Det udvidede EU og den fri bevægelighed for arbejdstagere og tjenesteydere

Projektbeskrivelse

EU-udvidelserne i 2004 og senest ved årsskiftet 2007 betyder sammen med den fri bevægelighed i EU for arbejdstagere og tjenesteydere, at en ny gruppe arbejdstagere har fået mulighed for at komme til Danmark for at arbejde.

FAOS ser i dette projekt nærmere på, hvordan arbejdstagere og udstationerede fra de nye EU-lande i Øst (Polen, Litauen, Letland, Estland, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn, Slovenien, Bulgarien og Rumænien) påvirker det danske arbejdsmarked og særligt den danske arbejdsmarkedsmodel. Der fokuseres på følgende spørgsmål: Hvordan påvirkes de enkelte brancher afhængig af graden af overenskomstdækning? Hvilke ændringer af Østaftalen kan gennemføres frem mod maj 2009, og hvilke mulige konsekvenser vil det have? Hvordan rekrutteres østeuropæere til det danske arbejdsmarked, og hvilke erfaringer er der gjort med den nye arbejdskraft? Har arbejdsmarkedets parter og myndigheder de fornødne ressourcer og værktøjer til at håndtere udviklingen? Hvilke muligheder og udfordringer knytter sig særligt til udstationeret arbejdskraft (tjenesteydelser)? Hvilke typer af regulering og kontrol kan der etableres? Hvordan vil det nye servicedirektiv påvirke forholdene? Hvilke erfaringer kan der trækkes på fra vore nabolande?

Som det fremgår, er det centrale spørgsmål for projektet, hvordan det overvejende overenskomstregulerede danske arbejdsmarked bliver udfordret af den fri bevægelighed for arbejdstagere og tjenesteydere fra de nye EU-lande, hvor det aktuelle niveau for løn- og arbejdsforhold ligger væsentligt under forholdene i Danmark. Den anden side af projektet fokuserer på de sektorer på det danske arbejdsmarked, som nu og fremover oplever et stigende behov for arbejdskraft samtidig med, at den danske beskæftigelse er blandt Europas højeste og ledigheden tilsvarende er blandt de absolut laveste på under 4 procent. Det sidste perspektiv giver projektet anledning til at undersøge, hvordan tilgangen af udenlandsk arbejdskraft sikres i et Europa, hvor vi kan forvente en stigende konkurrence om den kvalificerede arbejdskraft.

Over for de øgede bevægelser over grænserne i EU står, at der end ikke tilnærmelsesvist er sket en tilsvarende integration af EU-landenes arbejdsmarkedsmodeller; de nationalt funderede arbejdsmarkedsmodeller er i vid udstrækning fortsat intakte. Sammenlignet med hovedparten af EU er det danske arbejdsmarked kendetegnet ved arbejdsmarkedets frie overenskomstregulering, hvor offentlig regulering af løn- og arbejdsvilkår er stærkt begrænset. Andre steder i Europa ser man, at fx minimumsløn fastsættes ved lovgivning; en model der udløser muligheden for myndighedskontrol og sanktionering gennem den almindelige offentlige administration og domstolssystemet. I modsætning hertil påhviler det de danske organisationer selv at kontrollere og sikre danske løn- og arbejdsvilkår uden hjælp fra myndighederne bortset fra tilfælde, hvor der er tale om illegalt ophold. Af samme grund udgør åbningen af det danske arbejdsmarked for arbejdstagere og tjenesteydere fra lavtlønsøkonomier i Øst- og Centraleuropa særlige udfordringer for den danske arbejdsmarkedsmodel.

Folketinget vedtog i 2003 den såkaldte Østaftale, som betyder, at arbejdstagere fra de nye medlemsstater har adgang til det danske arbejdsmarked, forudsat at de ansættes på danske overenskomstvilkår eller på i øvrigt sædvanlige vilkår. I praksis er det udmøntet ved, at de nye EU-borgere skal have en opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Danmark. Østaftalen blev lempet i april 2006, så arbejdsgivere omfattet af en overenskomst har fået enklere adgang til at ansætte arbejdstagere fra de nye EU-lande. Der er generel enighed om, at Østaftalen vil være udfaset senest 1. maj 2009 - og måske før. Det efterlader spørgsmålet, hvordan den danske arbejdsmarkedsmodel i fremtiden bedst håndterer denne nye åbenhed; både i forhold til det overenskomstdækkede og det ikke-overenskomstdækkede arbejdsmarked.

Hidtidige analyser viser, at arbejdskraften fra de nye EU-medlemsstater er efterspørgselsbestemt. Arbejdstagerne og udstationerede virksomheder rekrutteres i højere grad, end de dukker op på eget initiativ. Den aktuelle økonomiske højkonjunktur i Danmark fremmer behovet for udenlandsk arbejdskraft - i det mindste på kort sigt. Ifølge Velfærdskommissionens beregninger vil den demografiske udvikling reducere den danske arbejdsstyrke med 350.000 personer frem til år 2040; uanset konjunkturudviklingen vil vi derfor nok også fremover se østeuropæiske og andre udenlandske arbejdstagere på det danske arbejdsmarked.

Et andet vigtigt element i projektet er at analysere og beskrive vekselvirkningerne mellem dansk arbejdsmarkedsregulering og EU-regulering i relation til arbejdskraftens fri bevægelighed. Hermed tænkes især på samspillet mellem danske kollektive overenskomster samt lovgivning over for håndhævelsen af EU-regulering i forhold til vandrende arbejdstagere og tjenesteydere.

Ud over faktuelle oplysninger om omfang og type af østarbejdskraft vil projektet bygge på interviews med repræsentanter fra de relevante aktører på området; lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, østarbejdere og myndigheder.

Projektet er aftalt mellem Beskæftigelsesministeriet og FAOS.

Kontakt

Ph.d.-stipendiat Klaus Pedersen, tlf. 35324516, kp@faos.dk