Internationaliseringens udfordringer for den danske aftalemodel
-En analyse med fokus på FTF og Finanssektoren
Forskningsnotat af Trine P. Larsen, Steen E. Navrbjerg & Katrine Søndergaard (marts 2009)
De nordiske aftalesystemer står over for en række udfordringer som følge af europæiseringen og internationaliseringen mere generelt. Nogle udfordringer relaterer sig til videreudviklingen og styrkelsen af den europæiske og nationale sociale dialog samt det tværnationale samarbejde på koncernniveau inden for det kollektive aftalesystem. Andre udfordringer er mere landespecifikke, og i nogle tilfælde retter disse udfordringer sig mod specifikke sektorer.
Dette forskningsnotat undersøger en række udfordringer, som de nationale aftalesystemer står over for i Danmark, Estland, Nordirland (Storbritannien) og Sverige. Fokus er især på finanssektoren, som i vid udstrækning bruges som en prisme til at analysere de mere generelle udfordringer, som især de nordiske arbejdsmarkedssystemer står over for som følge af den europæiske integration.
Forskningsnotatet er baseret på 35 interview med repræsentanter fra EU-kommissionen, nationale ministerier, europæiske og nationale fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. Analyserne viser, at der tegner sig tre overordnede udfordringer: For det første det europæiske tværnationale samarbejde; for det andet udfordringer for de nationale aftalesystemer i finanssektoren; og for det tredje lokale udfordringer for aftalesystemet i finanssektoren. Hovedargumentet er, at en form for spill-over har fundet sted ikke kun på tværs af sektorer på EU-niveau, men også i de enkelte medlemsstater, hvor nogle europæiske politikker i nogle tilfælde har resulteret i, at nye initiativer er blevet udviklet på lokalt og sektorplan med henblik på at imødegå de europæiske udfordringer såsom ideen om et europæisk tvisteløsningssystem. Håndteringen af de europæiske udfordringer afhænger i vid udstrækning af medlemsstaternes regulerings-traditioner for arbejdsmarkedet, aktuelle magtspil mellem arbejdsmarkedets parter og de politiske institutioner samt den pågældende europæiske politik. Af den grund er rækken af europæiske udfordringer blevet håndteret forskelligt af de nationale parter selv blandt medlemsstater med stærke traditioner for aftaleregulering.
Analysen af det europæiske tværnationale samarbejde viser blandt andet, at forhandlingerne på EU-niveau kan spille en betydelig rolle for udviklingen af nationale sociale dialoger. De nationale aktører kan således blive inspireret af andre måder at tackle de internationale udfordringer, fx vedrørende videreudviklingen af den europæiske sociale dialog og implementeringen og retshåndhævelsen af forskellige europæiske arbejdsmarkedspolitikker på nationalt og europæisk plan - herunder også ideen om et europæisk tvisteløsningssystem, som dog også synes at have meget begrænset interesse for andre europæiske aktører end de nordiske. Analyserne viser endvidere, at EU' sociale dialog ofte har en afsmittende effekt på nationale sociale dialoger, hvor den europæiske sociale dialog kan være en isbryder for andre dialoger mellem partnerne - enten overnationalt eller på nationalt plan.
Forskningsnotatet viser, at EU's seneste domme i sagerne Viking, Laval og Rüffert fremhæver forskellighederne i medlemsstaternes reguleringssystemer, og dermed udfordres de nationale aftalesystemer i varierende grad. Med hensyn til udfordringer for de nationale aftalesystemer i finanssektoren er det især de lave og faldende organisationsprocenter og de kollektive aftalers dækningsgrad i nogle medlemsstater, som skaber problemer. Manglende traditioner for samarbejde mellem parterne på virksomheds- såvel som sektorniveau udgør i kombination med de nationale aftalesystemers særlige karakteristika betydelige udfordringer, som de nationale parter står over for inden for finanssektoren i de fire lande - og som mere konkret vanskeliggør etableringen af en ensartet forhandlingskultur og personalepolitik på virksomheder, der arbejder over grænser.
Når det gælder de lokale udfordringer, tager analyserne udgangspunkt i det tværnationale samarbejde på koncernniveau. Resultaterne er, at koordinering, forhandlingspraksis og samarbejdsproblemer, der finder sted i samarbejdsorganer som Union in Nordea og Danske Unions ofte udfordres af sprogbarrierer samt landenes forskellige traditioner og kulturer for social dialog på virksomhedsplan.