrupper, der arbejder under lov 409, før andre forhandlinger kan komme i gang. Lars Qvistgaard gjorde det også klart, at det bl.a. er afgørende, at Finansministeriet træder tilbage fra sin udmelding om den betalte frokostpause, og at der kommer pæne, generelle lønstigninger. Sophie Løhde gav som forventet udtryk for, at hun mener, at de offentligt ansatte har haft en for stor lønudvikling i forhold til de privatansatte, og at hun ønsker dette 'løngab' udlignet, skrev GL i går.
Pædagoguddannelsen er den mellemlange uddannelse, der giver den mindste fortjeneste i forhold til andre uddannelser af samme længde. Det viser en ny rapport fra AE (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd), der sammenholder forskellige uddannelser med den forventede disponible livsindkomst. Der er noget helt galt med vores lønsystem udtaler BUPL’s formand Elisa Bergmann. Vi har en særlig udfordring, nemlig at der er en lønmæssig uretfærdighed, der skal lave som på. Det er også derfor, vi er gået til forhandlingsfællesskabet og har sagt, at der er brug for en pulje til ligeløn, der viser, at vi står sammen, og at vi har brug for politisk opbakning til at få det igennem, udtaler Elisa Bergmann på BUPL.dk.
KL og Forhandlingsfællesskabet har i dag holdt det første politiske møde om de nye overenskomster. ”Jeg synes, det var et godt møde, hvor begge parter fik lejlighed til at præsentere og uddybe deres krav for hinanden. Det var jo det første politiske møde med Forhandlingsfællesskabet, så der er naturligvis lang vej til en aftale. Men mødet i dag bekræftede min tro på, at vi kan nå et forlig inden udgangen af februar, selv om der naturligvis er mange knaster, som skal høvles af inden da." Sådan siger Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg til KL.dk. Forhandlingsfællesskabet holder fast i, at forhandlingerne om lærernes arbejdstid skal være nået længere, før man vil gå videre med forhandlingerne for de øvrige lønmodtagergrupper.
20. december
De faglige organisationer har som bekendt indgået en musketér-ed, og den kommer til stå sin prøve i den kommende tid. I første omgang er der aftalt et møde om lærernes arbejdstid i morgen, torsdag, og det er lærernes forhandleres melding derfra, der kan give grønt lys til, at de statslige overenskomstforhandlinger går i gang. Senere i dag, onsdag, afholder ministeren et lignende møde med Akademikerne, hvor GL er medlem, skriver Gymnasieskolen.dk.
Offentligt ansatte deler deres lønsedler på Facebook under #Sophieslønfest, skriver Jyllandsposten . Over 20 offentligt ansatte har i skrivende stund offentliggjort deres lønsedler. Det sker som reaktion på, at innovationsminister Sophie Løhde (V), har meldt ud i Børsen, at hun mener, de offentligt ansatte har fået for store lønstigninger de seneste år.
Deling af lønsedler kan besværliggøre OK18-forhandlinger, skrev DR.dk i går. De offentligt ansatte forventer at få noget ud af overenskomstforhandlingerne efter facebookkampagne, mener DR's erhvervskorrespondent Casper Schrøder. Flemming Vinther, der er chefforhandler for de statsansatte, forstår godt frustrationerne hos de offentligt ansatte. De har svært ved at genkende det billede, der nogen gange bliver tegnet af deres indkomstniveau.
En fælles lønanalyse fra den statslige arbejdsgiver, moderniseringsstyrelsen og de statsansattes forhandlingsorganisation viser, at lønnen i det private og det offentlige følges ad, hvis man ser henover en årrække. Alligevel vælger Sofie Løhde at holde fast i, at der er et løngab, skriver Magisterbladet.dk d. 19/12.
19. december
Sygeplejerske Rikke Bæk Cramer deler lønseddel på Facebook som protest mod Sophie Løhdes ’lønfest’, skrev dr.dk i går. Facebook-opslaget er en reaktion på innovationsminister Sophie Løhdes (V) udtalelser i sidste uge om, at offentligt ansatte de seneste år har fået for store lønstigninger i forhold til deres kollegaer i det private. Flere følger hendes eksempel under hashtagget #Sophieslønfest. Formand for Dansk Sygeplejeråd i Midtjylland, Anja Larsen, er positiv over for, at hendes kollegaer offentliggør deres lønsedler. Sophie Løhde nægter at have udtalt, at der er lønfest i det offentlige, og at offentligt ansatte får for meget i løn.
Dansk Arbejdsgiverforening blander sig i lønstrid i det offentlige. De ansatte på gulvet i kommuner, regioner og staten, skal bestemt ikke have et særligt lønløft, lyder det fra DA ifølge Finans 18/12. Med udmeldingen, blander de private arbejdsgivere sig direkte i overenskomstforhandlinger for ansatte i den offentlige sektor, hvilket ikke falder i god jord hos FOA-formand Dennis Kristensen, der ikke mener DA skal blande sig i forhandlingerne. Viceadministrerende direktør i DA Pernille Knudsen forsvarer deres ret til at blande sig, da den offentlige sektor har afgørende betydning for det private.
Arbejdsgivernes frygt for lønstigninger er overdrevet, mener cheføkonom hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted. Dansk økonomi kan sagtens bære et højere lønniveau end det nuværende, udtaler Erik Bjørsted til Ritzau. KL’s chefforhandler Michael Ziegler åbner op for et løft til ansatte på ældreområdet.
Arbejdsgiverne for de offentligt ansatte sætter overenskomstforhandlinger under tidspres ved ikke at imødekomme lønmodtagernes krav om, at lærernes arbejdstid skal stå øverst på dagsordenen, mener Uddannelsesforbundet. Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, udtaler, at det er fedt at se fællesskab og solidaritet mellem organisationerne. Ifølge hende kommer forhandlingerne med aflysningen til at stå stille, indtil Moderniseringsstyrelse og KL indkalder til forhandlinger, der er afsat til lærernes arbejdstid.
Der er meget på spil, når forhandlere for arbejdsgiverne i kommunerne og for landets lærere, når de tirsdag sætter sig ned over for hinanden. Vi mødes og håber at få en række møder i kalenderen, fordi vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at lande en aftale hurtigst muligt, udtaler lærerformand Anders Bondo Christisen til Ritzau.
Overenskomstens første sættemøde mellem Centralorganisationernes Fællesudvalg og Moderniseringsstyrelsen finder sted i dag i Finansministeriet. På pressebriefingen deltager formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg Flemming Vinter og innovationsminister Sophie Løhde (V), skriver Børsen.
18. december
Højere løn og pension samt forbedringer for børnefamilier, elever og seniorer. Det står øverst på ønskelisten til ny overenskomst hos grønne 3Fere, skriver Fagbladet3F. Arbejdsgiverne har andre ønsker. Mandag fortsætter de indledende forhandlinger om nye overenskomster til hovedparten af medarbejderne på det grønne område. Det er landets gartnere, skovarbejdere og landbrugsassistenter, som skal have ny overenskomst. Det samme gælder ansatte på planteskoler, i agroindustrien samt hos firmaer med fiskeopdræt. I alt godt 30.000 personer på det grønne område.
”Alle organisationerne har fokus på, at vi som offentligt ansatte skal kunne mærke, at krisen er overstået, og at der er fremgang. Nationalbankdirektøren har sagt, at der er plads til større lønstigninger. Det skal selvfølgelig også gælde for den offentlige sektor, så det er et helt klart fokuspunkt. Vi er meget opmærksomme på at prøve at skabe parallelitet mellem lønudviklingen i den offentlige og private sektor, som vi har haft som en fælles målsætning i mange, mange år. Det skal vi fortsætte med. Og det, føler vi jo, kommer under angreb, når arbejdsgiverne prøver at tegne et billede af, at vi skulle være blevet lønførende. Det er der slet ikke tale om. Det er jo sådan et spin-trick,” siger Anders Bondo Christensen i et interview i Politiken i går.
De offentlige overenskomstforhandlinger er på forhånd udråbt til at blive særdeles dramatiske. Og i stormens øje befinder sig en mand, som i sine 15 år som forbundsformand har været et omvandrende drama i sig selv. Han betragter selv OK15 som sit største nederlag. I kulisserne omkring overenskomstspillet hviskes der om, hvad det betyder for forhandlingsforløbet, at fagbevægelsens frække dreng denne gang har sit eftermæle på spil. Er det vigtigt for ham at gå ud med et brag? Og vil det øge risikoen for konflikt – eller udgør det tværtimod en trussel mod sammenholdet blandt lønmodtagerne, fordi FOA-formanden lettere vil kunne bestikkes med en lukrativ aftale for sine medlemmer? Uanset udfaldet bliver OK18 sidste tur i manegen for FOA-formand Dennis Kristensen, som fylder 65 år til april og på grund af FOA's interne regler derfor må forlade formandsposten. Portræt af Dennis Kristensen i Altinget 17/12.
Når de statsansattes chefforhandlere i begyndelsen af det nye år møder op til overenskomstforhandlinger, står ét krav øverst på dagsordenen. Der skal slet og ret flere penge i lønningsposen. Og helst lige så meget, som de privatansatte fik, da de indgik ny overenskomst i foråret. "Vores medlemmer har de seneste overenskomster været meget løntilbageholdende. Nu er der atter gang i dansk økonomi, og det skal vores medlemmer selvfølgelig også nyde godt af," siger Flemming Vinther, formand for Hærens Konstabelforening og for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU). Det skriver Børsen.
Hvis du tror på julemanden, så er der også en chance for, at du tror på et ”løngab” på det statslige arbejdsmarked. På trods af at Finansministeriet og DA mener det modsatte, så viser de statslige parters (Moderniseringsstyrelsen og CFU) fælles analyse af den statslige lønudvikling og reguleringsordning, at der således ikke er et "løngab" på det statslige arbejdsmarked. Det skriver denoffentlige.dk.
15. december
Innovationsminister Sophie Løhde (V) lader sig ikke påvirke af fagbevægelsens aflysning af overenskomstforhandlingerne. ” Indtil videre følger vi den køreplan, der er lagt for overenskomstforhandlingerne. KL udvekslede krav med de faglige organisationer i tirsdags, og vi gør det på statens område i dag. Og i næste uge mødes vi til sættemøde for at præsentere vores krav over for hinanden, inden vi går på juleferie,” oplyser Sophie Løhde i et skriftligt citat til Avisen.dk.
Bombe i OK-forhandlinger: De faglige organisationer for offentligt ansatte møder ikke op til kommende overenskomstforhandlinger. Det skriver Avisen.dk. De faglige organisationer for offentligt ansatte sætter en stopper for overenskomstforhandlinger og aflyser de forhandlingsmøder, der ligger først i januar. Det sker i utilfredshed med manglende arbejdstidsaftale for lærere og undervisere. ”Jeg håber, KL og Moderniseringsstyrelsen nu forstår, vi mener det alvorligt. Nu skal lærerne have den arbejdstidsaftale. Og det er ikke til forhandling,” lyder det fra Dennis Kristensen, Formand for FOA. Han mener, at en storkonflikt på det offentlige område kan være rykket nærmere, skriver Fagbladet FOA.
Minister og statsansatte strides om lønudvikling. Det skriver Politiken d. 14/12. Det er politisk spin, når ministeren bruger lønudviklingen fra 2008 som argument for at stoppe lønstigninger hos offentlige ansatte mener de statsansattes chefforhandler, Flemming Vinther. Udtalelsen kommer i kølvandet på, at ministeren i tirsdags kunne fortælle, at de godt 180.000 statsansatte ikke skal forvente nogen nævneværdig lønforhøjelse ved forårets overenskomstforhandlinger. Det er Finansministeriet, der står bag tallene, som viser, at lønnen i den offentlige sektor siden 2008 er steget 1,6 procent mere end i den private sektor. Ifølge en undersøgelse udarbejdet i samarbejde med Moderniseringsstyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg, CFU, er det dog kun et perspektiv af virkeligheden, da udviklingen fra 2011-2016 modsat viser, at lønudviklingen i det private er steget mere end på statsligt niveau. Den forholdsvise lønudvikling er altså dybt afhængig af, hvilket år det udgør udgangspunktet.
Minister Sophie Løhde ønsker drastisk ændring af de statsansattes kompetencer skal løftes. Det skriver Politiken. Kravet falder på et tørt sted, da en analyse viser, at kun 16 procent af de offentlige virksomheder mener, at deres medarbejdere har de nødvendige digitale kompetencer. Helt konkret håber ministeren, at hun kan blive enig med de faglige organisationer om, at de »i højere grad skal bruge kompetencemidlerne mere målrettet«. Hun kalder det et fælles ansvar mellem de faglige organisationer og staten løfte de statsansattes digitale kompetencer.
KL forstår ikke udmelding om "sammenbrud" i ok-forhandlinger. Proces er i fuld gang – har allerede holdt to møder med lærerne, og to mere er planlagt i næste uge. Vi ser frem til det videre forløb og er klar til at forhandle med alle, der vil. Det skriver KL på Twitter .
Fagforeninger sætter forhandlinger på standby. Det skriver Altinget.dk. Ansatte i staten har fredag udvekslet krav med Finansministeriet. Lønmodtagerorganisationerne på tværs af den offentlige sektor meddeler samtidig, at de ikke vil deltage i planlagte møder, før der kommer skred i forhandlinger om lærernes arbejdstid.
14. december
GL skrev i går at de står skulder ved skulder med alle organisationer på det offentlige område. Hvis arbejdsgiverne vinder frokostpausen, vil det få konsekvenser for bevillingerne til skolerne, hvilket vil ramme lærernes arbejdsvilkår. I Forhandlingsfælleskabet er der enighed om, at grænsen går der, hvor man uden forhandling vil forringe de offentligt ansattes vilkår. GL bakker også op om, at de undervisergrupper, der arbejder under lov 409, skal have mulighed for fair og frie forhandlinger.
Folketingsmedlem og tidligere sundhedsminister Nick Hækkerup (S) kritiserer innovationsminister Sophie Løhdes ønske om at lukke ned for de statsansattes lønstigninger. Han anklager regeringen for, at ville tage lønkroner fra de offentligt ansatte og bruge dem til skattelettelser, skriver Avisen.dk d.13/12.
Innovationsminister Sophie Løhde (V), formand for KL’s løn- og personaleudvalg Michael Ziegler og formand for regionernes Lønnings- og Takstnævn Anders Kühnau skriver i et debatindlæg i Jyllands Posten, at det overordnede mål ved overenskomstforhandlingerne er, at de offentlige overenskomster på bedst mulig måde støtter, at de offentligt ansatte kan løse deres kerneopgaver optimalt til gavn for velfærdssamfundet. Selvom vi har en velfungerende offentlig sektor, vil der inden for en kort årrække ske store forandringer i den måde, kerneopgaverne løses på. Der stilles krav om bedre sammenhæng, fleksibilitet og kvalitet. Vi betaler alle for den offentlige sektor, og vi skal sikre, at den ikke bliver unødig dyr. Det er derfor vigtigt, at lønudviklingen i den offentlige sektor ikke løber foran lønudviklingen i den private sektor, hvilket den har gjort siden 2008.
13. december
Vær forsigtig med at bruge lønindekset til historiske sammenligninger om løn i det offentlig og private. Det skriver rigsstatistiker Jørgen Elmeskov fra Danmarks statistik. Man skal passe på med at forsimple tallene i Danmarks Statistiks lønindeks. Hvis der på en given offentlig arbejdsplads er en nettotilgang af relativt højtlønnede medarbejdere, vil dette vise sig som en lønstigning, selv hvis alle lønninger for de enkelte medarbejderkategorier er fastfrosne, skriver DST d. 12/12 i en pressemeddelelse.
Topforhandlere i fagbevægelsen, lærernes formand Anders Bondo og FOA-formand Dennis Kristensen, vedtog mandag aften de endelige overenskomstkrav til stat, kommuner og regioner. Fagbevægelsen vil have oprettet puljer til at løfte lønnen for lavtlønnede og kvindefag. Derudover vil de have en aftale om lærernes arbejdstid og den betalte frokostpause skal skrives ind i overenskomsten. De offentlige fagforbund har svoret en ’musketer-ed’ på ikke at indgå nogen aftaler før de tre krav er sikret, skriver Ugebrevet A4 d. 11/12.
For Kommunernes Landsforening, er det vigtigste krav, at der skal gives ekstra lønkroner til de faggrupper, der er mangel på. KL peger på, at der især på social- og sundhedsområdet er brug for lønstigninger, skriver Fagbladet FOA.
Flere statsligt ansatte skal i fremtiden selv forhandle deres løn. Det lugter af et opgør med den danske model, mener de statsansattes chefforhandler Flemming Vinther formand for CFU. I dag har de faglige organisationer aftale- og forhandlingsretten, men regeringens nye udspil om fremtidens lønsystem udfordrer det grundprincip, skriver Altinget.
KL vil udskyde ret til seniorfridage. De såkaldte seniordage er ekstra fridage, som er tænkt som en gulerod for at få ældre medarbejdere i det offentlige til at blive længere på arbejdsmarkedet. Hvis det står til arbejdsgiverne i kommunerne, må seniorerne fremover vente et par år længere, skriver Børsen.
CFU og Moderniseringsstyrelsen har som opfølgning på den hensigtserklæring, der var en del af OK-15 forliget, i fællesskab udarbejdet en rapport, der analyserer den statslige lønudvikling og reguleringsordningen. Rapporten dokumenter bl.a., at påstanden om et ’løngab’ ved indgangen til OK18 hviler på et fejlagtigt grundlag. Offentligt Ansattes Organisationer har offentliggjort rapporten på deres hjemmeside.
12. december
Løhde laver, ifølge forsker, talgymnastik for at vise forskel på private og offentlige lønninger. Tager man udgangspunkt i 2008, er der - som Finansministeriet og innovationsministeren fremhæver - stor forskel på lønningerne. Omvendt har Anders Bondo Christensen også ret, når han siger, at lønningerne følges ad. "Hvis man ser det over et længere perspektiv, så kan man se, at lønningerne følges ad," siger Laust Høgedahl. Det skriver DR.dk .
Offentligt ansatte har på tre år fået 18 mia. kr. for meget i løn. Uholdbart, siger Sophie Løhde i Børsen, der vil lukke gabet ved overenskomstforhandlinger. Finansministeriet vurderer, at lønnen i det statslige fra 2008 og frem til at den nuværende overenskomstperiode udløber ved udgangen af marts 2018, er steget 1,6 pct. mere end i den private sektor. I kommuner og regioner har lønnen været højere de seneste ti år. Her vurderer arbejdsgiverne, at lønnen siden 2008 er steget 2,4 og 1,1 pct. mere end i det private. At lønnen i det offentlige er steget mere end i det private er sket på trods af, at der i 1987 blev aftalt en reguleringsordning, der skulle sikre, at lønnen i det offentlige i gennemsnit følger de privatansattes. Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv, mener udviklingen er uholdbar for konkurrenceevnen. De højere lønninger betyder, at offentligt ansatte har fået 33 mia. kr. mere udbetalt, end hvis de havde fulgt lønnen i det private, viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). De offentligt ansattes forhandlingsorganisation KTO har 51 medlemsorganisationer og repræsenterer ca. 564.000 ansatte. KTO's chefforhandler, Lærerforeningens formand Anders Bondo Christensen, afviser, at der er et problem.
Arbejdsgiverne mener, at lønnen har været for høj siden 2008, skriver Jyllandsposten d. 11/12. De offentligt ansatte står last og brast om ultimative krav til lærernes arbejdstid, betalte frokostpauser og ligeløn. Kommunernes chefforhandler, Høje Taastrup borgmester Michael Ziegler (K), er klar over, at de offentligt ansatte mener håndslaget alvorligt. Allerede inden de to parter officielt udveksler krav tirsdag, har han haft sit første møde med Anders Bondo Christensen. Et hovedkrav fra arbejdsgiverne er løntilbageholdenhed. Arbejdsgiverne mener, at de offentligt ansatte fik for meget i 2008, og at de »skylder« penge. For første gang har sygeplejersker, sosu'er, pædagoger og socialpædagoger fået en samlet fagbevægelse med på at gøre penge til ligeløn og til lavtlønnede til et fælles krav.
Ifølge DA har hver offentlig ansat siden 2008 i gennemsnit fået 45.000 kr. mere i løn, end hvad de burde, når man sammenligner med de private lønstigninger. Det skyldes, at reguleringsordningen ikke virker efter hensigten. Det skriver Agenda.dk.
Fagbevægelsen: Ingen ny overenskomst uden løft af lavtlønnede og kvinder. Der skal oprettes puljer til at løfte lønnen for lavtlønnede og lønnen i kvindefag. Ellers bliver der konflikt, lyder det fra fagbevægelsen før forhandlinger om nye overenskomster. Det skriver Ritzau.
På afgørende punkter som lønstigningernes størrelse står HK Stat og arbejdsgiverne lang fra hinanden ved optakten til OK18-forhandlingerne. Alligevel er Rita Bundgaard optimist, for på andre områder ser det lovende ud for det kommende forløb. Blogindlæg d. 11/12 på HK.dk.
Løhde med iskold besked til 180.000 ansatte: Der er lukket. Mere løn skal forhandles lokalt, så ansatte kan få et 'skulderklap', og løngabet for de statsansatte skal lukkes, siger Sophie Løhde (V) forud for overenskomstforhandlingerne. Det skriver Avisen.dk.
Der skal gøres noget ved ligelønsproblemet, og kravet vil blive rejst ved overenskomstforhandlingerne. Det er et historisk vigtigt skridt, siger BUPL's formand. Men der kommer næppe mange penge til ligelønnen. Det skriver Børn & Unge.
De 51 fagforeninger med medlemmer ansat i kommuner og regioner, har i fællesskab sendt en stribe generelle krav frem til arbejdsgiverne KL og Regionerne. Kravene omfatter mere end 640.000 ansatte, bl.a. BUPL, Lærernes Centralorganisation og Dansk Sygeplejeråd. Forbedring af reallønnen er det første generelle krav på lønmodtagernes liste. Ud over en bedre løn i sig selv, skal lønkravet sikre, at lønudviklingen i kommuner og regioner fortsat holder trit med lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Det skriver FTF.
Regeringens og det finansministerielle udgiftspres og fokus på medarbejderne som en omkostning og ikke en værdi udfordrer den danske model – både lokalt og centralt. Vi skal sammen med arbejdsgiverne genskabe respekten for værdien af fælles aftaler på det offentlige område – det bliver OK18 en lakmusprøve på. Vi skal ved OK18 have fokus på udvikling af attraktive arbejdspladser, der sætter fokus på medarbejderne, som en værdsat ressource. Mellem organisationerne udvises stor solidaritet og sammenhold – også fra de organisationer, som umiddelbart har mindst i klemme. Det sker i den fælles forståelse, at vi ved OK18 bliver nødt til sammen at trække en streg i sandet. Det skriver formanden for Forhandlingsfællesskabet i sin mundtlige beretning d. 11/12.
Landets offentligt ansatte skal have ny overenskomst i det nye år. For de statsansatte skal en langt større andel af lønnen i fremtiden forhandles lokalt, ligesom de skal udvise økonomisk mådehold, lyder kravet. »Fuldstændig galimatias,« er svaret fra de statsansatte. Det skriver Berlingske d. 11/12.
De traditionelle kvindefag har brug for et lønløft. Og det kommer ikke af sig selv, påpeger fagforeningsbosser. Derfor er 51 organisationer, der tilsammen repræsenterer over 500.000 offentligt ansatte, nu gået sammen med et fælles krav til arbejdsgiverne om at øremærke en særlig pulje til ligeløn ved de kommende overenskomstforhandlinger. Det skriver Business.dk d. 11/12.
11. december 2017
Højere løn og bedre forhold for seniorer er på ønskelisten, når offentligt ansatte 3F'ere skal have ny overenskomst. Det skriver Fagbladet 3F. Men alt afhænger af, om lærerne må få lov til at forhandle om deres arbejdstid. Udover løn ønsker 3F medlemmerne uddannelse efter eget valg, siger tillidsrepræsentant Henrik Gadegaard. Højt på listen står også bedre muligheder for seniorer.
Sygeplejersker er helt i top som den gruppe, flest danskere gerne vil indstille til en klækkelig lønstigning. Men også sosu'er, politibetjente og pædagoger scorer højt. Det skriver Sygeplejersken på baggrund af en undersøgelse i ugebrevet A4. Hele 62 pct. erklærer i undersøgelsen, at sygeplejersker fortjener højere løn end i dag. 28 pct. af danskerne mener, at sygeplejersker skal have samme løn, mens kun én ud af hundrede danskere mener, de skal gå ned i løn.
Den betalte frokostpause for offentligt ansatte har i mange årtier været en del af overenskomsten. En overenskomst er netop en aftale, som arbejdstagere og arbejdsgivere når til enighed om - og ikke noget, Moderniseringsstyrelsen kan reducere til en valgfri ordning efter den lokale ledelses forgodtbefindende på linje med en massageordning. Det skriver formand Camilla Gregersen i en leder d. 8/12 i Magisterbladet.
Skolelærerne har fået en massiv opbakning, før forhandlingerne om en ny overenskomst går i gang i næste uge, skriver Politiken d. 9/12. Fagforeningerne for de andre ansatte i kommuner og regioner har besluttet, at de ikke vil indlede deres forhandlinger, før der er sikre tegn på, at skolelærerne kan få en ny arbejdstidsaftale til erstatning for det lovindgreb, som S-R-SF-regeringen gennemførte i 2013. Det budskab har de sendt til arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening og i staten. »Det er et kolossalt flot rygstød. Jeg har været med i mange år, men jeg har aldrig oplevet en tilsvarende opbakning«, siger Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening.
Omkring 750.000 offentligt ansatte indgår musketered om, at lærernes arbejdstid har førsteprioritet ved kommende overenskomstforhandlinger. Lærerformand Anders Bondo Christensen øjner oprejsning efter lærerkonflikten i 2013, skriver Berlingske d. 8/12.
Man fornemmer, at det er tid til payback. Det hedder sig, at elefanter aldrig glemmer. Det samme kan man sige om folkeskolelærere. Med den konfrontation, der nu er lagt op til om lærernes arbejdstid, kan det paradoksalt nok blive under en borgerlig regering, at lærerne får deres regler om arbejdstid tilbage. Det skriver Bent Winther i en analyse d. 9/12 i Berlingske.
Der er uenighed om, hvorvidt reguleringsordningen fungerer godt nok. Martin Steen Kabongo fra DA mener, at de offentlige lønninger er løbet fra de private siden 2008. De statsansattes topforhandler, Flemming Vinther, mener modsat, at de offentligt ansatte skal have et lønløft på linje med lønstigningerne i den private sektor, der blev aftalt i OK17. De offentligt ansatte har udvist ansvarlighed og holdt igen med lønkrav gennem flere år, mener han. Debat i P1 business d. 8/12.
8. december
Offentligt ansatte spiller ud med ultimativt krav om lærernes arbejdstid. Det skriver Politiken. Samtlige lønmodtagerorganisationer på det offentlige område har indgået en såkaldt ’musketer-ed’ - de nægter at begynde forhandlingerne, før der er sikret et fundament for en aftale om lærernes arbejdstid. Dette sammenhold i fagbevægelsen er en reaktion på særligt stort pres fra arbejdsgiverne, mener Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejerråd.
Løngabet skal lukkes og privatlønsværnet skal fortsætte. Det udtaler Linda Nordstrøm, Moderniseringsstyrelsen, i et interview i HK Stat. Grundet aftalte lønstigninger i 2008, der gik forud for finanskrisen, har der siden hen været generelt større stigninger i det offentlige end i det private og det er dette løngab, Moderniseringsstyrelsen har til ambition at lukke. Et andet ønske forud for forhandlinger er, at en større del af lønnen skal forhandles lokalt. Nordstrøm ser gerne, at den enkelte forhandler sin egen løn med chefen, dog uden at sætte tillidsrepræsentanten helt ud af spillet.
FOA vil rejse krav om børns sygedage som en overenskomstsikret ret. Det skriver Politiken d. 7/12. Ved forårets overenskomstforhandlinger blev det barnets første sygedag en ret for FOAs medlemmer på det private arbejdsmarked, således at arbejdsgiver ikke skal vurdere det enkelte tilfælde. FOA vil nu rejse tilsvarende krav om på det offentlige område. Kravet er formuleret som ’bedre rettigheder ved barns sygdom’ og skal gælde en for en bred kam af offentligt ansatte. Der er derfor opbakning til kravet gennem forhandlingsfællesskabet siger Dennis Kristensen, formand for FOA. KL har ikke ønsket at kommentere de aktuelle krav, men Michael Ziegler, KL, fremhæver alligevel, at de ordninger der allerede eksisterer, har gode muligheder for at håndtere børns sygdom.
Moderniseringsstyrelsens forsøger at camouflere deres ønske om nedlæggelse af frokostpausen. Det skriver Camilla Gregersen i Magisterbladet. Ved at gøre sagen om arbejdsgiverbetalt frokostpause til en lokal kutyme, som den lokale ledelse kan opsige, reduceres frokostpausen til en valgfri ordning på linje med massage. Hvis økonomien bliver presset lokalt, kan frokostpausen blive skåret og medføre en lønnedgang på ca. syv procent. Det er derfor vigtigt at stå fast på, at det ikke er de ansatte, der skal betale med forringede arbejdsvilkår, når spares i den offentlige sektor.
7. december
De offentligt ansattes organisationer står skulder ved skulder, når der i foråret skal indgås nye overenskomster, skriver folkeskolen.dk. Organisationerne er enige om, at der skal være reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid, før der kan indgås andre aftaler. Forhandlingsfællesskabet har nu fastlagt de generelle krav til overenskomstforhandlingerne 2018 på det kommunale og regionale område. Blandt kravene er blandt andet bedre rettigheder ved børns sygdom, bedre vilkår for tillidsrepræsentanter, bedre seniorordninger og retten til at være på fuld tid. Øverst på dagsordenen står dog den betalte frokostpause, et nyt lavt- og ligelønsprojekt og ikke mindst slaget om lærernes arbejdstid. "Vi går slet ikke i gang med at forhandle, før der er skabt et fundament for en ny arbejdstidsaftale for lærere og undervisere", sagde FOA-formand Dennis Kristensen ved gårsdagens pressebriefing, der fandt sted umiddelbart efter at Forhandlingsfællesskabet havde vedtaget sine krav til overenskomstforhandlingerne.
Det netop overståede repræsentantskabsmøde hos GL havde fint besøg, skriver Asger Wille og Tomas Kepler i et debatindlæg på gymnasieskolen.dk d. 6/12. CFU-formand Flemming Vinther, topforhandler for de statsligt ansatte ved OK18, var inviteret til verbal duel med Moderniseringsstyrelsens direktør, Poul Taankvist. Emnerne var den betalte frokostpause, OK18 og den danske model. Taankvist erklærede på et tidspunkt, at Moderniseringsstyrelsen har stor respekt for den danske model og de aftaler, som arbejdsmarkedets parter indgår, og at man ikke har nogle ønsker om at blande sig i, hvordan parterne på det lokale niveau får tingene til at fungere inden for rammerne af de centrale aftaler. Denne udmelding fra Taankvist affødte ikke overraskende en spredt latter fra salen. Medlem af GL's hovedbestyrelse, Asger Wille spurgte efterfølgende, om der i så fald var tale om en ny ”hands off”-praksis.
Det er centralt for Efterskoleforeningen, at efterskoler ikke bliver et lavtlønsområde for lærere og opfordrer overenskomstparterne til at sikre, at løn- og ansættelsesvilkårene for efterskolelærere er tilfredsstillende i forhold til andre ansættelsesområder, herunder folkeskolen. Det skriver efterskoleforeningen.dk d. 6/12. Efterskoleforeningen er tilfreds med det nuværende regelsæt om lærernes arbejdstid. De er indstillede på, at overenskomstens parter kan indgå en arbejdstidsaftale, dog under forudsætning af, at fleksibiliteten i anvendelsen af lærernes arbejdstid bevares.
Der er lagt op til hårde forhandlinger mellem Moderniseringsstyrelsen og CFU, når statens OK18-forhandlingerne går i gang. Fronterne er trukket hårdt op, inden det går løs i begyndelsen af 2018. Fra Politiforbundets side går vi til forhandlingerne med ét hovedkrav, som er at få en lønstigning, der kan mærkes. Det skriver Politiforbundet i deres nyhedsbrev 6. december. Forbundsformand Claus Oxfeldt udtaler, at politifaget er blevet langt mere krævende og det skal kunne aflæses på lønsedlen.
6. december 2017
Dansk Arbejdsgiverforening ser også den betalte spisepause som en rettighed. Det skriver Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) i en pressemeddelelse. CFU er glade for, at DA anerkender den danske model, idet de i en analyse, som DA har fået DREAM-gruppen til at udarbejde for dem, tager afsæt i fuld lønkompensation, hvis den betalte spisepause aftales væk. Det er fuldstændig i tråd med holdningen i CFU, som entydigt går på, at Finansministeriet ikke bare kan fjerne den betalte spisepause, da den er en del af den samlede pakke for statens ansatte. Den er en integreret del af overenskomstgrundlaget på det offentlige område. Men CFU er uenig med DA i, at vejen frem for den offentlige sektor er at øge arbejdstiden for den enkelte.
Folkeskolen og lærernes arbejdstid er blevet debatteret heftigt op til Kommunalvalget i november. Når stort set alle partiers kommunalpolitikere nu undsiger de lange skoledage, må det vel være indlysende at finde en løsning ved OK 18, så forringelsen af lærernes vilkår rulles tilbage, skriver folketingsmedlem fra Enhedslisten Jakob Sølvhøj i et blogindlæg i Arbejderen. Det er på høje tid, at lærernes fri forhandlingsret på arbejdstidsområdet bliver genoprettet. Samtlige partier med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet klynger sig fast til folkeskoleforligskredsen, så stort set enhver ændring af folkeskoleloven kun kan ske, hvis der kan opnås enighed mellem Konservative, Venstre, DF, Liberal Alliance, Socialdemokratiet, SF og Radikale, mener han.
5. december 2017
Innovationsminister Sophie Løhde står over for en stor udfordring i de forestående OK18-forhandlinger. Det skriver Børsen. Forud for udvekslingen af krav, der finder sted midt i december, har en række organisationer advaret om, at de ikke vil acceptere flere forringelser. Heriblandt har Flemming Vinther, formand for CFU, i forbindelse med et stormøde i CFU udtalt, at ”nok er nok”. Det bliver derfor særdeles udfordrende for Sophie Løhde, at sikre et overenskomstresultat, som bidrager til at indfri regeringens ambitioner om øget effektivitet og fleksibilitet, og som samtidig tilfredsstiller de ansatte.
En ny undersøgelse viser, at danskerne mener, at de offentligt ansatte bør få en mærkbar lønforhøjelse ved OK18. Det skriver Ugebrevet A4, som står bag undersøgelsen. Hver anden dansker erklærer sig enig i, at der i samfundet er råd til at give offentligt ansatte lønforhøjelser. Kun hver femte dansker er uenige. Det er især sygeplejersker og SOSU-assistenter, de såkaldte varme hænder, der fortjener højere løn, viser undersøgelsen. Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, udtrykker taknemmelighed for anderkendelsen fra befolkningen og udtaler, at det er på sin plads, at sygeplejersker får mere i løn. FOA-formand Dennis Kristensen ser undersøgelsen som en opbakning til lønstigninger i de forestående overenskomstforhandlinger. I øjeblikket diskuterer Sundhedskartellet, Socialpædagogernes Landforbund, BUPL og FOA lønkrav i forhold til ligeløn og lavtuddannede grupper, som de vil fremlægge i fællesskab. På arbejdsgiverside mener Anders Kühnau, kommende formand for Region Midtjylland, at det offentlige skal følge lønudviklingen i den private sektor og ikke være lønførende, og henviser til, at lønforhandlinger sker ved forhandlingsbordet og ikke gennem pressen.
GL har været præget af interne diskussioner siden OK13-forløbet. Det skriver Anders Bærholm Frikke, GL, i Gymnasieskolen d. 4/12. Disse fejder fra fortiden kan risikere at splitte fagbevægelsen og tage energien fra kampen mod de virkelige modstandere i OK18. Han appellerer til et mere nuanceret tilbageblik på OK13-forløbet, der afspejler, at der overordnet var enighed i GL, optil at GL’s formands formand skulle skrive under på aftalen til slut. Resultatet var i sidste ende utilfredsstillende, men dog et resultat, som bl.a. lykkedes i kraft af AC-Forhandlingsfællesskabet. I lyset af OK13-forløbet, kan man da hævde, at konflikt kun giver mening for GL, hvis det det samlede AC støtter op om sagen. Det er derfor vigtigt at stå sammen i det forestående OK18, og samtidig afsøge juridiske og politiske landingsbaner i forhandlingsrummet.
4. december 2017
KL og Dansk Lærerforening mødes i dag for at påbegynde lærernes overenskomstforhandlinger. Lærernes arbejdstid vil være et emne på dagsordenen. Folkeskolen.dk bringer i den forbindelse et overblik over, centrale nedslag, der har ført til, at forhandlerne mødes inden overenskomstforhandlingerne for alvor går i gang.
Ny undersøgelse fra Dansk Magisterforening viser, at halvdelen af de offentligt ansatte akademikere arbejder i deres frokostpause. Det skriver Ugebrevet A4 d. 30/11. Undersøgelsen falder som et led i debatten om den arbejdsgiverbetalte frokostpause, der er et betændt emne forud for overenskomstforhandlingerne. Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, mener, at pausen er vigtig for at undgå stress og mistrivsel. Hun håber at undersøgelsen vil mane til eftertanke i Moderniseringsstyrelsen om hvilket pres der er på medarbejderne og hvilken dedikation de har til arbejdet. Tallene fungerer som et argument imod inddragelse af frokostpausen, mener Nana Wesley Hansen fra FAOS, da de viser, at det ikke vil frigøre mere tid og oprette nye stillinger.
SF stiller til spørgsmål til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, for at sikre ministerens garanti for fair og frie forhandlinger ved OK18. Det skriver Folkeskolen.dk d. 1/12. SF’s Jacob Mark ytrer bekymring for, om forhandlingerne mellem KL og Dansk Lærerforening vil ligne situationen i 2013, hvorfor han stiller ministeren et såkaldt paragraf 20 spørgmål. Han appellerer desuden til udlevering af de beregninger, der udgjorde det økonomiske grundlag for forhandlingerne i 2013, så forhandlingerne kan foregå på et oplyst grundlag.
Ny undersøgelse viser, at ni ud af ti offentligt ansatte mener, at deres overenskomst er vigtig for den faglige kvalitet af arbejdet. Det skriver Anders Bondo Christensen i et læserbrev til Information d. 2/12, hvor han understreger værdien af den danske model. Han fremhæver, at de seneste årtier har været præget af besparelser og nedskæringer, som bl.a. resulterer i, at hver anden offentligt ansat må arbejde gratis i sin fritid. Dette er ifølge Bondo et fællesansvar at løse disse udfordringer.
1. december 2017
Formand i FOA, Dennis Kristensen, giver sit bud de vigtigste dagsordener forud for OK18 i en kronik i magasinet Ræson. Kronikken har titlen ’Historisk test af de offentligt ansattes solidaritet’ og forudsiger, at de kommende forhandlinger bliver en test af viljen til solidaritet mellem de forskellige grupper i den offentlige sektor. Han nævner spørgsmålet om lærernes arbejdstid og arbejdsgiverbetalt frokostpause for statsansatte som de største knaster. Der bliver, ifølge Dennis Kristensen, ikke indledt generelle overenskomstforhandlinger for alle, før arbejdsgiverne, lærere og undervisere er enige om fundamentet for en arbejdstidsaftale. Og opgøret om frokostpauserne vil, ifølge Dennis Kristensen, stille krav om solidaritet fra de ansatte i regioner og kommuner.
Herudover nævner Dennis Kristensen, at Sundhedskartellet, SL, Bupl og FOA er blevet enige om et fælles krav om særligt løft til lavtlønnede og traditionelle kvindefag.
Alt i alt konkluderer Dennis Kristensen i kronikken, at der stilles store krav til solidariteten mellem lønmodtagerorganisationerne og på tværs af stat, kommuner og regioner. Og at der er store muligheder for at forhandlingerne ender i konflikt for et eller flere forbund – eller måske ligefrem storkonflikt.
Landinspektøren skriver, at den betalte frokostpause er blevet et centralt stridspunkt mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i staten forud for forårets forhandlinger om nye overenskomster. Det centrale spørgsmål er, om betalt frokostpause er en overenskomstsikret ret eller blot en kutyme, som arbejdsgiver kan inddrage?
Folkeskolen skriver d. 30/11, at KL har inviteret lærernes forhandlere til et møde mandag den 4. december for at drøfte lærernes arbejdstid. "Vi forventer, at KL og Moderniseringsstyrelsen optager reelle, frie og fair forhandlinger med organisationerne på undervisningsområdet med henblik på at kunne indgå en aftale om arbejdstid", sådan lød det i oktober et brev, som var underskrevet af en lang række formænd for fagforeninger på det offentlige område. I brevet opfordrede formændene til, at forhandlingerne begyndte hurtigst muligt. Officielt udveksles der krav den 12. december, og forhandlingsmøderne begynder efter planen til januar. KL's chefforhandler Kristian Heuniche fortæller, at det før er sket, at der har været drøftelser inden kravudvekslingen.
To ud af tre danskere har størst sympati for lønmodtagerne i den verserende overenskomststrid, som om få uger kan lukke størstedelen af den offentlige sektor ned. Kun ni procent sympatiserer mest med arbejdsgiverne. I meningsmålingen svarer 57 procent af danskerne tilsvarende, at de offentligt ansatte generelt får for lidt i løn. Kun to procent mener, at de får for meget. Samtidig mener 43 procent, at arbejdsgiverne har hovedansvaret for den tilspidsede situation, mens blot syv procent lægger hovedansvaret på lønmodtagerne. Anders Bondo Christensen, formand for lærerne og chefforhandler for de kommunalt ansatte finder danskernes opbakning enormt positivt og vurderer, at den folkelige opbakning »helt sikkert« vil betyde noget i forhold til de kommende uger og måneder.