Making Sense of Change and No Change in Employment Policies
Kapitel af Søren Kaj Andersen i bogen 'Sources of National Institutional Competitiveness'
Da den finansielle krise ramte de europæiske arbejdsmarkeder i 2008-2009, blev der lanceret forskellige initiativer om arbejdsfordeling i EU-medlemslandene. Tyskland forlængede deres eksisterende ordning om arbejdsfordeling betydeligt. Storbritannien fastholdte et liberalt policy-regime og tog ingen initiativer på området. Danmark afstod fra en mere proaktiv brug af den allerede eksisterende ordning, og i Sverige - hvor man ikke havde en lignende ordning - afslog regeringen at introducere en sådan.
Efterfølgende er Tyskland blevet udpeget som det fremtrædende eksempel på, hvordan udvidet brug af arbejdsfordeling med succes har kunnet begrænse krisens beskæftigelseseffekter.
I kapitlet 'Making Sense of Change and No Change in Employment Policies' beskæftiger Søren Kaj Andersen sig med de forskellige processer af meningsskabelse, som lå bag policy-valgene omkring arbejdsfordeling i de tidlige stadier af krisen i udvalgte europæiske lande, dog med særligt fokus på Danmark. Arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger og regeringer er de aktører, som skaber mening i policy-initiativerne via deres fortolkning af organisatoriske behov og interesser. Deres holdninger, eventuelle uenigheder og konflikter analyseres. Der argumenteres for, at de forskellige policy-valg om arbejdsfordeling i høj grad kom til at følge de reguleringstraditioner, der ligger i de nationale arbejdsmarkedssystemer.
Med andre ord: Det eksterne chok, som krisen forårsagede, har ikke betydet institutionel forandring. I stedet kan man se initiativer (eller mangel på samme) vedrørende arbejdsfordeling som tilpasning inden for eksisterende institutionelle rammer. Ydermere må man se meningsskabelse omkring specifikke policy initiativer, som arbejdsfordeling, i det større billede af arbejdsmarkedsreformer i de enkelte lande over det sidste årti eller mere. Specifikke policy-initiativer bliver en del af en større institutionel struktur, hvilket rejser spørgsmål om, hvordan nye initiativer passer ind, og især hvordan det påvirker den institutionelle konkurrenceevne.