FAOS' forskning

Forskningsprojekter og følgeforskning

Forskningsarbejdet ved FAOS følger to hovedspor. Det første hovedspor er arbejdet med konkrete forskningsprojekter, dvs. teoretisk og empirisk baserede undersøgelser. Det andet hovedspor handler om på det nationale, det lokale og det internationale niveau at registrere og analysere de aktuelle tendenser i arbejdsmarkedsrelationernes udvikling, dvs. det vi betegner som følgeforskning.

Naturlige fikspunkter i disse løbende analyser af udviklingen i arbejdsmarkedsreguleringen vil være overenskomstforhandlinger og tilblivelsen af EU-regulering, men vi vil i det hele taget indfange relevante udviklingstræk vedrørende relationerne mellem parterne på arbejdsmarkedet i bredeste forstand.

Der er en klar sammenhæng mellem de to spor, idet længerevarende forskningsprojekter udgør en afgørende forudsætning for følgeforskning af en kontinuerlig høj kvalitet. At vi på den måde både empirisk og teoretisk går mere i dybden bidrager med en viden, som netop kvalificerer vores aktuelle analyser.

FAOS' teori og metode

FAOS' forskningsaktiviteter tager afsæt i teori om industrial relations og employment relations. Dette valg skal understrege, at det er relationer mellem organisationer på ar-bejdsmarkedet samt mellem ledelse og ansatte på den enkelte virksomhed, der står i centrum for FAOS' forskning. Herudover udgør bredere strømninger i sociologisk og politologisk teori et vigtigt fundament for forskningen.

FAOS' metoder i befinder sig i et krydsfelt mellem den kvantitative og den kvalitative analyse. Fremtrædende er det mikro-sociologiske perspektiv baseret på dybdegående kvalitative interviews, samt kvantitative analyser i form af surveys, det vil sige spørgeskemaundersøgelser m.m.

FAOS' analytiske perspektiver

I FAOS' forskning bliver der lagt vægt på at udvikle to overordnede analytiske perspektiver.

For det første det historiske perspektiv, hvor der i de enkelte projekter lægges vægt på at relatere aktuelle fænomener og udviklingstræk til de tilsvarende forhold, der har kendetegnet tidligere perioder. Ved at analysere ligheder og forskelle mellem nutidige og tidligere udviklingsdynamikker, samt inddrage konsekvenser og erfaringer af den tidligere udvikling, kan de historiske erfaringer bidrage til indsigt i den aktuelle udvikling.

Det andet analytiske perspektiv er det tværnationale komparative perspektiv. Her lægges der vægt på, at fænomener og udviklingstræk på det danske arbejdsmarked sammen-lignes med tilsvarende fænomener og udviklingstræk i først og fremmest det øvrige EU.

Målsætningen er her dels at opbygge viden om arbejdsmarkeds-organisationer og arbejdsmarkedsregulering i andre lande, dels at parallelisere udviklingen i organisations-, reguleringsforhold m.m. i Danmark med tilsvarende forhold i landene omkring os.