Insidere og outsidere - en udfordring for den danske model?
Antologibidrag af Trine P. Larsen
Hvem der er insidere, og hvem der er outsidere i forhold til den danske model (dvs. om den enkelte er fagligt organiseret og/eller overenskomstdækket eller ej), og hvilken betydning det har for disse gruppers løn og arbejdsforhold er omdrejningspunktet i dette opsamlende kapitel. Med udgangspunkt i de forskellige bidrag tegnes der i kapitlet en samlet profil af insidere og outsidere i forhold til den danske model og på arbejdsmarkedet generelt. I den sammenhæng analyseres dels overenskomstdækningen og den faglige organisering blandt bestemte lønmodtagergrupper, dels om det at være insider eller outsider i forhold til den danske model også har betydning for den enkeltes status i forhold til en række andre konkrete arbejdsmarkedskarakteristika som fx ansættelsesforhold, adgang til sociale goder, løn, arbejdsfunktioner og jobkvalitet. De empiriske resultater diskuteres herefter i forhold til de to teser: 1) at overenskomsternes regelfleksibilitet betyder øget diversitet og segmentering på arbejdspladserne og 2) at høj dækningsgrad omvendt mindsker forskelsbehandling af medarbejdere på virksomhederne. Afslutningsvis diskuteres de udfordringer, som de senere års segmenteringstendenser kan skabe for den danske model på sigt.
De empiriske resultater viser, at flere står uden for den danske model end tidligere. Det er dog langt fra alle, som frivilligt bliver outsidere i forhold til modellen. Nogle lønmodtagere som fx tidsbegrænset ansatte, kunstnere, deltidsansatte og ikke-vestlige migranter bliver ofte ufrivillige outsidere i forhold til modellen, dvs. at de trods fagforeningsmedlemskab ikke får del i overenskomstgoderne. Andre er frivillige outsidere. De har enten 1) bevidst søgt ind på det ikke-overenskomstdækkede arbejdsmarked eller 2) fravalgt fagforeningen og søgt over mod de 'gule' fagforeninger eller helt fravalgt fagforeningen, men er overenskomstdækkede og nyder derfor stadig godt af overenskomstgoderne. De er såkaldte free-ridere. I modsætning hertil står insiderne, som er medlem af de overenskomstbærende fagforeninger og ansat på en overenskomstdækket arbejdsplads.
Analyserne viser endvidere, at den danske model på den ene side formelt sikrer lønmodtagere - uanset deres ansættelsesforhold - nogle minimumsrettigheder, som ofte ligger ud over, hvad lovgivningen foreskriver. Dermed er modellen med til at modvirke øget differentiering på arbejdsmarkedet. På den anden side er modellen også med til at skabe øget diversitet og dermed øget ulighed og segmentering. Dels er det kun de grupper, som er dækket af modellen, der i princippet får del i overenskomstgoderne. Dels er der grupper, der må betegnes som insidere (dvs. fagligt organiserede og overenskomstdækkede lønmodtagere), som alligevel oplever, at de i mindre udstrækning får del i de kollektive goder sammenlignet med deres kolleger. Det gælder især medarbejdere med et ansættelsesforhold, der ikke er en fast fuldtidsstilling.
I nogle tilfælde sikrer modellen dog bedre løn og arbejdsvilkår for nogle outsidere - selv de der har fravalgt modellen ved ikke at være medlem af en fagforening. Det gælder fx de uorganiserede og gule, som ofte opnår de samme rettigheder som de organiserede og dem, som er medlem af en overenskomstbærende fagforening. I andre tilfælde ekskluderes den type outsidere.
Overordnet viser analysen af de empiriske data, at den danske model kun i et vist omfang har formået at tilpasse sig de udfordringer, der er fulgt i kølvandet på de senere års mangfoldighed i ansættelsesformerne samt stigningen af nye arbejdsmigrantgrupper.
Dette bidrag udgør kapitel 9 i FAOS-antologien Insidere og outsidere - den danske models rækkevidde af Trine P. Larsen (red.), Djøfs forlag, december 2011.