OK 2008 og hovedorganisationerne: LO's fremmarch på overenskomstscenen
Forskningsnotat af Jesper Due & Jørgen Steen Madsen (december 2007)
Da LO holdt kongres i oktober og valgte Harald Børsting som afløser for Hans Jensen havde flere politiske iagttagere travlt med at skrive gravskriften over den dominerende hovedorganisation på det danske arbejdsmarked gennem mere end 100 år. LO's rolle var ved at være udspillet politisk, og overenskomstforhandlingerne var for længst overtaget af andre aktører.
Valget af en godt og vel midaldrende mand med skaldepande i stedet for en yngre kvinde blev i den sammenhæng set som et symbol på manglende fornyelse. Det var dinosaurernes stædige fastholden af værdier, der for længst har overskredet den sidste salgsdato. Det var et tegn på den fremadskridende deroute og det dermed følgende fortsatte tab af medlemmer.
Der er ingen tvivl om, at LO-fagbevægelsens kontinuerlige medlemsfald er en kæmpemæssig udfordring, og at det er afgørende for fagbevægelsens muligheder for at fastholde den stærke samfundsmæssige position gennem den danske model, at medlemsudviklingen vendes inden for en kortere årrække. Men det er afgørende at tilføje, at fagbevægelsen i almindelighed og LO i særdeleshed samtidig med, at medlemsnedgangen for alvor har accelereret de seneste fem år, har opnået imponerende resultater og fået stadig større indflydelse. Der er en paradoksal sammenhæng mellem stigende indflydelse og faldende medlemstal. Udviklingen i indflydelsen synes at have været omvendt proportional med udviklingen i medlemstallet.
De fleste iagttagere har fokuseret på det sidste og meget væsentlige problem, men har overset det første, der er mindst lige så vigtigt, fordi der derved kan skabes et grundlag for en styrkeposition, der på sigt kan bruges i bestræbelserne på at løse medlemsproblemet.