Kommunernes praksis for seniorpolitik
-En evaluering af rammeaftalerne om seniorpolitik
Forskningsnotat af Steen E. Navrbjerg (marts 2007)
Med udgangspunkt i kommunernes rammeaftale om seniorpolitik evalueres i dette forskningsnotat, hvordan aftalen er blevet brugt i kommunerne. Aftalen har fået en ny aktualitet i kraft af den stigende arbejdskraftmangel, fordi seniorpolitik kan være et ledelsesværktøj til at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet.
Undersøgelsen viser, at de overordnede motiver for at have en seniorpolitik er fastholdelse, dels af viden, dels af medarbejdere. Midlet er at skabe en attraktiv arbejdsplads, og her er seniorpolitik et af redskaberne. Blandt de tre ordninger, som rammeaftalen lægger op til at bruge, bruges fratrædelsesordninger af 2/3 af kommunerne, seniorstillinger af ca. halvdelen, mens generationsskifteordninger benyttes af mindre end hver femte kommune i undersøgelsen.
Den største barriere for anvendelse af en seniorpolitik synes at være finansieringen. Særligt fremhæves det som et problem, hvis den enkelte institution eller arbejdsplads selv skal stå for finansieringen, og det er således tydeligvis de kommuner, der har en central pulje til finansiering, der i størst omfang gør brug af seniorpolitikker i praksis.
Et andet element, som giver anledning til diskussioner lokalt, er forholdet mellem rettigheder og muligheder. Rammeaftalens oplæg er i vid udstrækning et mulighedskatalog, men mere end halvdelen af de adspurgte angiver, at rammeaftalen bør være mere tvingende. Det er især medarbejdersiden, der efterlyser flere rettigheder.
Undersøgelsen viser, at man kan identificere fire kommunetyper: Den seniorpolitiske kommune, hvor man har udviklet en selvstændigt formuleret seniorpolitik på baggrund rammeaftalen; den personalepolitiske kommune, hvor den samlede personalepolitik indbefatter seniorer, men ikke med særbehandling; den selektive kommune, som ikke har en lokalt formuleret seniorpolitik, men bruger udvalgte dele af rammeaftalen; og den passive kommune, som ikke har forholdt sig aktivt til seniorpolitik.
Evalueringen er kvantitativ og baserer sig på et webbaseret spørgeskema, som er udsendt til lederrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter i de gamle kommuner. Svarprocenten er 46,3 %, og i alt 172 ud af 273 kommuner er repræsenteret.