Resumé af overenskomstforhandlingerne 2015

FAOS følger begivenhederne i OK-forløbet, og resuméet opdateres dagligt fra januar 2015. Så vidt muligt lægger vi vores resumé ud senest kl. 12.00 alle hverdage.

20. april
I fredags skrev KL.dk, at KL og Forhandlingsfællesskabets medlemsorganisationer – herunder Sundhedskartellet – netop havde godkendte overenskomsterne for kommunale medarbejdere. Overenskomsterne kan dermed træde i kraft med eftervirkning pr. 1. april 2015. Formand for Sundhedskartellet og Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, glæder sig over det store ja fra Sundhedskartellets offentlige faggrupper. Hun understreger, at der fortsat er udfordringer med forhandlingssystemet, hvilket de faglige organisationer vil tage op med KL, for at efterstræbe, at de nye tiltag kommer til deres ret på de offentlige arbejdspladser. Formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler, beskriver årets forhandlinger som gode og konstruktive. Han er særligt tilfreds med de forenklede arbejdstidsregler, som ifølge Ziegler understøtter tværfagligt samarbejde. Nu drejer det sig om at forankre resultaterne og arbejde videre med arbejdsgiverpolitikken på det kommunale område, hvilket Ziegler ser frem til.

Af en artikel fra d. 15. april på Foa.dk fremgår det, at forbundsformand i FOA, Dennis Kristensen, ser årets aftaler som solide og tilfredsstillende. Han glæder sig desuden over, at mere end halvdelen af medlemmerne afgav deres stemme, hvoraf 94,4 procent stemte ja. Medlemmernes engagement er afgørende, og Dennis Kristensen mener, at aftalerne peger i den rigtige retning, hvilket medlemmerne har anerkendt ved afstemningen.

14. april
Dansk Magisterforening (DM) skrev i går på deres hjemmeside, at urafstemningen om overenskomstresultaterne for både statsligt, kommunalt og regionalt ansatte akademikere er endt med 91,6 procent ja-stemmer og 8,4 procent nej-stemmer. Overenskomsterne er således godkendt og trådte allerede i kraft den 1. april. Formand for DM Ingrid Stage glæder sig over resultatet af afstemningen, og mener, at flertallet skyldes, at overenskomsterne indeholdt reelle forbedringer trods en hård arbejdsgivermodpart. Også hos Ingeniørforeningen IDA har et stort flertal af medlemmerne, 83 %, stemt ja til overenskomstresultatet, her ved en vejledende urafstemning. På IDA’s hjemmeside kan man ydermere læse, at Ansattes Råd i foreningen på baggrund af afstemningen også har sagt ja til forliget.

I går kunne man på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside læse, at alle centralorganisationerne i CFU har sagt ja til de statslige overenskomstfornyelser. Det samme gælder for Akademikerne.

3F skrev på deres hjemmeside i går, at 77 % af deres statsansatte medlemmer har sagt ja til overenskomstforliget. Formanden for 3F’s offentlige gruppe Ellen K. Lykkegård er glad for resultatet og for, at stemmeprocenten er steget, selvom hun dog gerne ville have den endnu længere op. Også blandt de statsansatte i DSB Vedligehold A/S har et flertal på 77,5 % stemt for overenskomstforliget, som dermed er godkendt. Dette fremgik af Dansk Jernbaneforbunds hjemmeside i går.

Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse har enstemmigt godkendt overenskomstaftalen med staten, og aftalen sendes nu til urafstemning blandt forbundets statsligt ansatte medlemmer, skrev Journalistfobundet.dk i går. Afstemningen slutter den 27. april. 

13. april
Ifølge Politiken.dk var HK’s urafstemning på det kommunale og regionale område kendetegnet ved en usædvanlig høj stemmeprocent samt overvældende enighed. Hele 64 procent af de kommunale og regionale HK’ere afgav stemmer, og over 98 procent stemte ja til aftalen. HK/Kommunals formand, Bodil Otto, glæder sig over den sikrede fremgang i realløn og over den høje stemmeprocent. Stemmeprocenten er ifølge Bodil Otto med til at legitimere hele aftalesystemet og give aftalerne vægt.

Psykologerne har ifølge Dansk Psykologforenings hjemmeside stemt ja til overenskomsterne. 19,3 procent af medlemmerne deltog i afstemningen. Ja-stemmerne udgjorde 85,1 procent.

Kristeligt Dagblad skriver, at pædagogerne har stemt ja til deres nye overenskomst. Blandt fagforeningens medlemmer stemte 93 procent ja. Stemmeprocenten blandt BUPL's medlemmer var 43 procent.

10. april
På Hkkf.dk fremgår det, at 92,3% af medlemmerne i Hærens Konstabel – og Korporalforening (HKKF) har stemt ja til CFU-overenskomsten. Formand Flemming Vinther glæder sig over resultatet, og er meget glad for, at et massivt flertal har bakket op om bestyrelsens holdning. 33,2% af de stemmeberettigede tilkendegav sin stemme – en markant stigning i forhold til 2011, hvor 25% gik til urnerne. HKKFs overenskomst med Forsvarsministeriets Personalestyrelse har ikke været til afstemning i denne omgang, da enighed ikke kunne nås og forhandlingerne forlænges til 1. oktober 2015.

Ligeledes kan man læse på DEF.dk, at Dansk EL-forbund stemte ja til OK-15 med 85,2% ja-stemmer. Her var stemmeprocenten på 40,7%, hvilket også er en stigning set i forhold til sidste rundes forhandlinger.

I går var sidste mulighed for at stemme for eller imod OK15 for HK Stats medlemmer, og også her blev det et ja med 88% for. Stemmeprocenten var på 52,2%. I HK Stats ledelse glæder formand Rita Bundgaard sig over både det klare ja til resultatet og over, at interessen for at deltage i urafstemningen var så høj, og konkluderer, at de således ikke har ramt helt ved siden af, når så mange stemte ja. Ligeledes glæder hun sig over, at stemmeprocenten er så høj, da det vidner om en øget interesse for overenskomst forhandlinger generelt.

8. april
Urafstemningen blandt medlemmer af fagforeningen Kommunikation og Sprog (KS) er endt med et ja til overenskomstaftalen, skrev KS på deres hjemmeside i går. 88,9 % af de afgivne stemmer var ja-stemmer, hvilket er mere end i 2013, hvor der var 82 % ja-stemmer. Stemmeprocenten er også steget siden da, nemlig fra godt 12 % til i år 21,3 %. Formand for KS Per Lindegaard Hjorth glæder sig over både resultatet af urafstemningen og stigningen i stemmeprocenten. Sidstnævnte mener han dog stadig ikke er høj nok, hvilket ifølge ham skyldes, at man ikke har været tilstrækkeligt dygtige til at forklare om overenskomstforhandlingerne, og det vil man derfor have mere fokus på ved forhandlingerne i 2018. 

7. april
Det fremgår af Sygeplejersken.dk, at Sundhedskartellet den 27. marts stemte ja til overenskomsterne på det kommunale og regionale område. 41,7 procent af medlemmerne fra Sundhedskartellets elleve medlemsorganisationer gav deres mening til kende, og 92,8 procent heraf stemte ja til aftalen. Formand for Sundhedskartellet og Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, så gerne, at stemmeprocenten havde været højere og ønsker at sætte fokus på vigtigheden af medlemsdemokratiet ved fremtidige afstemninger. Hun understreger, at der venter et stort implementeringsarbejde forude, hvor organisationerne i fællesskab vil søge at få det maksimale ud af aftalerne gennem en række initiativer. Om afstemningen i medlemsorganisationen Dansk Sygeplejeråd siger Grete Christensen, at deltagelsen på 37,9 procent ikke er tilstrækkelig. Dog er den store tilslutning på 91,2 procent afgørende for implementeringen af aftalerne. En anden medlemsorganisation, Farmakonomforeningen, sagde ligeledes ja til overenskomsten med en stemmeprocent på 47,7 procent. 96,6 procent heraf stemte ja til aftalen.

Også Socialrådgiverne har den 27. marts stemt ja til overenskomstresultatet. Ifølge Socialrdg.dk deltog 42,3 procent af medlemmerne i afstemningen, og heraf stemte 97,1 procent ja til aftalen. Dansk Socialrådgiverforenings formand, Maibrit Berlau, er positiv over, at medlemmerne udviser tilfredshed. På det statslige område er overenskomstresultaterne endnu ikke helt på plads trods et overvældende ja fra medlemmerne, da det samlede statsresultat afhænger af de statsligt ansatte i en række andre organisationer.

Det fremgår af Sl.dk, at socialpædagogernes overenskomstfornyelse blev vedtaget den 31. marts med stor opbakning fra medlemmerne. 31,1 procent af medlemmerne afgav deres stemme til urafstemningen. Heraf stemte 93 procent ja til aftalen. Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, glæder sig over, at så stor en del af medlemmerne tilslutter sig den nye aftale, da den har stor betydning for medlemmernes hverdag. Han er selv godt tilfreds med forliget - både hvad angår lønstigningerne og den nye arbejdstidsaftale. Han havde dog gerne set en større procentuel medlemsdeltagelse i afstemningen, hvilket Socialpædagogernes Landsforbund vil arbejde på fremadrettet.

Ifølge Ugeskriftet.dk har Yngre Lægers medlemmer den 31. marts stemt ja til årets overenskomstresultat. Kun 37,8 procent af Yngre Lægers medlemmer deltog i urafstemningen, hvilket Yngre Lægers formand Camilla Rathcke ærgrer sig over. Trods aftalens manglende gyldighed grundet den lave stemmeprocent er Camilla Rathcke glad for, at 88,5 procent heraf stemte ja til aftalen.

Djøf Offentligs medlemmer stemte den 27. marts ja til overenskomstresultaterne i stat, kommuner og regioner. Det fremgår af Djoef.dk, at 26 procent af medlemmerne stemte og 88,7 procent heraf stemte ja. Formand for Djøf Offentlig, Lars Quistgaard, mener, at Djøf Offentlig har fået det ud af overenskomstforhandlingerne, som de kom efter, hvilket også ses afspejlet i afstemningen. Det fremgår af Magister.dk, at også Dansk Magisterforening har stemt ja til deres resultat. 18 procent af medlemmerne stemte, og 77,4 procent heraf stemte ja. Dansk Magisterforenings formand, Ingrid Stage, mener der er tale om et overbevisende flertal og hævder at have etableret en acceptabel aftale trods den smalle ramme arbejdsgiverne satte. Resultatet godkendes endeligt i Akademikerne den 8. april.

27. marts
Formanden for Bibliotekarforbundet, Tine Jørgensen, skriver i en leder i fagmagasinet Perspektiv, at OK15 har været en god proces. Hun mener, at Bibliotekarforbundet kan rose sig selv for at have udarbejdet særligt ét krav, som de øvrige AC-forbund kan spejle sig i, og som Akademikerne (AC) som samlet hovedorganisation har kæmpet bravt for. Det drejer sig om kravet om, at nyuddannede skal have ret til en uges ferie med løn. På trods af, at dette krav blev taget af bordet ved forhandlingerne med både KL og Finansministeriet, er hun overbevist om, at det bliver fremsat igen ved næste OK-forhandlingsrunde i 2018. Hun fremhæver samtidig et andet markant resultat som forbundet kan være stolt af, nemlig sikringen af en ekstra uges øremærket forældreorlov til fædre, således at far nu er sikret syv uger plus de obligatoriske to uger ved fødslen. Dette er ifølge Jørgensen et vigtigt skridt for ligestillingskampen.

I en artikel på HK.dk kan man læse, at tillidsrepræsentant Jens Jensen, der dagligt arbejder med toldopgaver i Københavns Lufthavn, tror, at det bliver et ja til OK15 forliget for HK Stat. Han forklarer dog, at stemningen omkring OK15 er fifty-fifty. Jens Jensen udtaler sig på baggrund af et OK15 møde i HK Stat Hovedstaden i går, hvor formand, Rita Bundgaard, og næstformand, Peter Raben, gav en snes tillidsrepræsentanter en grundig introduktion til overenskomsten for statens ansatte, som i disse dage er til urafstemning.

26. marts
I går kunne man på Dansk Journalistforbunds hjemmeside læse, at overenskomstforhandlingerne mellem forbundet og staten er afsluttet. Aftalen, der er inden for rammerne af CFU-forliget, indeholder bl.a. generelle lønstigninger, forhøjelse af ATP-bidraget samt en uges mere forældreorlov til fædre. Resultatet skal nu behandles i Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse, inden det sendes til urafstemning blandt de 400 statsansatte medlemmer.

Urafstemningen for Yngre Lægers medlemmer løber indtil den 31. marts, og formanden for foreningen, Camilla Rathcke, rejser sammen med andre repræsentanter for foreningen rundt for at opfordre medlemmerne til at stemme, skrev Ugeskriftet.dk i går. Stemmeprocenten ved forrige overenskomst i 2013 var på cirka 40 %, og det betød, at urafstemningen ikke var gyldig, da det ifølge Yngre Lægers regler kræver, at minimum 50 % af de stemmeberettigede afgiver deres stemme. Grundet den lave stemmeprocent tog bestyrelsen stilling til aftalen på bemyndigelse fra repræsentantskabet. Denne bemyndigelse er i år igen givet til bestyrelsen, såfremt urafstemningen ikke opnår en høj nok stemmeprocent. Camilla Rathcke håber dog, at tilstrækkeligt mange vil afgive deres stemme i år, da det vil give en mere demokratisk proces.

Gymnasieskolen.dk skrev i går en opdatering omkring de igangværende overenskomstforhandlinger mellem gymnasielærerne i Grønland, repræsenteret af De Samforhandlende Akademikerorganisationer, og Grønlands Selvstyre.  Mod forventning er forhandlingerne endnu ikke afsluttet, da der er uenighed om lønnen, og en ny forhandlingsrunde er derfor nødvendig. Uenigheden går på, at arbejdsgiversiden ønsker en tre- eller fireårig overenskomstperiode, hvis man skal indvillige i selv beskedne lønstigninger, og at disse skal udmøntes i det mest beskedne tempo. Dette er lønmodtagerne uenige i, da de frygter, at det kan betyde en reallønsnedgang. Udover løn forhandles der bl.a. også om øget fokus på kompetenceudvikling og forbedring af det psykiske arbejdsmiljø.

25. marts
I går offentliggjorde Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) resultatet af urafstemningen om dette års overenskomstforlig. På deres hjemmeside skriver de, at 54,5 % af de stemmeberettige havde afgivet deres stemme, inden fristen udløb, hvilket er en lavere stemmeprocent end vanligt for GL. Heraf stemte 55 % ja, 29 % nej og 15 % blankt. Antallet af blanke stemmer er højere end ved tidligere overenskomstafstemninger hos GL. Formand for GL Annette Nordstrøm Hansen mener, at den lavere stemmeprocent og stigningen i blanke stemmer skyldes, at der på grund af arbejdsgiverne ikke blev flyttet meget på arbejdstidsområdet. Hun er dog glad for, at aftalen, der bl.a. indebærer reallønssikring og en uges ekstra barsel til fædre, fik et ja fra medlemmerne.

I fredags blev der indgået forlig for ledere på beredskabsområdet mellem KL på den ene side og Det Offentlige Beredskabs Landsforbund, Ingeniørforeningen IDA og Teknisk Landsforbund på den anden side. På KL.dk kan man i dag læse, at forliget bl.a. indebærer en forhøjelse af vagtbetaling til indsatsledere og af pensionsbidraget. På IDA.dk uddybes det, at der også er afsat midler til kompetencefonden. Forliget for basispersonale i beredskabet blev ifølge KL.dk indgået den 12. marts mellem KL og arbejdstagerorganisationerne FOA og Det Offentlige Beredskabs Landsforbund.

Formand for Dansk Jernbaneforbund (DJF) Henrik Horup anbefaler sammen med et flertal i Dansk Jernbaneforbunds hovedbestyrelse et ja til overenskomstresultaterne, skrev DJF.dk i går. Det drejer sig om både forliget på det statslige område mellem Moderniseringsstyrelsen og CFU og forliget på det kommunale og regionale område mellem KL og Forhandlingsfællesskabet. Ifølge Horup kan krisen stadig mærkes, og overenskomstforhandlingerne har været svære, men han er alligevel positiv over for fremtiden.

24. marts
Ifølge Gymnasieskolernes Lærerforenings hjemmeside lukkede stemmeurnerne for GL’s stemmeberettigede medlemmer i går. De har siden 10. marts stemt om overenskomstresultaterne. Resultatet af urafstemningen afsløres i dag, tirsdag, klokken 12.00 på GL.dk. Det samlede stemmeresultat for Akademikerne offentliggøres senest d. 10. april.

Knap 30 procent af de stemmeberettigede medlemmer af Dansk Sygeplejeråd har stemt til urafstemningen på det kommunale og regionale område. Det skriver Dansk Sygeplejeråd i går på deres hjemmeside. I 2013 var der tale om færre afgivne stemmer på dette tidspunkt i forløbet. Afstemningen lukker d. 26. marts kl. 23.59.

Partierne bag folkeskolereformen har afsat 75 millioner kroner til at evaluere reformen med fokus på undervisning, kompetenceudvikling, skoleledelse, trivsel og specialtilbud. Evalueringen forventes at ligge klar på Folketingsmedlemmernes skrivebord i begyndelsen af 2020. Undervisningsminister, Christine Antorini, ser evalueringen som en mulighed for at målrette indsatsen mod de reelle problemstillinger og lade de positive tiltag bestå. Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, klager ikke over evalueringstiltaget, men havde hellere set kvalificeret forskning gå forud for reformen end omvendt.

Ifølge forhandlingsrepræsentant for SAMDATA\HK, Jens Rastrup Andersen, er resultaterne af årets kommunale overenskomstforhandlinger fornuftige og optimale i forhold til, hvad man kunne forvente at opnå. Det skriver han i en artikel på Hk.dk. Han fremhæver særligt forbedringerne på pensionsområdet og kompetenceudviklingskapital, som overenskomstens helt store opnåelser. Derudover fremhæver han vigtigheden af at bevare kerneværdier som for eksempel betalt frokost og betalt overarbejde. Jens Rastrup bemærker, at overenskomstønskerne blev indsamlet fra medlemmerne, og han føler sig overbevist om, at denne tilgang fik KL og Danske Regioner til at lytte. Medlemmerne kan stemme indtil 9. april kl. 12, hvilket Jens Rastrup stærkt opfordrer til.

23. marts
Formand for LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger), Britt Pedersen, udtaler i en leder i LFS Nyt, at årets overenskomst rummer advarselsflag for fremtidige problematikker. Det til trods mener hun, at resultaterne er tilforladelige og byder på gode forbedringer af blandt andet arbejdstidsreglerne. Hun melder, at de sidste resultater endnu er ukendte grundet FOA’s forhandlinger. Disse blev forlænget, da FOA nedstemte den første aftale, som ikke tilgodeså ansatte på det pædagogiske område. Nedstemningen har ganske vist sinket aftaleprocessen, men Britt Pedersen retter stor cadeau til de 46 af hovedbestyrelsens medlemmer, som ved afstemningen satte foden ned og dermed ikke ville acceptere forringelserne på det pædagogiske område.

Ifølge Teknisk Landsforbunds hjemmeside har TL i fredags indgået forlig med KL om assistenter, mestre og driftsledere. Aftalen betyder, at pensionsprocenten hæves med 0,54 %. Medlemmerne kan desuden vælge af få kontant udbetaling efter fritvalgsordningen.

20. marts
I en kronik i Psykolog Nyt skriver formand for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen, at udfaldet af OK15 for psykologer ansat i kommuner, regioner og staten kan betragtes som godt. Udover at reallønnen er sikret, ser Secher Mathiasen det som en regulær sejr, at KL og Dansk Psykolog Forening nåede til enighed om et projekt med at forbedre kommunernes kompetenceudvikling og brug af psykologer. Et særligt punkt er således aftalen om at indsamle erfaringer fra psykologerne fra Pædagogisk Psykologisk rådgivning, hvor psykologerne har særlig gode muligheder for at bruge deres kompetencer til gavn for børnene, samt at indsamle viden fra relevant forskning. Det kan kommunerne drage nytte af, så der bliver bedre rammer for den samlede professionsudøvelse i inklusionsarbejdet. I en anden artikel i Psykolog Nyt kan man læse, at andre i Dansk Psykolog forening ikke mener, der er grund til egentlig jubel, da de er blev påtvunget et privatlønsværn, ingen nye tillæg fik og forsat mangler overenskomst for timelærere og andre væsentlige forbedringer, der stod på ønskelisten. I denne uge modtager de mere end 4000 offentligt ansatte psykologer et valgkort, som giver dem mulighed for at stemme om forhandlingsresultatet.

Faglig sekretær i PLS (Pædagogstuderendes Landssammenslutning), Kim Simonsen, opfordrer alle 8000 medlemmer til at stemme nej til OK15 aftalen. Således skriver Simonsen i en kronik i LFS Nyt. Ifølge Simonsen blev ingen af de krav PLS havde til en aftale imødekommet; krav der blandt andet handlede om at kunne gå fra på barsel 8 uger før termin mod de nuværende 4 samt mulighed for tillæg ved arbejde aften, nat og delt tjeneste. De studerende har fået generelle lønstigninger, som det øvrige pædagogiske personale på 5,47 pct. over 3 år. Derudover har de som studerende fået en ekstra lønstigning på 0,4 pct. fra 1. april 2016. De 0,4 pct. svarer ca. til en lønstigning på 40-45 kr. om måneden før skat, hvilket langt fra sikrer den lønstigning PLS ønskede. Simonsen forklarer, at han mener, at man, selvom man er studerende, har ret til gode vilkår, og en løn der er til at leve af. Han opfordrer således til et nej, og opfordrer medlemmerne fra LFS (Landsforening for Socialpædagoger) til at være solidariske og gøre det samme.

Omkring 1.200 kroner mere per måned er, hvad fysioterapeuter ansat i regioner og kommuner kan se frem til med de nye aftaler om overenskomster. Aftalerne sikrer, at lønnen vil stige med 5,4 procent i løbet af de 3 år, de gælder. Formand for Danske Fysioterapeuter, Tina Lambrecht, fortæller i en artikel i Fysioterapeuten, at lønstigningen var et hovedkrav og er godt tilfreds. Ud over selve lønnen sikrer de nye aftaler også en række forbedringer på blandt andet pensionen, hvor der bliver cirka 0,4 procent mere i alt til pension og fritvalg på begge aftaler (kommunalt og regionalt). Der er dog også ting i den nye aftale, som Danske Fysioterapeuter meget gerne havde undværet, som f.eks. det privatlønsværn, der skal sikre, at lønnen i det offentlige ikke stiger hurtigere end i det private. Dog mener hovedbestyrelsen, at aftalen peger i den rigtige retning.

19. marts
I går kunne man på Politiforbundet.dk læse, at en enig hovedbestyrelse i Politiforbundet har sagt ja til overenskomstaftalen for politiet. Beslutningen sker trods knaster, da man i stedet hæfter sig ved resultater som generelle lønstigninger, ekstra penge til lokalløn og en uges ekstra barselsorlov til fædre. Politiforbundet vil senest den 7. april melde tilbage til centralorganisationen CO10, og endelig stillingtagen til forliget for statsansatte sker den 10. april.

Efter Forhandlingsfællesskabet i mandags godkendte overenskomstforligene sættes urafstemningen for sygeplejerskerne nu i gang, skrev DSR.dk i går. Afstemningen varer til og med den 26. marts. Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen mener, at forliget er den bedst mulige aftale og er udtryk for et bedre resultat end ved de tidligere overenskomstforhandlinger.

Formand for Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS) Britt Pedersen er godt tilfreds med resultatet af overenskomstforhandlingerne for det pædagogiske område og anbefaler medlemmerne at stemme ja til forliget. I en artikel på LFS.dk fra i går hæfter hun sig især ved aftalens resultater om reallønsfremgang og fastholdelse af 37/3-afspadseringsreglen på døgnområdet. Derudover er hun lettet over, at den oprindelige aftale mellem FOA og KL blev nedstemt af FOA’s hovedbestyrelse, da de lønmæssige konsekvenser ifølge hende ville have været for store for det pædagogiske område. Medlemmer af LFS kan stemme om overenskomstforliget fra den 23. marts til den 15. april.

18. marts
Magasinet Frie Skoler, der udgives af Frie Skolers Lærerforening (FSL), har i nummeret, som udkommer i dag, fokus på overenskomstresultaterne for lærerne på de frie skoler. Formand for FSL Uffe Rostrup anbefaler et ja til det forlig, der 9. marts blev indgået mellem foreningen og Moderniseringsstyrelsen.  Han mener, at aftalens arbejdstidspapir er et godt første skridt mod at få forbedret lærernes arbejdstidsregler, selvom han dog ikke har ”armene oppe over hovedet” over aftalen. Der er nemlig risiko for, at FLS’ medlemmer kommer til at halte yderligere efter folkeskolelærerne på lønområdet, og Rostrup vil derfor have fokus på at hente lønstigningerne ved lokale forhandlinger. Aftalen er nu sendt til urafstemning blandt foreningens medlemmer, der kan stemme frem til og med den 25. marts.

I mandags kunne man på Yngre Lægers hjemmeside læse, at foreningens repræsentantskab med et stort flertal har besluttet at anbefale et ja til resultatet af overenskomstforhandlingerne. Repræsentantskabet hæfter sig især ved resultater som reallønsfremgang samt muligheder for at forbedre arbejdsmiljøet og for at nedbringe arbejdsbelastning om natten. Aftalen blev sendt til urafstemning blandt medlemmerne i går, og afstemningen varer indtil den 31. marts.

17. marts
Det blev i går eftermiddags afsløret, at omtrent 70 % af Danmarks Lærerforenings medlemmer har stemt ja til årets overenskomst med kommunerne, hvormed den kommer til at træde i kraft. Det fremgår af DR’s hjemmeside. Formand for foreningen, Anders Bondo Christensen, er klar over, at der ikke er tale om et jublende ja, og han er bevidst om lærernes arbejdsmæssige kvaler. Han mener dog, at det aktuelle forhandlingsresultat er det bedst mulige, og han håber at se positiv forandring rundtom på landets skoler i forlængelse heraf. Han understreger, at der ligger et stort opfølgnings- og implementeringsarbejde forude. Et ansvar, som ligger hos KL og DLF –ikke hos lærerne selv. Ifølge en artikel på Kl.dk glæder KL sig over lærernes ja til aftalen. Formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler, mener på lige fod med Anders Bondo Christensen, at folkeskolen kan blive styrket i kraft af aftalen. Martin Damm, som er formand for KL, understreger vigtigheden af et godt samarbejde, hvilket den nyligt indgåede aftale danner grobund for. 77 % af lærerne deltog i afstemningen.

Ifølge en artikel på Folkeskolen.dk afholdt knap 52 organisationer i går et fælles møde på Arbejdermuseet for at godkende overenskomstaftalen for ansatte i kommuner og regioner, efter at det har været udskudt grundet FOA’s forhandlingsudfordringer. Forhandlingsfællesskabets formand, Anders Bondo Christensen, påpeger i sin tale, at man har formået at bryde tørken på det kommunale såvel som det regionale område. Han mener, at den danske model består selvom den er under pres – også efter dette års forhandlingers langstrakte og ejendommelige forløb. Han fremhæver her Finansministeriets store indflydelse samt afskedigelsen af KL’s bestyrelsesmedlem, Sine Sunesen. Anders Bondo Christensen mener, at Forhandlingsfællesskabet har vist sig som et stærkt fællesskab, og han tillægger sammenslutningen en stor del af æren for lærernes overenskomstresultater. Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, deler Bondos begejstring for Forhandlingsfællesskabet. Ved udgangen af mødet godkendte Forhandlingsfællesskabet enstemmigt overenskomstforligene.

Af Farmakonom.dk kan man læse, at urafstemningen for Farmakonomforeningens medlemmer i kommuner, regioner og stat nu skydes i gang. Det kommer umiddelbart efter Forhandlingsfællesskabets godkendelse af de kommunale og regionale forlig. Formand for Farmakonomforeningen, Christina Dunrinck, oplyser, at det er en enig hovedbestyrelse, der anbefaler medlemmerne at stemme ja til en aftale, som demonstrerer Forhandlingsfællesskabets stærke position. Hun er overordnet meget tilfreds med forhandlingerne og finder resultaterne bedre end de sidste to gange. Afstemningen slutter d. 25. marts. Resultaterne på det kommunale og regionale område offentliggøres d. 27. marts, mens resultaterne på det statslige område først ser dagens lys d. 7. april.

16. marts
Ifølge Berlingske afgøres det i dag, hvorvidt aftalen mellem Lærernes Centralorganisation og KL går igennem. Frustrationerne blandt medlemmerne er mange, men aftalen forventes dog at blive mødt med et flertal, da der trods alt er tale om små forbedringer, og fordi Hovedbestyrelsen og kredsformændene anbefaler et ja. Anders Bondo Christensen, som er formand for Danmarks Lærerforening, ser selv aftalen som en plan B og kan godt sætte sig ind i medlemmernes frustration. Han håber og tror dog på, at medlemmerne er i stand til at se bort fra skuffelserne og anerkende de muligheder, som årets aftale trods alt åbner op for.

Efter i sidste uge at have sendt overenskomstaftalen mellem FOA og KL tilbage på tegnebrættet har FOA’s Hovedbestyrelse i dag stemt ja til den reviderede aftale, hvormed bolden ligger hos medlemmerne, som kan stemme for eller imod aftalen fra d. 23. marts til d. 15. april. Forbundsformand, Dennis Kristensen, er særligt glad for reallønsfremgangen. Den store knast om uddannelsesaftalen er endt med, at der ikke bliver tale om en generel uddannelsesret til FOA’s medlemmer. Dennis Kristensen mener dog, at processen med KL har været givtig i form af små initiativer i retning af mere uddannelse. Kapitalen i kompetencefondene vil desuden blive øget.

Om 3Fs overenskomster siger formand for 3Fs offentlige gruppe, Ellen K Lykkegård, at der er mange 3F-fingeraftryk, selvom det ikke just er nogen fest. Det skriver Fagbladet 3F. Hun er særligt tilfreds med sikringen af reallønnen i både kommuner, regioner og staten. Også det øgede fokus på uddannelse og social dumping sætter hun pris på. Hun er dog skuffet over, at staten ikke gik forrest og kæmpede for en minimumsløn til lavestlønnede på 19.500 kroner, hvilket var de statsansattes kæphest i årets forhandlinger. De knap 40.000 offentligt ansatte 3F’ere skal nu stemme om aftalen.

Socialpædagogernes forbundsformand, Benny Andersen, mener ifølge en artikel i Socialpædagogen, at medlemmerne kan være rigtig godt tilfredse med resultaterne af årets forhandlinger på det kommunale og regionale område. Al bekymring om ufleksible arbejdstidsaftaler er blevet gjort til skamme, og Benny Andersen mener generelt, at der er god grund til at stemme ja til aftalen, da der er opnået væsentlige forbedringer. Hovedbestyrelsen bakker enstemmigt op om aftalen, hvis skæbne afgøres ved urafstemningens afslutning den 29. marts.

13. marts
I den nyligt indgåede aftale mellem KL og FOA blev der ikke plads til det, der er blevet omtalt som et historisk uddannelsesløft for ufaglærte i den pædagogiske sektor. Det fremgår af Avisen.dk. Det store uddannelsesprojekt skulle sikre, at op mod 50.000 dagplejere, pædagogmedhjælpere, rengøringsassistenter, brandmænd og køkkenmedhjælpere i FOA ville få en erhvervsuddannelse. Omvendt ville KL få indfriet krav om forenkling af de mange forskellige overenskomster i FOA. Undervejs i forhandlingerne opstod der bekymring hos den pædagogiske sektor i FOA om nogle ansatte på høje løntrin og med lang anciennitet kunne risikere at gå ned i løn under tvungen uddannelse, hvilket blandt andet gjorde, at uddannelsesprojektet fald til jorden. Det ærgrer FOA’s formand, Dennis Kristensen, da han så det som en historisk chance for at gøre mange danskere faglærte og give dem mere tryghed og løn.

På Oao.dk kan man læse, at OAO-Stats (Offentlige Ansattes Organisationer på statens område) repræsentantskab har besluttet at anbefale medlemmerne at stemme ja til OK15-resultatet mellem Moderniseringsstyrensen og de statslige ansatte. Resultatet af urafstemningen foreligger den 10. april 2015. Formand for OAO-Stat Flemming Vinther fortæller, at han er glad for repræsentantskabets ja, således at de nu samlet kan anbefale medlemmerne at stemme ja til aftalen. Ifølge Vinther betyder aftalen blandt andet, at staten ikke sakker bagud i forhold til lønudviklingen på det private arbejdsmarked, hvilket har været afgørende for OAO-Stats medlemsgruppe. Ud over sikringen af reallønnen har alle med minipension fået et pensionsmæssigt løft på 0,54 procentpoint. I alt får ca. 10.500 statsligt ansatte glæde af forhøjelsen og ydermere har parterne aftalt at styrke det lokale samarbejde mellem ledelse og tillidsrepræsentant i den mellemliggende periode.

Det lykkedes ikke HKKF (Hærens Konstabel- og Korporalforening) at nå til enighed med Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) om en ny overenskomst, inden forhandlingsperioden sluttede den 9. marts. Derfor har HKKF og FPS valgt at tage endnu en forhandlingsrunde og fortsætte forhandlingerne frem til 1. oktober. Ifølge Hkkf.dk har forhandlingerne mellem HKKF og FPS været både specielle, særligt vigtige og meget vanskelige i år. Det skyldes, at forsvarsforliget 2013-2017 har pålagt forsvaret at stoppe brugen af kontrakter med ret til civiluddannelse, hvilket betyder, at forsvaret er stoppet med at ansætte på K35 kontrakter og kun ansætter på langtidskontrakter. To af HKKFs hovedkrav har været, at nye kontrakter fremover også skal sikre medlemmers mulighed for uddannelse og udvikling - uanset om medlemmet vælger en civil eller militær karriere – og at nye kontrakter skal være gennemarbejdede, før HKKF er parat til at indgå en aftale.

12. marts
I en artikel i Socialrådgiveren i dag udtaler Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau, at foreningens væsentligste krav til overenskomstforhandlingerne blev indfriet, og at hovedbestyrelsen derfor enstemmigt anbefaler et ja til aftalen. Forliget indebærer bl.a. reallønsstigninger, pensionsforbedringer og styrkelse af muligheder for efteruddannelse, men indeholder til Berlaus glæde ikke forenkling af arbejdstidsreglerne, som KL ellers ønskede.

På Ugeskrift for Lægers hjemmeside kunne man i går læse, at repræsentantskabet i Overlægeforeningen med et stort flertal har sagt ja til det overenskomstforlig med RLTN, der blev indgået den 25. februar. Formand for Overlægeforeningen Anja Mitchell har tidligere kaldt aftalen, der bl.a. indeholder generelle lønstigninger og stigning i pensionsdækningen, for ”et afdæmpet, men fornuftigt resultat”.

Ingeniørforeningen, IDA, har nu indgået overenskomstaftaler for kommunalt og regionalt ansatte chefer, skrev IDA.dk i går. Aftalerne indeholder foruden sikring af reallønnen også pensionsforbedringer samt midler til både et seniorprojekt og et projekt om kompetenceudvikling i forhold til kommunal teknologiledelse. Lone Retoft, der er direktør for juridisk rådgivning og arbejdsmarked i IDA, udtaler, at der især er tilfredshed med sikringen af reallønnen, der var et hovedkrav fra foreningens side.

11. marts
På Danmarks Lærerforenings hjemmeside kunne man i mandags læse, at LC og Moderniseringsstyrelsen efter hårde forhandlinger har indgået overenskomstforlig for statsligt ansatte lærere og undervisere. Forliget indeholder bl.a. en fælles tilkendegivelse om arbejdstid. Selvom lærerforeningens hovedbestyrelse ifølge foreningens vedtægter har kompetence til at tage stilling til aftalen, vil den alligevel blive sendt til afstemning hos medlemmerne fra den 13.-23. marts. Urafstemningen er vejledende.

Dansk Sygeplejeråd skrev i går på deres hjemmeside, at de sidste brikker er faldet på plads på overenskomstområdet for statsligt ansatte sygeplejersker. De seneste forhandlinger har drejet sig om det specielle område, der omhandler statsansatte undervisere på SOSU-skoler og professionshøjskoler. Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen udtaler, at forhandlingerne er endt med et resultat, som man vil anbefale medlemmerne at stemme ja til. Resultatet vil således blive sendt til vejledende afstemning hos foreningens statsansatte medlemmer, efter det centrale forlig er blevet godkendt.

Ligesom medlemmer af Jordemoderforeningen og Sundhedskartellet må også medlemmer af Dansk Socialrådgiverforening vente med urafstemning om overenskomstforlig på deres område, skriver Socialrdg.dk. Dette sker ifølge Majbrit Berlau, formand for sidstnævnte forening, af respekt for de organisationer, der endnu ikke har indgået aftaler. Foreningen forventer dog stadig at kunne sætte urafstemningen i gang i løbet af marts.

Ifølge Arbejderen er forhandlingerne mellem KL og FOA omkring udmøntning af uddannelsesmidler nu genoptaget. Det sker efter, at et flertal i hovedbestyrelsen torsdag afviste den oprindelige aftale efter indvendinger fra medlemmer i den pædagogiske sektor. Afvisningen har dog ingen indflydelse på forhandlede resultater om generelle lønstigninger og arbejdstid.

Dansk Magisterforenings medlemmer vil fra den 12.-27. marts kunne stemme om årets overenskomstresultat, skrev Magisterbladet.dk i går. Et flertal i hovedbestyrelsen anbefaler et ja og lægger bl.a. vægt på, at aftalen indeholder en uges ekstra øremærket barsel til mænd samt sikring af reallønnen og højere lønstigninger end forventet. Hovedbestyrelsesmedlemmer, der anbefaler et nej, fokuserer i stedet på aftalens indførelse af en asymmetrisk reguleringsordning, og at alle foreningens krav på universitetsområdet blev afvist. 

10. marts
En række urafstemninger er netop blevet skudt i gang. Ifølge HK’s hjemmeside er HK’s ambition at skaffe 50 procent af de potentielle vælgere til tasterne –hvad end det er med ja eller nej som bidrag. Afstemningen starter i dag, tirsdag, og slutter d. 9. april. Også gymnasielærernes urafstemning er startet. Hovedargumentet for at stemme nej er, at retten til central aftalt arbejdstid ikke er blevet genvundet. Ja-siden glæder sig til gengæld over, at der ikke er tale om forringelser ved årets overenskomster. Gymnasielærerne, som tæller cirka 14.000 mand, kan stemme indtil 23. marts. Medlemmer af Jordemoderforeningen og Sundhedskartellet må vente lidt, førend de kan tage stilling til forliget ved afstemning. Urafstemningen udskydes, fordi det ikke er alle organisationer i Forhandlingsfællesskabet, der har fået aftalerne på de specielle områder på plads.

På Dansk Sygeplejeråds hjemmeside oplyses det, at omtrent 1000 tillidsrepræsentanter fra Sundhedskartellet i går mødtes til stormøde forud for urafstemningerne. Formand for Sundhedskartellet, Grete Christensen, præsenterede de overordnede forhandlingsresultater, mens Helle Warming, som er forhandlingschef i Sundhedskartellet gennemgik overenskomsten i detaljer. Senere på dagen mødtes Sundhedskartellets organisationer hver for sig for at se på resultaterne for deres specifikke medlemsgrupper.

Ifølge FOA’s hjemmeside underskrev FOA i lørdags et forlig med Danske Regioner for social- og sundhedspersonale samt hus-, rengørings- og serviceassistenter. Forliget byder på yderligere lønstigninger end de 5,39 procent som tidligere er blevet aftalt. Desuden vil pension af aften- og nattillæg stige til 6 procent. Slutteligt er der en erhvervsuddannelse for portører i vente og ufaglærte serviceassistenter bliver forpligtiget til at uddanne sig. Sektorformand i FOA, Karen Stæhr, er meget tilfreds med, at det årelange opråb om uddannelse til portører endelig bliver hørt og realiseret. Sektorformand i FOA, Gina Liisborg, mener, at overenskomstens krav om uddannelse til ufaglærte serviceassistenter var prikken over i’et i årets overenskomstforhandlinger. FOA indgik ydermere forlig med KL om overenskomst for ledere og mellemledere på det kommunale ældreområde i søndags. For denne gruppe forhøjes pensionen til 15,12 %, hvoraf medlemmerne kan kræve en stor del udbetalt grundet fritvalgsordningen.

Det fremgår af en artikel på folkeskolen.dk, at man har forsøgt at opnå aktindsigt i kommunikationen mellem KL og Finansministeriet i perioden omkring den generelle forligsindgåelse d. 14. februar. Aktlisten viser, at de har haft kontakt, men selve indholdet af mailkorrespondancerne er mørklagt af Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet. Dette begrundes med, at oplysningerne kunne kompromittere arbejdsgiversidens overenskomstgennemførelse nu og fremover. Desuden ønsker Finansministeriet at opretholde fortrolighed. Finansministeriet bekræfter kommunikationen med KL og markerer selvfølgeligheden i, at de offentlige arbejdsgivere koordinerer tæt både før, under og efter forhandlingerne, hvilket også gør sig gældende for arbejdstagergrupperne

9. marts
TV2 Finans kunne i torsdags oplyse, at topleder i Kommunernes Landsforening, Sine Sunesen, er blevet afskediget. Både Sine Sunesen selv og administrerende direktør i KL, Kristian Wendelbo, kan bekræfte fyringen, men ingen af dem ønsker at kommentere på hændelsen. Formand for Lærernes Centralorganisation, Anders Bondo Christensen, forholder sig uforstående til fyringen og mener, at Sine Sunesen rettere havde fortjent en bonus for sin indsats ved forhandlingerne. Anders Bondo Christensen udtaler, at han mistænker fyringen for at have sit udspring i Finansministeriet, da Sine Sunesen i hans optik har været loyal overfor KL. Opsigelsen er i flere medier blevet kædet sammen med den nylige overenskomstaftale med Lærernes Centralorganisation, hvor Sine Sunesen siges at have været for eftergivende overfor lærerne. På KL’s egen hjemmeside afvises dette fyringsgrundlag blankt. Formand for KL, Martin Damm, udtaler, at KL er glade for forliget og håber på, at lærerne stemmer ja. KL vedholder altså, at de bakker op omkring det indgåede forlig.

FOA’s hovedbestyrelse valgte i torsdags at forkaste tirsdagens forlig med KL. Det fremgår af FOA’s hjemmeside, at 46 ud af 59 hovedbestyrelsesmedlemmer stemte imod forliget. Hovedbestyrelsens bevæggrunde for at forkaste aftalen består i, at ikke alle grupper blev tilgodeset af forliget. Kost-servicesektoren og social- og sundhedssektoren så med begejstring på aftalens uddannelsesfremmende elementer. For de ansatte på det pædagogiske område indebar forliget i kontrast hertil en vis risiko for forringede uddannelsesvilkår samt lønnedgange ved jobskifte. Selvom forliget var positivt for en række grupper nægter FOA at efterlade nogen på perronen, hvorfor forhandlingerne med KL vil blive genoptaget. Forbundsformand, Dennis Kristensen, finder det brandærgerligt, at det ellers gode forlig må forkastes, men Hovedbestyrelsen måtte erkende, at de fire pædagogiske grupper ikke fik del i glæderne.

Det fremgår af Dansk Sygeplejeråds hjemmeside, at formand, Grete Christensen, talte positivt om årets overenskomst i sin tale til ekstraordinær kongres i København fredag formiddag. Hun beskriver udfaldet som en balanceret aftale, der hæver pensionen og gør uddannelse favorabelt. Desuden er reallønnen sikret, hvilket øger medlemmernes købekraft. Hun mener, at det nyetablerede Forhandlingsfællesskab har vist sit værd ved årets forhandlinger, og det har været hendes oplevelse, at det kan betale sig at være mange, der står sammen. Hun fremhæver Finansminister, Bjarne Corydons, privatlønsværn som noget OK15 vil blive husket for. Hun anerkender, at man kan have forskellige holdninger til sagen, men ser det som en kendsgerning, at forslaget er med til at fasttømre uligheden mellem mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked, hvilket uomtvisteligt må være uretfærdigt. Den generelle tilfredshed med årets forlig afspejles også i Dansk Sygeplejeråds kongres’ stillingstagen til aftalen i fredags, hvor 141 af de dellegerede medlemmer stemte ja til aftalen. Kongressen anbefaler dermed medlemmerne at stemme ja til overenskomsten.

I en artikel på Folkeskolen.dk anbefaler formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, at lærerne stemmer ja til årets overenskomstaftale. Han afviser kritikken om, at aftalen skulle være varm luft og understreger, at målene er meget konkrete og baseret på specifikke paragraffer i folkeskoleloven. Han oplever, at KL’s topforhandler, Michael Ziegler, indgik aftalen med ægte vilje til aktualisering. Han frygter derfor ikke for passivitet fra KL’s side og understreger, at arbejdsretten er på lærernes side, hvis noget sådant skulle forekomme. Han mener desuden, at de tre millioner, som er afsat til opfølgning på målene er med til at sikre, at aftalens målsætninger opnås. Anders Bondo Christensen mener slutteligt, at en stor medlemsopbakning til aftalen vil kunne give den magt og indflydelse.

5. marts
Det fremgår af Gl.org, at Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL’s)s repræsentantskab i går var samlet for at tage stilling til overenskomstforhandlingernes resultater. Et flertal bestående af 133 repræsentanter anbefaler medlemmerne at stemme ja til årets resultat. En gruppe på 71 repræsentanter anbefaler et nej, mens 12 har valgt at forholde sig neutralt. Repræsentantskabet er altså på linje med Hovedbestyrelsen i sine anbefalinger til medlemmerne, som mellem den 10. og 23. marts skal tage stilling til resultatet ved en urafstemning. 8 ud af 13 hovedbestyrelsesmedlemmer anbefaler medlemmerne at anerkende overenskomsten.

På Arbejderen.dk kunne man i går læse, at også Danmarks Lærerforening står overfor beslutningen om, hvorvidt forliget med de kommunale arbejdsgivere skal godkendes eller ej. Medlemmerne kan fra i dag, torsdag, stemme ja eller nej til forslaget. I forbindelse med afstemningen kommer der anbefalinger fra kredsformænd rundt om i landet. Formand for Frederiksberg Lærerforening, Ane Søegaard, anbefaler medlemmerne at stemme nej, da hun ikke mener, at DLF’s krav om ændring af arbejdstidsreglerne og etablering af rammer for et sundt arbejdsmiljø er blevet imødekommet. Hun betvivler ikke, at DLF’s forhandlere har presset det bedst mulige resultat igennem, men KL’s manglende opfyldelse af DLF’s krav placerer fortsat lærerne i en dårlig situation. Ane Søegaard finder det ikke forsvarligt at lade stå til i yderligere tre år. Også andre kredsformænd og medlemmer mener, at overenskomsten er for forpligtigelsesløs fra arbejdsgivernes kant. Kredsformand i Ballerup, Morten Refskov, ser medlemmernes accept af en hensigtserklæring, som ækvivalent til at lægge sig fladt på ryggen. Fra både anbefalere af ja og nej er der enighed om, at den manglende kollektive arbejdstidsaftale får konsekvenser i form af yderligere besparelser og forringelser.

I går, onsdag, underskrev HK Kommunal ifølge HK.dk en aftale med regionerne om en treårig overenskomst for kontoransatte, lægesekretærer og it-medarbejdere. Aftalen byder på anseelige forhøjelser af pensionerne med en stigning på mindst 0,34 % til alle. Ufaglærte, assistenter på laveste grundløn og ledende lægesekretærer tilgodeses især i dette henseende. Derudover er der aftalt penge til en kompetencefond, hvor medlemmerne hver især kan søge op til 25.000 kroner årligt til videreuddannelse. Formand for HK Kommunal, Bodil Otto, er godt tilfreds med resultatet. Hun ser pensionsstigningerne som en økonomisk tryghedsfaktor og er desuden begejstret for den økonomiske polstring af kompetencefonden, som forhåbentlig kan tilgodese alle ansøgere. Der er ydermere aftalt et projekt som skal sætte fokus på de ledende lægesekretærers rolle i sygehusvæsenet. Soile Friis, som er formand for Dansk Lægesekretærforening , hvis medlemmer i hovedsagen hører hjemme under HK Kommunal , forventer, at projektet vil tildele ledelsesfaget en højere grad af anerkendelse på lægesekretærområdet. Soile Friis er overordnet tilfreds med overenskomsten og mener, at styrkelsen af kompetencefonden kan sikre medlemmerne økonomisk i det lange løb.

4. marts
Efter over en uges forhandlinger indgik FOA og KL natten til tirsdag en aftale, skrev FOA.dk i går. Her omtales kun, at overenskomstaftalen indeholder ret og pligt til uddannelse for ufaglærte, som var et ønske fra FOA’s side. Resten af forliget holdes hemmeligt, indtil det har været til behandling hos FOA’s hovedbestyrelse i morgen.

På Fagbladet3f.dk kommenterede formanden for 3F’s offentlige gruppe, Ellen K. Lykkegård, i går den nyligt indgåede overenskomstaftale for det kommunale døgnområde. Hun mener, at aftalen indeholder væsentlige forbedringer, selvom FOA også har måttet give sig på nogle områder. Ensartningen af arbejdstidsregler, som var KL’s krav, er ikke absolut, da der ifølge Lykkegård er bibeholdt enkelte forskelle. Samtidig hæfter hun sig ved, at arbejdstagerne grundet en forkortelse af normperioden er sikret en bedre løn for arbejde på skæve tidspunkter.

Socialpædagogernes hovedbestyrelse godkendte i går det samlede overenskomstforlig. Formand for Socialpædagogernes Landsforbund (SL) Benny Andersen erklærer på SL.dk, at han er tilfreds med resultatet, som han anser for et godt og solidt forlig, der sikrer medlemmerne en fornuftig arbejdstidsaftale samt en reallønsstigning. Andersen glæder sig ydermere over udvidelse af kompetencefonden, etablering af et rejsehold på arbejdsmiljøområdet, bevarelse af TR-rettigheder og igangsættelse af et uddannelsesprojekt for de lavest lønnede ufaglærte.  Aftalen skal til afstemning hos SL’s medlemmer i slutningen af marts. 

3. marts
Ifølge en artikel på Socialrdg.dk indgik Dansk Socialrådgiverforening (DS) søndag aften et forlig med KL, som byder på mere til pensionsopsparingen pr. oktober 2016. Derudover er der afsat midler til et markant ressourceløft i kompetencefonden, som i den treårige overenskomstperiode vil indeholde 14 millioner kroner til efteruddannelse og kompetenceudvikling af socialrådgivere. Rammerne for vidensdeling vil ligeledes blive styrket gennem strategiske projekter, hvilket er et klart politisk ønske fra DS’s side. Formand, Majbritt Berlau, finder resultaterne af de lange forhandlinger fornuftige og mener, at små forbedringer kan betyde meget i et samlet arbejdsliv. Hun mener desuden, at KL’s initiativ om en undersøgelse af socialrådgivernes arbejdstidsregler vil medvirke til, at medlemmerne kan komme til orde ved OK18.

Ugeskrift for Læger skriver, at formand for Yngre Læger, Camilla Rathke, finder den nye overenskomst banebrydende for yngre lægers arbejdsmiljø. Yngre Læger har ved overenskomstforhandlingerne opnået ret til tre timers hvile i nattevagter, hvormed en nattevagt på seksten timer indeholder tre timers hvile. Er pausen ikke mulig forkortes vagten til tretten timer og lægerne modtager økonomisk kompensation på op til 5000 kroner månedligt. Camilla Rathke ser det som en stor sejr, at Danske Regioner ved denne vedtægt anerkender, at man ikke kan byde nogen at arbejde seksten timer i streg. Hun bemærker, at ikke alle foretrækker forkortede vagter, men mange vil værdsætte vedtægten i forhold til familieliv og mindsket pres. Det store pres på afdelingerne kan gøre det svært at tage hjem, hvorfor Camilla Rathke også er godt tilfreds med overenskomstens inkorporering af muligheder for at præsentere sin leder for denne type problemstillinger.

Af en artikel på Ugeskriftet.dk fremgår det, at formand for Overlægeforeningen, Anja Mitchell, mener, at foreningen på enkelte punkter nåede længere end ventet i årets overenskomstforhandlinger med Danske Regioner. Hun mener, at arbejdsgiverne tilskyndes at omlægge arbejdstiderne, fordi weekend-, aften- og natarbejde er blevet dyrere. Speciallægers weekendtjeneste er blevet udvidet til kl. 21.00 på Danske Regioners opfordring, men også her er prisen høj for arbejdsgiverne aflønningsmæssigt. Anja Mitchell pointerer vigtigheden af den nyetablerede årsnorm for weekendarbejde, hvor overlæger max kan have weekendvagter hver anden uge og ikke mere end 26 weekender årligt. Også næstformand, Mette Worsøe, er tilfreds med forhandlingerne. Hun havde håbet på en direkte regulering af natarbejde, men er tilfreds med den indirekte økonomiske regulering. Mette Worsøe mener, at den øgede weekendarbejdstid kan forbedre forholdene for både læger og patienter, da man bedre kan undgå udskydelser af diagnosticering og behandling.

2. marts
Forhandlingerne mellem FOA og KL er stadig ikke udmundet i et forlig, skriver FOA.dk i dag. Opgaven med at finde en balance mellem FOA’s ønske om at sikre ufaglærte en uddannelse og KL’s krav om forenkling af overenskomsterne har ifølge formand for FOA Dennis Kristensen vist sig at være en større opgave, end begge parter troede. Kristensen fastholder dog optimismen og forventer, at forhandlingerne fortsætter i eftermiddag.

På KL’s hjemmeside kunne man i fredags læse, at der er indgået forlig mellem KL på den ene side og FOA, 3F, Socialpædagogernes Landsforbund og Sundhedskartellet på den anden side omkring det kommunale døgnområde. Aftalen betyder en forenkling og ensartning af arbejdstidsreglerne, hvilket var et afgørende krav fra KL’s side, da det ifølge dem vil gøre det nemmere for lederne at planlægge og styre mere effektivt. KL fik dog ikke deres krav om mulighed for 12-timers vagter samt afskaffelse af varsling for merarbejde og overarbejde igennem, da det mødte modstand fra arbejdstagersiden.

I går indgik HK Kommunal og KL forlig om overenskomsten for kommunalt ansatte HK’ere, skriver HK.dk. Samme sted erklærer formanden for HK Kommunal, Bodil Otto, sig tilfreds med aftalen. Hun nævner pensionsstigninger, lønstigninger og videreførelsen af Den Kommunale Kompetencefond som væsentlige resultater. Også vilkårene for de studerende forbedres med aftalen, da de fremover lønnes på samme grundløn som ikke-uddannede kontorassistenter samt får fuld pension. Bodil Otto ser nu frem til en afslutning af forhandlingerne på det regionale område, hvor man allerede har indgået et delforlig om en regional kompetencefond.

Natten til lørdag indgik Sundhedskartellet og KL overenskomstforlig, skrev DSR.dk i lørdags. Formanden for Dansk Sygeplejeråd og Sundhedskartellet, Grete Christensen, anser aftalen for fornuftig og hæfter sig ved resultater som pensionsforbedringer, løntillæg til de specialuddannede sygeplejersker/sundhedsplejersker samt forbedring af vilkår for akademisk uddannede sygeplejersker.

Dansk Socialrådgiverforening skrev i lørdags på deres hjemmeside, at de fredag aften havde indgået overenskomstaftale med de regionale arbejdsgivere i RLTN. Formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau anser aftalen, der bl.a. indebærer pensionsforbedringer, ATP-forbedringer samt etablering af en regional kompetencefond, for fornuftig. Af øvrige væsentlige resultater nævner Berlau igangsættelse af et projekt om sygehussocialrådgivernes indsats i forhold til at forkorte indlæggelsestider og mindske antallet af genindlæggelser samt et projekt om forbedring af rammerne for lokal løn.

27. februar
På Folkeskolen.dk kan man læse, at der i onsdags afholdtes det syvende og sidste regionale møde, hvor landets tillidsrepræsentanter fra folkeskolerne mødtes med DLF-ledelsen og diskuterede resultatet af OK15 aftalen. Tillidsrepræsentant for Knudsøskolen i Ry, Liss Eriksen, fortæller, at hun har nogle enkelte kolleger, der forholder sig kritisk til aftalen, men mener samtidig, at aftalen må ses som det bedste, lærerne kan opnå. Den samme stemning er at spore hos tillidsrepræsentant for Nibe Skole, Ingelise Hedegaard, som udtaler, at hun synes resultatet virker acceptabelt. Hun tror, at økonomien i aftalen - det ekstra løntrin - bliver et hovedargument, når aftalen skal til afstemning og krydset skal sættes.

Lønforhandlingschef i Djøf, Helene Rafn, opfordrer de privatansatte mandlige djøfere til at nærstudere den nylige indgåede aftale for de offentlige mandlige djøfere, da de får en uges ekstra forældreorlov med fuld løn. Det kan man læse i Djøfbladet. Hun mener, at det kan bruges som løftestang, når de private skal forhandle vilkår, uanset om det er i forbindelse med en årlig lønforhandling, eller om de skal starte nyt job. Ligeledes udtaler formand for Djøfs Overenskomstforening, Lars Qvistgaard, at aftalen om en uges øremærket forældreorlov til mændene, er et vigtigt skridt i retning af Djøfs politiske målsætning om mere forældreorlov til mænd.

I går blev der på det kommunale område indgået forlig om fællesoverenskomster og aftaler inden for pædagogisk område. Det fremgår af KL.dk. En fællesaftale om lokal løndannelse indebærer blandt andet, at der vil ske en forenkling af tvisteløsningssystemet for lokal løndannelse på pædagogisk område. Samtidig forhøjes pensionsbidraget for pædagogiske ledere med 0,38% til 16,02%, for pædagogisk personale inden for det forebyggende og dagbehandlende område med 0,38% til 14,97% og for pædagogisk personale i særlige stillinger med 0,4% til 15,40%

26. februar
På FOA.dk fremgår det, at FOAs forhandlinger om en ny overenskomst, der sikrer ufaglærte ret til uddannelse, er inde i den afgørende fase, når de i dag skal forhandle med KL. Ifølge FOAs forhandlingschef, Jakob Bang, er det usikkert, hvor forhandlingerne ender, og der ligger ifølge ham store knaster, som skal ’høvles af’. Dog nævner han, at KL og FOA er nået langt i forhandlingerne om de overordnede sager så som retten og pligten til uddannelse, sådan som FOA har ønsket det. En af knasterne er KLs ønske om, at den nye overenskomst skal ensrette en lang række bestemmelser, som ellers er forskellige for de forskellige FOA-faggrupper. Omvendt ønsker FOA at forhindre forringelser for faggrupperne. Hvis KL og FOA bliver enige, bliver retten til uddannelse en del af den nye overenskomst, hvilket vil sige, at en ufaglært, som ansættes efter denne overenskomst får ret og pligt til at tage en erhvervsuddannelse.

Forhandlingerne med Danske Regioner og Yngre Læger samt FAS (overlægerne) faldt på plads i går. På laeger.dk kan man læse, at resultatet ifølge Yngre Læger er balanceret. Yngre Læger opnåede en belastningsgrænse i alle tilstedeværelsesvagter, en ny vagttype med en bedre honorering, en bedre beskyttelse af arbejdsmiljøet og mere i pension. Fællesvagten udgår dog af overenskomsten. På regioner.dk fremgår det at den nye overenskomst sikrer, at det i fremtiden vil blive lettere, at organisere arbejdet på tværs af afdelinger. Forhandlingsleder for regionerne, Anders Kühnau udtaler, at netop denne øgede fleksibilitet kommer patienterne til gode, hvilket har været et overordnet fokus fra Danske Regioners side. Forhandlingsparterne er derudover sammen med Yngre Læger og FAS blevet enige om at se på stillingsstrukturen for speciallæger. Der er behov for en ny stillingsstruktur, der i højere grad understøtter udviklingen på sygehusene, sikrer kvaliteten i patientbehandling og en optimal kapacitetsudnyttelse. Regionernes aftale med FAS betyder, at overlægerne nu kan gå i tjeneste frem til kl. 21 lørdag og søndag

I Socialrådgiveren kan man læse, at DS-formand Majbrit Berlau før de reelle forhandlinger mellem KL og DS vurderer, at den generelle OK-aftale mellem KL og forhandlingsfællesskabet tegner et billede af et samlet set fornuftigt overenskomstresultat for danske socialrådgivere. Hun mener, at det er et økonomisk set bedre resultat end ved OK11 og OK13, og at dette netop kan give et praj om, at forhandlinger mellem DS og KL kan gå i den ønskede retning.

25. februar
RTLN og Akademikerne indgik natten mellem den 23. og 24. februar et forlig for regionalt ansatte akademikere, kunne man i går læse på Jordbrugs Akademikernes hjemmeside. Af væsentlige resultater nævnes igangsættelse af projekt om lokal løndannelse og en stigning i pensionsprocenten. Forliget sendes til godkendelse i organisationerne i begyndelsen af marts.

Selvom GL’s krav om at få skrevet præciseringer om godkendelse af tidsregistrering ind i den nyligt indgåede overenskomstaftale ikke blev indfriet, ser foreningens formand, Annette Nordstrøm Hansen, alligevel lyspunkter i aftalen, skriver Gymnasieskolen.dk i dag. Modparten, Moderniseringsstyrelsen, fik nemlig heller ikke deres krav om ændring af aftaleretten om løn, forringelse af ansættelsesregler og ændring i fagtillæg igennem, men gik i stedet med til at sætte fokus på at få tidsregistreringssystemet til at fungere, hvilket glæder Nordstrøm Hansen. Formanden for GL erklærer sig ydermere tilfreds med GL’s deltagelse i forhandlingsfællesskabet Akademikerne og mener, at samarbejdet har været afgørende for arbejdet med at presse Moderniseringsstyrelsen til at kigge på tidsregistreringen. Nordstrøm Hansen understreger dog i dag på GL.org, at aftalen ikke skal ses som en blåstempling af resultaterne fra overenskomstforhandlingerne i 2013, hvor gymnasielærernes forhandlingsret og arbejdstidsregler blev ændret. Hun skriver ligeledes, at selvom de aftalte lønstigninger er beskedne, var de, hvad der var muligt at opnå, og sikrer stadig reallønnen. Et flertal i GL’s hovedbestyrelse anbefaler medlemmerne at stemme ja til aftalen ved urafstemningerne i marts/april.

På Djøf.dk kunne man i går læse formand Lars Qvistgaards kommentarer til akademikerforliget på det regionale område. Han vurderer, at resultatet økonomisk ligger på linje med aftalen på det statslige område og langt hen ad vejen matcher det kommunale resultat. Især pensionsforbedringer og mulighed for at veksle disse til mere i løn er Qvistgaard tilfreds med, da han mener, at tiltagene er med til at sikre reallønnen. Han nævner endvidere aftalens initiativer om kompetenceudvikling og beskæftigelsesfremme som væsentlige.

HK Kommunals forhandlinger med KL er gået i stå, kunne man i går læse på HK.dk. Formand for HK Kommunal Østjylland Hans-Henrik Hansen udtaler, at KL kun ville tale om pensionsforbedringer, og at KL afviste at tale om HK Kommunals ønske om en fælles overenskomst på beskæftigelsesområdet. Ifølge formanden var det KL, der valgte at forlade forhandlingsbordet. Det er endnu ikke aftalt, hvornår forhandlingerne genoptages.

24. februar
Af KL’s hjemmeside fremgår det, at KL d. 21. februar indgik forlig med BUPL. Ifølge aftalen skal der gennemføres en analyse om arbejdstidsregler på dagområdet med henblik på at vurdere, om det er muligt at ensarte og smidiggøre den nuværende ordning ved eventuelt at lade flere områder være underlagt de samme regler. Ved OK18 er planen at aftale nye arbejdstidsregler for diverse grupper på nær skolepædagoger, for hvem der kun bliver tale om en mindre justering. Over de næste tre år gennemføres også et projekt til forbedring af pædagogisk arbejde på 0-6 års området, samt et projekt om erfaringsudveksling med folkeskoler, som et forsøg på at inddrage pædagogiske kompetencer i folkeskolen. Medlemmerne har desuden udsigt til en forhøjelse af pensionsbidraget med 0,39 procent pr. 1. juli 2016.

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, understreger i et interview på Folkeskolen.dk, at der i overenskomstforhandlingerne ikke var penge nok på bordet til at lave en tilfredsstillende ændring af Lov 409, hvorfor det i stedet blev til et arbejdspapir i supplement til den eksisterende lovgivning. Han mener ikke, at en halvdårlig reformering af den omstridte lov havde været til gavn for nogen. Dog gør han sig fortsat forhåbninger om en central arbejdstidsaftale, og han mener, at den nye overenskomst kan være et skridt i retning heraf i kraft af dens styrkelse af gode lokale aftaler.

Ifølge en artikel på ida.dk er IDA’s og DdLs repræsentant i AC’s forhandlingsudvalg, Thomas Damkjær Petersen, godt tilfreds med den regionale overenskomstaftale, da IDA’s krav om sikring af reallønnen blev imødekommet. Han ser det desuden som et positivt træk, at regionerne udvider forældreorloven for fædre på lige fod med kommunerne og staten, så de offentlige arbejdspladser sammen kan styre mod ligestilling. At man har valgt at afsætte midler til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø ser han også positivt på.

23. februar
Forhandlingsfællesskabet indgik fredag aften forlig med Danske Regioner. På Forhandlingsfællesskabets hjemmeside kan man læse hele resultatet. På flere punkter ligner aftalen for ansatte i regionerne den kommunale aftale. Forliget byder på lønstigninger på 5,39 % fordelt over 3 år, 1 uges ekstra forældreorlov til fædre og medmødre. Derudover sætter aftalen fokus på det psykiske arbejdsmiljø. I regionerne skal dette gøres  ved oprettelse af et rejsehold af eksperter, der skal yde rådgivningsbistand til arbejdspladserne, og ved en aftale om et forskningsprojekt til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. Som på det kommunale område har man valgt at oprette en kompetencefond, som skal supplere allerede eksisterende uddannelsesinitiativer i regionerne. Der er i alt afsat 6 millioner kroner til faglæring af ufaglærte. Herudover skal tillidsfolk fremover have større adgang til oplysninger når regionerne anvender vikarbureauer, og der skal være mulighed for ti lønnede fridage i tilfælde af, at man har hospitalsindlagte børn.

Der er stor overordnet tilfredshed at spore efter fredagens overenskomstforhandlinger mellem  forhandlingsparterne. Forhandlingsleder for Forhandlingsfællesskabet og formand for Sundhedskartellet samt Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, mener, at man samlet set har indgået en fornuftig aftale, som rummer gode elementer der peger fremad. Også i forhandlingerne med Sundhedskartellet indgik man aftale i weekeenden. Ifølge Dansk Sygeplejeråds hjemmeside er Grete Christensen særligt tilfreds med sikringen af reallønnen og med de opnåede pensions- og anciennitetstillæg til højtuddannede, som forhandlingerne har kastet af sig, da hun mener, at uddannelse skal kunne betale sig. Overordnet set oplever hun Sundhedskartellets opnåelser inden for de snævre rammer som fremadrettede, håndgribelige og anvendelige.

På FOA’s hjemmeside kan man læse, at FOA’s formand, Dennis Kristensen, mener, at det regionale forlig afspejler økonomisk overskud, og at lønstigningerne ved et fortsat lavt inflationsniveau vil kunne mærkes hos de regionalt ansatte.  Dennis Kristensen kan ligeledes være godt tilfreds med, at FOA’s medlemmers krav om ret til fridage ved hospitalsindlæggelse af børn er blevet en realitet. Derudover er første skridt mod den ønskede faglæring af ufaglærte taget, og de endelige omstændigheder for FOA’s faggruppe fastlægges ved FOA’s foreliggende møde med regionerne. Chefforhandleren på den anden side af bordet, Anders Kühnau, er ifølge en artikel på Politikens hjemmeside godt tilfreds med den balance, parterne har opnået ved fredagens forlig. Han mener, at lønstigningerne er økonomisk forsvarlige og mådeholdende, samtidig med at de gør en reel forskel for de regionalt ansattes købekraft. Desuden bidrager indførelsen af privatlønsværnet til, at forliget kan klassificeres som ansvarligt.

20. februar
Politiken skriver i dag, at de kommunale arbejdsgiveres krav om at indføre 12-timers vagter i arbejdstidsreglerne møder stor kritik fra FOA, Sundhedskartellet og Socialpædagogerne. Sektorformand for FOA, Karen Stæhr, fremhæver, at de serviceinstanser, som får arbejds- og privatliv til at hænge sammen for medarbejderne - for eksempel børnepasning - ikke er gearet til arbejdsdage på 12 timer. Hun anerkender, at medarbejderne kan finde det tiltalende at arbejde mange timer ad gangen, men hun understreger, at systemet ikke må baseres på unge supermænd og frygter desuden, at stadigt flere fejl vil forekomme, hvis medarbejderne bliver trætte. Hun finder det fornuftigt at bevare det nuværende system, hvor 12-timers vagter ikke er normalen, men kan forekomme i særtilfælde. Hun mener dermed, at den fleksibilitet de kommunale ledere ønsker allerede forefindes. Formand for Sundhedskartellet og Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, har dårlige erfaringer med 12-timers vagter i regionerne. Hun føler, at de regionale arbejdsgivere tog hele hånden, da de blev budt en lillefinger, og 12-timers vagterne bliver dermed uddelt i alt for stort omfang.

Ifølge en artikel fra Ritzau har regionalt ansatte gode chancer for yderligere lønstigninger ved de afsluttende overenskomstforhandlinger, som igangsættes i dag kl 12.00 og fortsætter indtil parterne lander et forlig. Forhandlingsleder og formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Anders Kühnau, er ikke afvisende over for yderligere lønstigninger ved weekendens forhandlinger. Han udtaler, at han søger at finde en balance mellem offentlige- og private lønstigninger, så motivationen kan holdes i hævd hos begge grupper. Anders Kühnau giver desuden udtryk for, at han håber på at lande en aftale med komponenter som arbejder i retning af et godt psykisk arbejdsmiljø. Slutteligt finder han det centralt at fremtidssikre den danske model, så den udvikler sig parallelt med udviklingen i hospitalssektoren.

Det fremgår i dag af en artikel på dr.dk, at formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, mener, at finansminister Bjarne Corydons privatlønsværn fungerer som stopklods i udviklingen mod lige løn for mænd og kvinder, da størstedelen af offentlige ansatte er kvinder. Førhen betød lønreguleringen, at de offentlige lønninger steg med 80 % af differencen, hvis de haltede bagefter de private lønstigninger og tilsvarende faldt med 80 % af differencen, hvis de oversteg dem. Med det nye privatlønsværn vil lønnen fremover blive reguleret nedad med hele beløbet. Grete Christensen mener, at Folketinget bør tage aktivt stilling til sagen, da reguleringen er kilde til skæv lønfordeling i Danmark.

19. februar
På Dansk Sygeplejeråds hjemmeside vurderes det i dag, at forhandlingerne mellem Sundhedskartellet og Danske Regioner kan forventes afsluttet i løbet af den kommende weekend. Parterne mødtes i går, hvor de ifølge formand for Sundhedskartellet og Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen havde konstruktive forhandlinger. Der er aftalt et nyt møde i morgen, hvilket sker i forlængelse af forhandlinger om de generelle krav mellem Forhandlingsfællesskabet og Danske Regioner, som forventes afsluttet samme dag. Også på HK’s hjemmeside blev der i går fremlagt forventninger om en overenskomstaftale på det regionale område i weekenden. Yderligere forhandlinger mellem HK Kommunal og regionerne vil så finde sted på onsdag, og her er sikring af reallønnen og flere midler til en regional kompetencepulje væsentlige ønsker fra lønmodtagerside.

Det første orienteringsmøde for tillidsrepræsentanter i Danmarks Lærerforening omkring det nyligt indgåede overenskomstforlig blev afholdt i tirsdags, skriver Folkeskolen.dk. Formand for overenskomstudvalget Gordon Ørskov Madsen deltog i mødet, som blev afholdt i København, og han vurderer, at der var en forbeholden opbakning til forliget, men også en vis frustration blandt tillidsrepræsentanterne. Han maner derfor til forståelse om, at arbejdet for forbedring af arbejdsvilkår er en langvarig proces. Flere regionale orienteringsmøder vil blive afholdt de kommende dage.

18. februar
I mandags mødtes kredsformændene fra de 79 lærerkredse til orienteringsmøde om det indgåede overenskomstforlig mellem Danmarks Lærerforening og KL, skriver Folkeskolen.dk i dag. Holdningen blandt formændene er generelt, at det er den bedst mulige aftale under de givne forhold, og flere nævner særligt forligets bilag, der omhandler lærernes arbejdstid og lægger op til fælles evaluering og opfølgning. Derudover bemærkes det, at KL i arbejdstidspapiret åbner op for indgåelse af lokale aftaler. Hvorvidt papiret vil få reel betydning hersker der dog uenighed om.

På KL’s hjemmeside fremgik det i går, at der samme dag var indgået overenskomstforlig på akademikerområdet. Den fælles akademiske overenskomst gælder for akademikere, tandlæger, tandlægekonsulent og tjenestemandsansatte bibliotekarer og involverer bl.a. en forhøjelse af pensionsbidraget i overenskomstperioden samt en sammenskrivning af overenskomsten for akademikere ansat i kommuner. På Dansk Psykolog Forenings hjemmeside uddybes det, at forliget med KL også indebærer arbejde med den lokale mobilitet og løndannelse i overenskomstperioden. Foreningen er tilfreds med, at deres krav om reallønssikring og bevarelse af reguleringsordningen blev indfriet, men vil forfølge uindfriede krav om ændring i tillæg og arbejdstidsregler ved de lokale forhandlinger med KL.

Arbejderen.dk skriver i dag, at forbundsformand for pædagogerne Elisa Bergmann er tilfreds med det i mandags indgåede forlig mellem Forhandlingsfællesskabet og KL. Særligt det faktum, at forliget ikke indebar gennemførelse af KL’s krav om reduktion af antallet af beskyttede tillidsvalgte, vækker glæde, da det sås som et forsøg på at mindske de faglige organisationers indflydelse. Formanden uddyber i en artikel på BUPL’s hjemmeside, at hun ligeledes er tilfreds med bevarelsen af reguleringsordningen, sikring af reallønnen samt de initiativer, der skal forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Aftalerne om arbejdstidsreglerne er dog ifølge Arbejderen stadig ikke på plads, da de indgås med de enkelte forbund. Disse forhandlinger forventes afsluttet inden 1. marts. Bergmann uddyber på BUPL’s hjemmeside, at netop udfaldet af de respektive organisationsforhandlinger er væsentligt for det overordnede forlig, og at hvis nogen ”efterlades på perronen”, vil det forhindre, at den samlede aftale kan realiseres.

17. februar
Forliget mellem KL og Forhandlingsfællesskabet, som blev underskrevet mandag formiddag, har affødt relativt positive reaktioner hos en række prominente skikkelser i forhandlingerne. Af Dansk Sygeplejeråds hjemmeside fremgår det, at formand for Sundhedskartellet og Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, er tilfreds med forliget og mener, at der er tale om en langt bedre aftale end ved de sidste overenskomstforhandlinger. Hun er særligt begejstret for lønstigningen på 5,42 procent og for de tiltag, som søger at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Af Djøfs hjemmeside kan man i dag læse, at formand for Djøfs Overenskomstforening, Lars Quistgaard, også er begejstret for lønstigningerne og fokusset på det psykiske arbejdsmiljø. Han mener dog, at den lokale lønudvikling på de kommunale arbejdspladser fungerer uhensigtsmæssigt, hvilket han senere agter at tage op med de kommunale arbejdsgivere. Desuden hæfter han sig ved det positive tiltag om yderligere barsel til fædre og håber på, at regionerne hopper med på barselsvognen til næstkommende møde. Ifølge en artikel på Idag.dk er formand for LO, Harald Børsting, også svært tilfreds med overenskomsten. Han fremhæver i særdeleshed de nye uddannelsesinitiativer, som skal faglære de ufaglærte. Han ser initiativet som en sikring af god kvalitet i servicesektoren såvel som en jobmulighedsforbedring for de enkelte medarbejdere.

Formand for 3F’s offentlige gruppe, Ellen K Lykkegaard, opfatter 3F’s tilgang til overenskomstforhandlingerne som fokuseret og dialogorienteret, og selvom hun ikke finder resultaterne prangende, mener hun, at 3F har formået at sætte sine spor i den nye aftale. Hun er særligt tilfreds med uddannelsesløftet og med indsatsen mod social dumping, som 3F har talt for. Social dumping har ikke før været i fokus, og Ellen K Lykkegaard ser dermed udviklingen som et stort skridt i den rigtige retning.

Blandt landets skoleledere er der overordnet tilfredshed med lærerforliget. Det fremgår af en artikel fra Ritzaus Bureau d. 16. februar, at formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, glæder sig over, at overenskomsten søger at implementere arbejdstidsreglerne ordentligt frem for at modarbejde dem. Egentlig ønskede lærerne arbejdstidsreglerne ændret, men Claus Hjortdal ser med optimisme på det råderum for lokale særaftaler, som er blevet skabt ved overenskomsten. Desuden er det nyetablerede samarbejde mellem kommunerne og lærerne centralt for at sikre ro på arbejdspladsen. Derudover er Claus Hjortdal godt tilfreds med lønstigningerne, som tilgodeser både lærere og skoleledere. Ifølge en artikel på Avisen.dk forventer formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, dog ikke, at det bliver nogen nem opgave at få 60.000 medlemmer til at stemme ja til aftalen, selvom forliget bliver bakket op af Danmarks Lærerforenings hovedbestyrelse.

16. februar
Folkeskolen.dk skriver, at KL og Lærernes Centralorganisation i går indgik en treårig overenskomstaftale for landets lærere. Overenskomstaftalen byder ikke på ændringer i arbejdstidsreglerne, som lærerne stillede krav om. Til gengæld byder aftalen på en række initiativer, som skal forbedre lærernes muligheder for at få forberedelse, planlægning og undervisning til at gå op i en højere enhed, hvor kvaliteten af undervisningen er prioriteret - en aftale, som formand for Danmarks lærerforening, Anders Bondo Christensen, finder ganske acceptabel. Samarbejdet mellem KL og Lærernes Centralorganisation skal løbende tages op til revision for at sikre, at målene nås på tilfredsstillende vis. Anders Bondo Christensen understreger vigtigheden af, at Lærernes Centralorganisation ved aftalens indgåelse ikke har skrevet under på Lov 409, men opererer ud fra en erkendelse af, at den gør sig gældende. Det fremgår af Børsen, at initiativerne på undervisningsområdet blandt andet skal sikre, at lærerne ikke overlæsses med vikariering og andre arbejdsopgaver, så de i stedet kan fokusere på undervisningsforberedelse. Nattens forlig indebærer desuden 5 dages ekstra ferie til lærerne.

Også KL’s topforhandler, Michael Ziegler, ser positivt på Lærerforliget, som blev indgået med gensidig respekt mellem de forhandlende parter. Han ser aftalen som markør for et stemningsskifte mellem KL og LC. Det øgede fokus på lærernes forberedelsestid er ensbetydende med, at der nu stilles krav til de enkelte skoleledere om at være sig lærernes ydeevne bevidst og undlade at give lærerne så mange ekstra tjanser, at det har negativ indvirkning på deres forberedelse. Angående den erfarede stigning af sygemelding blandt lærerne håber og tror Michael Ziegler, at stemningsskiftet og forberedelsesinitiativerne vil være medvirkende til, at lærerne får det bedre.

Der er i nat indgået forlig mellem KL og forhandlingsfællesskabet. Formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler, er godt tilfreds med overenskomsten og mener, at den fremmer kommunerne som arbejdsplads og forenkler systemet på økonomisk forsvarlig vis. Forliget varsler lønstigninger på i alt 5,42 procent frem til 2017. Den højeste stigning på 2,32 procent falder i 2017. Herudover har kommunalt ansatte fædre udsigt til en ekstra uges barsel og forliget indebærer en række initiativer til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. Desuden postes der yderligere midler i forenklingsprojekter og organisationsforhandlinger. Blandt andet vil MED-systemet blive forenklet, hvilket glæder Michael Ziegler. Slutteligt bevares Reguleringsordningen i revideret form. Den tilføjes et privatlønsværn, hvormed lønudviklingen i den kommunale sektor er i balance med den private sektors lønudvikling.

Det fremgår af FOA’s hjemmeside, at forbundsformand, Dennis Kristensen, er godt tilfreds med nattens forlig, da en lønstigning på 5,42 % over tre år vil øge de kommunalt ansattes købekraft betragteligt -den lave inflation taget i betragtning. Han finder det opløftende, at også denne gruppe får lov at mærke bedringerne i den danske økonomi ovenpå krisen. Også den forlængede barselsorlov til mænd og indsatsen for forbedring af det psykiske arbejdsmiljø falder i god jord. Dennis Kristensen ærgrer sig dog over stramningerne af reguleringsordningen. Det er ikke et krav man burde møde fra en centrum-venstre-regering, og Dennis Kristensen er utilfreds med finansministeriets store indflydelse på de kommunale forhandlinger. Desuden havde han i høj grad håbet på ekstra lønninger til de lavest lønnede. FOA står nu tilbage med forhandlingerne om en gunstig uddannelsesaftale, som forhandles d. 23. februar. Ifølge Dennis Kristensen vil aftalen løfte den enkeltes muligheder på arbejdsmarkedet og fremme velfærden.

13. februar
I dag mødes Forhandlingsfællesskabet og KL til de afsluttende forhandlinger om de generelle krav for de kommunalt ansattes overenskomst. Det fremgår af DR P4 Nyhederne, at Forhandlingsfællesskabet først og fremmest ønsker at få sikret reallønnen, mens KL vil have 'samfundsmæssigt forsvarlige lønstigninger'. Ifølge Ritzau ender overenskomstaftalen formentlig uden knubs. Hverken chefforhandler for KL, Michael Ziegler eller chefforhandler for Forhandlingsfælleskabet, Anders Bondo Christensen har ønsket at udtale sig om forhandlingerne, før der er indgået forlig. Dog har, HK Kommunals forhandlingsdelegerede, Bodil Otto udtalt til HK.dk, at der skal en lang række vanskelige emner på bordet. Der skal bl.a. findes løsninger på, hvad der skal gøres for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, spørgsmålet om en uges øremærket barsel til mænd, udviklingen af TR og MED-systemet samt tryghed i ansættelsen.

På HK.dk fremgår det, at det ved OK15-forliget mellem CFU og Moderniseringsstyrelsen blev vedtaget, at der i fremtiden skal oprettes et rejsehold, der skal forbedre det psykiske arbejdsmiljø for statsansatte. Logikken bag rejseholdet er, at hvis folk har det psykisk skidt på arbejde, skal årsagen og kuren findes på jobbet. Næstformand i HK Stat, Peter Raben, fortæller at en ekstra indsats på dette område er påkrævet, og at det er positivt, at det ved overenskomstforhandlingerne lykkedes at indgå en aftale om en fælles indsats for et godt psykisk arbejdsmiljø. Aftalen lægger op til, at der skabes en fælles forståelse af, at løsninger med reel lokal effekt skabes med udgangspunkt i de konkrete vilkår på arbejdspladserne, og at der er forskel på arbejdspladser, arbejdsopgaver og medarbejdere. Dog understreger Raben, at det kommende rejsehold hverken erstatter hjælp fra fagforeningen eller indgriben fra myndigheden på området.

11. februar
I går kunne man på FOA’s hjemmeside læse, at formand Dennis Kristensen er ærgerlig over, hvad han opfatter som regionernes manglende lyst til at gennemføre det af FOA ønskede uddannelsesløft. På kommunalt plan ser en aftale mellem KL og FOA, der både sikrer uddannelse for ikke-faglærte samt KL’s krav om en reduktion i antallet af overenskomster, ellers ud til at kunne lade sig gøre. Kristensen mener, at regionerne ikke har taget deres rolle som selvstændig overenskomstpart alvorligt, og at de derfor ofte ender med at kopiere aftaler fra kommunerne, hvilket han anser for en ”underlig strategi”.

Teknisk Landsforbund (TL) skrev i går på deres hjemmeside, at de sammen med andre OAO-forbund har stillet krav om kompetenceudvikling i regionerne, hvilket de finder væsentligt for at kunne udvikle og fastholde de tekniske arbejdspladser i regionerne. Der er aftalt yderligere forhandlinger med RLTN i dag.

Fredag den 6. februar bragte 3F på deres hjemmeside en artikel, hvori det erklæres, at 3F er skuffede over det nyligt indgåede overenskomstforlig på det statslige område. Skuffelsen skyldes især, at det ikke lykkedes for arbejdstagersiden at få gennemtrumfet deres krav om en minimumsløn på 19.500 kroner om måneden. En sådan forbedring for de lavest lønnede vurderes at kunne have haft betydning for 2.500 af de lavest lønnede, hvoraf over halvdelen, ifølge forhandlingssekretær i 3F’s offentlige gruppe Hanne Gram, er 3F-medlemmer. Gram uddyber, at udgifterne til minimumslønnen i stedet blev afsat til forbedring af minipension, men at dette ikke vil gavne de samme grupper. Det indgåede overenskomstforlig skal nu til behandling i 3F’s bagland, og når aftalerne med kommunerne og regionerne er indgået, vil de endelige resultater blive sendt til urafstemning hos medlemmerne.

10. februar
HK’s bestyrelse har efter forligsindgåelsen på statsområdet taget stilling til indholdet i fællesskab og opfordrer nu de 22.000 stemmeberettigede medlemmer til at støtte op om OK15-forliget ved afstemningen i marts. Det fremgik i går af HK’s hjemmeside. Forliget er opbakningsværdigt, da lønstigningen på 4,5 procent er anseelig i en periode med så lave prisstigninger. Desuden er kravet om en forbedring af minipensionen, som længe har været på medlemmernes læber, blevet imødekommet med en stigning i pensionssatsen på 0,5 procent. Den ekstra uges barsel for statsansatte fædre og rejseholdet til arbejdsmiljøforbedring falder også i god jord.

I en artikel på gymnasieskolen.dk fra i går fremgår det, at GL’s formand, Anette Nordstrøm Hansen, overordnet set er tilfreds med resultatet af de 33 timers overenskomstforhandling, der endte fredag eftermiddag. Hun havde gerne set, at GL havde fået egne arbejdstidskrav igennem, men trøster sig ved, at arbejdsgivernes krav om ændrede fagtillæg samt ansættelsesvilkår for vikarer heller ikke fik ben at gå på. Den største sejr er ifølge Anette Nordstrøm Hansen, at Moderniseringsstyrelsen anerkender skolernes udfordringer og nu vil gøre en indsats for at forbedre tidsregistreringssystemet på skolerne –selvom styrelsen ikke gik med til at skrive deciderede præciseringer af tidsregistreringssystemet ind i overenskomsten. Anette Nordstrøm Hansen mener, at GL kan takke sit forhandlingsfællesskab, Akademikerne, for at forbedringsaftalen med Moderniseringsstyrelsen gik igennem.

Arbejderen skriver i dag, at FOA og KL nærmer sig en gensidigt givtig aftale i overenskomstforhandlingerne. FOA’s krav om kommunalt og regionalt finansieret uddannelse til ufaglærte ser ud til at gå igennem, og FOA’s formand, Dennis Kristensen, glædes herved. Han mener, at et sådant uddannelsestiltag er et historisk gennembrud, som kan uddanne omkring 45.000 ufaglærte og øge deres månedlige indtægter. FOA anslår, at projektet kræver 20 millioner kroner årligt i kommunerne og 6 millioner i regionerne. Til gengæld for uddannelsesløftet kræver KL en ensretning af arbejdstiderne samt færre overenskomster. Dennis Kristensen finder det realistisk for FOA at imødegå disse krav. Han mener, at man kan reducere antallet af overenskomster for FOA-medlemmer i kommunerne fra 30 til blot 2 – én for ledere og én for de resterende kommunalansatte.

9. februar
Det fremgik d. 7. februar af Business.dk, at Centralorganisationernes Fællesudvalg, CFU, fredag aften indgik en treårig overenskomst for landets 184.000 statsansatte. Overenskomsten medfører reallønsstigninger på knap 4,5 procent indtil 2017. Herudover får fædre for fremtiden en lønnet barselsuge ekstra –uden at dette influerer moderens barselsperiode. En hævelse af mindstelønnen, som var et af fagforeningernes krav, bliver ikke realiseret. Til gengæld er der øget pension i vente til de lavest lønnede. Formand for CFU, Flemming Vinther, er tilfreds med resultaterne af forhandlingerne, selvom de har været ”hårde og svære”. Finansminister, Bjarne Corydon, er også tilfreds med den balance, der er fundet, da reallønstigningerne mindsker lønudviklingsforskelle mellem offentlige ansatte og privatansatte, alt imens lønningerne i den offentlige sektor ikke overgår de privatansattes lønninger.

Forbundsformand Dennis Kristensen ytrer på FOA’s hjemmeside d. 7. februar, at han ikke blot finder de statsansattes forlig interessant for de statsansatte, men også for kommunalt og regionalt ansatte. Dette skyldes, at forliget for de statsansatte lægger kimen til de øvrige forlig. Fredagens forlig kan altså give et fingerpeg om lønstigningerne for ansatte i kommuner og regioner. Dennis Kristensen finder det bekymrende, at den største reallønsstigning på 3,2 procent af i alt 4,5 procent indtræffer i overenskomstperiodens sidste år, 2017, da det potentielt kan påvirke OK18 negativt. Kristensen er dog ganske tilfreds med både den forlængede barsel for fædre, pensionsstigningerne og den pæne lønstigning. Herudover ser han positivt på det aftalte projekt om forbedring af det psykiske arbejdsmiljø og håber, at dette tiltag vil smitte af på overenskomsterne for kommuner og regioner. Angående det forfejlede forsøg på en hævelse af mindstelønnen, finder Dennis Kristensen det sørgeligt, at en socialdemokratisk ledet regering i så høj grad lader sig påvirke af trusler om outsourcing fra den private sektor og mener desuden, at lavtlønskrav bedrøveligvis har bedre chancer under en borgerlig regering.

I en artikel i Sygeplejersken kan man i dag læse, at regionernes forhandlingsleder, Anders Kühnau, forventer mere tidssvarende overenskomster i forhold til de problemstillinger, sundhedsvæsenet står over for. Han fremhæver forbedringer af arbejdstidsreglerne som centrale for et bæredygtigt sundhedsvæsen. Forhandlingsfællesskabets forhandlingsleder på det offentlige område, Grete Christensen, ønsker at værne om medarbejdernes privatliv gennem forbedringer af arbejdstidsreglerne i retning af større forudsigelighed og medbestemmelse. Anders Kühnau anerkender vigtigheden af at værne om privatlivet, men han ser det bedst realiseret gennem et mindre kompliceret arbejdstidsregelsæt, som fordrer fleksibilitet. Ydermere finder Grete Christensen det vigtigt, at lønningerne i regionerne ikke sakker bagud, hvis det offentlige ikke skal ende som et andenrangs arbejdsmarked.

6. februar
I TV2 Nyhederne fremgår det, at overenskomsten for landets statsansatte forventes at være faldet på plads i Finansministeriet efter lange natlige forhandlinger mellem finansminister Bjarne Corydon og topforhandler for de statsansatte, Flemming Vinther. Senere i dag præsenterer Bjarne Corydon aftalen på et pressemøde. I Politiken kan man læse, at Corydon lige inden forhandlingerne forklarede, at CFU’s krav om en fast mindste grundløn på 19.500 kroner om måneden for de statsansatte er et problem, da der findes lønninger i den private sektor, som ligger under det niveau. Inden forhandlingerne var han således afvisende over for kravet og udtalte, at niveauet for de laveste lønninger bør lægges på det privat arbejdsmarked. CFU mødte op med et krav om lønstigninger over de næste tre år på omkring 6 procent. Vinther var ifølge Politiken meget fåmælt, men også meget smilende, da han gik ind til forhandlingerne. Hverken han eller finansministeren turde i går give et bud på, hvornår et kompromis kunne komme på plads.

I en analyse i Politiken kan man i dag læse, at forhandlingerne mellem Danmarks Lærerforening og KL er på vej i hårdkunde. Selv om begge parter stadig har alt at tabe på en konflikt, er det desperationens logik, som præger forhandlingerne. Ifølge analysen ligger der blandt andet et problem i, at KL's chefforhandler, Michael Ziegler, og formanden for lærerne, Anders Bondo Christensen, både kæmper med deres egen fortid og nutid. De stoler ikke på hinanden over en dørtærskel og er samtidig begrænset af de organisationer, som de repræsenterer. I artiklen kan man ligeledes læse, at Ziegler fra talerstolen til 1.800 kommunale topfolk på KL's topmøde i sidste uge sagde, at skolereformen er godt på vej, selv om ’alt ikke har kørt snorlige lige fra starten’. Han sagde samtidig nej til at forhandle om en ny arbejdstidsaftale. Udtalelsen om arbejdstiden fik modparten Anders Bondo op i det røde felt, blandt andet da det ifølge lærerformanden er et brud på fortroligheden i forhandlingerne at melde det ud offentligt. Samtidig går analysen på, at hvis Ziegler på den måde udelukker at give lærerne imødekommelser i forhold til lærernes arbejdstid, er der lagt i ovnen til en konflikt. Så kommer der ikke et resultat ud af forhandlingerne, som Bondo kan vente at få sine medlemmer til at stemme ja til. Borgmestre, der til dagligt slås for at få skolereformen op at køre, rystede på hovedet af Zieglers udmeldinger i talen, da de frygter at forhandlingerne kan bryde sammen.

5. februar
Lønforhandlingerne mellem de statsansatte og finansministeren begynder i dag, skriver Politiken. Formand for CFU Flemming Vinther håber at kunne lande en aftale i løbet af et eller halvandet døgn, men er også klar på om nødvendigt at fortsætte forhandlingerne i længere tid. Af centrale arbejdstagerkrav i forhandlingerne er en månedlig grundløn på mindst 19.500 kr. samt en sikring af, at lønningerne stiger mere end inflationen. Finansministeren har fra sin side lagt op til beskedne lønstigninger, hvilket formand for HK Stat Rita Bundgaard er utilfreds med, da hun mener, at de statslige lønstigninger skal følge med lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Bundgaard forventer derfor en forlængelse af reguleringsordningen. På DR.dk kan man læse, at de statslige forhandlinger vil sætte den økonomiske ramme for de yderligere forhandlinger på det offentlige arbejdsmarked, og at et forlig på det statslige område således vil bane vejen for overenskomstforlig på det kommunale og regionale område.

Ugebrevet A4 skrev i går, at KL og FOA er tæt på at være enige om at løfte ufaglærte via tilbud om fuldt lønnet uddannelse med praktiktid på egen arbejdsplads. Tilbuddet vil omfatte ufaglærte kommunale og regionale ansatte. Formand for FOA Dennis Kristensen kalder invitationen til uddannelse af ufaglærte for et ”tigerspring fremad”, og chefforhandler for KL Michael Ziegler er også positivt indstillet over på denne måde at forene kommunernes og de ansattes interesser. Forbundene i Forhandlingsfællesskabet er blevet enige om, at alle via overenskomsten skal betale for, at ufaglærte kan blive faglærte, og solidariteten med de lavest uddannede roses af forhandlingschef i FOA Jakob Bang. Retten til uddannelse er ifølge FOA.dk prisen for, at FOA går med til at reducere antallet af overenskomster via sammenlægning til en fælles overenskomst, hvilket har været et af KL’s hovedkrav.

I går kunne man på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside læse, at formand Grete Christensen, trods væsentlige knaster i forhandlingerne med KL og aflysning af møde i fredags, forventer at holde tidsplanen, så både et regionalt og kommunalt forlig kan være klar i slutningen af februar. Hun beskriver, hvordan KL har droppet flere af deres krav om ændring i arbejdstidsregler, og at Dansk Sygeplejeråd har fokus på at sikre købekraften og øge trygheden for deres offentligt ansatte medlemmer. Christensen er optimistisk over mulighederne for at få forhandlet aftaler hjem og mener, at samarbejdet i Forhandlingsfællesskabet og CFU betyder, at Dansk Sygeplejeråd og Sundhedskartellet står stærkere både på det kommunale, regionale og statslige niveau. 

4. februar
På Dansk Psykologforenings hjemmeside, dp.dk, kunne man i går læse, at foreningen deltog i anden forhandlingsrunde med Danske Regioner/RTLN. Inden forhandlingerne havde Dansk Psykologforening besluttet at trække deres krav om stillingsstrukturer i psykiatrien. I stedet mødte foreningen op med to andre krav til forhandlingerne: At foreningen sammen med Danske Regioner skal arbejde for at hæve antallet af specialpsykologer og specialpsykologkandidater i regionerne samt, at specialpsykologer under uddannelse skal omfattes af en forhåndsaftale i den enkelte region. Foreningen skriver, at de generelt har den oplevelse, at RLTN er afvisende over for de to krav, men at foreningen vil holde fast, selvom der ikke i denne omgang kom en aftale. I stedet vil kravene blive flyttet til det fælles akademiske bord, hvor forhandlingerne mellem Akademikerne og RLTN forventes afsluttet omkring d. 23-24. februar.

Arbejderen bringer i dag en udtalelse fra Enhedslistens Faglige Landsudvalg, hvori arbejdsgiverstrategien i de igangværende overenskomstforhandlinger på det offentlige område udlægges som et forsøg på at udvide ledelsesretten ved at svække faglige organisationers forhandlings- og aftaleret, mindske deres indflydelse på løndannelse og samarbejdssystemet, svække tillidsrepræsentantsystemet samt forringe de offentligt ansattes arbejdstidsregler. Landsudvalget opfordrer derfor de faglige ledere i FTF og LO samt by- og regionsrådsmedlemmer fra SF og S til sammen med EL at opponere mod de offentlige arbejdsgiveres strategi, der beskrives som fagforeningsfjendtlig. Udvalget forventer opbakning til deres holdning om, at stærke fagforeninger er afgørende for at sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold på det offentlige såvel som på det private arbejdsmarked.

3. februar
På Arbejderen.dk kan man i dag læse, at forringelser af arbejdstider og tillidsrepræsentantssystemet ikke falder i god jord hos sygeplejerskerne. Formand for Dansk Sygeplejeråd og Sundhedskartellet Grete Christensen udtrykker forståelse for, at KL ønsker at forenkle og ensarte arbejdstidsreglerne for faggrupperne. KL’s topforhandler Michael Ziegler finder ensretningen meningsfuld, da faggrupperne skal arbejde sammen og indgå i samme vagtplan. Grete Christensen frygter dog, at det bliver på laveste fællesnævner. Udvidelse af den daglige arbejdstid og kortere varsel for vagtændringer hører også til KL’s krav. Dette mener Grete Christensen kan få negative konsekvenser for medlemmernes planlægning og balancering af arbejds- og familieliv. Slutteligt ønsker de offentlige arbejdsgivere ændringer i MED- og tillidsrepræsentantssystemet i den forstand, at færre tillidsrepræsentanter skal omfattes af beskyttelsesreglerne. Grete Christensen ønsker ikke en sådan ændring, da hun finder TR- og MED-systemerne centrale for konstruktivt lokalt samarbejde.

I et interview på Berlingske den 2. februar afviser formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen, at undersøgelser om lærernes ringe arbejdsvilkår har tjent et forhandlingsmæssigt formål i kampen for nye arbejdstidsregler. Han markerer, at der er tale om en længe fulgt udvikling, som kan skabe opmærksomhed omkring problemerne med at efterleve folkeskolelovens undervisningsbestemmelser inden for den aktuelle ramme. En Gallupmåling viser, at to tredjedele af forældrene ser sig tilfredse med folkeskolereformen. Anders Bondo Christensen finder det problematisk, at en tredjedel er utilfredse, og lægger desuden stor vægt på kommunernes rekrutteringsudfordringer og lærernes langtidssygemeldinger og fravalg af folkeskolen. Alt dette må ifølge Bondo bedres, hvis folkeskolen skal forblive en grundsten i det danske uddannelsessystem.

Det fremgår af journalistforbundets hjemmeside, at overenskomstforhandlingerne mellem DJ og Danske Regioner startede i går. Det indledende møde tog udgangspunkt i en præsentation af de respektive parters krav. Forhandlingerne skal fortsættes henholdsvis den 5. og 10. marts med henblik på at nå frem til en endelig overenskomstaftale for de regionsansatte fotografer, journalister og kommunikatører.

2. februar
Det oplyses på Danske Regioners hjemmeside, at dagens politiske forhandlingsmøde mellem Forhandlingsfællesskabet og RLTN aflyses. Aflysningen sker i ønsket om at opnå større teknisk afklaring på en række punkter og derved forbedre forhandlingsgrundlaget. Forhandlingerne forventes fortsat afsluttede den 20. februar 2015.

KL's chefforhandler, Michael Ziegler, understreger på et topmøde i Aalborg, at KL ikke agter at forhandle om en ny arbejdstidsaftale, da det vil hæmme lederne og besværliggøre en fleksibel tilrettelæggelse af skoledagen. Det skriver Arbejderen d. 30. januar 2015. Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er utilfreds med Zieglers forhandling i det offentlige rum og mener, at han opfordrer til konflikt. Bondo efterlyser mere alvor omkring folkeskolens udfordringer fra de kommunale arbejdsgiveres side.

30. januar
På Politikens hjemmeside fremgik det i går, at KL ikke mener, at det øgede lærerfrafald giver anledning til at ændre arbejdstidsreglerne. Formanden for KL’s Løn- og Personaleudvalg Michael Ziegler udtaler, at frafaldet ikke kan tilskrives arbejdstidsreglerne alene, men også folkeskolereformen, da et øget frafald er forventeligt ved større reformer. Han mener at gennemførelse af ændringer vil være panikagtigt, da reformen er så nyligt implementeret. Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen ser anderledes på sagen. Han finder det problematisk, at særligt lærere mellem 35 og 54 forlader folkeskolen, alt imens antallet af lærerstuderende er faldende. Dette kan ifølge Bondo føre til et svind i folkeskolens fundament. Ifølge Ziegler er denne gruppes frafald dog kun marginalt større end de øvrige gruppers.

I går blev der afholdt forhandlingsmøder mellem Moderniseringsstyrelsen og GL og derefter mellem Moderniseringsstyrelsen og de organisationer, som har medlemmer på erhvervsgymnasieområdet. På Gymnasieskolernes lærerforenings hjemmeside fremgår det, at mødet foregik i god stemning. Ifølge Moderniseringsstyrelsens går det den rigtige vej med arbejdsforholdene på det almengymnasiale område taget i betragtning af, at det kun er 1½ år siden OK13 blev implementeret på gymnasierne. GL's forhandlingsdelegation er af en noget anden opfattelse, idet man ser en række problemer, bl.a. om opgørelsen af lærernes arbejdstid, som man gerne ser løst i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Da parterne ikke kunne komme længere, afsluttede man forhandlingsmødet uden resultat. GL's formand, Annette Nordstrøm Hansen, udtaler, at forhandlingerne til hendes ærgrelse endte 0-0.

29. januar
Overenskomstforhandlingerne mellem Lærernes Centralorganisation (LC) og KL er i gang, kunne man i går læse i Skolelederforeningens kommunikationsmagasin Plenum. Blandt underviserledernes krav, formidlet gennem LC, er højere løn, især til mellemledere, og forbedring af arbejdsvilkår. Sidstnævnte drejer sig bl.a. om bedre afskedsbeskyttelse til overenskomstansatte mellemledere samt fokus på generelle vilkår for skoleledelse i kommunerne. KL vil gerne se på normeringskrav for mellemledere og skoleledernes mulighed for tjenestemandsansættelse. Arbejdsgiverparterne ønsker på et overordnet plan at kigge på reguleringsordningen og TR-vilkår. Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal udtaler, at foreningen opfordrer Danmarks Lærerforening og KL til at sikre ro om folkeskolen, så der er rum til at implementere ændringerne på folkeskoleområdet fra sidste overenskomstforhandling.

På FOA.dk kunne man den 23. januar læse Dennis Kristensen vurdering af de indledende forhandlinger med KL. Han udlægger dem som sonderinger mellem parterne omkring muligheder i forhold til de stillede krav vedrørende bl.a. tillidsrepræsentantregler, uddannelsesfinansiering og MED. Efterfølgende vil man så fra begge sider arbejde videre på mulige løsninger. Altså kom der, ifølge Kristensen, hverken gennembrud, delaftaler eller bindende udsagn i den første egentlige forhandling med KL.

28. januar
I et debatindlæg på Ugeskriftet.dk skriver regionernes politiske forhandlingsleder, Anders Kühnau, at man håber, at forhandlingsparterne i overenskomstforhandlingsforløbet kan blive enige om overenskomster, der i langt højere grad understøtter sammenhængende patientforløb og tværfaglighed samt sikrer gode patientoplevelser og arbejdsglæde blandt de ansatte. Kühnau udtaler, at målet er en overenskomst, der matcher virkelighedens udfordringer og patienternes behov. Camilla Rathcke, formand for Yngre Læger udtaler, at det er med stor tilfredshed og glæde, at hun konstaterer, at Danske Regioner arbejder på at lande en overenskomst, hvor det sammenhængende patientforløb, gode patientoplevelser og arbejdsglæde blandt de ansatte anses for en fælles interesse. Således hersker der imellem Danske Regioner og Yngre Læger enighed om disse overenskomstkrav og ingen af parterne forudser større interessekonflikter.

På tl.dk (Teknisk Landbrug) fremgår det, at Lone Engberg Thomsen, TL’s formand, ser en stor vigtighed i at fokusere på at fremtidssikre tekniske arbejdspladser i kommuner og regioner. Derfor har TL i overenskomstforhandlingerne, ud over løn og ansættelsesforhold, også fokus på et godt samarbejde på arbejdspladsen, samt at teknikere får bedre muligheder for kompetenceudvikling. Engberg Thomsen forklarer, at forhandlingerne er godt i gang, og at hun tror på, at det nok skal lykkes, da fornemmelsen er, at både arbejdsgiver og TL har en stor interesse i at skabe attraktive kommunale og regionale arbejdspladser.

I mandags inviterede Lærerforeningen samtlige tillidsrepræsentanter og kredsstyrelsesmedlemmer til orienteringsmøde om overenskomstforhandlingerne. Tilslutningen til mødet var ifølge formand Anders Bondo Christensen helt fantastisk og på Folkeskolen.dk kan man læse, hvordan flere måtte sidde på gulvet, på trods af at der var sat omkring 350 stole op. Et af målene med møderne er at klæde tillidsrepræsentanterne bedre på til at fortælle lærerne om overenskomstforhandlingerne. Det er ifølge Bondo Christensen afgørende for lærerne at opleve, at der bliver taget hånd om situationen. Tillidsrepræsentant på Hanssted Skole i Valby, Tina Else Aabo, udtaler, hvordan et overenskomstresultat umuligt kan stille lærerne dårligere end tilfældet er i dag. Ifølge hende er lærerne på et lavpunkt, og hvis forholdene forringes har hun svært ved at se, hvordan man kan være lærer mere.

26. januar
Fredagens forhandlinger mellem KL og Forhandlingsfællesskabet foregik ifølge SL.dk i god stemning. KL ønsker stadig justeringer på MED- og TR-området, men ifølge formand for Socialpædagogernes Landsforbund, Benny Andersen, er der enighed om de store linjer. Han vil dog arbejde for en omlægning af døgnarbejdstidsreglerne samt en videreførelse af tryghedspuljen og kompetencefonden. Formand for Dansk Sygeplejeråd og Sundhedskartellet, Grete Christensen, udtalte til DSR.dk i fredags, at hun, som en del af Forhandlingsfællesskabet, er åben over for forbedringer og fornyelser af MED-systemet, og at der derfor er foreslået en analyse af systemet sammen med KL i den kommende overenskomstperiode for at få et fælles vidensgrundlag. Et andet emne under forhandlingerne var ifølge DSR.dk seniordage, hvor der er en vis uenighed, da KL ønsker en forskydning af mulighederne for disse, mens Forhandlingsfællesskabet har stillet krav om flere seniordage. Grete Christensen er dog optimistisk med hensyn til at finde en løsning, som begge parter kan være tilfredse med.

Avisen.dk skrev i går, at fagforbund, der organiserer statslige medarbejdere, er blevet enige om at kæmpe for en mindsteløn for statslige fuldtidsansatte på 19.500 kr. om måneden. Formand for CFU Flemming Vinther er begejstret for enigheden blandt forbundene og for den solidaritet med lavtlønnede, kravet er udtryk for. Finansminister Bjarne Corydon er bekymret for, hvilken virkning indførelse af mindsteløn på statens område vil have på det private arbejdsmarkeds lønstruktur. Vinther er dog optimistisk omkring gennemførelse af mindstelønnen, som han anser for ”indlysende rigtig”.

Formand for Danmarks Lærerforening (DLF) og for Forhandlingsfællesskabet Anders Bondo Christensen anser det for afgørende for de nuværende overenskomstforhandlinger, at regeringen har meldt ud, at man burde have konsulteret lærerne ved lovindgrebet, der i 2013 afsluttede konflikten mellem KL og DLF. Det skrev Fyens Stiftstidende i lørdags. Bondo Christensen er ifølge Folkeskolen.dk nu blevet inviteret til møde med beskæftigelsesministeren for at drøfte lovindgrebet.

Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen IDA, skriver i dag i Jyllands-Posten, i forlængelse af debatten om Moderniseringsstyrelsen udspil om god arbejdsgiveradfærd i staten, at foreningen ingen problemer har med, at deres medlemmer bliver målt og vejet på faglighed, kompetencer og resultater. Thiessen uddyber dog, at resultatmålinger skal suppleres med trivselsmålinger, og at foreningen længe har ønsket fokus på trivsel og medarbejdertilfredshed. Et af IDA’s hovedkrav til overenskomstforhandlingerne er, at Arbejdspladsvurderingerne, APV, løftes, og at der indgår sammenlignelige spørgsmål om netop medarbejdertilfredshed og trivsel.

23. januar
I dag fremgår det af Ingeniøren, at et af IDA’s hovedkrav ved OK15 er, at reallønnen skal sikres for de knap 10.000 ingeniører i stat, regioner og kommuner. Chefforhandler for IDA, Thomas Damkjær Pedersen, fortæller, at dette krav generelt ikke er blevet tilbagevist ved forhandlingsbordet. Et andet krav IDA har med til forhandlingsbordet, når det gælder det statslige område, er trivsel. Dette krav blev aktualiseret, da det i begyndelsen af januar kom frem, at de statslige arbejdsgivere planlagde at indføre en såkaldt McKinseymodel, som betyder, at medarbejderne i staten fremover skal lønnes i forhold til opstillede præstationsmål. Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA frygter, at Moderniseringsstyrelsens fokus på en McKinseymodel vil gøre, at danske ingeniører muligvis ikke vil blive i Danmark, hvilket er en skræmmende tanke, idet vi i Danmark har mangel på ingeniører, forklarer Theissen.

I fagbladet Folkeskolen kan man i dag læse om forhandlingerne om lærernes undervisningstillæg, som KL ønsker at slippe af med. Michael Ziegler mener ikke, at lærerne kommer til at undervise flere timer hvis det tillæg ikke er der. Anders Bondo Christensen fortæller, hvordan han ikke er afvisende over for KL’s krav, da undervisningstillægget giver anledning til meget timetælleri, noget også skolelederne finder besværligt. Således er KL og Lærerforeningen nogenlunde enige på dette punkt.

Ifølge køreplanen for forhandlingerne på det kommunale område skulle alle organisationer senest have haft første forhandlingsmøde i går. I dag har KL og Forhandlingsfællesskabet deres andet forhandlingsmøde, hvor de vil diskutere de generelle krav på det kommunale område.

21. januar
Gymnasieskolen.dk skriver i dag, at Formand for GL Annette Nordstrøm Hansen vurderer, at foreningens hovedfokus i overenskomstforhandlingerne med staten er at få resultaterne af overenskomstforhandlingerne i 2013 til at fungere. Hun anser det sammen med GL’s hovedbestyrelse for urealistisk at forsøge at få rullet ændringerne i den seneste overenskomst tilbage og ønsker derfor i stedet at få arbejdstidsreglerne og tidsregistreringen til at fungere. Derudover vil GL også sørge for en afklaring af usikkerheden om merarbejde. GL er med i forhandlingsfællesskabet Akademikerne, og Nordstrøm Hansen uddyber, at hun anser Akademikernes krav om generelle lønstigninger og sikring af realløn som nogle af de vigtigste i forhandlingerne med staten.  Også problematikker om ”Ny løn”, vilkår for tillidsrepræsentanter samt psykisk arbejdsmiljø udpeges af formanden som væsentlige i forhandlingerne.

På Dmf.dk kunne man i går læse, at overenskomstforhandlingerne mellem Fællesudvalget for Musikundervisere inden for Musikskoleområdet (FMM) og KL er skudt i gang. KL’s krav til forhandlingerne involverer bl.a. forenkling og ensartning af arbejdstidsreglerne på tværs af medarbejdergrupper, forenkling af overenskomster og aftaler, og at eksisterende forsøgsordninger med lokal løndannelse gøres varige. FMM’s krav omfatter generelle lønforbedringer, indførelse af undervisningstillæg samt forhøjelse af pensionsbidrag.

20. januar
Avisen.dk skriver i dag, at FOA er bekymret for konsekvenserne af KL’s krav om 12-timers vagter, ændring i begyndelsestidspunktet for aftenvagter samt nedsatte, og for overarbejde afskaffede, varslingskrav. Ifølge Jakob Sølvhøj, formand for den pædagogiske sektor i FOA, er kravene først og fremmest at forstå som et ønske om forringelser, og han frygter, at disse vil gå ud over medlemmernes helbred og familieliv. Karen Stæhr, formand for social- og sundhedssektoren i FOA, mener, at kravene i virkeligheden handler om, at KL ønsker at kunne planlægge med mindst mulig hensynstagen til medarbejderne og deres familieliv. KL afviser kritikken, og formand for løn- og personaleudvalget, Michael Ziegler, udtaler, at han i stedet mener, at kravene vil gøre tingene smartere, hvilket vil være til fordel for medarbejderne. Ziegler mener, at kravene er udtryk for, at KL har blik for at tilrettelægge tingene på en måde, der skaber balance mellem arbejde og fritid. 

19. januar
Det fremgår i dag af fagbladet Sygeplejersken, at Dansk Sygeplejeråd har fokus på højere lønninger, balance mellem arbejds- og privatliv og pensionsforbedringer ved årets overenskomstforhandlinger. Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen understreger, at de patientnære sundhedskartelmedlemmer skal honoreres for deres indsats. Hun er optimistisk omkring forhandlingerne og mener, at faggruppen står stærkt i kraft af deres medlemskab i Forhandlingsfællesskabet.

D. 16. januar kunne man læse på Ugeskriftet.dk, at en undersøgelse om natarbejde kommer til at lægge kimen til overlægernes forhandlinger ved OK15. Den videnskabelige undersøgelsen viser, at natarbejde med skiftende arbejdstider har langvarig indvirkning på reaktionstid, hukommelse og andre kognitive funktioner, hvilket får Overlægeforeningen til at fokusere særligt på arbejdsmiljø og arbejdstilrettelæggelse til årets forhandlinger. Også lønnen er i fokus. Danske Regioner stiller desuden krav om, at måder hvorpå lægelig ledelse kan gøres attraktiv skal drøftes.

16. januar
Onsdag lød det aktive startskud til overenskomstforhandlingerne mellem GL (Gymnasielærerforeningen) og Moderniseringsstyrelsen, hvor forhandlingsparterne mødtes til et indledende møde. På Gymnasieskolen.dk kan man læse, hvordan GLs formand Annette Nordstrøm Hansen forklarer, at hun gik fra møderne med en klar forventning om, at arbejdsgiverne vil lytte til GLs i bestræbelser på at skabe nogle rammer for at forbedre implementeringen af de problematiske elementer i OK 2013, som GL har kunnet identificere. Samtidig forudser hun, at det bliver et kort, men intenst forhandlingsforløb.

I Magisterbladet kan man læse, at DM’s formand Ingrid Stage mener, at det, at Moderniseringsstyrelsen systematisk vil koble tildeling af lokal løn sammen med præstationer, er en undergravning af det offentlige lønsystem. Hun forklarer, at der i lokal løn er kvalifikationstillæg, funktionstillæg, resultatløn - en vifte af tillæg, som man lokalt aftaler, hvordan man vil bruge. Når man så siger, at det er god arbejdsgiveradfærd at give præstationsløn, og ikke nævner de andre muligheder for tillæg, så svarer det stort set til at give lederne et pålæg. Hun mener således, at man går ind og underminerer det lokale aftalerum, samtidig med at hun mener, at det kan blive en sten i skoen på en del af forhandlingerne. I en kronik i Magisterbladet omtaler DM’s næstformand Camilla Gregersen selvsamme emne som ’gift for forhandlingerne’.

På Folkeskolen.dk kan man læse at lærernes formand Anders Bondo i onsdags præsenterede baggrunden for lærernes ønske om bedre arbejdstidsrammer for KL's forhandlere. Han fremhævede lærernes udfordring med at opfylde folkeskolelovens krav til undervisningen og kommunernes problemer med at rekruttere lærere. På forhånd har KL's topforhandler Michael Ziegler meldt ud, at KL ikke umiddelbart er interesseret i at forhandle lærernes arbejdstid. Bondo stiller sig uforstående overfor dette og forklarer, at det er nødvendigt at sikre, at lærerne får mulighed for at kunne løse deres opgaver. Han mener, at vi befinder os i den mest alvorlige situation for folkeskolen, han nogensinde har set, og der bliver nødt til at findes en løsning på det. Anders Bondo mener, at hvis kommunerne ikke finder løsninger på problemerne med lærernes arbejdstid, kan det ende med, at lærerne strejker.

15. januar
Arbejderen skriver i dag, at FOA vil acceptere færre og bredere overenskomster, såfremt KL går med til at dække udgifterne for uddannelse af de ufaglærte. FOA vil gå med til at lade forbundets faggrupper indgå i én og samme overenskomst, hvilket imødekommer et af KL’s hovedtemaer. Færre overenskomster vil ifølge KL’s chefforhandler, Michael Ziegler, skabe fleksibilitet til at tilrettelægge arbejdet hensigtsmæssigt på den enkelte arbejdsplads. Ifølge FOA’s forbundsformand, Dennis Kristensen, betinges den fælles overenskomst dog på, at løn- og ansættelsesforhold fortsat kan forhandles af de specifikke faggrupper.

Det fremgår i dag af Socialrådgiveren, at leder af forhandlingsdelegationen, Majbrit Berlau, forventer et godt resultat for Dansk Socialrådgiverforenings medlemmer ved OK15. At KL imødekommer DS’s minimumskrav om en reallønsstigning til medlemmerne er ifølge Maibrit Berlau forventeligt, og chefforhandler for de kommunale arbejdsgivere, Michael Ziegler, forholder sig ikke afvisende til stigningen. Dog understreger han, at større lønstigninger er uforsvarlige. KL ønsker sammen med Regionerne og Moderniseringsstyrelsen at styrke den lokale løndannelse, hvilket Maibrit Berlau støtter, såfremt der er økonomisk råderum til lokale lønforhandlinger. KL’s ønske om at lade beskyttelsen af suppleanter i tillidshverv frafalde og at forskubbe seniordagene møder kritik fra Berlau, og planerne om at mindske antallet af overenskomster ses heller ikke som kærkomment. Maibrit Berlau forventer dog ikke at skulle forhandle om sammenlægninger i årets overenskomstforhandlinger.

14. januar
På HK.dk kunne man i går læse, at HK Kommunals forhandlere ved overenskomstforhandlingerne med regionerne har fokus på etablering af en kompetencefond og forbedring af mulighederne for lokal løndannelse. Gennem kompetencefonden ønsker HK Kommunal at styrke de regionale medarbejderes muligheder for videreuddannelse. Ved de seneste overenskomstforhandlinger fik HK Kommunal forhandlet sig frem til en kompetencepulje, men ifølge formand Bodil Otto kunne puljens størrelse ikke efterkomme behovet. Hun anser derfor indgåelse af en aftale om en ny og større kompetencefond for afgørende for at nå til enighed med regionerne i denne omgang.

Jyllands-Posten skriver i dag, at Dansk Magisterforenings seneste opgørelse over antallet af henvendelser om stress viser en stigning. Magisterforeningen er i gang med overenskomstforhandlinger med de kommunale, regionale og statslige arbejdsgivere, og formand for foreningen Ingrid Stage håber, at opgørelsen kan føre til en fælles erkendelse af, at der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø, og at det derfor kommer på dagsordenen i forhandlingerne. 

13. januar
Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen giver udtryk for optimisme omkring overenskomstforhandlingerne i en artikel på Avisen.dk fra d. 12. januar. Han forventer en forhandlingsvillig tilgang fra KL i kraft af regeringens og KL’s erkendelse af folkeskolens udfordringer. Anders Bondo Christensen går ikke til forhandlingerne med ultimative krav, men lader sig ikke spise af med højere lønninger, da arbejdstidsreglerne er langt vigtigere at revidere for at sænke sygefraværet blandt danske folkeskolelærere. Sygefraværet har været stigende siden lovindgrebet i 2013, som blandt andet medførte mindre forberedelsestid og flere undervisningstimer. Anders Bondo Christensen har ganske vist udtalt, at det ikke er umuligt, at forhandlingerne ender i konflikt, men han går til forhandlingerne med en indstilling om at undgå konflikt for i stedet at indgå reelle drøftelser. En ny konflikt kommer altså kun på tale, hvis KL ikke er villig til at forhandle om problemerne i den danske folkeskole.

Fagbladet3f.dk skriver, at weekenden bød på den første forhandlingsrunde for de ansatte i regionerne. De 130.000 ansatte ønsker plads til lønstigninger, oprettelsen af en kompetencefond, samt en lavtlønsprojekt for ufaglærte. 3F's hovedinteresse ligger i igangsættelsen af et projekt for ufaglærte, mens RLTN vægter at ensarte arbejdstidsreglerne på døgnområdet. 3F er også omfattet af arbejdstidsreglerne og formanden for 3F's offentlige gruppe understreger, at forenklinger kan komme på tale, men 3F går ikke på kompromis med arbejdsmiljøet.

Det fremgår af Berlingske d. 12. januar, at formand for HKKF og chefforhandler for de statsansatte ved de igangværende overenskomstforhandlinger Flemming Vinther agter at overtage formandsposten i LO efter Harald Børsting. Han understreger vigtigheden af, at LO lever op til sin rolle som lønmodtagernes talerør og opfatter det som værende centralt, at LO-forbundene samles i ét fællesskab, som er løsningsorienteret og klart i mæglet. Han ser det som en styrke, at han modsat de andre kandidater er tilknyttet den offentlige sektor, samt at han er vant til at takle modstridende interesser. Næstformand Lizette Risgaard kandiderer også til posten, og HK-formand Kim Simonsen melder potentielt sit kandidatur til foråret.

12. januar
Folkeskolen.dk skriver i dag, at KL stiller krav til overenskomstforhandlingerne om at afskaffe folkeskolelærernes undervisningstillæg, da kommunerne aldrig har ønsket tillægget, som efter arbejdstidsloven er blevet sværere at administrere. Gordon Ørskov Madsen, formand for DLF’s overenskomstudvalg, afviser ikke, at undervisningstillægget kan erstattes, men lønnen skal fastholdes, og der skal skabes loft over antallet af undervisningstimer. KL stiller ligeledes krav om, at pædagoger, der varetager fagdelt undervisning i 4.-10. klasse, skal bevare et samlet ansættelsesforhold og ikke have to ansættelsesforhold. Dette afviser Ørskov Madsen og henviser til folkeskoleloven, hvori der står, at kun lærere må varetage den slags undervisning.

Normalt holder KL’s udvalgsmedlemmer alle interne diskussioner bag lukkede døre, men Politiken skriver i dag, at Enhedslisten bryder den politiske enighed om lærernes arbejdstid og er klar til at støtte DLF’s krav om bedre arbejdstidsregler. Topforhandleren for KL, Michael Ziegler, afviser kravet, men Enhedslisten får muligvis opbakning fra Dansk Folkeparti, der heller ikke brød sig om forløbet ved de sidste overenskomstforhandlinger. Dansk Folkeparti vil således ikke på forhånd love at støtte KL i en eventuel ny konflikt. I Politiken i går kunne man læse, at formand for DLF Anders Bondo Christensen anser risikoen for netop en ny konflikt som reel. I Berlingske i dag maner Michael Ziegler dog til ro og udtaler, at overenskomstforhandlingerne er startet i en god tone.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten fra den 10. januar skriver Finansminister Bjarne Corydon, at Finansministeriets brug af begrebet ”God arbejdsgiveradfærd” ikke handler om strengere kontrol og flere resultatmålinger i det offentlige. I stedet handler det om, at ledelsen skal sikre, at medarbejderne trives, og at de kan bruge mest muligt af deres arbejdstid på kerneopgaverne og på at levere den bedst mulige service. Corydon ønsker at gøre op med synet på hårde og bløde værdier på en arbejdsplads som hinandens modsætninger, og han mener ikke, at tillid betyder fravær af ledelse.

Politiken skrev den 10. januar, at de offentligt ansatte i regionerne har fremsat krav til overenskomstforhandlingerne om én uge mere øremærket barsel til mænd. Forhandlingsleder Grete Christensen præsenterer det som et ønske om øget ligestilling og som en reaktion på, at regeringen ikke er kommet med lignende initiativer.

9. januar
I dag finder første forhandlingsmøde mellem Regionerne og Forhandlingsfælleskabet sted. På Regioner.dk kan man læse, at Danske Regioner bl.a. ønsker at sætte fokus på patienternes behov, når der skal forhandles ny overenskomst. Overenskomsterne skal altså i højere grad understøtte gode patientforløb. Samtidig kan man på Dansk Sygeplejerråds hjemmeside erfare, at deres fokus er på løn, faglighed, ligestilling og medindflydelse.

Som man kunne læse ud af nyhederne i går, foregik det første forhandlingsmøde mellem Forhandlingsfællesskabet og KL i en god og sober tone. I går kunne man i Jyllandsposten læse, at der allerede på førstedagen af forhandlingerne, mandag d. 5. januar, landede aftaler mellem KL og Forhandlingsfællesskabet, hvor Farmakonomforeningen kunne sætte et punktum i en etårig aftale.

Landsforeningen for Socialpædagoger skriver, at KL's ønske om færre overenskomster anses som at være den største ”knast” i forhandlingerne. Landsforeningen for Socialpædagoger udtrykker bekymring over for dette, da en forenkling, ifølge dem, består af en række forringelser for medarbejderne, som bl.a. vil ramme ansatte på døgninstitutioner. På Socialrdg.dk kan man læse, at Dansk Socialrådgiverforenings forhandlingsdelegerede Majbrit Berlau heller ikke mener, at færre aftaler vil være en god løsning. Der er en mening med, at der er flere overenskomster på samme arbejdsplads, da arbejdsopgaverne er forskelligartede, udtaler hun.

8. januar
I går mødtes de kommunale forhandlingsparter til første forhandlingsmøde på vegne af en halv million kommunalt ansatte. Flere kilder beretter om en god stemning på mødet og vilje til at finde frem til resultater. Ifølge indslag i 21.30-TV-avisen på DR varsler fagforeningerne, at de offentligt ansatte i de kommende år kan forvente lønstigninger. Formand for Forhandlingsfællesskabet Anders Bondo Christensen mener, at man i forhold til sidste overenskomst denne gang har et bedre udgangspunkt for lønstigninger. Formand for FOA Dennis Kristensen forudser lønstigninger på 5,5-6,0 procent, hvis man laver en tre-årig overenskomstperiode. Chefforhandler for Kommunernes Landsforening (KL) Michael Ziegler mener også, at det er muligt at sikre reallønnen, da inflationen er lav, men understreger, at der ikke er udsigt til store lønstigninger.

Næste forhandlingsmøde mellem Forhandlingsfællesskabet og KL finder sted 23. januar. Forhandlingerne på det kommunale område skal være afsluttet d. 28. februar.

I Fagbladet 3F pointeres det yderligere, at Anders Bondo Christensen lægger stor vægt på, at der afsættes midler til de ufaglærte grupper, og at der skal penge ud til de enkelte organisationsforhandlinger, så der kan skabes forbedringer på hvert enkelte overenskomstområde. Ifølge 3F’s gruppeformand, Ellen K. Lykkegaard, er det nemlig ude på de enkelte overenskomstområder, at 3F’erne kan genkende sig selv og mærke forbedringer. Herudover er et hovedkrav for KL, ifølge samme artikel, at arbejdstidsreglerne gøres mere ens, enkle og smidige blandt andet på døgnarbejdspladserne. I 3F er man dog bekymret for, om KL vil tage udgangspunkt i laveste fællesnævner. Men den risiko afviser Michael Ziegler. Det handler ikke om at tage rettigheder fra medarbejderne, men om at gøre reglerne mere administrerbare.

På SL.dk kan man læse, at formand for Socialpædagogernes Landsforbund (SL) Benny Andersen fremhæver, at KL hele tre gange på mødet nævnte, at en harmonisering af døgnarbejdstidsreglerne er et område, der skal findes løsninger på. Ifølge Benny Andersen anser KL det for afgørende, at stillingtagen til et samlet overenskomstresultat beror på en helhedsvurdering, hvor man også vil se på resultaterne fra organisationsforhandlingerne.

Ifølge Landsforeningen for Socialpædagogers hjemmeside, Lfs.dk, startede også de enkelte FOA-sektorer deres forhandlinger i går. Ifølge Dennis Kristensen møder FOA op med ønske om erhvervsuddannelse til alle ufaglærte medlemmer. Over for FOA har KL tilkendegivet, at de ønsker at forenkle overenskomster og arbejdstidsregler. Ifølge Dennis Kristensen er der dog blandt kravene flere markante forringelser af løn- og arbejdsvilkår for folk, der kompenseres for at arbejde på skæve tidspunkter. Blandt andet ønsker KL 12-timers vagter, ændret varsel for omlagt tjeneste, afskaffelse af varsel for overarbejde, og at aftenbetaling eksempelvis skal starte kl 18.00 i stedet for kl. 17.00. Det er ifølge Dennis Kristensen tunge knaster. På Politiko.dk citeres Dennis Kristensen for at betragte kravet som 'uspiseligt', med mindre man kan lave et historisk gennembrud på uddannelsesområdet.

7. januar
En række medier har fulgt historien om Finansministeriets initativ ’God Arbejdsgiveradfærd’ (se resuméet fra 6. januar). Blandt dem er Magisterbladet.dk. Her udtrykker DM's formand Ingrid Stage frygt for, at initiativet vil påvirke de kommende overenskomstforhandlinger negativt. Når finansministeren siger, at der skal lægges mere vægt på resultatløn, så er det et centralt dekret om, at det er den del af lønsystemet, der skal bruges. Og det er ikke rimeligt, udtaler hun. Samtidig ser hun den øgede kontrolstyring som et brud på de principper, man blev enige om i den såkaldte tillidsreform.

I dag indledes overenskomstforhandlingerne for alvor med en række forhandlingsmøder. Dels starter de offentlige forhandlinger for alvor ved et stort forhandlingsmøde mellem KL og lønmodtagerne samlet i Forhandlingsfællesskabet. Dels starter de enkelte FOA-sektorer deres organisations-forhandlinger, hvor der bl.a. drøftes arbejdstid og uddannelse. Her møder FOA frem med sit ønske om erhvervsuddannelse til alle ufaglærte medlemmer. Ifølge FOA har man været i dialog med KL om emnet og ved denne overenskomstforhandling vil det vise sig, om det er muligt med et historisk gennembrud, der viser en helt ny vej for basis-personalet i den offentlige sektor.

Dennis Kristensen udtaler, at KL har tilkendegivet, at man vil drøfte FOAs ønske, hvis det kan lade sig gøre at forenkle overenskomster og arbejdstidsregler. Men nogle af KL's krav er man ikke glade for. Blandt kravene er der flere markante forringelser af løn- og arbejdsvilkår for folk, mener FOA. KL ønsker blandt andet mulighed for 12-timers vagter. Man vil også ændre varslet for omlagt tjeneste. De ønsker et varsel på én dag, hvor det i dag er tre og fire dage. Varsler for overarbejde skal afskaffes. Og står det til KL, skal aftenbetaling eksempelvis starte klokken 18.00 i stedet for klokken 17.00.

6. januar
Finans.dk skrev i søndags, at Konsulentvirksomheden McKinsey sammen med Moderniseringsstyrelsen står bag en ny model for god arbejdsgiveradfærd, som blandt andet betyder, at lederne i staten fremover vil måle og veje deres ansatte gennem talrige resultatmålinger og udbredte medarbejdervurderinger med dertilhørende præstationsløn. Ifølge et udkast, Finans.dk har fået aktindsigt i, lægger statens nye arbejdsgivermodel systematisk op til at måle og veje de ansatte. Resultatmålinger skal bruges for at sikre, at de statslige ledere styrer efter den rette strategiske retning. Det har fået en lang række faglige organisationer til at råbe vagt i gevær, herunder Claus Oxfeldt, formand i Politiforbundet, Told & Skatteforbundets formand Jørn Rise og formand for FTF Bente Sorgenfrey. Over en kam udtrykker disse repræsentanter fra de faglige organisationer frygt for, at nye systemer til at måle og veje vil stjæle mere af de ansattes tid og modvirke afbureaukratiseringen og tillidsdagsordenen. Finansminister Bjarne Corydon forsvarer, ligeledes på finans.dk, modellen. Formålet er ifølge finansministeren at skabe målrettethed og sikre, at man får mest mulig velfærd for pengene. Han mener, at det er ubetinget godt, og han udtrykker tilfredshed med at stå i spidsen for en offentlig sektor, hvor vi får mere fokus på, om vi rent faktisk leverer varen til borgerne.

Øget kontrol af de flere end 185.000 statsansatte risikerer at svække den offentlige sektor alvorligt. Det mener både SF og Enhedslisten. Derfor kalder partierne nu finansminister Bjarne Corydon (S) i samråd, kunne man læse i Politiken mandag. Chefforhandler for CFU, de offentlige arbejdstagere på statens område, modtager samme dag i dagbladet Information initiativet lidt mere roligt. Han mener ikke der er noget nyt i, at ansatte i staten skal måles og vejes. Det er noget, man løbende har diskuteret med Moderniseringsstyrelsen. Han tilføjer, at det, man har hørt, Moderniseringsstyrelsen ønsker at måle, er medarbejdertilfredshed og trivsel, og at det kommer til at vægte lige så meget som økonomi. Men hvis modellen bliver som fremstillet i medierne, er vi selvfølgelig lodret imod. Men det er ikke det, vi har hørt, tværtimod, udtaler Flemming Vinther.

5. januar 
Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen skrev fredag på Berlingskes hjemmeside, at lærerne ønsker at aftale rammer, der sikrer lærerne mulighed for professionelt at forberede, gennemføre og evaluere undervisningen samt løse øvrige opgaver i tilknytning til undervisningen i overensstemmelse med lovgivningen. Men han tilføjer, at lærerne ikke ønsker slagsmålet om lærernes arbejdstidsregler genåbnet, som det fejlagtigt er blevet fremstillet, men at den danske model skal bruges til at finde en fælles løsning på de helt åbenlyse problemer, som skolerne slås med. Bondo Christensen tilføjer, at FN's arbejdsmarkedsorgan ILOnetop har påpeget, at forhandlingerne ved OK-13 blev stækket af regeringen, og at regeringen tilsidesatte væsentlige principper i FN-konventionen.

Pelle Dragsted, folketingskandidat for Enhedslisten, efterlyste i Politikken nytårsaftensdag solidaritet blandt de offentligt ansatte. De fagforeninger, som organiserer lavtlønsgrupperne, har i mange år arbejdet for, at lønstigninger skulle regnes i kroner og ikke i procent. Eller at der som minimum blev afsat en god del af de lønmidler, der forhandles om, til at give de lavest lønnede et ekstra løft. Det mislykkedes, også denne gang, på grund af modstand fra Akademikerne, skriver Dragsted. På det statslige område har de højtlønnedes forbund dog accepteret, at én øre pr. hundrede kroner af lønmidlerne bliver målrettet de dårligst lønnede kollegaer, men Dragsted mener, at det er helt utilstrækkeligt. Han tilføjer, at den lønmæssige ulighed mellem højt- og lavtuddannede i den offentlige sektor vokser. En ny undersøgelse fra FOA viser f.eks., at kommunale jurister og økonomer over de seneste tre år har fået 3.130 kroner ekstra om måneden, mens en sosu-hjælper har måttet nøjes med 1.245. Den voksende lønkløft skyldes ikke mindst, at lønstigninger regnes i procent.

Solidaritet er også temaet i et indlæg underskrevet af otte repræsentanter for uddannelsesrelaterede faglige forbund i Arbejderen 2. januar. De otte skriver, at de glæder sig over, at de offentlige ansattes fagforeninger har fundet sammen i "Forhandlingsfællesskabet", og at de bifalder de helt nødvendige udmeldinger om, at "denne gang efterlades ingen på perronen". I 2013 blev Lærernes Centralorganisation (LC) efterladt frysende på perronen - men selvforskyldt. Eftersom KTO's formand og LC's ditto er en og samme person, kan det ikke have været kommunikationen, men forarbejdet, forberedelsen og troen på solidaritetsprincippet, som haltede. Desuden påpeger repræsentanterne, at KTO ikke engang kunne blive enige om at stille et fælles lønkrav, så Kommunernes Landsforening (KL) fik ikke brug for hele den pulje, som de i forvejen havde afsat til lønstigninger. Derfor er de otte lidt bekymrede for de kommende overenskomstforhandlinger i de næste måneder. De opfordrer til, at der findes en løsning på lønkravet, og at der udvises solidaritet med de lavtlønnede kollegaer i forhandlingsfællesskaberne.

19. december
I går skrev Ritzaus Bureau, at de statsansatte stiller krav om et særligt lønløft til de lavest lønnede. Det indbefatter blandt andre rengøringsfolk, kontorassistenter, køkkenmedhjælpere. Ifølge de statsansattes fagforeninger har de lavest lønnede i staten en grundløn på ca. 18.700, men den skal hæves til 19.500 kroner. Stigningen skal ifølge chefforhandleren for CFU, Flemming Vinther, finansieres med 0,01 procent af lønsummen til alle statsansatte.

Ritzau skriver også, at et dårligt image, den ny reform og færre nyuddannede lærere udfordrer landets folkeskoler, når de skal besætte nye lærerstillinger. Anders Bondo Christensen forventer, at problemet bliver værre endnu. Derfor efterlyser han en ny diskussion om skolereformen og lærernes arbejdstid. Han ønsker, at man ved overenskomstforhandlingerne skaber bedre balance mellem tid og opgaver. I Jyske Vestkysten kan man dog læse, at Finansminister Bjarne Corydon mener, at noget af det bedste, man har gennemført, var ændringer på undervisningsområdet.

Herudover kan man i går og i dag læse en række udmeldinger fra de faglige organisationer i forbindelse med kravsudvekslingen i denne uge. Blandt andet skriver Fagbladet FOA, at man vil kæmpe for uddannelse. Det handler om at skabe tryghed. Derimod vil man kæmpe imod forringelser på døgnområdet, hvor arbejdsgiverne gerne vil af med den såkaldte 37/3-ordning, hvor man optjener tre timers afspadsering for hver 37 timer, man arbejder mellem 17-06. FOA forventer også, at deres krav om udmøntning af tilbageløbsmidler kan blive en knast ved forhandlingerne. Derudover er sikkerhed og tryghed i ansættelsen på social og sundhedsområdet vigtige krav.

På Sygeplejersken.dk kan man læse, at Sundhedskartellet i går torsdag mødtes med Danske Regioner for at uddybe deres organisationsspecifikke krav. Danske Regioners krav handler om arbejdstilrettelæggelse, arbejdstid og organisering af arbejdet. Formand for Sundhedskartellet og Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen påpegede, at sikring af reallønnen spiller en stor rolle for Sundhedskartellet. Herudover fremhævede hun balancen mellem familie- og arbejdsliv. Senere samme dag afholdtes møde med KL. Her nævnte Grete Christensen, at man var opmærksom på, at KL ønsker at harmonisere arbejdstidsreglerne på døgnområdet, men at dette ikke skulle ske på bekostning af indgreb i medarbejdernes frihed.

I sit blogindlæg i går på HK.dk skriver Formand for HK Stat, at hun mener, at man skal arbejde for at opnå lønforbedringer, der afspejler den store indsats, som HK Stats medlemmer hver dag yder. Også psykisk arbejdsmiljø nævner hun som et vigtigt emne. HK har også en række specielle krav, men forhandlingerne vil kræve benhård prioritering, da man først og fremmest går efter generelle lønstigninger til alle.

18. december
Ifølge Business.dk kommer reguleringsordningen, der sikrer, at det offentlige lønniveau følger udviklingen på det private arbejdsmarked, efter alt at dømme til at fortsætte. Det har ellers tidligere været et ønske for de offentlige arbejdsgivere at udfase ordningen, men finansminister Bjarne Corydon signalerer nu imødekommenhed på området. Dette glæder formand for CFU Flemming Vinter, der anser videreførelsen af reguleringsordningen som en mærkesag. I Berlingske kan man samtidig læse, at Corydon mener, at offentlige lønninger generelt er løbet fra de privatansattes, og han opfordrer derfor de offentligt ansatte til at indstille sig på begrænsede lønstigninger.

CFU og Moderniseringsstyrelsen udvekslede i går krav til overenskomstforhandlingerne. I Berlingske kan man læse, at CFU er opmærksomme på, at der ikke kan forventes tocifrede lønstigninger til de statsansatte, men at det stadig er et krav fra CFU, at reallønnen som minimum skal sikres. Flemming Vinter argumenterer i den forbindelse for, at lønnen er afgørende, hvis det offentlige skal kunne tiltrække kompetente medarbejdere. Han udtaler ligeledes, at CFU anser en bedre dialog mellem ansatte og tillidsrepræsentanter som væsentligt for at følge med udviklingen af den offentlige sektor. Til Ritzau siger Vinter videre, at forbedring af den offentlige service ifølge ham kun kan ske gennem større inddragelse af medarbejderne i tilrettelæggelsen af arbejdet.

Forhandlingsfælleskabet får sin debut ved disse overenskomstforhandlinger, og formand Anders Bondo Christensen udtaler til Arbejderen, at han er optimistisk i forhold til udsigten for at sikre medlemmernes realløn. De 53 faglige organisationer, der samarbejder gennem Forhandlingsfællesskabet, er blevet enige om at kræve procentuelle lønstigninger, selvom forbund som 3F og FOA foretrækker lønstigninger udbetalt i kronebeløn, da det vil være til større fordel for de lavtlønnede medlemmer. Som kompromis har FOA i stedet presset på i Forhandlingsfællesskabet og fået afsat et tocifret millionbeløb til uddannelse af ufaglærte, som så på den måde kan få hævet deres løn.

I fagbladet Folkeskolen kan man læse, at der er kommet en afgørelse fra ILO i sagen lærerkonflikten i 2013. ILO giver i store træk Danmarks Lærerforening ret og mener, at Lærerforeningen burde have været inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af lov 409, samt at regeringen og KL arbejdede for tæt sammen under lockouten af lærerne. Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen tager kritikken til efterretning, men blandt Folketingets partier vil kun Enhedslisten, der har indkaldt Bjarne Corydon i samråd om opfølgning på afgørelsen, tale om sagen.

16. december
I Jyllandsposten kan man læse, at kravene som blev udvekslet mellem parterne mandag, alle har den karakter, at de uanset udfaldet kan gøres til sejre på begge sider af bordet. I modsætning til sidst (OK2013), hvor konflikten mellem arbejdsgiverne i KL og Danmarks Lærerforening overskyggede hele overenskomstforløbet, er der ingen lodrette krav om mere arbejde for de samme penge. Dog vil lærerne forsøge at tage en runde mere for at få blødt arbejdstidsaftalen op og skaffe lærerne mere forberedelse, men de møder heller ikke op med ultimative krav. Anders Bondo Christensen udtaler til Politiken, at han gerne vil have en sikring af kvalitet ind i undervisningen og mere forberedelsestid ind i de kommende overenskomstforhandlinger. Dette grunder i, at sygefraværet blandt lærerne efter sidste rundes reform er steget. Michael Ziegler, hovedforhandler for KL, udtaler dog til Politiken, at det ikke giver anledning til en revurdering af arbejdstidsreglerne i de kommende overenskomstforhandlinger.

Ifølge en ny undersøgelse, som Epinon har foretaget for DR Nyheder, siger to ud af tre medarbejdere i den offentlige sektor, at de ikke forventer at få en økonomisk gevinst ud af den nye overenskomst. Ritzau skriver at både KL og Danske Regioner går ind til forhandlingerne med krav om, at lønnen skal holdes inden for en stram ramme. Dog kræver fagforeningerne, samlet under Forhandlingsfællesskabet, at der skal være lønstigninger, som bedst muligt sikrer reallønnen. Ifølge Jyllandsposten er der dog ikke på det økonomiske område udsigt til den helt store krig. Udgangspunktet er en fælles erkendelse af, at medarbejderne i kommuner og regioner ikke skal være lønførende, men følge lønudviklingen på det private område.

Ifølge Politiken stiller KL også krav om mere fleksibilitet på det kommunale arbejdsmarked og gøre det nemmere at fyre tillidsmænd, mens kravene fra Forhandlingsfællesskabet omvendt er at sikre reallønnen og samtidig afvise det, som opfattes som angreb på tillidsmandsinstitutionen.

På Altinget.dk kan man læse, at et af hovedkravene fra KL er, at skære ned i antallet af overenskomster. Foruden mere ensartede arbejdstidsregler bliver antallet af overenskomster således et vigtigt punkt for KL i forhandlingerne. Bondo Christensen udtaler på vegne af Forhandlingsfællesskabet, at han vil gerne lytte til KL’s tanker om færre overenskomster, men understreger samtidig, at valget i sidste ende skal træffes af de enkelte organisationer.

15. december
Overenskomstforhandlingerne på det kommunale og regionale område sættes i gang i dag, når KL og Forhandlingsfællesskabet udveksler krav. Samlet skal der forhandles nye overenskomster for en million offentligt ansatte, hvis nuværende overenskomster udløber 1. april 2015, skriver Ritzau.

Formanden for KL, Martin Damm, og formanden for KL’s Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler, skriver i en kronik i Jyllands-Posten, at de ønsker færre, men bredere overenskomster på det kommunale arbejdsmarked. Øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet udpeges som en nødvendighed for at kunne følge med udviklingen af velfærdsopgaverne i fremtiden, og KL mener, at de mange overenskomster udfordrer tværfagligheden på arbejdspladserne. I kronikken fremsættes der ligeledes krav om ensartede arbejdstidsregler og om modernisering af MED- og TR-systemet.

Hos Ritzau kan man læse, at FOA ikke er imod at se på muligheden for bredere overenskomster, hvis der også kigges på uddannelse til ufaglærte. Michael Ziegler fra KL er ikke afvisende over for FOA’s forslag, såfremt det stadig kan hænge sammen for kommunerne rent økonomisk. Et område i overenskomstforhandlingerne, hvor parterne er meget uenige, er imidlertid spørgsmålet om moderniseringen af MED- og TR-systemet. KL ønsker at se på antallet af tillidsbeskyttede og at udelukke fagforeningsrepræsentanters deltagelse i forhandlinger om samarbejdet. Ifølge Business.dk modsætter fagforeningerne sig dog stærkt KL’s forslag.

Et andet arbejdstagerkrav til overenskomstforhandlingerne kommer fra DJØF, der ifølge Politiken ønsker arbejdsgiverbetalt ferie til alle nyuddannede medarbejdere i det offentlige. DJØF stiller ikke krav til længden af ferien, men anser omkostningen ved en kort, lønnet ferie for at være relativt lav. KL vil afvente EU-kommissionens afgørelse i sagen. Politiken skriver endvidere, at hovedkravene for de højtuddannede ventes at blive procentuelle lønstigninger samt videreførelse af reguleringsordningen, der tilsiger, at offentligt ansattes lønninger følger udviklingen på det private arbejdsmarked.

Ifølge Ritzau forventes overenskomstforhandlingerne i 2015 at foregå langt fredeligere end i 2013, der som bekendt efter en lockout af folkeskolelærerne endte med et regeringsindgreb. Anders Bondo Christensen udtaler til Business.dk, at især udsigten til et snarligt folketingsvalg vil lægge en dæmper på KL’s og statens krav til overenskomstforhandlingerne. Bondo Christensen forhandler på vegne af Forhandlingsfællesskabet, og netop etableringen af én stor forhandlingsgruppe og øget koordinering, vurderer han, vil styrke de offentligt ansattes position i forhandlingerne. Også formand for CFU Flemming Vinther, der forhandler på statens område, forventer en mere afdæmpet tone i forhandlingerne. I Business.dk nævner han, at et af deres krav er forbedring af dialog mellem medarbejdere og tillidsrepræsentanter, da det vil forbedre det psykiske arbejdsmiljø.