EU's direktiv om tidsbegrænset ansættelse - effekter i den kommunale sektor
-Undersøgelse gennemført for KL og KTO
Forskningsnotat af Trine P. Larsen (august 2008)
Dette forskningsnotat undersøger effekterne af EU's direktiv om tidsbegrænset ansættelse i den kommunale sektor i Danmark på baggrund af interview med institutionsledere, tillids- og ledelsesrepræsentanter fra 14 tilfældigt udvalgte danske kommuner. Notatets hovedkonklusion er, at EU's direktiv har haft en vis gennemslagskraft på det kommunale område, idet de fleste udvalgte kommuner har iværksat lokale implementeringsinitiativer (informationsgivende aktiviteter, retningslinjer for god praksis og lokalaftaler). Direktivets faktiske effekt er dog begrænset, idet ændringer i kommunale arbejdsgiveres ansættelsespraksis og forbedringer af tidsbegrænsede ansattes arbejdsforhold er relativt beskedne.
Tidsbegrænsede ansatte udgør omkring 11 procent af kommunernes medarbejderstab. Den type ansættelser er mest udbredt på skole-, daginstitutions- og ældreområdet, hvor tidsbegrænsede lønmodtagere oftest ansættes til at dække akutte pasningsbehov, når faste medarbejdere pludselig sygemeldes, tager ferie, orlov, langtidssygemeldes eller går på barsel. Antallet af tidsbegrænsede ansættelser har været relativt uforandret i de fleste kommuner siden 2002, hvor EU's direktiv blev implementeret på det kommunale arbejdsmarked. Det tyder på, at EU's direktiv kun i begrænset omfang har haft betydning for udviklingen i antallet af tidsbegrænsede stillinger. De begrundelser for ændringer i antallet af tidsbegrænsede stillinger, som er blevet fremført af informanterne, understreger ligeledes direktivets beskedne effekt.
De kommunale arbejdsgiveres ansættelsespraksis og tidsbegrænsede lønmodtageres arbejdsvilkår er ligeledes kun i begrænset omfang blevet ændret som følge af EU's direktiv om tidsbegrænset ansættelse og den danske implementering af EU's direktiv om deltidsarbejde. Vedrørende ansættelsespraksis er en direkte effekt af EU's direktiv, at en række kommunale arbejdsgivere er begyndt at bruge begivenhedsansættelser. Begivenhedsansættelser referer til, at en specifik begivenhed frem for en slutdato ligger til grund for ansættelsesforholdets ophør og denne ansættelsesform blev først mulig med direktivet i 2002. Endvidere er en del kommunale arbejdsgivere blevet mere opmærksomme på ansættelsesbetingelserne for tidsbegrænset personale, men direktivet har paradoksalt nok også været medvirkende til at mindske fleksibiliteten på det kommunale arbejdsmarked. Det nye regelsæt har ofte medført en øget administrationsbyrde for den enkelte institutionsleder og besværliggjort ansættelsesprocedurerne. Af den grund fravælger nogle kommunale ledere at ansætte de randgrupper, som førhen var løst tilknyttet arbejdsmarkedet i form af tilkaldevikarer. Nogle kommuner har endvidere etableret interne vikarbureauer som en følge af regelændringerne omkring tidsbegrænset ansættelse og deltidsarbejde.
Med hensyn til direktivets effekt for tidsbegrænsede ansattes arbejdsvilkår viser undersøgelsen, at en relativ stor gruppe af tidsbegrænsede ansatte ikke, som påkrævet i direktivet, bliver informeret om ledige stillinger. Desuden er tidsbegrænsede lønmodtageres muligheder for efteruddannelse, tillidsmandsposter samt adgang til pension, løntillæg, barnets første sygedag og diverse personalegoder ofte begrænsede. Undersøgelsen viser også, at en relativ stor gruppe tidsbegrænsede lønmodtagere, især dem med relative kortvarige ansættelser, i vid udstrækning ikke inviteres med til arbejdsmøder, seminarer og sociale aktiviteter på arbejdspladsen. Direktivet synes dermed at have haft en relativt begrænset effekt, idet direktivets princip om ikke-diskrimination kun i et vist omfang er omsat til praksis.