Østaftalen - individuelle østarbejdere, 1. delrapport
-Præsentation og vurdering af udfordringerne for det danske arbejdsmarked af arbejdskraftens fri bevægelighed i EU/EØS
Forskningsnotat af Klaus Pedersen & Søren Kaj Andersen (oktober 2007)
Antallet af arbejdere i Danmark fra de nye EU-lande i Øst- og Centraleuropa vil slå alle rekorder i 2007, hvis Udlændingeservice's skøn over tilvæksten holder stik. Udlændingeservice vurderer, at der vil komme 35.000 østarbejdere alene i 2007. Det vil være en tredobling sammenlignet med 2006 og højere end alle vurderede forud for EU udvidelsen i 2004. Den 1. september 2007 var der meddelt godt 10.000 aktive arbejdstilladelser til individuelle østarbejdere. Hertil kom 7.000 ansøgninger, som endnu ikke var færdigbehandlet. 6.000 heraf var allerede begyndt at arbejde hos den forhåndsgodkendte arbejdsgiver, som havde anmeldt ansættelsen. Ifølge Udlændingeservice kommer der 100-150 nye ansøgninger hver dag, og man har ikke oplevet et fald i tilgangen efter sommeren som i tidligere år.
Det samlede antal østarbejdere er ukendt. I det forventede antal på 35.000 individuelle østarbejdere indgår ikke udstationerede, som arbejder for en østeuropæisk virksomhed, der leverer tjenesteydelser i Danmark. I september 2007 viste en anden FAOS-rapport, at der på samme tidspunkt skønnedes at være omkring 11.000 østarbejdere i Danmark alene på bygge- og anlægsområdet. På den baggrund er det sandsynligt, at det samlede antal udstationerede i samtlige brancher i Danmark mindst er mellem 15.000 og 20.000 personer.
Det danske arbejdsmarkedssystem synes hidtil at have klaret udfordringerne. Især når der ses bort fra de udstationerede. Østaftalen, som er indgået af forligskredsen i Folketinget, har bidraget til at styrke overenskomstdækningen af det danske arbejdsmarked, især på områder med beskeden overenskomstdækning. Landbruget er det mest tydelige eksempel. Fagbevægelsen har bidraget til at øge overenskomstdækningen gennem tiltrædelses- og virksomhedsoverenskomster direkte med den enkelte arbejdsgiver. Fagbevægelsen har haft mindre held med skaffe sig medlemmer blandt østarbejderne. Det spiller ind, at østarbejderne ikke har tradition for faglig organisering. Men situationen har også givet fagforeningerne grund til at overveje, om man giver østarbejderne de rigtige tilbud i fagforeningerne og i overenskomsterne. Særligt i forhold til arbejdstidsfleksibilitet har østarbejdere tilsyneladende ønsker, som afviger fra danske arbejdstageres, og som samtidig kan være svære at opfylde inden for lovgivningens rammer.
Andre forhold end organisering og overenskomstdækningen bidrager til at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked. De eksempler, der er fremhævet, angår offentlig regulering (bevillings- og certificeringskrav), intern selvjustits blandt konkurrerende arbejdsgivere samt den faglige styrke i tilgrænsende erhverv i tilfælde af faglig konflikt (adgang til sympatistøtte).
Omvendt er det ikke muligt at vurdere, om styrkelse af det danske arbejdsmarked, som Østaftalen har bidraget til, vil forsvinde med udfasningen af samme Østaftale. I den sammenhæng bemærkes det, at mange af de virksomheder, der er forhåndsgodkendt til at ansætte østarbejdere, er nyetablerede og en del havde tilmed ikke ansatte, da de fik forhåndsgodkendelsen. Spørgsmålet er, om netop disse virksomheder vil forblive overenskomstdækkede, når Østaftalen hører op - senest i 2009? Et andet spørgsmål er, om netop disse virksomheder volder problemer for fagbevægelsens og arbejdsgiverorganisationernes arbejde med at sikre ordnede forhold. Som nævnt oplever fagbevægelsen, at danske arbejdsgivere som regel har ordnede forhold, men også at netop virksomheder uden dansk arbejdskraft kan være vanskelige at kontrollere.
I den senere tid synes det som om, at bekymringen for pres mod danske løn- og arbejdsforhold delvis er blevet erstattet af ængstelse for, om danske arbejdsgivere vil være i stand til at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Det ligger efterhånden fast i debatten, at Danmark har behov for udenlandsk arbejdskraft. Flere forhold tyder på, at Østaftalen har bidraget til at reducere tilgangen af udenlandsk arbejdskraft. I hvert fald ser det ikke ud til, at Østaftalens garanti til østarbejdere - om ordnede løn- og arbejdsforhold - ikke i sig selv har tiltrukket dem. Der er ikke tegn på, at østarbejdere i 2007 har væsentligt længere ophold i Danmark end i 2004. Der er heller ikke noget der tyder på, at der er flere østarbejdere, der bliver i mere end 12 måneder, eller i højere grad tager familien med til Danmark.
Download hele forskningsnotatet (pdf)