Finn Thorgrimson eller Hans Jensen? Hvem topper hitlisten over LO-formænd?
Forskningsnotat af Jesper Due & Jørgen Steen Madsen (oktober 2007)
Som en optakt til LO-kongressen den 28. til 31. oktober analyseres LO's historie de seneste 25 år. Det sker gennem en sammenligning af tre af de mest indflydelsesrige formænd - Thomas Nielsen, Finn Thorgrimson og Hans Jensen. Det er en væsentlig pointe, at der er sket en afgørende ændring af det danske organisations- og aftalesystem siden Thomas Nielsens formandsperiode, og at det er Finn Thorgrimson og Hans Jensen, der har bidraget til den nødvendige fornyelse. Derved er den danske model blevet tilpasset en ny tids vilkår.
Under Thomas Nielsen i 1970'erne arbejdede LO for en mere lovgivningsbaseret regulering gennem et formaliseret trepartssystem, og med krav om Økonomisk Demokrati var LO på kollisionskurs både i forhold til arbejdsgiverne og de borgerlige partier. Thomas Nielsen og LO holdt i 1970'erne fast i et centraliseret forhandlingssystem og en politik, hvis forudsætninger var forsvundet.
Det var en virkelighed meget langt fra den danske model, som vi kender den i dag, hvor der tegner sig et billede af et organisations- og aftalesystem, der bygger på princippet om parternes selvregulering, og med et supplerende tæt samspil med det politiske system. Dertil kommer et stærkt decentraliseret forhandlingssystem, hvor væsentlige afgørelser er lagt ud til parterne på virksomhederne, og hvor der har udviklet sig en flexicurity-model, der øger arbejdskraftens mobilitet, styrker virksomhedernes konkurrenceevne og har skabt international anerkendelse.