From Zones of Exception to Transformative Issue: How Posting of Workers Affect Industrial Relations in Danish Construction

Af Jens Arnholtz & Søren Kaj Andersen

Siden EU-udvidelsen i 2004 er udstationering af arbejdstagere blevet et omstridt emne. I en række ældre medlemsstater bliver udstationering set som en udfordring for de nationale arbejdsmarkedsregulering systemer. Som Lillie (2010) påpeger kan udstationering skabe "undtagelseszoner« på værtslandets arbejdsmarked. Arbejdsgivere kan bruges disse zoner til at omgå nationale kompromiser vedrørende arbejdsmarkedet standarder uden at udfordre disse kompromiser frontalt. De fleste undersøgelser af udstationering har dog mest fokuseret på de udstationerede arbejdstageres forhold (Caro et al, 2015;.. Wagner, 2014; Thörnqvist og Bernhardsson, 2015), mens konsekvenserne af udstationering for de værtslandets institutionelle strukturer ofte fylder mindre.

Gennem en detaljeret casestudie af den historiske udvikling i den industrielle relationer i den danske bygge- og anlægssektor viser dette papir, hvordan udstationering udfordrer det traditionelle system og klasse kompromis det repræsenterer. Mere specifikt papiret viser, at spørgsmålet om udstationering har forårsaget en gradvis forværring af det ellers tillidsfuldt forhold mellem arbejdsmarkedets parter i bygge- og anlægssektoren, ligesom udstationering har åbnet for nye aktører og principper i reguleringen af det danske arbejdsmarked. Denne beskrivelse af udviklingen i danske arbejdsmarkedsforhold står i skarp kontrast til tidligere undersøgelser (Blauberger 2011; SEIKEL 2015), hvor Danmark er blevet fremhævet som et ’best case’ illustration af hvordan problemerne med udstationering kan løses af de politiske beslutningstagere på nationalt niveau. Som sådan rejser denne case studie grundlæggende spørgsmål om mulighederne for at fastholde mangfoldigheden af ​​nationale reguleringsmodeller i den europæiske integrationsproces.