De ikke-vestlige indvandrere og efterkommere - mod inklusion i modellen eller kun på arbejdsmarkedet?
Antologibidrag af Mikkel Mailand
Kapitlet forsøger at indkredse de ikke-vestlige nydanskeres (ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere) inklusion på det danske arbejdsmarked og i den danske model. De ikke-vestlige nydanskeres arbejdsmarkedssituation kan opsummeres således:
1) Erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsesfrekvenserne ligger noget under de etniske danskeres - særligt er forskellene store i uddannelsessystemet. Men på alle parametre er der forbedringer. Den horisontale og særligt den vertikale segregering er udtalt, med nydanskerne meget svagt repræsenteret i den øverste halvdel af jobhierarkierne.
2) Andelen af ikke-vestlige nydanskere, der er medlem af en fagforening, er lavere end etniske danskeres og bliver ved med at falde, mens andelen af ikke-vestlige nydanskere, der har tillidsposter i fagbevægelsen, er stigende, men meget lavere end den tilsvarende andel for etniske danskere.
3) Overenskomstdækningen er det svært at sige noget præcist om, men nydanskerne er overrepræsenterede i brancherne med den laveste dækningsgrad, der dog for ingen branchers vedkommende er under 60 procent.
4) Mens det ikke er overraskende, at den langvarige højkonjunktur har hjulpet på omfanget af ikke-vestlige nydanskeres beskæftigelse, er det mere overraskende, at de tilsyneladende har klaret sig godt igennem krisens start.
5) Mens der hersker stor uenighed om, hvorvidt de beskæftigelsespolitiske tiltag, der de facto er målrettet de ikke-vestlige nydanskere, har øget deres beskæftigelse, er det mere entydigt, at fagbevægelsen kun har haft begrænset succes med de mange tiltag for at få organiseret nydanskerne.
Alt i alt må det altså konkluderes, at de ikke-vestlige nydanskere generelt ikke står uden for den danske model, men at de er underrepræsenterede i den - og inden for nogle dimensioner markant underrepræsenterede. Underrepræsentationen betyder, at de ikke-vestlige nydanskere ikke i samme omfang som etniske danskere nyder godt af den service og de goder, som faglige organisationer og overenskomster bibringer, og at de heller ikke i så stort omfang er med til at præge politikker og hverdagspraksisser i organisationerne. Hvis perspektivet vendes om, betyder underrepræsentationen i organisationerne (nærmere bestemt fagbevægelsen), at fagbevægelsen går glip af tusindvis af medlemmer.
Dette bidrag udgør kapitel 5 i FAOS-antologien Insidere og outsidere - den danske models rækkevidde af Trine P. Larsen (red.), Djøfs forlag, december 2011.