15. september 2008

Arbejdsmarkedsreguleringen frem mod år 2018; rammebetingelser og udfordringer

Forskningsnotat af Søren Kaj Andersen (september 2008)

Dette forskningsnotat er udarbejdet som et baggrundsnotat til et udviklingsseminar afholdt af Dansk Arbejdsgiverforening den 15.-16. september 2008. Målsætningen med notatet er at komme med bud på væsentlige forandringer i rammebetingelser og udfordringer til arbejdsmarkedsreguleringen over de kommende ti år. Udgangspunktet er, at dansk arbejdsmarkedsregulering generelt er velfungerende i disse år. Igennem udvikling af aftalesystemet, politiske reformer af arbejdsmarkedspolitikken m.m., er der opnået gode resultater. Denne udvikling understreger også, at det er igennem forsatte tilpasninger og forandringer, at det i de kommende år kan blive muligt at sikre konkurrenceevne og beskæftigelse.

Herefter gennemgås en række udviklingstræk. Det drejer sig om den faldende organisationsgrad blandt lønmodtagere. Særligt LO-fagbevægelsen er i de sidste ti år blevet ramt af tilbagegang, hvilket rejser en række spørgsmål i forhold til sammenhængskraften i et stadig mere decentraliseret aftalesystem. En udvikling, der ser ud til at fortsætte, er en stadig tættere sammenvævning af overenskomstregulering og politisk regulering. Det bredere indhold i overenskomsterne og politikernes behov for at inddrage parterne i finansieringen af velfærdsgoder har drevet denne udvikling. Det er samtidig en udvikling, der peger på en stærkere koordinering på tværs af forskellige politikområder; uddannelses-, erhvervs-, arbejdsmarkeds-, social politik osv. Målet bliver at såvel forskellige politikområder som parts- og politisk regulering skal være gensidig understøttende og dermed styrke den 'strukturelle konkurrenceevne'. Regulering af kapital- og produktmarkeder ligger i EU-regi, mens reguleringen af arbejdsmarkedet grundlæggende er et nationalt anliggende. Det gør arbejdsmarkedet til et nøgleområde i den nationale regulering og rejser spørgsmål om interessevaretagelse og koordineringsbehov i forhold til det øvrige EU. Særlige udfordringer knytter der sig til den arbejdsretlige EU-regulering og her specifikt afgørelser ved EF-domstolen. Dette vil givet vis også gøre sig gældende i de kommende år.

Forskningsnotatet afsluttes med en række perspektiver på, hvordan flexicurity kan udvikles i den danske sammenhæng.

Download hele forskningsnotatet (pdf)