Velfærdsreform eller medlemsrettigheder
Forskningsnotat af Jesper Due & Jørgen Steen Madsen (februar 2007)
Selektive rettigheder til fagforbundenes egne medlemmer er blevet et væsentligt tema undervejs i OK 2007. Det er blevet fremført i medierne af LO som et led i kampen mod de alternative eller gule fagforeninger og et forsøg på derved at vende den nedadgående tendens i medlemsudviklingen. Det er specielt indførelsen af forbedrede muligheder for efter- og videreuddannelse, der er blevet fremhævet som et område, hvor man med fordel kunne reservere rettighederne til de overenskomstbærende organisationers medlemmer. Det er dermed ikke noget ligegyldigt emne, idet det bredt i fagbevægelsen er blevet set som det krav, der for alvor kan give OK 2007 perspektiv.
Forbedringer af vilkårene for efter- og videreuddannelse er et afgørende velfærdsgode, som parterne har forberedt grundigt i trepartsdrøftelser med regeringen. Det er længe i LO og efterhånden også i flere af de store forbund blevet set som afløser for arbejdsmarkedspensionen, der er blevet opbygget siden begyndelsen af 1990'erne. Det er endnu et skridt i retning af den øgede bredde i overenskomsterne, hvor arbejdsmarkedets parter - ofte i et samarbejde med regering og folketing - gennem deres kollektive aftaler tager et medansvar og dermed også får indflydelse på velfærdsområdet.