Resume af overenskomstforhandlingerne 2017
FAOS følger begivenhederne i OK-forløbet, og resumeet opdateres dagligt fra januar 2017. Så vidt muligt lægger vi vores resume ud senest kl. 12.00 alle hverdage. Læs resumeet i omvendt kronologisk rækkefølge nedenfor, eller gå direkte ind på en specifik måned i forløbet via punktopstillingen:
Denne side dækker forløbet i overenskomstforhandlingerne 2017
27. april
Sidste uges samlede ja til overenskomsten har skabt debat, om den måde overenskomsterne bliver sammenkædet på. Sammenkædningen betyder, at alle overenskomster bliver vedtaget, hvis et flertal af lønmodtagerne stemmer ja. Dette sker, selvom et flertal blandt eksempelvis byggeriarbejdere stemmer nej. Formand for LO, Lizette Risgaard, opfordres derfor fra flere sider til at overveje den måde overenskomsterne bliver kædet sammen på. Lizette Risgaard har, ifølge Avisen.dk, lyttet til denne opfordring og udtaler blandt andet ”at vi skal se på sammenkædning, fordele og ulemper og selvfølgelig tage de spørgsmål, som kommer fra organisationernes medlemmer, op”.
Ved tirsdagens stormøder var sammenkædning af overenskomsterne også på dagsordenen. Ved stormøderne var tillidsvalgte samlet fem steder i landet på grund af utilfredshed med overenskomsten. Blandt andet skriver de i en samlet udtalelse: ”Solidariteten, sammenholdet og opbakningen til overenskomsterne udfordres, når nogle grupper gang på gang trynes til at acceptere og blive påtvunget industriens resultater, selv om medlemmerne stemmer nej. Forbundene og LO bliver nødt til at sikre, at vi i højere grad kommer til at forhandle vores egne overenskomster”. Lizette Risgaard lover, at systemet vil blive taget op, når LO og fagforbundene evaluerer forløbet omkring den seneste overenskomst.
25. april
Utilfredse arbejdere samles til stormøder fem steder i landet for at organisere modstanden mod arbejdsgivernes mulighed for at varsle overarbejde på op til 42 timer om ugen. Initiativet ”Nej til 42 timer” står bag stormøderne, som afholdes i Odense, Aarhus, Aalborg, Vejle og København. Initiativet har opfordret arbejdspladserne til at diskutere, hvad der nu bør gøres. Tømrer, Daniel Skovhus, udtaler at baggrunden for møderne er, at ”vi ikke vil finde os i, at arbejdsgiverne skal kunne diktere 42 timers arbejdsuge i længere perioder. Det er blevet stemt igennem af andre faggrupper, og vi vil ikke have det trukket ned over hovedet”.
Falck-stationer i Region Sjælland var i går, mandag den 24. april, ramt af strejke. Redderne er gået i arbejde igen, men afventer svar fra Falck, om de vil implementere en overenskomst, som 87 procent af de ansatte har stemt nej til. Arbejdet blev genoptaget på de sjællandske Falck-stationer klokken 10, men det betyder ikke, at Falckredderne, der er medlem af transportgruppen i fagforbundet 3F, er tilfredse, understreger tillidsmand for redderne i Roskilde, Carsten Nielsen.
Nordjyske Falckreddere har nedlagt arbejdet i protest mod overenskomstaftalen. Ifølge dr.dk blev redderne enige om den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse på faglige møder tirsdag morgen. 87 procent af landets Falckreddere stemte nej til det samlede mæglingsforlig, men overenskomsten blev alligevel overordnet stemt igennem til stor utilfredshed for redderne.
Næstformand for NNF, Jim Jensen, skriver i et blogindlæg, at han har modtaget, lyttet til og forstået slagteriarbejdernes utilfredshed med resultatet af OK 2017. Jim Jensen understreger, at Fødevareforbundet forstår, at det endelige resultat af OK17 ikke er ok. Jim Jensens blogindlæg kommer som følge af slagteriarbejdernes arbejdsnedlæggelser i sidste uge. Han roser samtidig tillidsrepræsentanterne for, at der nu er blevet indgået lokalaftaler flere steder. Gennem lokalaftalerne gøres arbejdsgivernes mulighed for at beordre systematisk arbejde, som har været konfliktpunktet, til en dyr og upraktisk paragraf i overenskomsten. Fødevareforbundet NNF har indkaldt tillidsrepræsentanter og talsmænd på slagteriområdet og det fødevareindustrielleområde til stormøde den 12. juni for at drøfte, hvordan man kommer videre oven på det, ifølge Jim Jensen, utilfredsstillende forløb omkring OK17.
24. april
Fredag og i løbet af weekenden har der været arbejdsnedlæggelser på flere danske slagterier, efter den nye overenskomst blev vedtaget i torsdags. 98 procent af alle slagterimedarbejdere stemte nej til den nye overenskomst. Det var primært bestemmelsen om systematisk overarbejde, de var utilfredse med. Der blev blandt andet strejket på slagteriet Tican i Thisted. På dr.dk kan man læse, at strejken fik den ønskede effekt, fordi den førte til en lokalaftale som betyder, at de ansatte er sikret mod bestemmelsen om systematisk overarbejde. Fællestillidsmanden Peter Uno Andersen havde aftalen med til et fagligt møde her til morgen, hvor der var enighed om at underskrive aftalen. Tican i Thilst har således skrevet under på, at de ikke har brug for systematisk overarbejde. Ifølge fællestillidsmanden er der stor tilfredshed med aftalen, som har ført til arbejdsro på virksomheden. Medarbejderne har i forvejen en aftale om at arbejde godt 42 timer om ugen, men til gengæld har de seks ugers ekstra afspadsering.
I lørdagens leder i JydskeVestkysten kritiserer Chefredaktør Peter Orry de ansatte på slagterierne for at strejke og dermed ikke overholde de aftaler, fagforeningen på demokratisk vis har indgået. Han skriver, at det er skadeligt for arbejdspladserne og kunderne og minder om, at det er i strid med hovedaftalen mellem DA og LO, hvor der er klare bestemmelser for, hvornår man må strejke – og det må man ikke når overenskomsterne løber og der er fredspligt. Han anfægter særligt, at formanden for alle Danish Crowns tillidsmænd, Brian Vestergaard, i Jydskevestkysten d. 21. april forsvarer strejkerne med at ”vi var nødt til at gøre et eller andet”. Hermed kommer han ifølge Orry faretruende tæt på at overtræde tillidsmænds forbud mod at støtte overenskomststridige strejker.
Der har også været faglige møder på flere Falck-stationer i Region Sjælland her til morgen. Det har ført til arbejdsnedlæggelser, så der udelukkende køres akutte ambulancer. Det sker i frustration over, at reddernes overenskomst er vedtaget som del af det samlede mæglingsforlig på trods af, at 87 procent stemte nej. Tillidsrepræsentanterne har forgæves forsøgt at få redderne til at genoptage arbejdet. Mange af de ansatte kan ikke genkende deres ønsker i den nye overenskomst, og det er især reglerne for døgnvagter og rådighedsvagter, der er utilfredshed med.
Reddernes Landsklub har opfordret til ro på Falck-stationerne rundt om i landet på trods af frustrationerne over den nye overenskomst. I protest over overenskomstresultatet nægter mange reddere at tage ekstravagter og arbejde over, hvilket sætter pres på Falck, fordi det giver dem problemer med at bemande ambulancerne. På beredskabsinfo.dk fremgår det desuden, at der har været kollektive udmeldelser af 3F og Reddernes Landsklub på flere Falck-stationer. I Ballerup er der taget initiativ til en ny forening ’Reddernes Fagforening’, som på nuværende tidspunkt undersøger mulighederne for at blive en fagforening og som ifølge foreningen selv allerede har fået 300 medlemmer.
21. april
Slagterimedarbejdere over hele landet strejker fredag morgen i protest mod de nye overenskomster, der betyder, at arbejdsgiveren kan varsle overarbejde på op til 42 timer om ugen. I Herning, Horsens og Blans har en stor del af slagterimedarbejderne på Danish Crowns slagterier nedlagt arbejdet som en reaktion på gårdagens urafstemning, der blev et ja til de nye overenskomster. Danish Crown.dk skriver, at det er DI, der har forhandlet overenskomsten på vegne af Danish Crown og de øvrige danske slagterier. DI og NNF har ikke kunnet blive enige om en ny overenskomst ved de direkte forhandlinger, og derfor er medarbejderne på slagterierne blevet omfattet af Forligsmandens mæglingsskitse. ”Mæglingsskitsen betød blandt andet, at reglerne om systematisk overarbejde også blev aktuelle for Danish Crowns medarbejdere. Derfor satte vi os allerede i sidste uge sammen med de tillidsvalgte, hvor vi gennemgik mæglingsskitsen og diskuterede de mulige konsekvenser. På baggrund af mødet konkluderede vi i fællesskab, at det nærmest er utænkeligt, at Danish Crown kan komme i en situation, hvor det giver mening at benytte sig af systematisk overarbejde. Men det var desværre ikke nok til at undgå arbejdsnedlæggelser, siger Søren F. Eriksen, CEO i Danish Crown Pork. NNF, der organiserer slagteriarbejderne, endte med at stemme nej til overenskomsten. Stemmeprocenten var på 74,8 procent, men kun 13 procent ja til den nye overenskomst.
”Fredag er en god dag at være gris på Danish Crowns svineslagteri ved Horsens,” skriver tv2-østjylland og henviser til, at 500 slagterimedarbejdere er gået hjem i protest mod de nye overenskomster. ”Kollegerne har behov for at vise skuffelse, utilfredshed og frustrationer. De er dem, der har fået mindst ud af den her overenskomst,” siger tillidsmand Klaus Olesen til TV2 ØSTJYLLAND, der har begivenheden som breaking news på deres hjemmeside.
Og flere steder må landmænd vente med at få slagtet deres svin. Slagterimedarbejdere i både Thisted og Brørup har ligeledes nedlagt arbejdet. De samles til møde fredag morgen. Det skriver Nordjyske.
Og på Bornholm er slagterimedarbejderne også gået hjem i protest mod, at deres arbejdsgiver ifølge de nye overenskomster kan pålægge dem systematisk overarbejde op til 42 timer om ugen.
Men slagteriarbejderne er ikke de eneste, der er utilfredse med de nye overenskomster. Foran 3F’s hovedkontor er der fredag morgen mødt vrede stilladsarbejdere op, som ifølge avisen.dk blokerer 3F’s hovedkontor. Ifølge avisen.dk har stilladsarbejderne medbragt et kæmpe sort banner, hvor der står: ”I er ude af trit med medlemmerne”. Utilfredsheden skyldes overenskomst-afstemningen, hvor et flertal sagde ja til at stemme for aftalen. I byggegruppen i 3F, hvor stilladsarbejderne er medlemmer, sagde et stort flertal derimod nej til aftalen for 2017. Således forkastede 77 procent af byggarbejderne i 3F overenskomsten. Formand for Stilladsarbejdernes Landsklub, John Ekebjærg-Jakobsen, er ikke selv til stede, men kender til aktionen. "Det er nogle stilladsfolk, der gerne vil fortælle forhandlerne, at når tre ud af fire har stemt nej, så er det ikke godt nok. Så er de nødt til at tage det alvorligt. Jeg har bedt gutterne om at vente til et tillidsmandsmøde på tirsdag, men de ville gerne have en forklaring nu," siger han til avisen.dk
"Vi vil ikke have det her. Det, de kom ud med, er ikke okay," siger Thomas Strømsholt, der er en af stilladsarbejderne foran 3F til dr.dk
Hos jernbaneforbundet sagde medlemmerne også nej til overenskomsten, trods opfordringerne fra Forbundet om at stemme ja til OK-17. På deres hjemmeside skriver de: ”Vi tager forbundets lokale afstemningsresultat til efterretning, og vi vil holde ekstra godt øje med at arbejdsgiverne de kommende tre år ikke anvender ankepunkterne utilsigtet. Desuden vil vi tage resultatet med i arbejdet næste gang overenskomsten skal forhandles.”
Blandt Malerforbundets medlemmer var der heller ikke opbakning til OK-17. Kun 39,8 procent stemte for. Stemmeprocenten blev på 52,6. I en artikel på forbundets hjemmeside udtaler næstformand Tonny Olsen: ”Vi tager resultatet meget seriøst, fordi når 60,19 procent - af de medlemmer som har stemt - har sagt nej til overenskomstresultatet, så er det udtryk for nogle alvorlige bekymringer, og dem skal vi arbejde med.” Han hæfter sig dog ved, at autolakererne har stemt overbevisende ja til deres overenskomst med 60,64 procent.
Anderledes positivt klinger det i Magasinetpleje.dk, hvor FOA’s formand Dennis Kristensen glæder sig over, at 86,8 procent af FOA’s medlemmer stemte ja til OK-17. Både det entydige ja til den nye overenskomst og det rekordstore antal stemmer glæder Dennis Kristensen. ”Det er rigtig godt, at medlemmerne engagerer sig mere i overenskomsterne. Det giver ekstra styrke for os, der forhandler både i forhold til resultatet, men også fremover, når vi skal stille kravene til næste gang,” mener Dennis Kristensen.
Og blandt HK’s medlemmer var der også stor opbakning til OK-17. Formand for HK Handel, Per Tønnesen, er begejstret over, at det er lykkedes at hæve stemmeprocenten: ”Vi er naturligvis glade for, at vores medlemmer giver opbakning til de aftaler, vi har forhandlet med arbejdsgiverne. Den høje stemmeprocent fortæller, at overenskomsterne betyder noget ude på arbejdspladserne, og at vores medlemmer tager stilling til deres løn- og arbejdsvilkår,”siger Per Tønnesen på HK’s på deres hjemmeside
Samlet set sluttede gårdagens urafstemning med en stemmeprocent på 51,8 og en ja-procent på 56,5 procent og en nej-procent på 43,5 procent glæder både LO, CO-Industri og DI sig over opbakningen til den nye overenskomst.
"Der er opnået rigtig gode aftaler med mange forbedringer, bl.a. når det gælder børnefamilierne, seniorerne, lønstigninger og efter/videreuddannelse," siger Lizette Risgaard på LO’s hjemmeside
"De nye treårige overenskomster afspejler de ønsker, som vi har modtaget fra medlemmerne. De kan hermed se frem til et markant uddannelsesløft, bedre vilkår for seniorer og børnefamilier samt flere penge til alle grupper. Derfor glæder jeg mig også over, at medlemmerne bakker op om resultatet," siger Claus Jensen.
”Tillykke - til os alle. Det er rigtig godt nyt for vores land, at både lønmodtagere og arbejdsgivere i dag har sagt endeligt ja til de nye overenskomster. Det giver os et solidt afsæt for, at vi nu i fællesskab kan rykke Danmark fremad i de kommende år.” Sådan skriver DI’s administrerende direktør, Karsten Dybvad på sin facebookprofil
Afstemningsresultaterne er nu offentliggjort, og overenskomsterne er stemt igennem med en ja-procent på knap 57 procent og en samlet stemmeprocent på 51,8 procent i det samlede LO. På LO’s hjemmeside kan man se følgende oversigt over stemmeprocenter og stemmefordeling i de enkelte LO-forbund.
| Forbund |
Stemmeberettiget |
Stemmepct. |
Ja pct. |
|---|---|---|---|
|
Blik og Rør |
8.123 |
48,9 |
51,7 |
|
El-forbundet |
17.335 |
63,9 |
54,4 |
|
Jernbaneforbundet |
509 |
48,9 |
36,5 |
|
Metal |
72.084 |
58,2 |
71,2 |
|
3F |
183.133 |
49,9 |
40,1 |
|
FOA |
3.589 |
45,6 |
86,8 |
|
NNF |
12.899 |
74,8 |
13,0 |
|
HK |
92.238 |
47,6 |
83,2 |
|
Malerforbundet |
7.457 |
52,6 |
39,8 |
|
Serviceforbundet |
8.458 |
35,5 |
78,4 |
|
TL |
7.345 |
45,4 |
87,0 |
|
I alt (urafstemning) |
413.170 |
51,8 |
56,4 |
|
SL (kompetent forsamling) |
1.250 |
51,8 |
96,7 |
|
Samlet LO |
414.420 |
51,8 |
56,5 |
Idag.dk skriver, at det er første gang siden 1899, at arbejdsgiverne får udvidet deres ret til at bestemme over medarbejderes arbejdstid – såfremt overenskomsten stemmes igennem. Direktør i Dansk Byggeri, Peter Stenholm, udtaler, at Dansk Byggeri er glade for, at det nu bliver lettere at tilrettelægge arbejdstiden, og han betragter det ifølge Avisen.dk som en udvidelse af ledelsesretten. 3F’s byggegruppe er ikke enig med Dansk Byggeri i, at muligheden for systematisk overarbejde er en udvidelse af ledelsesretten. Formand for 3F’s byggegruppe, Kim Lind Larsen, forklarer, at mester ikke i praksis får større råderum over medarbejdernes arbejdstid, og 3F’s Byggegruppe tror ikke, at arbejdsgiverne vil benytte sig særligt meget af denne ordning, da det bliver dyrt for dem, når de både skal betale overtidsbetaling og afspadsering. Ifølge Peter Stenholm er ordningen omkostningstung, men ved store ordrer kan det være nødvendigt at varsle overarbejde for at nå i mål.
Dr.dk skriver i dag, at rigtig mange lønmodtagere har valgt at stemme om de nye overenskomster. Resultatet af urafstemningen offentliggøres lige over middag, men en rundspørge fra DR Nyheder viser, at stemmeprocenten i mange fagforeninger er højere end ved de seneste overenskomstafstemninger. Jørgen Juul Rasmussen, formand for Dansk El-forbund, fortæller, at forbundet har fordoblet stemmeprocenten siden afstemningen i 2014. HK Handel, HK Privat og Teknisk Landsforbund melder også om højere stemmeprocenter ved denne urafstemning. Ifølge Lone Engberg Thomsen, formand for TL, skyldes den store afstemningsdeltagelse, at fagforeningerne har været mere opsøgende denne gang. I TL har afdelingerne blandt andet ringet rundt til medlemmerne og opfordret dem til at stemme. Samtidig har langt de fleste fagforeninger gjort det lettere at stemme via smartphones eller hjemmesider.
18. april
Der har henover påsken været en del fokus på, hvorvidt den kommende overenskomstafstemning vil ende med et nej og dermed resultere i en storkonflikt a la den i 1998, også kendt som gærkrisen.
En decideret Nej-kampagne har været ført an af en række lokalafdelinger. Derfor kom de store fagforbund ført an af LO henover påskedagene med en Ja-kampagne, som kunne læses i flere større danske dagblade.
Kritikken fra nej-sigerne går blandt andet på, at arbejdsgiverne har fået mulighed for at indføre ’systematisk overarbejde’ – hvilket vil sige, at de kan varsle op til 42 timers overarbejde i udvalgte uger.
Et andet kritikpunkt er lønstigningerne, som kritikerne mener er for beskedne. FAOS har herunder samlet de vigtigste nedslag i mediernes dækning af OK-17 den seneste uge.
I dag tirsdag er sidste mulighed for at afgive sin stemme – i aften kl. 23.59 lukker den elektroniske afstemning, skriver fagbladet 3F.
3F opfordrer som alle de andre store fagforbund deres medlemmer til at stemme ja til det endelige mæglingsforslag, men flere af 3F’s lokalafdelinger deler ikke hovedorganisationens begejstring for mæglingsforslaget.
Under overskriften: ”Storkonflikt under opsejling?” Skriver arbejderen.dk i dag den 18. april:
”Den 25. april risikerer Danmark at vågne til den første storstrejke siden 1998. I vores afdeling, 3F Transport, Logistik & Byg, er vi derfor ved at støve procedurerne af, så vi står klar til konflikten.
Kommer strejken, vil vi have resultater og det fås ikke ved at medlemmerne ligger hjemme på sofaen! Vores stemmetal er højere end i mange, mange år. De 40 procents stemmedeltagelse, der skal til for at overenskomstforslaget kan forkastes med almindeligt flertal, er nået her i afdelingen.
Flere andre medier henviser også til krisen i 1998. Den 17. april skrev TV2-nyhederne:
”I disse uger stemmer omkring en halv million privatansatte om en ny overenskomst – og en del af fagbevægelsen kæmper for et nej.
Det kan skabe en ny storkonflikt. Et nej vil for eksempel kunne betyde, at leveringen til supermarkederne stopper, og at hylderne bliver tomme. Det samme skete under gærkrisen i 1998.”
Det samme gjorde Berlingske den 16. april ved retorisk at spørge om højrøstede nej-sigere kan kaste Danmark ud i en ny storkonflikt.
I Ekstra Bladet den 13. april vurderede afdelingsformand for 3F i Aarhus, Peter Bæk, risikoen for storkonflikt således:
”På en skala fra et til ti vil jeg sige, at risikoen for en storkonflikt er en høj femmer. I min 3F-afdeling i Aarhus stemmer vi 'nej' til overenskomstresultatet. Det gør vi i solidaritet med alle dem i byggefaget, der rammes af overarbejdsdiktatet.”
Gruppeformand i 3F Jan Villadsen var dog mere forbeholdende med at spå om resultatet af afstemningen. I samme artikel siger han:
- Jeg kan da prøve at kigge i krystalkuglen, men det kommer der ikke noget klart svar ud af. Peter Bæk har ret i, at en høj stemmeprocent over 40 tidligere har givet et 'nej'. Men denne gang har så mange grupper været ude og erklære sig tilfredse med overenskomstresultatet, at jeg personligt tror og håber på et 'ja'. Alt vil være hypoteser lige nu. I min optik er det simpelthen for tidligt at sige noget om en eventuel konflikt , omfanget af den eller varigheden. Vi ved det overhovedet ikke.”
Onsdag før påske den 12. april nedlagde bygningsarbejdere i hele landet arbejdet i protest mod den nye overenskomst.
”Vi gør det her for at få sendt et klart signal til arbejdsgiverne om at de kan glemme alt om det her med i perioder at udvide arbejdstiden. Men det er også et klart signal til vores forhandlere om at det her det synes vi er i den gale retning,” sagde murersvend Emil Olsen til TV2-Nord
På torsdag lidt efter kl. 12 foreligger det endelige resultat, og dermed ved vi, hvorvidt det kommer til konflikt eller ej.
7. april
Omkring 350 medarbejdere på Danish Crown i Horsens, 195 medarbejdere på Danish Crown i Sæby og 40 medarbejdere på Danish Crown i Kolding nedlagde torsdag arbejdet for at vise deres utilfredshed med mæglingsforslaget til den nye overenskomst. Arbejdsnedlæggelserne kommer efter Fødevareforbundet NNF torsdag 30. marts anbefalede medlemmerne at stemme nej til mæglingsforslaget. Medarbejderne stemmer om det mæglingsforslag, Forligsmanden har lagt frem, fordi det ikke lykkedes NNF og DI at nå til enighed om en overenskomstfornyelse. Det vækker stor utilfredshed på slagterierne, og tillidsmanden for medarbejderne i Kolding udtaler, at de er utilfredse med hele mæglingsforløbet og særligt med bestemmelsen om systematisk overarbejde. Alle hold er tilbage i arbejde igen. Resultatet af afstemningen om den nye
overenskomst forelægger d. 20. april.
Forsikringsforbundets og Finanssektorens Arbejdsgiverforenings overenskomstfornyelse er nu på plads. Forsikringsforbundets medlemmer er meget tilfredse med den nye overenskomst og hele 97 procent har stemt ja. Stemmedeltagelsen var lidt over 60 procent og formandsskabet i Forsikringsforbundet er meget tilfredse med den store medlemsopbakning. Overenskomsten er treårig og dækker 9.700 ansatte i landets forsikrings- og pensionsselskaber.
5. april
Tirsdag nedlagde over 500 stilladsarbejdere arbejdet for at mødes i Nørrebrohallen og diskutere de nye overenskomster og problemerne i branchen. Det vigtigste punkt på stormødet var det stigende problem med svindel, fusk og social dumping, som stilladsarbejderne oplever i branchen. Formanden for Stilladsarbejdernes Klub i København, John Ekebjærg-Jakobsen forklarer, at problemet drejer sig om enmandsfirmaer, som udfører stilladsarbejde og underbyder de øvrige stilladsarbejderes løn. Formanden forklarer, at de bliver nødt til at beskytte branchen mod fusk og social dumping og sørge for, at stilladsarbejderne kan leve af at bygge stilladser. ”Og kan overenskomsten ikke sørge for det, så må vi jo klare det selv”, udtaler han til Dagbladet Arbejderen. Ekebjærg-Jakobsen sammenligner udviklingen med 1970’ernes England, hvor ’næsten samtlige håndværkere blev selvstændige’, hvilket betød, at de stillede op foran byggepladsen hver morgen og spurgte, om der var noget arbejde – hvilket der ifølge Ekebjær-Jakobsen var til ham, der var billigst. Den situation vil Ekebjærg-Jakobsen ikke ende i Danmark, og derfor mener han, der hurtigst muligt skal sættes en stopper for den slags social dumping. Der var desuden mulighed for at stemme om de nye overenskomster i Nørrebrohallen, og Dagbladet Arbejderen vurderer, at alle de mange krydser vil blive sat ved nej.
I Horsens siger tre LO-fagforeninger klart nej til det overenskomstforslag, som nu er til afstemning. Det gælder 3F Horsens, Dansk Metal Horsens og Malernes Fagforening afdeling Midtjylland. I Horsens Folkeblad lyder vurderingen fra foreningernes formænd, overenskomsterne byder på ’små forbedringer, men massive forringelser’. De kritiserer bl.a. de beskedne lønstigninger og manglende kontrol med social dumping, og så er de stærkt utilfredse med bestemmelsen om systematisk overarbejde, for ”uanset kompensation og medindflydelse på afspadseringstidspunktet, så er det en rigtig skidt idé. Man kan jo ikke ’afspadsere’ nedslidning”, lyder det fra formændene.
Selvom det ikke lykkedes Blik- & Rørarbejderforbundet at blive enige om en overenskomstfornyelse på VVS-området med Tekniq, er der tilfredshed med mæglingsforslaget, og det er derfor en enig hovedbestyrelse, som anbefaler medlemmerne at stemme ja til de nye overenskomster. Forbundsformand Max Meyer fremhæver stigninger i alle satser, bedre forhold for børnefamilier, seniorordning, højere løn og bedre pension til lærlinge samt nye værktøjer mod social dumping. Hovedbestyrelsen ser det som en sejr, og som et resultat af pres fra forhandlerne i LO og organisationerne i forhandlingsudvalget, at VVS-området har fået sit helt eget afsnit i mæglingsforslaget med plads til stigninger i prislisterne. Mæglingsforslaget kræver dog også, at parterne sætter sig sammen og finder en løsning på de udfordringer, som har skilt parterne ved de seneste tre overenskomstrunder. Max Meyer udtaler, at de i Blik- & Rørarbejderforbundet altid er klar til at finde nye løsninger for forhandle en aftale på plads til medlemmernes bedste.
3. april
I Dagbladet Arbejderen advarer Enhedslistens beskæftigelsesordfører Finn Sørensen om, at seniorfridagene i den nye overenskomst kan koste seniorer tusindvis af kroner, hvis de betales af pensionsopsparingen. Finn Sørensen har fået bekræftet fra beskæftigelsesminister Troels lund Poulsen, at personer på vej på efterløn går glip af efterlønspræmie, hvis de holder de seniorfridage, som overenskomsten giver mulighed for. Dette beløb kan løbe op i mere end 26.000 kroner. Ifølge Arbejderen har forhandlerne fra CO-Industri og DI fremhævet seniorordningen som et argument for at stemme ja til den nye overenskomst, fordi den med 32 seniorfridage skulle give bedre mulighed for at kombinere senior- og arbejdslivet. Problemet er dog, at hvis seniorfridagene kompenseres med penge fra pensionsopsparingen, vil de dage ikke blive regnet med, når det skal gøres op, om man har ret til en kontant præmie for at gå senere på efterløn. Finn Sørensen vil udarbejde et forslag, som skal ’sidestille løn og pension’.
Fødevareforbundet NNF’s hovedbestyrelse anbefaler medlemmerne at stemme nej til mæglingsforslaget. Det står klart efter et møde i torsdags, hvor et flertal i bestyrelsen tilkendegav, at de ikke kan bakke op om det. Forbundsformand Ole Wehlast forklarer, at hovedbestyrelsen har været utilfredse med DI’s forhandlingstaktik og med, at det er tredje gang i løbet af fire overenskomstrunder, at forhandlingerne bryder sammen og de ansatte derfor bliver omfattet af Forligsmandens mæglingsforslag. Ved at anbefale et nej til mæglingsforslaget understreger NNF, at en forhandling uden resultat betyder, at alle parter taber. Ifølge Wehlast har DI tabt muligheden for at tilpasse overenskomsten til deres medlemmers virksomheder og dermed fejlet på en af de vigtigste opgaver, de har som organisation. Forbundsformanden opfordrer DI til at tænke over, hvordan de kan gøre det bedre i 2020.
Fredag eftermiddag mødtes en stor flok ansatte fra byggeriet og industrien foran DI’s hovedkontor på Rådhuspladsen for at anbefale at stemme nej til den nye overenskomst. De opstillede en infobod og havde store bannere med, og budskabet var klart: ’Nej tak til systematisk overarbejde!’ I en mail til Ekstrabladet skriver Formand for LO Lizette Risgaard, at hun bestemt ikke mener, mæglingsforslaget tilgodeser arbejdsgiverne, sådan som det er blevet fremført. ’En overenskomstforhandling handler altid om at give og tage’ skriver Lizette og nævner bl.a. mere fri ved børns sygdom, fuld løn under forældreorlov og to ekstra procent på fritvalgskontoen som nogle af de gode elementer i forslaget.
31. marts
Finansforbundets medlemmer har stemt ja til forhandlingsresultatet med 95,4 procent af stemmerne. 71,6 procent af de stemmeberettigede deltog i urafstemningen, og kun 4,2 procent heraf stemte nej til forslaget. Formand for Finansforbundet, Kent Petersen, er tilfreds med udfaldet af afstemningen, da han mener, forbundet har lavet en god aftale med mærkbare og fornuftige lønstigninger samt fokus på kompetenceudvikling. Mest af alt er han glad for, at så mange valgte at give deres mening til kende, da det betyder meget både nu og på længere sigt, at der er solid opbakning til overenskomsten.
TL har indgået forlig med Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) om en ny treårig overenskomst. Aftalen rummer lønstigninger på 6,6 procent i perioden samt etablering af efteruddannelsesudvalg i de seks største landinspektørvirksomheder. Mindre virksomheder kan frivilligt etablere lignende udvalg. Der indføres desuden en femte seniorfridag med løn fra 1. april 2019, og tilskuddet til at deltage i TL-årsmøder stiger med 500 kroner. PLF havde en række krav om øget fleksibilitet, som de frafaldt under forhandlingerne. Urafstemningen starter i næste uge, og resultatet offentliggøres den 2. maj 2017.
HK/Privat og Danske Fysioterapeuter er blevet enige om en ny treårig overenskomst for kliniksekretærer. Faglig sekretær i HK/Privat, Charlotte Meyer, fortæller, at lønnen stiger med 400 kroner for alle løntrin i april 2017 og igen i april 2018. I april 2019 stiger alle løntrin med 360 kroner. Hun mener, at det er en pæn lønstigning uden at være prangende. Samtidig er det et godt afsæt til de personlige lønforhandlinger på klinikken, siger hun. Som noget helt nyt får de ansatte nu fuld løn under graviditets-, barsels- og forældreorlov i sammenlagt 27 uger. Det gælder også ved adoption. Fædre får fuld løn under fædreorlov i to uger. Alt i alt mener Charlotte Meyer, at der er tale om en fornuftig aftale.
Forbundet Arkitekter og Designere sender nu den nye overenskomst med Dansk Industri til urafstemning, og de anbefaler medlemmerne at stemme ja. Der har været fokus på at sikre rammerne for lokale lønforhandlinger, kompetenceudvikling og fleksibilitet. FAOD mener at have givet meget få indrømmelser på arbejdstiden og til gengæld fået forbedringer som samlet set udgør et tilfredsstillende resultat.
29. marts
I et blogindlæg på Fødevareforbundets hjemmeside forklarer forhandler og næstformand, Jim Jensen, hvorfor han anbefaler at stemme ja til de indgåede forlig samt det mæglingsforslag, som har udsigt til at blive gældende for de 12.500 ansatte i slagteri- og fødevareindustrien, hvor NNF og DI ikke blev enige om en overenskomstfornyelse. Han er tilfreds med NNF’s indgåede forlig på de to butiksoverenskomster og mejerioverenskomsten. På denne baggrund beskriver han det som et svært valg, fordi afstemningen om mæglingsforslaget er en samlet afstemning, som både angår overenskomsterne, som er forhandlet på plads, samt det mæglingsforslag, som samler de ansatte i slagteri- og fødevareindustrien op. Han er trods dette ikke i tvivl om, at det rigtige valg er at stemme ja til det samlede mæglingsforslag, fordi de selvstændigt forhandlede overenskomster er gode, og fordi det alternativ, som NNF blev stillet i udsigt i forhandlingerne om slagteri- og fødevareindustrioverenskomsten, var langt værre end det, mæglingsforslaget giver. Et nej til mæglingsforslaget ville ifølge Jim Jensen være at gå arbejdsgivernes ærinde. I morgen mødes NNF’s hovedbestyrelse for at beslutte, hvad forbundet vil anbefale medlemmerne at stemme. Uanset hvad hovedbestyrelsen anbefaler, opfordrer Jim Jensen medlemmerne til at stemme.
På arbejderen.dk kan man bl.a. læse, at der er utilfredshed med de forhandlede overenskomster flere steder, bl.a. i 3F’s Transportgruppe og Byggegruppe. I takt med, at de lokale 3F-afdelinger, branchegrupper og –klubber gennemgår overenskomstforligene, vokser nej-anbefalingerne, ifølge arbejderen.dk. Utilfredsheden begrundes primært med manglende kædeansvar og arbejdsgivernes ret til at kræve systematisk overarbejde op til en 42-timers arbejdsuge. Bestyrelsen i 3F Frederiksborg anbefaler medlemmerne at stemme nej, og sådan lyder anbefalingen også fra 3F Horsens og Omegn, afdelingsbestyrelsen i 3F Aarhus Transport, Logistik og Byg, bestyrelsen i byggegruppen 3F Aalborg og BJMF København. Desuden har Stilladsarbejdernes Landsklub oprettet en Facebookside og hjemmesiden www.nejtil42timer.dk, som er en kampagne og underskriftindsamling mod en ’42 timers tvungen arbejdsuge’. Initiativet er også begyndt at sende løbesedler ud på arbejdspladserne gennem tværfaglige netværk.
På ekstrabladet.dk er der livlig diskussion debat om OK17 og særligt den ’42-timers arbejdsuge’. 400 debattører har blandet sig i debatten på Ekstrabladets nationen!, og 23.000 har stemt i Ekstra Bladets afstemning om, hvorvidt lønmodtagerne skal stemme ja til overenskomstforslaget. Lige knap 80 pct. stemte nej.
28. marts
Mandag den 27. marts fremlagde Forligsmand Ole Hasselgaard et mæglingsforslag om at forny en lang række overenskomster på det private arbejdsmarked i perioden frem til 1. marts 2020. Mæglingsforslaget er baseret på den skitse, som blev fremlagt fredag den 24. marts. For det første omfatter forslaget de overenskomster, hvor parterne på det enkelte område er blevet enige om vilkårene for at forny overenskomsten. Disse overenskomster omfatter ca. 92 pct. af de involverede lønmodtagere. For det andet fastsætter mæglingsskitsen vilkårene for at forny de overenskomster, hvor parterne på det enkelte område ikke har kunnet blive enige. Mæglingsskitsen indeholder yderligere nogle bestemmelser, der er fælles for samtlige overenskomster på DA/LO-området.
Urafstemningen om de nye overenskomster starter i dag, tirsdag den 28. marts. Resultatet af afstemningen vil blive offentliggjort torsdag den 20. april 2017 kort efter kl. 12.00.
Mæglingsforslaget fra forligsmanden kan læses her.
27. marts
Forligsinstitutionen fremlagde fredag d. 24. marts en skitse til mæglingsforslag om overenskomstfornyelser på det private arbejdsmarked i perioden frem til 1. marts 2020. Mæglingsskitsen omfatter for det første de overenskomster, hvor parterne er blevet enige om overenskomstfornyelser, hvilket omfatter ca. 92 pct. af de involverede lønmodtagere. Mæglingsskitsen fastsætter for det andet vilkårene for at forny de overenskomster, hvor parterne på det enkelte område ikke har kunnet blive enige.
Mæglingsskitsen er udarbejdet af Forligsinstitutionen i samarbejde med DA og LO. Forligsmanden regner med at fremsætte det endelige mæglingsforslag i dag, når den tekniske gennemgang af skitsen sammen med DA og LO er afsluttet. Mæglingsforslaget sendes herefter til afstemning i de berørte organisationer, og Forligsinstitutionen skal have resultatet af afstemningen i hænde senest d. 20. april 2017 kl. 12.00, hvorefter det vil blive offentliggjort.
I en pressemeddelelse fra LO udtaler formand Lizette Risgaard at hun er meget tilfreds med mæglingsforslaget. Hun fremhæver pæne lønstigninger, bedre uddannelsesmuligheder, bedre forhold for børnefamilier og seniorer som vigtige forbedringer. Desuden forklarer Risgaard, at indsatsen mod social dumping styrkes ved at sikre indsigt i arbejdsgivernes brug af vikarer og underleverandører. Dette er med til at sikre, at arbejdet foregår på overenskomstmæssige vilkår og kan medvirke til at imødegå arbejdsgivernes omgåelse af overenskomsterne. Hun roser desuden forligsmand Ole Hasselgaards indsats, fordi han har sikret en god afslutning på overenskomstprocessen.
I en pressemeddelelse fra DA udtrykkes der også tilfredshed med skitsen til det samlede mæglingsforslag, som indeholder ’ansvarlige lønstigninger, efteruddannelse, større fleksibilitet og familiepolitiske elementer.’ Administrerende direktør i DA Jacob Holbraad udtaler, at det er glædeligt med en afbalanceret løsning, som løber over tre år. Det er vigtigt for virksomhederne, fordi det gør dem i stand til at planlægge og prioritere på grundlag af en kendt ramme. Holbraad forklarer, at den nye overenskomst bærer præg af, at det går bedre for de private virksomheder, men at de er fuldt forsvarlige. Han udtrykker desuden stor tilfredshed ved, at langt det meste af aftalen er forhandlet på plads mellem virksomhederne og lønmodtagerne selv. Det viser ifølge Holbraad styrken ved, at man i Danmark selv forhandler løn- og ansættelsesvilkår.
Det blev ikke til nogen overenskomstaftale mellem 3F og HORESTA for de omkring 60.000 ansatte i hotel- og restaurationsbranchen. De bliver derfor omfattet af den endelige mæglingsskitse, som forligsmanden offentliggør i dag. I pressemeddelelsen fra HORESTA lyder det, at der har været en række omstændigheder, som har gjort, at det ikke har været muligt at opnå en aftale med 3F på trods af, at parterne har en stærk tradition for at kunne opnå et forlig. Jens Zimmer Christensen forklarer i den forbindelse, at det nu bliver en ’smal overenskomstfornyelse’ på de vilkår, som er indeholdt i mæglingsskitsen.
I Fagbladet 3F udtrykker forhandler og næstformand for 3F Privat Service, Hotel og Restauration, John Frederiksen, ærgrelse over og utilfredshed med resultatet, fordi der var flere gode ting i spil, som ikke blev til noget. Her fremgår det, at det var ét helt afgørende punkt, som skilte parterne. Arbejdsgiverne med HORESTA og DA ønskede at fjerne en bestemmelse i overenskomsten, som betyder, at hoteller, der melder sig ud af eksempelvis HORESTA og ind i en anden arbejdsgiverorganisation, fortsat skal følge overenskomsten mellem 3F og HORESTA og de ændringer, som bliver aftalt. Bestemmelsen sikrer de ansatte mod forringede vilkår, og John Frederiksen udtaler, at de i 3F under ingen omstændigheder vil acceptere overenskomst-shopping, fordi det fungerer som et værn mod løndumping. Ifølge Frederiksen var parterne ellers nået til enighed på alle andre punkter, og det ærgrer ham således, at ’arbejdsgiverne kaster det hele på jorden’. Det er første gang nogensinde, at det ikke er lykkedes at nå til enighed på hotel- og restaurationsområdet, og ifølge Frederiksen har DA været en stor kæp i hjulet i forhandlingerne. Han udtaler, at de oplevede en enorm indblanding fra DA, og at der i den grad er ’rokket ved den danske model’.
For tredje overenskomstrunde i træk nåede fagforbundene Blik & Rør samt Dansk Metal ikke til enighed om en overenskomstfornyelse med Tekniq. De bliver derfor igen omfattet af Forligsmandens mæglingsskitse. I mæglingsskitsens særlige bilag for VVS-overenskomsten fremgår det, at akkordlønnen stiger med 1,9 procent. Prislisterne er ikke blevet forhøjet i seks år, og derfor er forhøjelsen banebrydende for VVS’erne. På avisen.dk kan man læse, at formanden for Blik & Rørarbejderforbundet, Max Meyer, er meget glad for forligsmandens mæglingsforslag, og han anbefaler medlemmerne at stemme ja. Den omdiskuterede værnebestemmelse, som arbejdsgiverne ønskede at ’modernisere’, forbliver uberørt i den nye overenskomst, til stor glæde for fagforbundene. Max Meyer udtaler til avisen: ”Vi har fået meget af det, vi ønsker”. Forligsmanden lægger dog pres på parterne oven på de forliste forhandlinger. I det særlige bilag for VVS’erne i mæglingsforslaget fremgår det, at parterne pålægges at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til en ordning med mulighed for aftaler om en anden form for akkord i VVS-overenskomsten. De stridende parter skal altså tilbage til forhandlingsbordet, og hvis ikke de bliver enige om en ny form for akkord, bliver aflønningen via prislister ikke sat op i 2018 eller 2019.
24. marts
Overenskomstforhandlingerne på det private område er ved at være i mål og i HK/Privatbladet nr. 3, som udkom i dag, ser HK/Privat nu frem mod urafstemningen om de nye overenskomster. I lederen opfordrer Forbundsformand Simon Tøgern medlemmerne til at stemme, fordi en høj stemmeprocent er vigtig for forbundets styrke ved forhandlingsbordet. Han anbefaler at stemme ja, fordi der er forbedringer til alle, ligegyldigt hvor man er i arbejdslivet. ”Listen over det, man ikke fik, er altid længere end listen over det, man fik forhandlet hjem”, udtaler formanden, men synes alligevel, der er mange gode grunde til at være tilfreds. Han fremhæver bedre forhold for børnefamilier og seniorer, en fordoblet fritvalgskonto og et kollektivt uddannelsesløft som særligt gode elementer. I det nye blad gennemgår HK/Privat de vigtigste ændringer i de nye overenskomster.
Flere faggrupper, som 3F har forhandlet overenskomster for, udtrykker utilfredshed med de nye overenskomster. I mandags var det reddere fra Falck og Responce, der demonstrerede over deres nye overenskomst foran 3F’s hovedkontor, og torsdag mødte fem utilfredse murere op hos 3F med den nye overenskomst, som de mener er ”lige til at tørre røv i”. Det kan man læse på ekstrabladet.dk. En af de fremmødte er Lars Jensen, som er talsmand for godt 1.300 murere i København. Han fortæller, at det er særligt bestemmelsen om systematisk overarbejde, de er utilfredse med. Murerne havde tre store karikaturtegninger med, som de overrakte Jacob Scavenius og Palle Bisgaard, som er henholdsvis forhandlingssekretær og næstformand i 3F’s Byggegruppe. Tegningerne forestiller den nye overenskomst skrevet på en rulle toiletpapir, og der står med store røde bogstaver: ”Nej tak!”. Murerne og forhandlerne i 3F diskuterede tolkningen af overenskomsten og Bisgaard udtalte i den forbindelse, at der er ting i aftalen, som ikke er gode nok, men at der til gengæld er mange andre ting, som de er glade for, bl.a. i forhold til social dumping og prislistestigninger.
23. marts
Natten til onsdag indgik Fødevareforbundet NNF og Danske Slagtermestre forlig om en overenskomst for de omkring 1000 private butiksslagtere. Det fremgår af NNF’s hjemmeside. Forhandlingerne måtte en tur forbi forligsmanden, inden det lykkedes Fødevareforbundet NNF og Danske Slagtermestre (DSM) at blive enige. Næstformand for Fødevareforbundet NNF, Jim Jensen, mener at den lange omvej før målet var umagen værd. Jim Jensen kvitterer DSM positivt for den fælles, konstruktive indsats om at indgå, hvad han kalder et simpelt og fint forlig. Han er tilfreds med, at butiksslagterne får de samme forbedringer, som det resterende arbejdsmarked og fremhæver bedre forhold for børnefamilier, mulighed for seniordage og fuld løn under sygdom for lærlinge.
Formand for Danske Slagtermestre, Leif Wilson Laustsen, finder resultatet af forhandlinger med Fødevareforbundet NNF skuffende. Han havde set frem til at skifte den gældende normallønsoverenskomst ud med en minimallønsoverenskomst. En øvelse, som begge parter var indstillet på at nå til ende med, da forhandlingerne startede. Det lykkedes ikke, og Leif Wilson Laustsen skyder skylden på NNF’s forhandlere, der lagde et krav på bordet om, at Danske Slagtermestre skulle være med til at finansiere en række af forbundets aktiviteter, hvilket de ikke kunne gå med til. Den udlægning kan næstformand i NNF, Jim Jensen, ikke helt genkende. Han siger, at fagforbundet ville have garanti for, at nuværende ansatte på normallønsoverenskomsten ikke kunne gå ned i løn som følge af en ny overenskomst. Da det ikke kunne lade sig gøre, røg minimallønsoverenskomsten af bordet. I forhold til kravet om, at arbejdsgiverne skulle være med til at finansiere forbundets aktiviteter, siger Jim Jensen, at NNF bruger en del penge på rekruttering, og da det også er i arbejdsgivernes interesse håbede NNF på støtte til dette.
Byggegruppen i 3F Aalborg anbefaler et nej til årets overenskomstresultat. Det bestemte bestyrelsen på et ekstraordinært bestyrelsesmøde torsdag aften. Bestyrelsens hovedkritikpunkter ligger i, at det fremlagte resultat ikke giver nok på mindstelønstigningerne samt at det opnåede resultat på industrioverenskomsten har fået for stor gennemslagskraft i forhandlingerne med Dansk Byggeri. Det kommer specielt til udtryk i protokollat nummer 41, der omhandler systematisk overarbejde på op til fem timer per uge. Bestyrelsen mener, at forslaget er uforeneligt med de eksisterende overtidsregler og er i direkte modstrid med ønskerne fra medlemmerne om mere lempelig arbejdstid. Bestyrelsen melder desuden ud, at de fire protokollater om social dumping er ikke stærke nok til at imødekomme de klare ønsker fra medlemmerne om kædeansvar og et markant løft på minimallønnen.
3F Horsens anbefaler at stemme nej til overenskomstforslaget. Det blev ifølge Arbejderen besluttet til 3F Horsens generalforsamling den 18. marts. Dansk Industris voldsomme indflydelse på alle områder kritiseres på mødet. Desuden begrunder de nej-anbefalingen med de små satsforhøjelser, de spinkle initiativer for kædeansvar, udvandingen af arbejdstiden og løsningsforslaget for børneomsorgs- og seniordage. De påpeger, at arbejdsgiverne fra den ene OK-fornyelse til den næste demonstrerer, at de ikke godkender aftaler før de øvrige er med. Sådan ville man i 3F Horsens også ønske, at forhandlerne på lønmodtagersiden gjorde. 3F Horsens anbefaler ganske vist, at man stemmer nej, men pointerer at uanset hvad man stemmer, er det vigtigt at deltage i afstemningen.
22. marts
Tekniq, Dansk Metal og Blik- og Rørarbejderforbundet blev ikke enige om fornyelse af overenskomsten på vvs-området i 2017 og skal nu for tredje gang i træk samles op i mæglingsforslaget. Det skriver Mestertidende.dk. Flere virksomheder på vvs-området indberettede i sidste uge arbejdsnedlæggelser i strid med overenskomsten, og strejkerne er fortsat mandag efter forhandlingernes sammenbrud søndag aften. Adm. direktør i Tekniq, Niels Jørgen Hansen, udtaler, at han håber, at strejkerne bliver kortvarige, da ingen vinder noget på det, når overenskomsten er ude af forbundets hænder. Niels Jørgen Hansen fortæller, at Tekniq ønskede at normalisere akkordsystemet, så virksomheder inden for vvs-området fik de samme muligheder for at lave lokalaftaler som det er tilfældet på alle andre områder. Det blev dog ikke imødekommet. Blik- og Rørarbejderforbundet ønsker ikke at kommentere forhandlingerne mens DA og LO arbejder på en mæglingsskitse. Af forbundets pressemeddelelse fremgår det dog, at Blik- og Rørarbejderforbundet strakte sig langt for at nå til enighed, hvilket ikke var nok for Tekniq.
På Arbejderen.dk kan man i dag læse, at næstformand og forhandler i Fødevareforbundet NNF, Jim Jensen, ærgrer sig over de sammenbrudte forhandlinger om nye overenskomster for 12.500 ansatte i slagteri- og fødevareindustrien. Han udtaler, at NNF var villige til at give og få det samme, som det øvrige arbejdsmarked, men blev mødt af krav om fleksibilitet og lønnedgang fra DI. Jim Jensen forstår ikke, at slagteri- og fødevareindustriarbejderne ikke kan få samme vilkår som resten af industrien. Overenskomsterne for arbejderne i fødevareindustrien og industrislagterne bliver i stedet omfattet af mæglingsskitsen og er derfor ikke tilpasset området. Forbundsformand i Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast, fortæller, at han fra sin plads i LO’s forhandlingsudvalg vil gøre sit for, at NNF’s medlemmer i størst mulig udstrækning får samme forbedringer, som det øvrige arbejdsmarked.
Både privatansatte pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere og vikarer har fået ny overenskomst med lønløft, højere pensionsbidrag og forbedringer for børnefamilier. Det fremgår i dag af Fagbladet FOA. Forhandlingschef i FOA, Jakob Bang, udtaler: "Vi er godt tilfredse. Vi har kunnet forhandle os frem til en pæn lønstigning og en række forbedringer, uden at det har medført de forværringer, som vi kunne have frygtet". På overenskomsten mellem FOA og Dansk Industri, som gælder for privatansatte pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter stiger lønningerne årligt med 2,5 kroner i timen. Samtidig stiger tillæggene med 1,6 procent i år og de følgende to år. Overenskomsten sikrer fuld løn i alle uger af barslen. Der er også indgået forlig mellem FOA, BUPL, SL og Dansk Erhverv Arbejdsgiver. Overenskomsten dækker de privatansatte pædagogiske vikarer, hvor lønnen for timelønnede fra 1. marts stiger 1,5 procent i løn - det samme gør tillæggene. I 2018 stiger løn og tillæg med 1,5 procent og i 2019 med 1,25 procent. Der indføres højere pensionsbidrag, som fra 1. marts i år stiger samlet til 5,45 procent. Næste år stiger det til 6,39 procent og 1. marts 2019 stiger bidraget til 7,34 procent. For de månedslønnede pædagogiske vikarer er der 2 procents lønstigninger i år samt næste år og 1,9 procent i 2019.
Fagbladet FOA skriver i dag, at FOA, Dansk Erhverv og Dansk Industri er blevet enige om overenskomstforlig for privatansatte handicaphjælpere. Overenskomsten byder på en række forbedringer – særligt for ansatte med børn. Forbundsformand i FOA, Dennis Kristensen, fortæller, at handicaphjælperne får samme ’børnepakke’, som de andre FOA-overenskomster på det private område. Blandt forbedringerne er, at medarbejdere, som tager hjem til et sygt barn først har barnets første sygedag dagen efter, de er taget hjem for at passe det syge barn. Handicaphjælpere har nu også ret til fuld løn under barslen i alle uger. Desuden får seniorerne ret til op til 32 seniorfridage med det nye forlig. Fordi lønnen for handicaphjælperne under overenskomsterne med Dansk Erhverv og Dansk Industri forhandles til de offentlige overenskomster, skal handicaphjælperne ikke stemme om resultaterne for OK17.
I en artikel i Fagbladet FOA udtaler forbundsformand, Dennis Kristensen, at forligene på FOA’s private område er gode og at FOA godt kan være bekendt at præsentere dem for medlemmerne. Han giver udtryk for, at det afspejles i OK-resultaterne, at krisen er klinget af, hvilket det også bør. I forhold til lønstigninger mener han, at resultatet ser fornuftigt ud. Han er glad for, at der er blevet givet nogle rettigheder til børnefamilierne, som presses af stigende produktivitets- og effektivitetskrav. Endelig fremhæver han, at tillidsrepræsentanters direkte indflydelse øges og i stigende grad honoreres i kraft af den nye overenskomst.
21. marts
Både plejere under fritvalgsordningen og de øvrige privatansatte har udsigt til ny overenskomst. Overenskomstforhandlingerne for de privatansatte i ældreplejen, som ikke arbejder under fritvalgsoverenskomsten under Dansk Erhverv, er også kommet i hus. Allerede lørdag blev der opnået enighed angående fritvalgsoverenskomsten og mandag d. 20. marts kunne FOA’s forbundsformand, Dennis Kristensen, melde om yderligere et forlig, blot med Dansk Industri på arbejdsgiversiden. Det betyder, at der er enighed om de to toneangivende overenskomster for de privatansatte på ældreområdet. Forliget mellem DI og FOA følger oplægget fra fritvalgsoverenskomsten, nemlig en lønstigning på 2,50 kroner i timen hvert af de følgende overenskomstår. Dækningen af overenskomsten er yderligere blevet udvidet, så den også omfatter bosteder. Dennis Kristensen udtaler, at der også er kommet et nyt fokus på behovet for uddannelse og kompetenceudvikling, som både FOA og arbejdsgiverne lægger vægt på. Derudover udtrykker han glæde for, at der blev opnået enighed på denne overenskomst også. Det betyder nemlig, at alle FOA's overenskomstfornyelser højst sandsynligt bliver indgået ved forlig.
HK/Privat og Dansk Journalistforbund er blevet enige med Kooperationen om nye overenskomstaftaler for grafisk, fotografisk og journalistisk freelancearbejde udført for blandt andet organisationsblade. Aftalerne, som kaldes Medieaftalerne, afløser de tidligere O-aftaler, som hver for sig dækkede freelancere på de føromtalte områder. Medieaftalerne indeholder blandt andet minimumspriser og en beskrivelse af freelanceres ophavsret. Formand for HK/Privat, Simon Tøgern, udtaler, at det er et vigtigt skridt i bestræbelserne på at sikre mere ordnede forhold for freelancere og atypisk ansatte. Aftalerne fastlægger ydermere time- og styksatser, genetillægssatser, betalingsbetingelser og rettighedsbestemmelser. Ambitionen med aftalen er, at det ikke kun er organisationsblade, der vil bruge aftalen, men at medlemmer, som arbejder freelance, fremover vil tage bestemmelserne med, når de indleder nye samarbejder på det private arbejdsmarked, siger Simon Tøgern.
22 overenskomster er nu på plads for elektrikerne i Danmark. Dansk El-forbund udtrykker glæde over, at alle elektrikernes overenskomster nu er faldet på plads. Næste skridt er afstemningen om overenskomsterne blandt medlemmerne i Dansk El-Forbund, og her anbefaler forbundets hovedbestyrelse medlemmerne at stemme ja til alle de nye overenskomster. Forbundsformand i Dansk El-Forbund, Jørgen Juul Rasmussen, understreger, at der er vigtige resultater på tværs af de 22 nye overenskomster og peger blandt andet på aftalerne omkring uddannelse, seniordage, børneomsorgsdage og udvidelsen af fritvalgsordningen. I alt har Dansk El-Forbund cirka 70 overenskomster på det private og offentlige arbejdsmarked, heraf er de to største Elektrikeroverenskomsten og Industriens Overenskomst.
Flere bygningsarbejdere er utilfredse med de overenskomstresultater, som er forhandlet på plads, og som der snart skal stemmes om. Særligt muligheden for 42-timers arbejdsuge vækker stor utilfredshed blandt tagdækkere og stilladsarbejdere. Derfor anbefaler blandt andet 3F Horsens og Omegn, bestyrelsen i byggegruppen i 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening København, bestyrelsen i 3F Aalborgs byggegruppe samt byggegruppen i 3F Aarhus TLB, at der skal stemmes nej til overenskomstforliget. Samtidig vil man forsøge at overtale folk i industrien til sætte et solidarisk kryds og dermed også stemme nej. På industriens område ser det dog ud til, at der er langt mellem nej-anbefalingerne, mens det forholder sig anderledes i byggeriet.
I går havde redderne hos 3F indkaldt til demonstration foran forbundshuset i København, hvor formålet var at protestere mod det netop indgåede overenskomstforlig. Størstedelen af de omkring 4000 3F-medlemmer fra Falck og Responce er ’stærkt utilfredse’ med den overenskomst som 3F fornyligt har indgået på transportområdet. Redderne føler sig snydt ifølge Jørgen Knudsen, tillidsrepræsentant for ambulancereddere med hjemsted i Holbæk og talsmand for hele landets kritikere af 3F’s nye overenskomst på området. Dette fordi, de enkelte stationer har indsendt forslag til ny overenskomst, men ikke alene kan genkende elementerne i overenskomstresultatet. Redderne stemmer om overenskomstforslaget i et såkaldt bunkebryllup sammen med det øvrige transportområde, hvorfor redderne ikke kan forkaste overenskomsten, selv hvis de stemmer nej. Jan Villadsen, formand for Transportgruppen i 3F forsvarer overenskomstresultatet og udtaler, at der endnu ikke er afholdt informationsmøde om overenskomstresultatet, og at han havde håbet, at demonstrationen havde ventet til efter informationsmødet.
Fredag den 17. marts, kl. 18.00 udløb forligsmandens frist for at indsende aftaler mellem arbejdsgiverforeninger og forbund. Ifølge den sidste opgørelse fra DA, lykkedes det, at få den samlede forligsprocent op på 91,5 procent. DI nåede at indgå forlig for 95 procent af de overenskomstdækkede medarbejdere i medlemsvirksomhederne, inden fristen udløb. For DI lykkedes det ikke at opnå forlig på slagteri- og fødevareområdet eller på de områder, der involverer Blik- og Rørarbejderforbundet. Næste skridt er, at Forligsmanden skal fremsætte et samlet mæglingsforslag, som skal godkendes af både arbejdsgivere og lønmodtagere. DA og LO mødtes mandag den 20. marts i Forligsinstitutionen, hvor forhandlingerne om mæglingsforslaget begyndte.
Forhandlingerne om en ny Håndværksbageroverenskomst var egentlig brudt sammen, men fredag eftermiddag lykkedes det alligevel NNF og Dansk Erhverv at blive enige. Den 12. marts lød meldingen ellers, at det ikke var muligt at opnå forlig på området og forventningen var, at overenskomsten for de privatansatte bagere ville blive omfattet af en kommende mæglingsskitse. Fredag den 17. marts kunne forhandlerne for de to organisationer dog alligevel underskrive protokollaterne, der indgår i den nye overenskomst. I NNF udtrykkes der tilfredshed med aftalen, og forhandlingssekretær i NNF, Flemming Mogensen udtaler, at aftalen i det store hele indebærer de samme forbedringer, som overenskomsterne for det øvrige arbejdsmarked. Derudover er NNF og Dansk Erhverv enige om, at der i overenskomstperioden skal ses på lærlingebestemmelserne, så de kan opdateres i forhold til erhvervsuddannelsesreformen, samt at der skal gøres en fælles indsats for, at gøre det mere attraktivt for unge at søge ind i branchen. Forhandler hos Dansk Erhverv, Marianne Bækgaard Nielsen, fremhæver den fritvalgsordning og herunder seniorordning, som parterne er enige om at gøre et forsøg på at udvikle, så den er til gavn for hele branchen. Læs mere om aftalen på NNF’s hjemmeside.
20. marts
Fredag lykkedes det Grakom Arbejdsgivere, DMA og HK/Privat at nå til enighed om både en fornyelse af den grafiske overenskomst og en fornyelse af digitalprint- og serigrafoverenskomsten. Begge overenskomster svarer i al væsentlighed til fornyelsen af Industriens Overenskomst. Fritvalgskontoen forhøjes med 2 procentpoint over de tre år, mindstelønnen forhøjes med 2 kroner pr. år, genetillægget forhøjet med 1,6 procent. pr. år. Desuden er der en række forbedringer for børnefamilier.
På to andre HK-områder er forhandlingerne dog endegyldigt brudt sammen fredag. Det gælder forhandlingerne mellem HK/Privat og Danske Mediers Arbejdsgiverforening om en ny overenskomst for de HK-ansatte ansatte på dag- og ugebladene samt forhandlingerne mellem HK/Privat og Horesta om en ny overenskomst for de ansatte på hoteller og konferencecentre. Forbundsformanden i HK/ Privat Simon Tøgern udtaler, at de blev mødt med stejle og urealistiske krav, som de ikke har kunnet acceptere. Konsekvensen er nu, at de ansatte på de to områder må afvente Forligsmandens mæglingsskitse. Af HK’s pressemeddelelse fremgår det, at HK/Privat er meget tilfreds med de 19 overenskomster, som forbundet har landet, men at der er stor ærgrelse over, at det ikke lykkedes på de to sidste områder. Forbundsformanden skriver i øvrigt på sin facebookprofil: ”Uden en forhandlingsvillig modpart kan man ikke nå et forhandlingsresultat”.
FOA og Dansk Erhverv er nået til enighed om en treårig overenskomst for privatansatte i ældreplejen, den såkaldte ’Fritvalgsoverenskomst’. Overenskomsten byder på stigninger i løn og tillæg, som Ifølge forbundsformand i FOA, Dennis Kristensen, er større end i de to forgående overenskomster. Den nye overenskomst følger ellers i høj grad transportforliget med forbedringer vedrørende børns sygdom, seniorordningen, fritvalgsordningen, barselsordningen og bestemmelserne for tillidsrepræsentanter. Den nye overenskomst afviger dog fra transportforligets nye bestemmelse om lønforhandling. Transportforliget fungerer som gennembrudsforliget på normallønsområdet, hvor lønnen bestemmes ved centrale forhandlinger. Med det nye transportforlig åbnede man dog så småt op for, at der kan indgås aftaler om løn lokalt. Dette lønsystem beskrives af Dennis Kristensen som ’klodset’, bl.a. fordi det kunne få den konsekvens, at tillidsrepræsentanten, efter lønnen var fastsat lokalt, kunne fjerne 50 ører fra den enkelte medarbejders lønstigning og forhandle den flyttet til en anden medarbejder. Denne bestemmelse kæmpede FOA for at undgå, og det lykkedes.
I en pressemeddelelse fra Blik- og Rørarbejderforbundet fremgår det, at forhandlingerne om en ny VVS-overenskomst endegyldigt er brudt sammen, og VVS’erne bliver derfor omfattet af Forligsmandens mæglingsskitse – ligesom det skete i 2012 og 2014. De ekstraordinære forhandlinger i Forligsinstitutionen i søndags førte altså ikke til noget resultat, hvilket Forbundsformand Max Meyer er ærgerlig over. Han mener, at Blik- og Rørarbejderforbundet strakte sig langt for at blive enige om en aftale, men at ingen af løsningsforslagene var gode nok for Tekniq, og at det er årsagen til sammenbruddet. Repræsentanter fra DA og LO er i dag indkaldt til forhandlinger om den mæglingsskitse, som medlemmerne senere skal stemme om. Dansk Metal og Blik- og Rørarbejderforbundet pålægger medlemmerne at fortsætte arbejdet på normal vis, efter der i sidste uge opstod overenskomststridige arbejdsnedlæggelser flere steder.
I pressemeddelelsen fra Tekniq om sammenbruddet i overenskomstforhandlingerne for VVS’erne, beklager den administrerende direktør i Tekniq Niels Jørgen Hansen ligeledes, at det ikke lykkedes parterne at finde en løsning. ”Der er ingen vindere her” udtaler han og forklarer, at Tekniq har gjort sig umage og været fleksible på alle punkter for at nå til enighed. Tekniqs ønskede at normalisere vvs-overenskomstens akkordsystem, så arbejdsgiverne kunne få samme adgang til at indgå lokalaftaler, som man har på andre områder, eksempelvis el-området. Niels Jørgen Hansen mener, at der er en manglende fleksibilitet i branchen, hvilket gør det svært for de danske virksomheder at være konkurrencedygtige og bevare arbejdspladser.
Niels Jørgen Hansen understreger, at Tekniq ikke har forsøgt at afskaffe prislistesystemet, men blot at skabe bedre mulighed for det lokale samarbejde og for at være mere innovative. Tekniq har haft forståelse for den skepsis, lønmodtagerne har haft over for en ændring af akkordsystemet, og derfor foreslog Tekniq også tryghedsskabende rammer for de lokale aftaler. Eksempelvis en bund for indtjeningen og nye regler som kunne muliggøre lokale aftaler om en anden form for akkord. Tekniq skriver desuden, at den gennemsnitlige timeløn på vvs-området er 200 kroner, mens den gennemsnitlige løn ved akkordopmåling er på omkring 300 kroner.
Ritzau skriver i dag, at størstedelen af de 4.000 reddere i Falck og Responce er stærkt utilfredse med den nye overenskomst, som 3F har forhandlet på deres vegne. Da overenskomsten blev indgået, beskrev 3F den som ’banebrydende’ bl.a. fordi den ville sikre et bedre og mere afbalanceret arbejdsliv. Men redderne er ikke lige så positive over for den nye overenskomst, som beskrives som ’banebrydende dårlig’, fordi de ifølge reddernes talsmand, Jørgen Knudsen, forringer løn og arbejdsvilkår. Ifølge talsmanden kom redderne med mange og grundigt overvejede forslag, men de er ikke kommet med i den nye overenskomst. For at udtrykke deres utilfredshed vil redderne mandag middag demonstrere foran 3F’s hovedkontor i København.
17. marts
Onsdag aften indgik FOA det første forlig i overenskomstforhandlingerne på det private område med Vikarbureauernes Brancheforening. Af Fagbladet FOA fremgår det, at forhandlingschef i FOA, Jakob Bang, er tilfreds med forliget – særligt på grund af de pæne lønstigninger, rettigheder for børnefamilier og den udbyggede pensionsordning. Desuden har FOA og Vikarbureauernes Brancheforening aftalt at etablere et samarbejde gennem en samarbejdsfond.
3F og Danske Anlægsgartnere er for anden gang blevet enige om en ny overenskomst for landets 3.000 anlægsgartnere. Fagbladet 3F skriver, at den oprindelige aftale fra 6. marts blev underkendt af Dansk Arbejdsgiverforening, som Danske Anlægsgartnere hører under. Ifølge forhandlingssekretær i Den Grønne Gruppe i 3F, Flemming Grønsund, er det nye forlig meget i tråd med det første – dog med mindre glasur. Flemming Grønsund udtrykker utilfredshed med, at Dansk Arbejdsgiverforening har blandet sig så meget i forhandlingerne og nærmest indgået som tredjepart. Selvom overenskomsten ikke blev, som 3F havde regnet med, er forbundet tilfreds med resultatet, og medlemmerne på området anbefales at stemme ja. Det nye forlig er ganske vist mindre fordelagtigt end forliget fra 6. marts, men det rummer stadig væsentlige forbedringer, blandt andet i forhold til pension for elever, flekstid og lønstigninger. Arbejdsgiverne har med den nye aftale ret til at varsle systematisk overarbejde på højst fem timer ugentligt. Dette tillægger Grønsund ikke særlig værdi, da han ikke mener, at overtid er et brugbart instrument på denne type arbejdspladser.
I en artikel på licitationen.dk kan man i dag læse, at Danske Malermestre, Dansk Byggeri og Malerforbundet har indgået forlig om fornyelse af overenskomsten for bygningsmalere. Parterne kom til enighed torsdag morgen efter lange og hårde forhandlinger i Forligsinstitutionen. Malerområdet står således til i år at få en ny overenskomst modsat ved forhandlingerne i 2014, hvor parterne ikke nåede til enighed. Den nye aftale skal dog godkendes af hovedbestyrelsen i Malerforbundet i dag, inden den falder endeligt på plads. Af samme årsag går arbejdsgiverne og forbundet stille med dørene, men fagretlig chef i Danske Malermestre, Heinrich Søndengaard Nielsen afslører dog, at organisationen bestemt ikke har fået alle ønsker opfyldt. Aftalen giver dog nogle af de ting, Danske Malermestre har efterlyst.
Forsikringsforbundet og arbejdsgiverne (FA) er nu nået til enighed om en række forbedringer, som vil ramme bredt blandt de ansatte i forsikrings- og pensionsselskaber, alarmcentraler og beslægtede områder. Forsikringsforbundet skriver, at lønstigninger på 5,85 procent over de kommende tre år, en ekstra uges forældreorlov og andre goder gør det til en rigtig god overenskomst. Forsikringsforbundet og FA har aftalt, at der vil være mulighed for at justere på overenskomsten inden for den treårige periode, den gælder, hvis parterne kan blive enige. Beslutninger om nyt lønsystem, nye arbejdstidsregler og ændringer omkring timebanken udskydes ved indgåelsen af overenskomst.
I en pressemeddelelse fra forligsmand, Ole Hasselgaard, skønnes det, at der på nuværende tidspunkt er indgået forlig for mere end 85 procent af de lønmodtagere, som skal til urafstemning. For at få de sidste forlig i hus har han sat en tidsfrist til klokken 18 i aften. Hvis ikke de resterende er blevet enige inden da, kan de forvente at blive indkaldt til Forligsinstitutionen lørdag. Søndag mødes forligsmanden med DA og LO for at starte på udformningen af en samlet mæglingsskitse, som blandt andet vil indeholde vilkårene for de overenskomster, hvor der ikke er opnået enighed. I næste uge vil forligsmanden mægle i de overenskomster, hvor den ene af parterne ikke er medlem af DA eller LO.
Dagens Byggeri skriver i dag, at administrerende direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen er tilfreds med aftalen i byggeriet. Lars Storr-Hansen beskriver forliget som ansvarligt, da der er moderate lønstigninger der sikrer både medarbejdernes købekraft og virksomhedernes konkurrenceevne. Han fremhæver desuden initiativerne til at knække arbejdsulykkeskurven. Teknologisk udvikling er med til at nødvendiggøre efter- og videreuddannelse, hvilket også er tænkt ind. Storr-Hansen understreger, at der hverken er eller kommer kædeansvar i overenskomsterne. Næstformand i 3F’s byggegruppe, Palle Bisgaard, medgiver, at det ikke er lykkedes at aftale kædeansvar i den nye overenskomst. Han mener dog, at der er taget små skridt i retning heraf i kraft af, at der er åbnet op for diskussionen om de allerlavest lønnede og i kraft af forbedrede muligheder for at ansvarliggøre hvervgiverne – for eksempel gennem 48-timers møder. Bisgaard fortæller, at 3F vil gå i dialog med LO om, hvordan LO-familien bedst understøtter hinanden i de krav, der er afgørende for at beholde den danske model.
DI og Dansk Sygeplejeråd indgik 17. marts 2017 en treårig aftale om Sygepleje-overenskomsten, som dækker sygeplejersker på plejehjem og i hjemmeplejen hos virksomheder i DI Overenskomst II.
16. marts
Strejkerne i vvs-branchen fortsatte onsdag, dog i mindre omfang end tilfældet var de to foregående dage. Arbejdsnedlæggelserne gennemføres i protest over, at arbejdsgiverne ønsker et opgør med værnebestemmelsen i vvs-overenskomsten. Administrerende direktør i Tekniq, Niels Jørgen Hansen, kalder strejkerne ”dybt beklagelige” og tilføjer yderligere, at de bedste resultater opnås ved at stå ved de overenskomstaftaler, der er indgået. Dog vil det, ifølge Niels Jørgen Hansen, ikke komme til at påvirke arbejdsgiverne under de igangværende forhandlinger. Niels Jørgen Hansen udtaler, at arbejdsgiverne ikke føler sig mere pressede på grund af arbejdsnedlæggelserne. Blik- og Rørarbejderforbundet har siden de første strejker mandag pålagt medarbejderne at vende tilbage til arbejdet, da strejkerne er overenskomststridige. Forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet, Max Meyer, ønsker dog ikke at kommentere sagen, mens overenskomstforhandlingerne står på. Forhandlingerne om ny overenskomst foregår i Forligsinstitutionen og er sat på pause til i morgen, d. 17. marts, kl. 11. Begge parter er dog fortrøstningsfulde og tror på at det kan lykkes at blive enige om en aftale.
Flere steder lyder et nej til 42 timers arbejdsuge. Blandt andet giver branchebestyrelsen for Murer, Bygge & Anlægsfolk i 3F Esbjerg udtryk for, at de er klar til at gå hele vejen, hvis ikke arbejdsgiverne vil give efter for kravet om kædeansvar i overenskomsterne, for at komme social dumping i bygge- og anlægsbranchen til livs. Yderligere er der oprettet en Facebookside under navnet ”Nej til 42 timer OK17”, som fungerer som ”et fællesskab der vil arbejde for et NEJ til overenskomstafstemningen 2017”. På Facebooksiden opfordres til at deltage i en underskriftsindsamling mod 42 timers arbejdsuge, hvilket sker via hjemmesiden: www.nejtil42timer.com
DI og 3F Transport har indgået forlig om Turistoverenskomsten for turistbuschauffører, taxichauffører, busstewardesser, ungarbejdere og andre. Som hovedelementer kan nævnes, at normaltimelønnen stiger med 2,50 kr. pr. time pr. år i overenskomstperioden samtidig med, at der lokalt kan aftales en ugentlig arbejdstid på 42 timer. Flere aftaleelementer kan læses på DI’s hjemmeside.
DI og 3F Transport har yderligere indgået aftale om ATD-overenskomsten, som dækker taxikørsel. Aftalen indebærer blandt andet øget mulighed for lokale aftaler, samt en stigning i afregningsprocenter på 0,3 procentpoint pr. år i overenskomstperioden. Hvis der politisk vedtages ny taxilov, er parterne enige om, som en del af overenskomstaftalen, at mødes igen og drøfte, om der er grund til ændringer i overenskomsten som følge af den nye lovgivning. Læs om flere aftaleelementer på DI’s hjemmeside.
Endnu en aftale indgået mellem DI og 3F Transport er Vinduespolereroverenskomsten. Overenskomsten sikrer, at medarbejdere og virksomheder lokalt kan indgå aftaler om både arbejdstid og dele af lønnen. Samtidig styrker aftalen vilkårene for tillidsrepræsentanterne og sociale overenskomstbestemmelser. Læs om flere aftaleelementer på DI’s hjemmeside.
Mandag den 13. marts indgik 3F og DI aftale om Isoleringsoverenskomsten for isoleringsbranchen, som dækker teknisk isolering. Overenskomsten dækker cirka 1000 isolatører, der udfører teknisk isolering af rørføringer, ventilation med videre. Som hovedelementer i aftalen kan nævnes, at mindstelønnen hæves pr. 1. marts 2017 med 2,00 kr. pr. år i overenskomstperioden, yderligere afskaffes akkordretten, således at akkord fremover skal aftales. Derudover indeholder aftalen også elementer angående sygdom, orlov, barsel og uddannelse, hvor et element blandt andet er fuld løn under forældreorloven. Flere aftaleelementer kan læses på DI’s hjemmeside.
Fælles for de nye overenskomster hos DI er, at de skal vedtages som en del af et samlet mæglingsforslag. Det vil sige, at de nye overenskomster først træder i kraft, når både arbejdsgivere og lønmodtagere har vedtaget dem som en del af et samlet mæglingsforslag. For virksomhederne betyder det, at de først skal tage højde for de nye regler og satser, når mæglingsforslaget er vedtaget. Indtil da gælder overenskomsterne for 2014-2017.
Forhandlingerne mellem HK/Privat og Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DMA) om ny overenskomst til dagbladsansatte er brudt sammen. I nat måtte parterne forlade Forligsinstitutionen uden en aftale, efter forhandlinger om funktionæroverenskomsten for HK-ansatte på danske dagblade og aviser. Formand for HK/Privat, Simon Tøgern, giver udtryk for, at DMA står stejlt på nogle urealistiske krav, som man ikke er villige til at bøje sig for. Det er tredje gang, at forhandlingerne mellem Danske Mediers Arbejdsgiverforening og HK/Privat bryder sammen. Der er ikke aftalt nye møder.
Teknisk Landsforenings (TL) hovedbestyrelse godkendte i går, d. 15. marts, de overenskomstforlig, som er indgået på TL’s områder. Når overenskomsterne kommer til urafstemning, anbefaler TL altså medlemmerne at stemme ja.
DI og Serviceforbundet for VSL indgik en treårig aftale om vagtassistentoverenskomsten den 16. marts 2017. Overenskomsten dækker vagtassistenter, der er ansat i kontrolcentraler på virksomheder i DI Overenskomst II.
Forligsmanden har besluttet, at der er pause i forhandlingerne om nye overenskomster for slagterindustrien og fødevareindustrien. Parterne i forhandlingerne, Fødevareforbundet NNF og DI, mødes igen fredag den 17. marts i Forligsinstitutionen.
15. marts
Forhandlingerne om VVS-overenskomsten mellem Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal og Tekniq er nu sat på pause, men fortsætter i Forligsinstitutionen fredag d. 17. marts kl. 11.00. Forhandlingerne i Forligsinstitutionen mandag og tirsdag endte ikke med et forlig. Næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet Henrik W. Petersen beskriver pausen som udramatisk og forklarer, at der er nogle tekniske spørgsmål, der skal afklares.
Helt så fredeligt står det ikke til blandt landets VVS’ere i denne uge. Avisen.dk kunne i går rapportere om, at der bliver holdt faglige møder og strejket flere steder. Det er særligt de såkaldte værnebestemmelser, som VVS’erne er bekymrede for, arbejdsgiverne vil skrive ud af den nye overenskomst, hvilket de også har ønsket i de to sidste overenskomstrunder. Værnebestemmelserne har været en del af VVS’ernes overenskomst siden 1924 og de sikrer, at VVS’erne kan forlange et stykke arbejde opmålt og aflønnet i forhold til gældende prislister. Bestemmelserne fungerer således som et værn mod social dumping, fordi mestrene ikke kan undergrave overenskomsten. Blik- og Rørarbejderforbundet opfordrer medlemmerne til fortsat at gå på arbejde, men ifølge avisen.dk, har de ansatte i Brøndum A/S i Århus strejket siden mandag, og hos Becko VVS i Nordsjælland vil de ansatte heller ikke udelukke, at der kommer strejker.
HK/Privat og Dansk Maskinhandlerforening er nået til enighed om en fornyet overenskomst for de HK-ansatte i de danske landbrugsmaskinforretninger. Overenskomsten byder både på indførsel af en fritvalgskonto, som kan udbetales ved ferie, bruges til at købe børneomsorgsdage eller sættes ind på pensionen. Børnefamilier får mærkbare forbedringer og seniorer får ret til at købe seniorfridage. Der er desuden aftalt systematisk overarbejde og bestemmelserne i overenskomsten lægger sig således tæt op ad industriforliget. Formand i Dansk Maskinhandlerforening Jens Aage Jensen, glæder sig over den nye overenskomsts målrettede fokus på efter- og videreuddannelse og over den bedre fleksibilitet, overenskomsten giver.
Omkring 4.000 reddere ansat hos Falck og Response har fået fornyet overenskomsterne. Lønnen og satserne følger de øvrige aftaler, der er indgået på transportområdet. Det mest banebrydende i denne overenskomst er ifølge Fagbladet 3F, at døgnvagterne tilpasses den nye sygehusstruktur, så redderne bliver meldt fra vagten efter 13 timers arbejde, hvilket ifølge forhandlingssekretær i 3F’s Transportgruppe, Palle Thirstrup, giver et bedre og mere afbalanceret arbejdsliv.
Socialpædagogerne har indgået en ny treårig overenskomst for landets privatansatte socialpædagoger med Dansk Erhverv. I pressemeddelelsen fra Socialpædagogerne kan man læse, at især børnefamilier og seniorer får forbedrede vilkår i den nye overenskomst. Der oprettes bl.a. en særlig opsparing på 2 pct., som kommer oven i lønnen, og som kan anvendes frit til løn, pension eller seniorfridage. Aftalen byder også på højere ulempeydelser og mere frihed ved barnets sygdom. Formand for Socialpædagogerne Benny Andersen er meget tilfreds med resultatet, som byder på mærkbare forbedringer, hvilket gør det lettere at tiltrække dygtige medarbejdere. En af knasterne i forhandlingerne er ifølge pressemeddelelsen, at arbejdsgiverne ønskede at forkorte opsigelsesvarslerne. Socialpædagogerne stod dog fast for at værne om medarbejdernes tryghed i ansættelsen, hvilket er særligt vigtigt i denne branche, hvor der hurtigt kan komme en nedgang i de private tilbud.
Tirsdag aften kunne forhandlerne fra Forsikringsforbundet og FA underskrive en ny overenskomst, som giver de forsikringsansatte 5,85 pct. i lønstigning over de kommende tre år og som desuden byder på en række forbedringer inden for de sociale bestemmelser.
HORESTA meddeler, at forhandlingerne med 3F om fornyelse af hovedoverenskomsten fortsætter i forligsinstitutionens regi. Efter parterne for tredje gang mødtes på Mariott Hotel i København uden at nå til enighed, rykkede forhandlingerne ind i Forligsinstitutionen. Her har parterne foreløbigt også mødtes tre gange uden at lande et forlig. Hovedoverenskomsten omfatter omkring 60.000 medlemmer.
Når Malerforbundet kl. 14 i dag mødes til forhandlinger af ny overenskomst med Danske Malermestre og Dansk Byggeri i Forligsinstitutionen, kommer det særligt til at handle om kørepenge. På licitationen.dk kan man læse, at kørepenge har været stridens kerne, da malermestrene mener, det er for dyrt at transportere medarbejderne fra sted til sted. Malerforbundet har været åbne for at forhandle disse bestemmelser, men Næstformanden i Malerforbundet, Tonny Olsen, understreger, at hvis de skal ændre i kørepengene, skal malerne kompenseres på andre områder, så medarbejderne ikke bliver dårligere stillet økonomisk. Desuden har Malerforbundet fremvist ønsker om at få flere værn mod social dumping, men ifølge næstformanden afviser mestrene dette hver gang med henvisning til, at det ikke kan blive godtaget i Dansk Arbejdsgiverforening. Malerforbundet oplever således ikke, at arbejdsgiverne er frie til at forhandle på dette punkt.
Dansk Industri og Serviceforbundet har indgået en treårig aftale om fornyelse af Tilsynsfunktionæroverenskomsten. Normaltimelønnen hæves med 2,50 kr. hver år, og der bliver som noget nyt mulighed for at aftale lokal løn, hvor en del af medarbejdernes normalløn kan udmøntes lokalt efter aftale med tillidsrepræsentanten. Lokallønnen kan i 2018 udgøre 0,50 kr. og i 2019 1 kr. pr. time. Bestemmelsen om systematisk overarbejde bliver også en del af denne overenskomst hvilket betyder, at arbejdsgiverne kan varsle op til 5 timers overarbejde pr. uge, såfremt det ikke er muligt at nå til enighed om varierende ugentlig arbejdstid lokalt, dog højst 1 time dagligt. Seniorordningen udvides, så seniorer nu kan købe sig op til 32 seniorfridage årligt. Bestemmelserne i overenskomsten følger i høj grad industriforliget og på linket nedenfor, kan man se flere detaljer om den nye overenskomst.
Dansk Jernbaneforbund og Dansk industri nåede tirsdag til enighed om en ny overenskomst. Basislønnen med 2,5 kr. pr. time i hvert overenskomstår og genetillæggene stiger med 1,6 pct. pr. år. Overenskomsten skaber øget råderum i forhold til arbejdstid, både i form af en udvidet normperiode for placering af arbejdstid fra 2 til 6 måneder og i form af bedre mulighed for at ansætte medarbejdere til deltidsarbejde i weekender. Der indfases desuden en fritvalgskonto, som i marts 2019 kommer til at udgøre 2 pct. og børnefamilier vil opleve en række forbedringer, bl.a. i form af fuld løn under forældreorloven. Se flere detaljer på DI’s hjemmeside.
Dansk Industri skriver, at der er indgået forlig for 82,5 pct. af de lønmodtagere, som er omfattet af de nuværende overenskomstforhandlinger. For de overenskomstdækkede medarbejdere på DI’s medlemsvirksomheder er forligsprocenten oppe på 84,8 pct. På linket neden for, har DI samlet et overblik over de overenskomster, som de indgik i sidste uge. Her kan man læse om hovedelementerne i de enkelte aftaler og medlemmer af DI har adgang til at hente de enkelte forligsaftaler.
14. marts
Ansatte i privatejede kantiner har fået ny overenskomst. Kokke, opvaskere, kantineassistenter, catere og smørrebrødsjomfruer, der arbejder lørdag og søndag i landets kantiner får et højere genetillæg med den nye overenskomst. Forhandlingssekretær og forhandler af kantineoverenskomsten i 3F Privat Service, Hotel og Restauration Birgit Petersen er tilfreds, da genetillæggene for lørdag og søndag ikke er blevet reguleret i seks år. Derudover er et vigtigt element i overenskomsten, at arbejdsgiverne inden for DI kantineområdet fremover kan bruge kantineoverenskomstens samarbejdsfond til vikardækning for tillidsrepræsentanterne. Birgit Petersen understreger yderligere, at det, der i forvejen er forhandlet hjem på transportområdet, også er sikret i den nye kantineoverenskomst.
Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund har netop indgået ny overenskomst. Elementerne i aftalen er de samme som på industriens område, hvor hovedpunkterne i aftalen er:
- Fuld løn under forældreorlov
- Bedre vilkår for børnefamilier og seniorer
- Mere fleksibilitet ved planlægning af arbejdstid
- Nye muligheder for aftalt uddannelse
Arbejdsgivernes formand, Fleming Frederiksen udtaler, at det har været nogle gode forhandlinger og fremhæver særligt mulighederne for øget fleksibilitet ved mulighed for systematisk overarbejde og en mere fleksibel arbejdstidsbestemmelse. Det vil ifølge Fleming Frederiksen gøre en stor forskel for virksomhedernes mulighed for planlægning og samtidig kunne styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Forbundsformand i Dansk El-Forbund, Jørgen Juul Rasmussen, giver udtryk for, at aftalen indeholder forbedringer over en bred palet og er særligt glad for aftalen, fordi den indeholder forbedringer til alle aldersgrupper.
2000 vaskeriarbejdere har fået ny overenskomst. Overenskomsten rummer blandt andet forbedrede forhold for børnefamilier, et tryggere seniorarbejdsliv, stærkere tillidsvalgte, forbedret realløn, forbedringer for vikar-ansatte og nye pligter til arbejdsgiveren ved opsigelse. Forhandlingssekretær Tina Petersen fra 3F’s Transportgruppe udtaler, at der er lavet en rigtig god aftale med nye ting, hvor der blandt andet er fokus på børnefamilier, seniorer og tillidsrepræsentanter.
Tirsdag den 21. marts afholder OK2017-initiativet møde hos 3F København for at diskutere det overenskomstforlig, som tegner sig inden for det private LO-område. I januar besluttede OK2017-initiativet at afholde nyt møde, når hovedlinjerne i overenskomstforligene var på plads.
Overenskomstforhandlingerne på vvs-området genoptages i dag klokken 11.00. TEKNIQ, Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal fortsætter forhandlingerne i Forligsinstitutionen efter en heldagsseance i Forligsinstitutionen i går, hvor der ikke blev opnået forlig. TEKNIQs administrerende direktør, Niels Jørgen Hansen, udtaler, at det går fremad med at lande de protokoller, der følger de indgåede overenskomster på industriens område. Forhandlingerne om vvs-branchens akkordsystem forsætter stadig. Der er nu indgået forlig om nye overenskomster på områder, der omfatter 80 procent af de involverede lønmodtagere i Danmark. Blandt de overenskomster, der endnu ikke er indgået, tæller maleroverenskomsten, Horestas overenskomster og altså vvs-overenskomsten.
HK/Privat og Bilfærgernes Rederiforening er blevet enige om fornyelsen af overenskomsterne for HK’ere på bilfærgerne. Aftalerne omfatter butiksansatte på færgerne, billetteringsfolk, administrative medarbejdere og andre på blandt andet Mols-Linien, Danske Færger og Scandlines. Mange af elementerne fra industriforliget går igen i aftalen, bl.a. en forhøjelse af fritvalgskontoen fra to til fire procent. Faglig sekretær i HK/Privat, Christoffer Marckmann, udtaler, at det er en god kontant forbedring for medlemmerne, der får flere penge mellem hænderne og selv kan bestemme, hvad de skal bruges til. Derudover er lønstigninger, som er givet på transportområdet, også kommet i land.
Forhandlingerne om nye overenskomster for slagterindustrien og fødevareindustrien er gået i hårdknude. Den 10. marts stod det klart, at Fødevareforbundet NNF og DI ikke kan blive enige om overenskomster på disse områder, hvorfor forhandlingerne nu rykker til forligsmanden. Forhandler og næstformand for Fødevareforbundet NNF, Jim Jensen udtrykker, at det er rigtig ærgerligt og at han havde håbet, at det kunne lade sig gøre uden inddragelse af forligsmanden. DI og Fødevareforbundet NNF er indkaldt til forhandlinger under forligsmandens ledelse onsdag den 15. marts. Den fødevareindustrielle overenskomst dækker omkring 5.500 medarbejdere, mens slagteroverenskomsten omfatter lige over 7.000 slagteriarbejdere.
Blik- og Rørarbejderforbundet og Skorstensfejerlauget er efter langvarige forhandlinger i Forligsinstitutionen blevet enige om en ny overenskomst. I Forligsinstitutionen lykkedes det at opnå resultater, som både giver forbedringer af lønnen og tilgodeser lærlinge, børnefamilier og ældre medarbejdere. Parterne blev derudover også enige om at forbedre reglerne i tilfælde af uberettiget afskedigelse.
Af DI’s hjemmeside fremgår det, at Dansk El-forbund og DIO II indgik en treårig aftale om en ny Alarm- og Elektrikeroverenskomst den 14. marts 2017. Overenskomsten omfatter omtrent 700 medarbejdere inden for installationer og reparation af alarmer.
13. marts
Forligsmand Ole Hasselgaard modtog fredag status på overenskomstforhandlingerne for de parter, der endnu ikke havde indgået forlig om fornyelse af overenskomsterne på det private arbejdsmarked. Hasselgaard forhørte sig desuden med DA og LO om situationen og rapporterede på den baggrund, at der er indgået forlig på overenskomstområder, der omfatter omkring ¾ af de involverede lønmodtagere. Forligsmanden opfordrer parterne til at fremskynde forhandlingerne mest muligt og deltager fortsat i de forhandlinger, hvor der er anmodet om hans bistand.
Forligsmanden meddeler, at han næste gang skal orienteres om status på forhandlingerne om fornyelse af overenskomster på de områder, hvor parterne ikke er nået til enighed inden torsdag d. 16. marts kl. 09.30. Overenskomstparter, som på dette tidspunkt endnu ikke har indgået forlig, vil med kort varsel blive indkaldt til forhandling i forligsinstitutionen. Forligsmanden vil udsætte de varslede konflikter i yderligere to uger, hvilket giver parterne mere tid til forhandling. Han skal mødes med DA og LO torsdag d. 16. marts kl. 18.00.
Forligsmand Ole Hasselgaard har indkaldt TEKNIQ, Blik og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal til nye forhandlinger om vvs-overenskomsten mandag d. 13. marts kl. 14 i Forligsinstitutionen. Fredag brød forhandlingerne sammen pga. uenigheder om vvs-branchens akkordsystem.
I weekenden nåede DI og 3F med Forligsinstitutionens bistand til enighed om fornyelse af den såkaldte Serviceoverenskomst for ca. 74.000 ansatte inden for det private rengøringsområde. Som noget helt nyt indføres der brancheanciennitet, hvilket betyder, at rengøringsassistenter fremover ikke mister deres anciennitet, når de skifter job inden for branchen. Ifølge Fagbladet 3F har dette været den helt store knast været, hvor længe en rengøringsassistent kan bevare sin anciennitet. Med den nye overenskomst er det besluttet, at rengøringsassistenter først mister deres anciennitet, når de ikke har arbejdet i branchen i tre år, hvilket formand for 3F Privat Service, Hotel og Restauration Tina Møller Madsen, er meget tilfreds med. Arbejdsgiverne har til gengæld fået mulighed for at differentiere startlønnen for nyansatte. Serviceoverenskomsten falder inden for normallønsområdet, og stigninger i satserne samt de øvrige elementer i overenskomsten følger derfor i høj grad transportforliget.
2.000 funktionærer i den grafiske branche fik fredag ny treårig overenskomst. Grakom og HK/Privat var fredag indkaldt til forhandlinger kl. 14 i Forligsinstitutionen, men allerede klokken 13.58 kunne parterne meddele Forligsmanden, at de var blevet enige om overenskomstfornyelsen. Mange af elementerne fra industriforliget går igen i den nye overenskomst. Det gælder bl.a. en fordobling af fritvalgskontoen, mulighed for flere seniorfridage og at forældre til mindre børn får bedre forhold, bl.a. i kraft af to nye børneomsorgsdage pr. år. Formand i HK/Privat, Simon Tøgern fremhæver desuden, at mulighederne for at vælge flere tillidsrepræsentanter på større virksomheder bliver udvidet, hvilket giver medlemmerne en stærkere repræsentation på virksomhederne. I øvrigt er det nyt, at HK/Privat lander en overenskomst med Grakom, men ikke med Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DMA). De to arbejdsgiverforeninger har i mere end 20 år forhandlet deres respektive overenskomster med HK/Privat i fællesskab, men sådan skulle det altså ikke gå denne gang, hvor kun Grakom og HK/Privat nåede til enighed om en overenskomstfornyelse. Forligsmanden har indkaldt DMA til ny forhandling om dagbladenes funktionærindkomst tirsdag aften.
Dansk Journalistforbund (DJ) og Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DMA) er blevet enige om fornyelse af ni overenskomster for journalister. Der er aftalt en samlet stigning i lønsatserne på 1,2 pct. i hvert af de tre overenskomstår. Lønudviklingen lægges fast i en periode, men parterne understreger, at der er tale om en minimallønsoverenskomst, og i det tredje år kan tillidsrepræsentanterne anmode om en yderligere drøftelse af regulering af personlige tillæg. Ud over de rent økonomiske ændringer, ændres arbejdstidsreglerne eksempelvis på Jyllands-Posten, hvor der indføres en såkaldt månedsnorm hvilket betyder, at overarbejde kan udlignes inden for en måned og ikke kun en uge. Forliget er en del af det samlede mæglingsforslag for det private arbejdsmarked og skal derfor til afstemning.
På journalistforbundet.dk, hvor man kan læse mere om de nye overenskomster, fremgår det, at selvom DJ kunne have ønsket sig større lønstigninger, så måtte de også indgå et ansvarligt forlig. Forhandlingschef Claus Iwersen anerkender, at mediehusene står over for en særlig udfordring i forhold deres forretningsmodel. Han er i øvrigt tilfreds med, at det er lykkedes at sikre den enkelte medarbejder en stor del af lønreguleringen.
Det lykkedes ikke Malerforbundet og Danske Malermestre samt Dansk Byggeri at nå til enighed om en overenskomstfornyelse i weekenden. Parterne er igen gået hver til sit, og Malerforbundet har her til morgen anmodet forligsmanden om hjælp til at bringe forhandlingerne videre. Forbundsformand i Malerforbundet Kresten Vendelboe udtaler: ”Forhandlingerne er gået meget trægt. Især fordi arbejdsgiverne har haft svært ved at blive præcise i forhold til, hvad de ville byde ind med”. Han forklarer desuden, at der har været en manglende vilje blandt arbejdsgiverne til at imødekomme Malerforbundet i forhandlingerne, hvorfor de afbrød forhandlingerne. Forbundsformanden forklarer desuden, at Malerforbundet har haft et stort ønske om at bekæmpe social dumping, men at arbejdsgivernes svar hver gang har været: ”Det må vi ikke for Dansk Arbejdsgiverforening”.
10. marts
I denne uge nåede Autobranchen Danmark og Malerforbundet i Danmark til enighed om en ny 3-årig overenskomst for vognmalerne. Bestemmelserne i overenskomsten følger i store træk industriforliget, men den nye overenskomst indeholder også mulighed for mere fleksibilitet. Autobranchen Danmark fremhæver eksempelvis, at der er indført en bestemmelse om deltidsbeskæftigelse, som betyder, at arbejdsgiveren som noget nyt kan ansætte en medarbejder på færre end 37 timer, hvilket giver mere fleksibilitet til at udfylde produktionshuller og udnytte produktionsapparatet bedre. Det hidtidige krav om lokalaftale vedrørende arbejdstid er også afskaffet, hvilket betyder, at det bliver muligt for arbejdsgiveren at indgå aftale om varierende ugentlig arbejdstid direkte med medarbejderne. Endelig er bestemmelsen om, at vognmalerne kan varsle systematisk overarbejde, også blevet en del af den nye vognmaleroverenskomst.
Landets omtrent 10.000 bybus- og rutebilchauffører har fået ny overenskomst. Overenskomsten, som blev indgået mellem 3F’s Transportgruppe og DI’s Arbejdsgiverforening for Kollektiv Trafik (AKT), følger de øvrige forlig, som er indgået på transportområdet. Det kan man læse i Fagbladet 3F, hvor det fremhæves, at reallønnen bliver forbedret, at der indføres nye værn mod løndumping, og at medlemmerne får et tryggere familie- og seniorarbejdsliv. Kim Poder, som er forhandlingssekretær i 3F Transport, fremhæver, at den nye overenskomst også giver bedre muligheder for at indgå aftaler om arbejdstid lokalt, og at tillidsmandsrollen styrkes, dels med uddannelse og dels med et nyt honorar på mindst 9.000 kroner årligt.
Dansk Arbejdsgiverforening har underkendt det gartnerforlig, som 3F og Danske Anlægsgartnere blev enige om onsdag d. 7. marts. Flemming Grønsund, forhandlingssekretær i 3F’s Grønne Gruppe, undrer sig over underkendelsen, da han mener, at aftalen tilgodeser begge parter. Han vil ikke uddybe over for Fagbladet 3F, hvilke dele af overenskomsten, som DA er uenig i. Parterne har bedt forligsmanden om at træde til, så de kan indgå en ny overenskomst.
3F Transport og Transportens Arbejdsgiver (ATL) blev onsdag enige om en treårig overenskomst på transport- og logistikområdet. Overenskomsten omfatter omkring 20.000 chauffører, lager- og terminalarbejdere og dagrenovationsarbejdere hos ATL’s medlemsvirksomheder. Forhandlingssekretær i 3F Transport, Kim René Busch, fremhæver, at overenskomsten giver bedre muligheder for at skræddersy aftaler lokalt, så de kan tilpasses 3F-medlemmernes ønsker. Branchedirektøren i ATL, Lars William Wesch, er også godt tilfreds med overenskomsten, som han mener giver mere fleksibilitet til at tilpasse sig de lokale forhold ude på de enkelte godstransportvirksomheder samtidig med, at den værner om branchens konkurrenceevne.
I en pressemeddelelse fra Ritzau kan man i dag læse, at forhandlingerne mellem TEKNIQ Installatørernes Organisation, Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal er brudt sammen og nu overgår til forligsinstitutionen. Ifølge pressemeddelelsen går uenighederne på branchens akkordsystem. Parterne har forhandlet den nye vvs-overenskomsten siden d. 18. januar, men her til morgen kl. 05 måtte parterne konstatere, at de ikke kunne nå til enighed. Forhandlingerne om vvs-overenskomsten, som omfatter omkring 1.000 virksomheder med 11.000 medarbejdere, vil formentlig fortsætte i forligsinstitutionen i løbet af weekenden.
Det er ikke lykkedes Fødevareforbundet NNF og Dansk Erhverv at blive enige om en ny overenskomst for de privatansatte bagere, den såkaldte Håndværksoverenskomst. Derfor har parterne bedt forligsmanden om, at overtage forhandlingerne. I sidste weekend bliver parterne enige om en ny Produktionsoverenskomst for supermarkedsbagere og slagtere, men torsdag aften vurderede parterne, at de har brug for Forligsmandens assistance for at nå til enighed om en ny Håndværksoverenskomst. Forhandler og næstformand for Fødevareforbundet NNF, Jim Jensen udtaler at Dansk Erhverv har stillet krav, som de ikke har kunnet honorere. Næstformanden håber, at forligsmanden kan få parterne på rette kurs.
På HK/Privats formand Simon Tøgerns facebookside kunne man sent i aftes læse, at tredje gang ikke var lykkens gang for forhandlingerne om en fornyelse af dagbladenes funktionæroverenskomst mellem Danske Mediers Arbejdsgiverforening og HK/Privat. End ikke med forligsmand Tine Vuusts hjælp lykkedes det at nå til enighed. Ifølge Tøgern afsluttede forligsmanden med bemærkningen: ”Det ligner jo et lille sammenbrud”. I eftermiddag skal HK/Privat og Grakom mødes i forligsinstitutionen.
Der var deadline kl. 10.00 i dag for at orientere Forligsinstitutionen om status for forhandlingerne på de områder, hvor parterne ikke er nået til enighed. Forligsmanden har møde med DA og LO i dag kl. 14.
9. marts
Det lykkedes ikke at opnå et forlig på det private rengøringsområde. Efter 32 timers uafbrudte forhandlinger om ny overenskomst til rengøringsassistenter er 3F og DI gået hver til sit. Forhandler og formand for 3F Privat Service, Hotel og Restauration Tina Møller Madsen udtaler, at der er brug for forligsmandens hjælp til at opnå et forlig. Det store stridspunkt omhandler brancheanciennitet. Brancheanciennitet er særligt vigtigt for Tina Møller Madsen da der ifølge hende, er store omkostninger for medlemmerne af 3F ved skiftet til en ny arbejdsgiver. Indførelsen af brancheanciennitet vil medføre at anciennitet vil følge branchen og ikke virksomheden, hvormed medlemmerne ikke vil miste anciennitet og skulle starte forfra hver gang de skifter arbejdsgiver. Der er endnu ikke fastsat dato for, hvornår parterne mødes i Forligsinstitutionen.
I går indgik HK/Privat og HK Handel ny treårig overenskomst med DI. Aftalen dækker omkring 5000 ansatte i virksomheder på handel-, transport og serviceområdet som eksempelvis Arriva og Danske Fragtmænd. Christoffer Marckmann, faglig sekretær i HK/Privat udtaler, at den nye aftaler indeholder alle forbedringerne, som HK har fået igennem på industriens område og på funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Service med Dansk Erhverv. Særligt fremhæves HK’ernes ret til uddannelse til fuldt akademiuddannelsesniveau over en treårig periode, med fuld løndækning under uddannelse.
Derudover har HK/Privat og Dansk Erhverv indgået ny overenskomst på IT-området. Aftalen dækker op mod 5000 medarbejdere i it-branchen, hvilket blandt andet dækker it-specialister, it-supportere og systemadministratorer. En del af aftalen går ifølge faglig sekretær i HK/Privat Kim Bonde Nielsen ud på at udvide det område af virksomheder, som overenskomsten kan omfatte. I fremtiden kan overenskomsten således også omfatte beslægtede virksomheder som medie-, tele- og supportvirksomheder. Derudover bygger den nye aftale på elementer fra industriforliget og funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Service med Dansk Erhverv og de forbedringer, som er aftalt der.
Det fremgår af tl.dk, at der i går aftes blev indgået forlig mellem Teknisk Landsforening og Dansk Byggeri om teknikeroverenskomsten. Udvalgte elementer af aftalen er som følger:
- Bidrag til den særlige opsparing forhøjes med samlet 2% fra 2017-2020
- Lønnen for elever stiger 1,7% pr. overenskomstår
- Der indføres fuld løn under 12 ugers betalt forældreorlov
- Der bliver mulighed for at tage hele akademiuddannelser med fuld løn gennem aftale med arbejdsgiver
Overordnet bygger den nye aftale på elementer fra industriforliget.
I går indkaldte Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal og Tekniq deres respektive forhandlingsudvalg i forsøget på at opnå enighed om at forny VVS-overenskomsten. Parterne har løbende været i dialog, men har afventet resultaterne på andre overenskomstområder, hvorfor der har været stilhed i forhandlingerne om en ny overenskomst på VVS-området. Forbundsformand Max Meyer fra Blik- og Rørarbejderforbundet udtaler, at aftalerne på de andre områder giver et fornuftigt fingerpeg om, hvad der er muligt at blive enige om. Max Meyer ser gode tendenser på både industriområdet og i byggeriet, som kan overføres til VVS-området.
Forhandlingerne på skorstensfejerområdet startede onsdag 8. marts kl. 10.00 og brød sammen efter 22 timers intense forhandlinger. Blik- og Rørarbejderforbundet og Skorstensfejerlauget måtte erkende, at de ikke kunne komme videre. Forhandlingsleder fra Blik- og Rørarbejderforbundet Kim Fusager Balle udtaler, at overenskomsten skal tilgodese både unge og ældre i faget, hvilket kunne opnås ved at tilslutte skorstensfejerområdet til Hovedaftalen. Det vil Skorstensfejerlauget dog ikke være med til. Også på de sociale områder var parterne langt fra hinanden, da repræsentanterne fra Skorstensfejerlauget ikke vil acceptere forbedring af sociale goder, som ellers er forhandlet hjem på andre overenskomstområder. Sammenbruddet på skorstensfejerområdet betyder, at de videre forhandlinger vil foregå i Forligsinstitutionen under ledelse af Ole Hasselgaard.
8. marts
Tirsdag eftermiddag lykkedes det 3F’s Byggegruppe og Dansk Byggeri at nå til enighed om en ny overenskomst for ca. 80.000 ansatte i byggeriet. Lørdag faldt forhandlingerne til jorden, fordi 3F’s forhandlingsudvalg stemte nej til den aftale, som parterne lagde frem med den primære begrundelse, at der ikke var nogen afgørende tiltag for at bekæmpe social dumping. I den nye version af overenskomsten, som parterne blev enige om i Forligsinstitutionen i går, står indsatsen mod social dumping dog tydeligere frem. Det kan man læse i Fagbladet 3F, hvor det fremgår, at hovedentreprenører fremover skal give oplysninger om deres underentreprenører på begæring fra tillidsmanden eller 3F, samt at hovedentreprenøren har et ansvar for, at underentreprenører også overholder overenskomsten. Hovedentreprenøren bliver således forpligtet til at sørge for, at underentreprenører har ordnede forhold svarende til overenskomsten på området, for hvis de ikke har det, kan 3F holde entreprenøren ansvarlig.
Formanden for 3F’s Byggegruppe, Kim Lind Larsen, ser det som et vigtigt skridt i kampen mod social dumping. Han udtaler, at det har været hårde forhandlinger, hvor de har været nødt til at tage nogle omveje, men at de er nået frem til et resultat, som begge parter er meget godt tilfredse med. Stigninger i lønsatserne følger industriens, og den nye overenskomst byder således på en 6 kroners stigning i mindstelønnen over de næste tre år, lærlingenes lønninger stiger med 1,7 pct. hvert år og akkordprislisterne stiger med 5,8 pct. over de næste tre år. Ifølge Kim Lind Larsen har arbejdsmiljø været det vigtigste tema blandt lønmodtagerne, og derfor er han også glad for, at den økonomiske bevilling til Byggeriets Arbejdsmiljøbus stiger med 25 pct. og at der derudover oprettes en fælles Videnstjeneste, som skal samle erfaring.
I Dansk Byggeris pressemeddelelse om den nye overenskomst på bygge- og anlægsområdet er det aftalens fokus på arbejdsmiljø og uddannelse, som fremhæves. Initiativerne mod social dumping, som Fagbladet 3F fremhævede, falder her mere i baggrunden. Om overenskomsten skriver Dansk Byggeri eksempelvis: ”Her blev der indskrevet forhold om den udenlandske arbejdskraft, der stadfæster en praksis, som branchen også har adresseret i tidligere overenskomster.” Der beskrives altså ikke grundlæggende ændringer på dette område, og administrerende direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen, kalder det også ’en aftale uden store armbevægelser’. Ifølge Storr-Hansen giver den virksomhederne ro til at tilpasse sig branchens fremtidige udfordringer som følge af eksempelvis øget anvendelse af ny teknologi. Den teknologiske udvikling stiller øgede krav til hele branchen, og derfor bliver der i den nye overenskomst lagt op til et generelt kompetenceløft gennem uddannelse og opkvalificering. Ifølge Storr-Hansen har det generelt handlet om at udvise ansvarlighed, og Dansk Byggeri har med den nye aftale også været interesseret i at skabe et mere sikkert arbejdsmiljø og ikke mindst sikre danske virksomheders konkurrenceevne.
7. marts
Installatørernes organisation Tekniq og Dansk El-Forbund skrev mandag under på en ny treårig aftale på elektrikerområdet, der følger linjerne i industriens overenskomst med penge til blandt andet videreuddannelse, lærlinge, børneomsorgsdage og mindstelønsstigninger. ”Det er et økonomisk ansvarligt forlig, og samtidig er der flere elementer, som peger fremad til gavn for branchens udvikling,” siger Niels Jørgen Hansen, administrerende direktør i Tekniq til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Byggeoverenskomsten er endt i Forligsinstitutionen efter at forhandlingsudvalget i 3F’s byggegruppe lørdag stemte nej til det resultat, som forbundets topforhandler, Kim Lind Larsen og Palle Bisgaard lagde på bordet. Mandag forhandlede parterne så videre med hjælp fra forligsmand Ole Hasselgaard. 3F ønsker nye initiativer i forhold til at bekæmpe social dumping og kræver kædeansvar, men det har Dansk Byggeri ikke ønsket at imødekomme. Under forhandlingerne mandag opstod der demonstration udenfor Dansk Byggeris hovedsæde på Nørre Voldgade i København, hvor aktivister gjorde deres mening til kende ved hjælp af skilte, hvor der stod, stop løndumping – kædeansvar nu.
Mandag aften blev overenskomstforhandlingerne mellem Malerforbundet og Dansk Byggeri sat i bero. Ifølge Kresten Vendelboe, Forbundsformand for Malerforbundet, er der ’nogle alvorlige knaster’ mellem parterne. Malerforbundet havde også sat hele tirsdag af til forhandling, men parterne besluttede at holde en pause indtil tirsdag over middag, hvor de igen optager forhandlingerne. Malerforbundet skriver, at Dansk Byggeri fra start af har præsenteret ultimative krav, men det er ifølge forbundsformanden ikke en måden man indleder en forhandling på. Ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2014 nåede Malerforbundet til enighed med arbejdsgiverne, men resultatet blev underkendt af Dansk Arbejdsgiverforening. Ved den seneste overenskomstforhandling i 2014 underkendte Dansk Arbejdsgiverforening den aftale, som Malerforbundet havde indgået med arbejdsgiverne. Her blev Malerforbundet ifølge forbundsformanden opmærksom på, hvor lidt råderum Dansk Arbejdsgiverforening giver malermestrene i forhandlingerne, hvilket gør det svært at nå et resultat, som passer til malerbranchen.
Danske Anlægsgartnere og 3F nåede i dag til enighed om en ny, treårig overenskomst for omkring 3.000 anlægningsgartnere. Løn, pension og et værn mod social dumping, er alle områder, har været vigtige prioriteter i forhandlingerne for 3F, og på disse områder følger den anlægsgartnernes nye overenskomst de store linjer fra transportens overenskomst. I forhold til social dumping betyder det, at virksomheder i anlægsgartnerbranchen nu også får pligt til at udlevere oplysninger på underentreprenører, så 3F får mulighed for at tegne overenskomst med dem. Fagbladet 3F fremhæver desuden en styrket forældreorlov, pension til elever, bedre mulighed for efteruddannelse og en styrket tillidsmandsindsats. Parterne har også vedtaget en forsøgsordning med flextid, der skal gøre det muligt for de ansatte selv at planlægge deres arbejdstid inden for aftalte retningslinjer. Anlægsgartnerne ville gerne have haft en aftale om betaling for rådighedsvagt og udvalg ved vintertjeneste, men det blev ikke muligt. Arbejdsgiveren kan derfor fortsat ikke forpligte den ansatte til at stå til rådighed.
HK/Privat og Dansk Byggeri indgik i dag ny overenskomstaftale. Aftalen dækker op mod 2000 HK-medarbejdere i byggebranchen, der blandt sørger for lønudbetalinger, ordner regnskaber med videre. Den nye aftale bygger på de samme elementer som industriforliget. Faglig sekretær i HK/Privat Jesper Schmidt Sørensen fremhæver blandt andet, at medarbejderne får to procent ekstra på deres fritvalgskonto, samt at seniorer får ret til at købe sig til seniorfridage gennem fritvalgskontoen og pensionsindbetalinger.
6. marts
Fra i fredags fortsatte forhandlingerne om normallønsoverenskomsterne på transportområdet mellem Dansk Industri og 3F Transport i Forligsinstitutionen. Lørdag d. 4. marts lykkedes det så parterne at nå til enighed om den såkaldte Fællesoverenskomst på transportområdet, som dækker 8.000 ansatte og danner grundlag for de øvrige overenskomster på transportområdet, der dækker i alt 35.000 ansatte. Administrerende direktør i DI, Karsten Dybvad beskriver overenskomsten som god og ansvarlig, fordi den vil styrke danske virksomheders konkurrenceevne og sikre flere arbejdspladser i Danmark. Dybvad fremhæver desuden, at aftalen giver bedre mulighed for, at virksomheder kan aftale løn og arbejdstid med medarbejderne lokalt, så det kan tilpasses den enkelte virksomheds behov. På linje med industriforliget, byder Fællesoverenskomsten også på øget uddannelsesfokus, så medarbejdernes kompetencer kan hæves, og desuden op til 32 seniorfridage så de ældste medarbejdere får gode muligheder for at kombinere arbejdslivet med seniorlivet.
I Fagbladet 3F kan man læse, at Formand for transportgruppen, Jan Villadsen, fremhæver fire punkter i forliget. For det første, byder overenskomsten på et tryggere familie- og seniorarbejdsliv, bl.a. i form af to børneomsorgsdage og bedre forhold for pasning af syge børn, samt de 10 ekstra seniorfridage årligt, så der nu er mulighed for 32 seniorfridage. For det andet indføres et nyt værn mod løndumping, som betyder at virksomheder omfattet af 3F Transports overenskomst med DI på begæring skal udlevere oplysninger til 3F Transport med navne på, hvem, der er underleverandører for virksomhederne, så 3F kan indlede forhandlinger med henblik på at indgå overenskomst med underleverandørerne. For det tredje fremhæver Villadsen lønstigningerne. Normallønsstigningen og fordoblingen af den særlige opsparing svarer til, at månedslønnen for en 37-timers arbejdsuge stiger med mindst 1.700 kroner over de næste tre år. Endelig fremhæves, at overenskomsten styrker de tillidsvalgte: Dels med uddannelse og et nyt honorar på mindst 9.000 årligt og dels med en stærkere rolle i lokalforhandlinger.
Udvalgte hovedelementer i aftalen:
- Normallønnen hæves med 2,5 kroner pr. 1. marts i hver af de tre overenskomstår, 2017 til 2020
- Genetillægget stiger med 1,6 pct. i hvert overenskomstår
- Lærlinge- og elevsatser stiger med 1,7 pct. i hvert overenskomst år
- Bidraget til særlig opsparing forhøjes fra 2 til 4 pct. over de tre år.
- Støtten til medarbejderes selvvalgte uddannelse hæves fra 55 til 80 kr. i timen.
- Fuld løn under forældreorlov for medarbejdere med mindst ni måneders anciennitet.
- Parterne vil i fællesskab oprette en konsulenttjeneste for at sikre flere faglærte i transportbranchen.
- Virksomheder med varierende produktionsbehov kan varsle systematisk overarbejde, hvis det ikke er muligt at opnå en lokalaftale om varierende ugentlig arbejdstid. Maksimalt 5 timer ugentligt og 1 time dagligt.
Se flere detaljer i DI’s pressemeddelelse og i 3F’s pressemeddelelse eller læs artikel i Fagbladet 3F her.
Forhandlingerne om 80.000 bygningsarbejderes overenskomstfornyelse endte lørdag uden en aftale. 3F’s Byggegruppe kunne lørdag morgen præsentere et overenskomstforslag for Forhandlingsudvalget i 3F’s Byggegruppe, efter de havde forhandlet med Dansk Byggeri til sent ud på natten fredag. Forhandlingsudvalget stemte dog nej til forslaget, fordi de ikke mente, det indeholdt nye initiativer i kampen mod social dumping. Formand for 3F’s Byggegruppe, Kim Lind Larsen, udtaler til Fagbladet 3F, at de har forsøgt at overbevise Dansk Byggeri om, at der skal nye initiativer mod social dumping, men at Dansk Byggeri har stået fast på spørgsmålet og ikke er kommet med noget brugbart. I dag, mandag, fortsætter forhandlinger i forligsinstitutionen indtil der forelægger et forlig, som medlemmerne skal stemme om.
Endnu en overenskomst for butiksansatte er forhandlet på plads mellem Dansk Industri (DIO II) og HK Handel. Resultater lægger sig tæt op ad butiksoverenskomsten mellem HK Handel og Dansk Erhverv Arbejdsgiver, som blev indgået i sidste uge. Medarbejdere, der er dækket af DIO II butiksoverenskomsten kan bl.a. se frem til nattillæg, lønstigning og en fordobling af fritvalgskontoen.
Omkring 5.000 mejeriansatte har i weekenden fået en ny treårig overenskomst. Det var den første overenskomst på normallønsområdet efter den toneangivende fællesoverenskomst på transportområdet blev indgået i lørdags. Overenskomsten blev indgået mellem 3F, NNF og Danske Mejeristers Fagforening på den ene side og Mejeribrugets Arbejdsgiverforening under DI på den anden. Forhandlingssekretær for Forhandlingsforbundet NNF, Karl Ovesen glæder sig over forliget og fremhæver, at børnefamilierne får langt bedre vilkår, både i form af ret til fri ved barnets første hele sygedag, fuld løn under forældreorlov og ret til at holde to børneomsorgsdage om året. Ydermere understreger han seniorernes ret til hele 32 seniorfridage samt oprettelsen af en opsparingskonto, som medlemmerne selv bestemmer over. Overenskomsten byder på 2,5 kroners lønstigning i hvert af overenskomstårene samt et stigning i genetillæg på 1,6 procent hvert år.
I en pressemeddelelse fra Forligsinstitutionen fremgår det, at Ole Hasselgaard i dag rådførte sig med DA og LO om status på overenskomstforhandlingerne. Han deltager fortsat i forhandlingerne på de områder, hvor der er anmodet om hans bistand, hvilket bl.a. gælder overenskomsterne på byggeområdet. Forligsmanden henstiller til, at overenskomstparterne fremskynder forhandlingerne mest muligt. Parterne skal orientere Forligsinstitutionen om status på forhandlingerne senest fredag d. 10. marts kl. 10, såfremt der på dette tidspunkt endnu ikke er indgået forlig. Forligsmanden mødes herefter med DA og LO igen fredag d. 10. marts kl. 14.
3. marts
Forligsmanden, Ole Hasselgaard, opfordrer i dag alle overenskomstparter, der endnu ikke har opnået forlig, til at fremskynde forhandlingerne mest muligt med henblik på en afklaring. Alle forhandlinger foregår fra dags dato i Forligsinstitutionens regi og dermed inden for forligsmandslovens rammer. Det betyder, at Forligsinstitutionen har ansvaret for den overordnede styring af det samlede forhandlingsforløb. Forhandlingerne foregår dog fortsat direkte mellem overenskomstparterne, medmindre parterne anmoder om Forligsinstitutionens bistand. I forhold til de væsentlige normallønsoverenskomster på transportområdet mellem DI og 3F Transport, som endnu ikke er faldet på plads, vil forhandlingerne fra i dag blive videreført med forligsmandens deltagelse. Ole Hasselgaard har aftalt nyt møde med DA og LO mandag den 6. marts 2017, kl. 13.00.
Efter fire dages intense forhandlinger mellem TL og DI blev der i går indgået forlig på arkitektområdet. Aftalen dækker blandt andet bygningskonstruktører, byggeteknikere, tekniske designere, assistenter samt møbel- og indretningsarkitekter. Det fremgår af TL’s hjemmeside, at den nye aftale indeholder forbedringer af overenskomstens lønbånd (garanterede lønninger), hvilket glæder formanden for TL’s fagpolitiske udvalg, Johanne Gregersen. Hun synes generelt der er tale om et godt overenskomstresultat. Særligt fordi der sættes fokus på faglig udvikling, og fordi medlemmernes muligheder for at føre fleksible familie- og seniorliv forbedres.
Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD) er ligeledes tilfredse med forliget på arkitektområdet. I en artikel på faod.dk udtaler forbundets formand, Peter Toftsø, at parterne har sikret i både top og bund. For eksempel gennem lønstigninger og bedre forhold for seniorer, tillidsfolk og folk på barsel. Han mener, at de ekstra midler til efteruddannelse er afgørende for at sikre niveauet i branchen fremover, og at forbundet på den baggrund har imødekommet virksomhedernes ønsker om øget fleksibilitet. Den nye overenskomst omfatter over 1700 arkitekter og designere.
På Forsikringsforbundets hjemmeside kan man i dag læse, at Forsikringsforbundet er blevet enige med FA om at fortsætte forhandlingerne om den kommende overenskomst på forsikringsområdet den 8. marts. Af hjemmesiden fremgår det, at forhandlingerne foregår i god og konstruktiv dialog, men behandlingen af de mange store og komplekse emner, herunder lønsystem og arbejdstid, kræver mere tid. Forbundet forventer at afslutte forhandlingerne om et overenskomstforslag for de forsikringsansatte den 14. marts.
Fødevareforbundet NNF og Dansk Erhverv blev i går enige om en ny treårig overenskomst for bagere og slagtere ansat i danske supermarkeder. Det fremgår af en artikel på Fødevareforbundet NNF’s hjemmeside. Den nye produktionsoverenskomst består af 28 protokollater. Ifølge næstformand for Fødevareforbundet NNF, Jim Jensen, har forbundet oplevet et godt og konstruktivt forhandlingsforløb med Dansk Erhverv, hvilket han gerne vil kvittere for. Samtidig mener han, at der er tale om et stærkt resultat, der giver en klar merværdi til NNF’s medlemmer og peger langt ind i fremtiden. Angående lærlinge fortæller NNF’s forhandlingssekretær for butiksområdet, Flemming Mogensen, at Dansk Erhverv og NNF er enige om, at det kræver en stor indsats og gode uddannelsesforløb at tiltrække de unge til fagene. Der gøres opmærksom på, at aftalen ikke omfatter bagere og slagtere i COOP og Brugsens supermarkeder.
Bilfærgernes Rederiforening har nu påbegyndt OK-forhandlingerne med Metal Maritime. På et formøde i onsdags afklarede parterne det rent tekniske i forhandlingerne, og det første egentlige forhandlingsmøde afholdes i dag. Parterne afventer fortsat en overordnet overenskomstaftale på transportområdet, men begynder så småt at forhandle nu.
Tirsdag aften afsluttede Autobranchens Arbejdsgiverforening overenskomstforhandlingerne med Dansk Metal. Fornyelsen af overenskomsten tager i høj grad udgangspunkt i industriens forlig. Autobranchens Arbejdsgiverforening orienterer i den forbindelse sine medlemmer om, at den forhøjede mindsteløn ikke nødvendigvis slår igennem ved lokale lønforhandlinger. Den lokale lønforhandling skal stadig tage hensyn til den pågældende medarbejders kvalifikationer, anciennitet og arbejdets karakter. Af hjemmesiden fremgår det desuden, at fritvalgsprocenten forhøjes med i alt 2 procent over de næste 3 år samt at satserne for forskudt arbejdstid reguleres årligt.
HK/Privat og Dansk Erhverv er her til aften blevet enige om en ny overenskomst for reklame- og forlagsbranchens grafikere. Det fremgår af HK’s hjemmeside. Overenskomsten ligger tæt op ad de andre Dansk Erhverv-overenskomster, og indeholder blandt andet hele pakken fra Handel, Viden og Service-overenskomsten, som HK/Privat og HK HANDEL forhandlede på plads med Dansk Erhverv i sidste uge. Overenskomsten er blevet moderniseret, så den ikke længere beskriver gamle grafiske discipliner, og som noget nyt indføres der en fratrædelsesgodtgørelse på 5000 kroner til ikke-funktionærer efter tre års ansættelse. Faglig sekretær i HK/Privat, Kim Bonde Nielsen, fortæller, at ikke-funktionærer ofte ofres ved besparelser, fordi de kan opsiges uden varsel. Han mener, at der er tale om en god overenskomst, der vil styrke organiseringen blandt både medarbejdere og virksomheder.
2. marts
I går mødtes Dansk El-Forbund (DEF) med TEKNIQ til forhandlinger om ny overenskomst, men der blev ikke opnået et endeligt resultat. Forhandlingerne er fastsat til først at fortsætte søndag 5. marts. At der opstår en lille pause er ifølge DEF’s hjemmeside ikke udtryk for hverken sammenbrud eller uoverstigelige uenigheder. Derimod er forhandlingerne ifølge næstformand i DEF Jan Jensen i god fremdrift, men visse tekniske spørgsmål skal afklares før næste møde.
1. marts
I går blev Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) enige om en ny treårig overenskomstaftale for 43.000 ansatte i finanssektoren. Af finansforbundets hjemmeside fremgår det, at hovedpunkterne i den nye overenskomst er:
- En samlet økonomisk ramme på 6 procent i perioden
- Aftalte lønstigninger på 5,85 procent frem til 31. marts 2020
- Større frihed for virksomheder og medarbejdere til lokalt at aftale arbejdstid
- En større del af lønforhandlingerne decentraliseres
- Øgede midler til kompetenceudvikling målrettet virksomhedsinitiativer
- Arbejdsgruppe, der i overenskomstperioden skal analysere og komme med bud på, hvordan der sikres holdbarhed omkring arbejdslivet i finanssektoren.
Formand for Finansforbundet, Kent Petersen, udtrykker tilfredshed med aftalen, som sikrer medarbejderne en rimelig lønstigning. Da sektoren gennemgår store forandringer er han desuden tilfreds med den styrkede kompetenceudviklingspulje og initiativerne til at sikre et holdbart arbejdsliv. Administrerende direktør i FA, Marianne Dissing, mener, at begge parter kan se sig selv i resultatet. Hun glæder sig særligt over den forsvarlige økonomiske ramme samt den øgede fleksibilitet, som giver virksomhederne større råderum indenfor overenskomstens rammer.
Det fremgår af Teknisk Landsforbunds hjemmeside, at TL og Dansk Mode & Textil i går indgik forlig om en ny treårig overenskomst på tekstilområdet. Forliget består af 18 protokollater. TL fremhæver følgende som forligets vigtigste forbedringer.
- Der sikres betalt frihed d. 24. december
- Seniorer sikres mulighed for at holde op til mange dages ekstra fri uden nedgang i den udbetalte løn i de sidste arbejdsår gennem anvendelse af pensionsbidrag, fritvalgslønkonto og opsparing af feriefridage
- Der indføres mulighed for at aftale akademiuddannelse med sin arbejdsgiver og opnå tilskud fra efteruddannelsesfonden
- Der indføres fuld løn under de 13 ugers betalt forældreorlov
- Bidrag til fritvalgslønkontoen forhøjes fra 2 til 4 procent i perioden
3F skriver d. 1. marts, at 3F og Horesta er gået hver til sit efter nogle dage med intense forhandlinger om en ny overenskomst for cirka 60.000 ansatte i restaurationsbranchen. Det er anden gang, at parterne holder pause i forhandlingerne. Næstformand i 3F Privat Service, Hotel og Restauration, John Frederiksen, udtaler, at det er parternes opfattelse, at de ikke er langt fra hinanden. Ifølge forhandler og formand for Horestas bestyrelse, Jens Zimmer Christensen, holdes der mange pauser i alle forhandlinger af denne type. Parterne har endnu ikke aftalt en ny dato for genoptagelse af forhandlingerne.
27. februar
3F Transport og DI forhandlede i weekenden overenskomst for omkring 35.000 ansatte, herunder lagerarbejdere, chauffører og havnearbejdere. Efter knap et døgns forhandlinger måtte de søndag afbryde forhandlingerne med henblik på at holde en tænkepause. Parterne aftalte ikke et nyt tidspunkt for at genoptage forhandlingerne.
I weekenden lykkedes det HK/Privat og Tandlægeforeningen at nå til enighed om en ny treårig overenskomst for omkring 5.000 tandklinikassistenter. Ifølge faglig sekretær i HK/Privat sikres klinikassistenterne en rimelig lønstigning og et godt udgangspunkt til de lokale lønforhandlinger på klinikkerne. Den økonomiske ramme for den nye overenskomst lægger sig tæt op ad industriforliget, men overenskomsten byder også på forbedringer, som specifikt henvender sig til tandlægebranchens behov. Formand for klinikejerne i Tandlægeforeningen, Torben Schønwaldt, fremhæver eksempelvis, at værdien af ikke afholdte kursusdage nu skal indbetales og anvendes på relevante efteruddannelsesaktiviteter.
HK/Privat og Dansk Mode & Textil indgik i dag ny overenskomst. Overenskomsten omfatter blandt andet salgskonsulenter, sekretærer, bogholdere, administrative medarbejdere og laboranter. Den dækker cirka 1.000 medarbejdere på 300 virksomheder. Aftalen følger i store træk industriforliget, der faldt på plads tidligere på måneden. Det ses blandt andet ved, at seniorer får ret til at få en aftale om seniorfridage, samt at elevsatserne reguleres med 1,7 procent i gennemsnit hvert år og vederlaget til tillidsrepræsentanterne får et løft.
Forhandlingerne mellem Danmarks Journalistforbund (DJ) og Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DMA) ventes afsluttet i slutningen af uge 9 eller i uge 10. Oprindeligt var hensigten, at forhandlingerne skulle have været færdiggjort i weekenden, 24.-26. februar. Dog er de særskilte forhandlinger om overenskomsten for Jyllands-Posten og Praktikaftalen endnu ikke færdige og da det endelige resultat afhænger af om parterne på disse områder kan enes, er det usikkert, om de samlede forhandlinger kan afsluttes med forlig, eller om forligsmanden skal inddrages. Parterne er dog fortrøstningsfulde i forhold til, at der kan opnås et resultat og de økonomiske rammer for overenskomsterne er da også på plads.
24. februar
Af DI's hjemmeside fremgår det, at den samlede forligsprocent ifølge DA i dag er på 47,2 procent. For de overenskomstdækkede medarbejdere i DI’s medlemsvirksomheder er forligsprocenten på 37,4 procent.
Fredag eftermiddag lykkedes det HK og Dansk Erhverv Arbejdsgiver at nå til enighed om Butiksoverenskomsten og Funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Service. De nye overenskomster dækker i alt 186.000 medarbejdere. Forhandlingerne er to gange tidligere brudt sammen, fordi parterne ikke kunne blive enige om den økonomiske ramme i aftalen. Især aflønning og kompensation for arbejde på skæve arbejdstider har været et afgørende stridspunkt i forhandlingerne, men nu lykkedes det at få forhandlet et tillæg for natarbejde på plads. Formand for HK Handel, Per Tønnesen, så helst at medarbejderne ikke skulle sætte helbredet på spil ved at arbejde om natten, men han er tilfreds med, at den nye overenskomst i det mindste sikrer en mærkbar økonomisk kompensation for ulemperne. Pr. 1. marts indføres et nattillæg på 8,60 kr. oven i det eksisterende tillæg. I 2018 og 2019 stiger tillægget yderligere, så der er i 2019 skal betales et tillæg på 35,5 kr. i timen mellem kl. 23-06. Per Tønnesen fremhæver desuden, at han er meget tilfreds med, at HK Handel og Dansk Erhverv har aftalt at oprette et fælles sekretariat, som skal analysere og afdække, hvordan digitalisering, automatisering og e-handel forandrer branchen samt hvilke kompetencer medarbejderne skal have for at tilpasse sig forandringerne bedst muligt.
I Magasinet Finans kan man i dag læse, at Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening på mandag d. 27. februar tager hul på den sidste planlagte forhandling om en ny overenskomst. I lederen står der, at Finansforbundet ønsker en overenskomst, som skaber ”holdbarhed omkring arbejdslivet i en omskiftelig finanssektor under forandring”. Finansforbundet går altså til forhandlingerne med stabilitet og sikkerhed i ansættelserne som en klar prioritet. Øvrige områder, der prioriteres i forhandlingerne er løn, ordninger for seniorer, uddannelse og trivsel.
Dansk Metal, 3F og Dansk Maskinhandlerforening indgik fredag en ny treårig overenskomst, som dækker de omkring 3.000 ansatte på Dansk Maskinhandlerforenings 133 medlemsvirksomheder. Ifølge direktøren i Dansk Maskinhandlerforening, Klaus Nissen, er den nye overenskomstaftale den mest gennemgribende nogensinde, fordi den giver langt mere fleksibilitet til, at virksomhederne kan indgå aftaler med de enkelte medarbejdere lokalt. Der er med Nissens ord ”ikke længere en skabelon, vi trækker ned over hovedet på medlemmerne”. Økonomien i forliget er i høj grad den samme som i industriforliget, og Klaus Nissen hæfter sig ved, at aftalen skaber gode og kendte rammer for virksomhederne i de kommende år. I løbet af ugen forhandlede Dansk Maskinhandlerforening også med HK om en nye funktionæroverenskomst, men det lykkedes ikke parterne at nå til enighed, så der skal aftales et nyt møde.
Der blev i dag indgået en ny overenskomstaftale mellem Teknisk Landsforbund og Arbejdsgiverne for omkring 2.000 små og mellemstore industri-, maskin-, smede-, el- og vvsvirksomheder. Økonomien i overenskomsten er den samme som på industriens område. Formand for Arbejdsgiverne, Flemming Frederiksen, er glad for den øgede fleksibilitet og mulighed for planlægning, som virksomhederne får gennem systematisk overarbejde og en mere fleksibel arbejdstidsbestemmelse. Han hæfter sig desuden ved overenskomstens fokus på at få flere elever og bedre muligheder uddannelse til de ansatte, hvilket kan styrke konkurrenceevnen. Forhandlingsleder i Teknisk Landsforbund, Johanne Gregersen, er også tilfreds med det kompetenceløft, som overenskomsten byder på, og fremhæver derudover, at medlemmerne bliver sikret en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv i livets forskellige faser.
23. februar
En række faggrupper har varslet arbejdsstandsninger, som vil træde i kraft den 1. marts. Forligsinstitutionens har dog udsat arbejdsstandsningerne i to uger. Det vil sige, at arbejdsstandsningerne i princippet tidligst kan ske på femtedagen efter udløbet af de to uger eller på femtedagen efter, at forhandlingerne inden for de to uger erklæres for afsluttede af forligsmanden.
Begejstringen over OK-forliget på industriområdet blandt tillidsfolk i OK2017-initiativet er begrænset. Helt konkret mener OK2017-initiativet, at der mangler brugbare redskaber til at bekæmpe social dumping. OK2017-initiativet mener at brugbare redskaber til at bekæmpe social dumping blandt andet kunne være kædeansvar, højere mindsteløn eller akkordafsavnstillæg. Dette er dog brancheafhængigt. Det vigtige for OK2017-initiativet er, at der bliver taget hånd om social dumping, og de vil derfor sørge for at lægge pres på arbejdsgiverne, således at de forstår alvoren. Dog er der begejstring at finde i forhold til områder som barsel, børns sygedage, omsorgsdage og større dækning af løntab.
Dansk Erhverv og HK forsøgte torsdag aften for anden gang at nå til enighed nye overenskomster for de 186.000 ansatte på handelsområdet. Forhandlingerne brød dog sammen, og der blev ikke aftalt en dato for at genoptage forhandlingerne.
22. februar
Kristelig Arbejdsgiverforening har indgået en historisk overenskomst med Det Faglige Hus. I efteråret 2016 kom det frem, at Krifa ikke ville indgå en såkaldt ”discount-overenskomst” med Kristelig Arbejdsiverforening, og de opsagde således samarbejdet efter 117 år. Nu har KA fundet en anden forhandlingspart, som kan afløse Krifa: Det Faglige Hus. Hvis den nye overenskomst godkendes af medlemmerne, står den til at træde i kraft d. 17. september 2017, når den gamle overenskomst mellem KA og Krifa udløber.
Siden Krifa opsagde overenskomsten stod KA i en meget speciel situation. De havde ikke udsigt til nogen ny overenskomst, og uden denne ville de stå svagt, fordi de ikke ville kunne føre sager i det arbejdsretlige system. Det forklarer KA-direktør Karsten Høgild, som er begejstret for det nye samarbejde med Det Faglige Hus, som han håber ”kan strække sig i lige så mange år, som samarbejdet med Krifa gjorde det.”
Landsformanden i Det Faglige Hus, Johnny Nim, er også begejstret for aftalen og ikke mindst for de mange nye medlemmer, som de kan se frem til. Håbet er, at mange af de medarbejdere, der er ansat i virksomheder organiseret i KA, nu vil melde sig ind i Det Faglige Hus. De har allerede fået 700 nye medlemmer, men ifølge Nim kan de se frem til 15.000 nye medlemmer, fordi han forventer, at medlemmer, der er omfattet af en overenskomst, melder sig ind i den overenskomstbærende organisation.
Johnny Nim mener desuden, at forbedringerne i aftalen vil betyde, at en ny Vejlegårds-sag kan undgås. I denne sag, var der ifølge Nim problemer med lønnen, men den nye aftale med KA byder på stigninger i både løn og pension, og på den måde kan parterne bedre matche LO-aftalerne. Karsten Høgild fra KA er dog ikke lige så sikker på, at de med den nye aftale kan undgå at 3F blander sig i forholdene på det alternativt organiserede arbejdsmarked, for som Høgild udtaler, er det ikke kun lønniveauet, der er afgørende for 3F.
Det lykkedes ikke HK Handel og Dansk Erhverv at nå til enighed om en ny butiksoverenskomst i weekenden, hvor de efter halvandet døgns forhandlinger forlod forhandlingsbordet uden aftale om nyt møde. I dag blev HK Handel og Dansk Erhverv Arbejdsgiver ifølge Arbejderen.dk dog enige om at genoptage overenskomstforhandlingerne den 23. februar klokken 14. Parterne er enige om at gøre endnu et forsøg, inden forligsmanden eventuelt drages ind. Forhandlingerne blev i weekenden afbrudt, fordi parterne ikke kunne blive enige om den økonomiske ramme for en aftale. HK Handels sektorformand Per Tønnesen udtaler, at han stadig ser store udfordringer i de fortsatte forhandlinger. Et af stridspunkterne omhandler aflønning og kompensation for arbejde på skæve arbejdstider. Det kan ses i sammenhæng med HK Handels krav om at hæve løn og tillæg for medlemmerne, hvilket kommer af, at medlemmer omfattet af butiksoverenskomsten i fremtiden kan blive pålagt natarbejde.
Det fremgår af Blik- & Rørarbejderforbundets hjemmeside, at Skorstensfejernes Landsudvalg og Skorstensfejerlauget mødes til overenskomstforhandlinger i slutningen af februar. Et af ønskerne til forhandlingerne hos Blik- & Rørarbejderforbundet er at sikre de erfarne medlemmer i en fyringssituation. Forbundssekretær i Blik- & Rørarbejderforbundet Kim Fusager Balle udtrykker et ønske om at sikre medlemmerne med høj anciennitet. I Hovedaftalen mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening står skrevet, at lønmodtagere sammen med deres fagforbund kan tage en sag om uretmæssig fyring i Afskedigelsesnævnet. Dette er dog ikke aftalt i overenskomsten mellem Skorstensfejerlauget og Blik- & Rørarbejderforbundet, hvor en skorstensfejer der bliver uretmæssigt fyret, derfor ikke kan få lønkompensation svarende til en uge for hvert år, man har været ansat.
Forhandlingssekretær i Industrigruppen i 3F Hans Daugaard udtaler til Wood Supply, at man på det nyligt indgåede overenskomstforlig på træ- og møbelområdet kan se, at der er mere gang i hjulene end for 3 år siden, da forrige overenskomst blev indgået. Han udtrykker samtidig tilfredshed på medlemmernes vegne og fremhæver særligt protokollatet om uddannelse, der gør, at ufaglærte kan få tilskud og løn til efteruddannelse. Derudover fremhæver Hans Daugaard også den nye seniorordning. Han mener, at den sikrer, at ældre medarbejdere, som ikke kan arbejde på fuldtid, alligevel kan fastholde deres job og opretholde deres indkomst. Et arbejdsgiverønske som 3F har indrømmet, er ønsket om fleksibel brug af arbejdstid for arbejdsgiverne.
21. februar
Maskinsnedkere, ansatte i emballageindustrien og orgelbyggere har fået nye overenskomster, hvor der blandt andet indgår elementer om løn, uddannelse og seniorordninger. Den største af overenskomsterne omfatter 8000 arbejdere i træ- og møbelindustrien som er dækket af 3F’s overenskomst med DI. Et element i denne aftale er, at ufaglærte får lettere ved at få et svendebrev som maskinsnedker og produktionsassistent. Fælles for overenskomsterne for emballageområdet, for piano- og orgelbyggere og for træ- og møbelindustrien er blandt andet ret til seniordage, børneomsorgsdage, bedre vilkår for vikarer, samt mulighed for systematisk overarbejde.
Den første overenskomst på transportområdet blev indgået i dag. Overenskomsten omfatter omkring 1.000 fiskere og blev forhandlet på plads af 3F’s Transportgruppe og Danmarks Fiskeriforenings Producent Organisation og Danmarks Pelagiske Producentorganisation. Ud over stigning i løn og pensionsbidrag, byder overenskomsten som noget nyt på mulighed for at blive voksenlærling til samme løn som de andre fiskere på skibet. Ifølge forhandlingssekretær i 3F’s Transportgruppe, Karsten Kristensen, er muligheden for at gå i voksenlære noget, de har kæmpet for i fire-fem år, og han er rigtig stolt af aftalen. Danmarks Fiskeriforening er også tilfreds med overenskomsten og indførelsen af muligheden for voksenlærlinge. Kontorchef Ole Lundberg Larsen udtaler, at han er spændt på hvor mange, der vil benytte sig af ordningen.
Arbejdsgiverne og HK/Privat nåede i dag til enighed om en ny 3-årig overenskomst for lønmodtagere med HK-arbejde på virksomheder, der er medlem af Arbejdsgiverne. Det gælder eksempelvis medarbejdere, der styrer firmaernes kalendere, ordner regnskaber og står for lønudbetaling til kollegerne i produktionen og på byggepladserne. Overenskomsten sikrer bl.a. medarbejderne fuld løn under aftalt uddannelse og under forældreorlov samt to børneomsorgsdage betalt via fritvalgskontoen, som stiger fra 2 til 4 pct. Ydermere får virksomhederne bedre muligheder for at planlægge systematisk overarbejde, og der bliver bedre muligheder for opkvalificering af medarbejdere.
20. februar
Det lykkedes ikke HK Handel og Dansk Erhverv at nå til enighed om en ny butiksoverenskomst i weekenden. Efter halvandet døgns forhandlinger forlod parterne forhandlingsbordet, og det er ikke aftalt, hvornår de skal mødes igen. Ifølge HK Handel kunne de ikke nå til enighed om den økonomiske ramme for den nye overenskomst. På i dag.dk kan man læse, at en af knasterne i forhandlingerne var aflønning og kompensation for arbejde på skæve arbejdstider. Dette er særligt aktuelt i detailhandelssektoren, fordi åbningstiderne er udvidet og en del forretninger er begyndt at holde døgnåbent. Derfor har reglerne på dette område været en særlig prioritet for HK Handel. Ambitionen er, at overenskomsten er færdigforhandlet inden 1. marts, men forhandlingerne kan meget vel trække ud.
Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD) forhandler fortsat med DI om ny overenskomst på tegnestuerne. FAOD forventer, at Arkitektoverenskomsten med DI bliver forhandlet færdig inden 1. marts. Blandt andet har fagforeningerne Konstruktørforeningen (KF) og FAOD aftalt møder med DI uden bagkant de kommende to uger, hvor parterne fortsætter med at drøfte ønsker til overenskomsten. Der bliver samtidig arbejdet på at redigere og omskrive flere af reglerne i overenskomsten, så de bliver nemmere at gå til. KF’s formand Gert Johansen udtrykker ligesom FAOD en forventning til, at forhandlingerne løber som de skal og at den nye overenskomst er på plads inden 1. marts.
17. februar
Dansk Metal, Blik- og Rørarbejderforbundet og 3F indgik i dag en ny treårig overenskomst med Arbejdsgiverne. Overenskomsten omfatter omkring 12.000 ansatte på 2.000 små og mellemstore industri-, maskin-, smede- og vvs-virksomheder. Den økonomiske ramme er den samme, som i industriens overenskomst. I pressemeddelelsen fra Dansk Metal fremhæves følgende hovedpunkter i overenskomsten:
- Mulighed for aftalt uddannelse betalt via AL Efteruddannelse (kompetenceudviklingsmidler)
- Ret til seniorfridage
- Fuld løn under forældreorlov og 2 børneomsorgsdage betalt via Fritvalgskontoen
- Indbetalingen på Fritvalgskontoen stiger fra 2% til 4% over de tre år
- Mulighed for systematisk overarbejde
- Større fleksibilitet ved indgåelse af aftaler omkring arbejdstid
- Pension til alle lærlinge fra de fylder 20 år
Arbejdsgivernes formand, Flemming Frederiksen, er glad for aftalen, fordi den giver mulighed for at få uddannet flere faglærte til branchen. Derudover skaber den mere fleksibilitet i medarbejdernes arbejdstid, hvilket giver virksomhederne muligheder for fleksibel produktionsplanlægning. Forbundssekretæren i Dansk Metal, Keld Bækkelund Hansen hæfter sig ved, at aftalen giver medlemmerne nye rettigheder og muligheder. Han nævner bl.a. bedre uddannelsesmuligheder, bedre vilkår for børnefamilier, seniorfridage og et løft i indbetalingerne til fritvalgskontoen. Desuden fremhæver han, at aftalen giver tillidsrepræsentanterne og medlemmerne mulighed for at forhandle ekstra hjem ved lokale lønforhandlinger.
HK og Installatørernes Arbejdsgivere (TEKNIQ) nåede i går aftes til enighed om en ny overenskomst, og blev dermed den første overenskomst efter industriens overenskomst i sidste weekend. Overenskomsten omfatter 1.100 HK-ere i el- og vvs-branchen. Overenskomsten ser ud til at lægge sig tæt op ad overenskomsten for industriens område. Faglig sekretær i HK/Privat er tilfreds med ”solide forbedringer til de HK-ansatte”. Han fremhæver, at fritvalgskontoen stiger med to procentpoint. og at seniorer får ret til at købe sig til seniorfridage, hvilket giver den enkelte medarbejder mere fleksibilitet.
Forhandlerne fra Dansk El-Forbund har afsendt 2. konfliktvarsel til de forskellige modparter på DA-området. Varslet følger den fastsatte procedure og er en forudsætning for, at en konflikt kan træde i kraft ved overenskomsternes udløb den 1. marts, hvis parterne ikke kan nå til enighed. Forbundsformand for Dansk El-Forbund Jørgen Juul Rasmussen udtaler, at forhandlinger, særligt med TEKNIQ i forhold til Elektrikeroverenskomsten er svære. Han vil dog ikke komme ind på detaljer omkring, hvad der skiller parterne eller hvad de kan enes om. Dog er det en ambition, at parterne selv får et resultat hjem.
I lederen i Dagbladet arbejderen fremføres synspunktet, at industriens nye overenskomst ikke hjælper i kampen mod social dumping. I Dagbladet udtaler, Fællestillidsrepræsentant på Danfoss Nordborg, John Schelde Hansen, at lønmodtagerne har efterspurgt handling i forhold til at bekæmpe social dumping. Personligt mener han, at der burde indføres kædeansvar, men det blev det ikke til i industriens overenskomst. Forbundsformanden for Blik- & Rørarbejderforbundet, Max Meyer, savnede også diskussionen om kædeansvar og social dumping på industriens område. Meyer mener, at denne diskussion skal løftes i de videre forhandlinger.
16. februar
Forhandlingerne om VVS-overenskomsten mellem parterne Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal og TEKNIQ blev indledt i januar. Mellem parterne er en fælles tro på, at man ved overenskomstforhandlingerne vil opnå et positivt resultat. Ved forhandlingerne har TEKNIQ og Blik- og Rørarbejderforbundet blandt andet samarbejdet om profilering af den nye VVS-energiuddannelse og rekruttering af flere dygtige unge til branchen. Parterne forventer, på grund af en fælles tro på et positivt udfald, også at nå til enighed under de nuværende forhandlinger.
I en pressemeddelelse fra HK Handel kan man i dag læse, at handelsansattes overenskomster forhandles i weekenden (d. 18 og 19. februar). Det er Butiksoverenskomsten og Funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Service, som omfatter henholdsvis 150.000 og 36.000 medarbejdere, som skal forhandles. Formand for HK Handel, Per Tønnesen, udtaler, at HK vil gå til forhandlingerne med krav om at hæve løn og tillæg for deres medlemmer. Og med udsigt til, at medlemmer omfattet af butiksoverenskomsten kan blive pålagt at arbejde om natten, vil vilkår for natarbejde være en særlig høj prioritet.
Det er ikke alle, der er lige begejstrede for den nye overenskomst på industriens område. I Horsens Folkeblad kan man læse, at Dansk Metal Horsens vil stemme nej, når der skal stemmes om overenskomsten. Det fastslår lokalformand Bjarne Sørensen, som ikke er tilfreds med beskedne lønstigninger i lyset af den høje indtjening, som industrien har haft i de senere år. Der er gode elementer i overensomsten, bl.a. fuld løn under forældreorlov, udvidet mulighed for at holde fri ved barns sygdom og bedre forhold for vikarer, men han mener ikke, at seniorordningen løser problemet med nedslidning. Samlet set er vurderingen, at industriens overenskomst er langt fra medlemmernes forventninger.
15. februar
Formand for HK Service Hovedstaden, Rene Knudsen, skriver i et blogindlæg på Avisen.dk, at han er tilfreds med den nye overenskomst for industriens funktionærer. Han mener, at den sikrer lønmodtagerne en række muligheder og rettigheder alt imens der tages ansvar for samfundsmæssige udfordringer. Her tænker han særligt på den nye seniorordning og de forbedrede uddannelsesmuligheder for blandt andet elever og lærlinge. Uddannelsesmulighederne betragtes af Rene Knudsen som et nødvendigt værn mod digitaliseringens konsekvenser, selvom han ikke ser fare for, at digitaliseringen stiller HK’erne uden arbejde. Digitaliseringen har dog den konsekvens, at man som medarbejder er konstant tilgængelig, hvilket stiller nye krav til afgrænsning af arbejds- og familieliv. Dette formår overenskomsten ifølge Rene Knudsen at kompensere for ved at tilgodese børnefamilier.
Dansk Handelsblad skriver i dag, at forhandlingerne om en ny butiksoverenskomst mellem HK Handel og Dansk Erhverv Arbejdsgiver påbegyndes den 17. februar, og den 18. februar er Dansk Erhvervs bestyrelse indkaldt til forhandlingerne. Dansk Erhverv stiller krav om en stramning af de tillæg, de butiksansatte får for at arbejde på skæve arbejdstider, mens HK Handel kræver det stik modsatte – nemlig højere løn og større tillæg for at arbejde på skæve arbejdstider. Desuden kræver HK Handel forbedrede muligheder for uddannelse, så medlemmerne rustes til den digitale fremtid i detailhandlen.
3F's Industrigruppe, Dansk Metals hovedbestyrelse og sektorbestyrelsen i HK/Privat har med stort flertal godkendt industriforliget. Formand for 3F Horsens, Hans Sørensen, og formand for Dansk Metal Horsens, Bjarne Sørensen, stemte dog nej til forliget, hvilket de begrunder i et interview på Arbejderen.dk. Hans Sørensen forklarer, at forbedrede uddannelsesmuligheder kræver vilje rettere end penge. Ifølge Hans Sørensen er de 200 millioner der er sat af til uddannelse taget fra eksisterende kompetencefonde. Bjarne Sørensen udtaler, at resultatet er for magert. Desuden finder han det kritisabelt, at arbejdsgiverne ensidigt kan varsle systematisk overarbejde for at opfylde virksomhedens behov. Også Ulla Jeppesen, formand for HK IT, Medie & Industri Hovedstaden, problematiserer mulighederne for systematisk overarbejde og er desuden utilfredshed med, at 50 %-reglen fortsat gælder, hvormed HK kun kan tegne overenskomst på virksomheder, hvor over halvdelen af de ansatte på HK's område er organiserede.
Bygsam.dk skriver d. 14. februar, at forbundsformand i Blik- og Rørforbundet, Max Meyer, har manglet diskussionen om kædeansvar og bekæmpelse af social dumping i forhandlingerne på industriens område. Denne diskussion ønsker han at løfte i de videre forhandlinger. Han påpeger, at det er et problem som medlemmer såvel som virksomheder har interesse i at løse. I dag mødes deltagerne i OK2017-initiativet for at drøfte, hvordan bekæmpelsen af social dumping bedst kommer på dagsordenen.
14. februar
Ifølge en artikel på Idag.dk udtrykker DI, at muligheden for planlagt overarbejde er et afgørende element i den nye overenskomst mellem DI og CO-industri. Underdirektør i DI, Steen Nielsen, udtaler at dette aftaleelement giver virksomhederne nye fleksible muligheder for at tilrettelægge arbejdet i forhold til deres ordreindgang. I sidste ende vil det ifølge DI give en konkurrencefordel. Den nye bestemmelse er især et redskab, som arbejdsgiverne har mulighed for at falde tilbage på, hvis man ikke kan forhandle sig til rette lokalt. Derudover påpeger Steen Nielsen, at muligheden for at målrette efteruddannelse til særlige formål vil være en fordel for virksomhederne i en situation med mangel på kvalificeret arbejdskraft.
Ifølge en artikel i Berlingske forventer CO-industris formand Claus Jensen, at den netop indgående overenskomstaftale mellem CO-industri og DI vil få flere af industriens mænd til at tage forældreorlov. Det skyldes, at der nu gives fuld løn under barsel, hvor der før var et loft. Derfor har de højst betalte mænd ikke længere et argument for at lade være med at tage orlov. Han udtaler at det nu udelukkende er familiens behov og det som forældrene kan blive enige om, der afgør hvem der tager orloven. Han tør dog ikke spå om, hvor stor effekten bliver.
Overenskomstforhandlingerne mellem byggeriets parter er ifølge en artikel på Licitationen.dk startet. Overenskomsten mellem CO-industri og DI, som faldt på plads søndag, vil formentlig danne ramme for, hvordan det går i de øvrige overenskomster. Dansk Byggeri holdt mandag indledende møder med 3F, og tirsdag holder Dansk Byggeri orienteringsmøde internt i organisationen forud for forhandlingerne. Derfor ønsker Dansk Byggeri heller ikke at udtale sig om de kommende forhandlinger eller på resultatet i industrien. Nogle af temaerne for forhandlingerne er dog arbejdsmiljø, løn og satser, social dumping og seniorordninger. Overenskomsten dækker omkring 80 procent af de timelønnede i byggebranchen.
Forbundsformand i Dansk El-Forbund, Jørgen Juul Rasmussen, udtrykker tilfredshed med den nye aftale om industriens overenskomst og ser frem til forhandlingerne om de øvrige overenskomster. Jørgen Juul Rasmussen er særligt tilfreds med forbedringerne der gælder nye uddannelsesmuligheder, ret til seniorordninger, fuld løn under forældreorlov, bedre vilkår til vikarer og nye muligheder for tillidsrepræsentanterne. Forbedringerne i aftalen giver ifølge Jørgen Juul Rasmussen et godt afsæt til de videre forhandlinger med arbejdsgiverne i TEKNIQ.
13. februar
Ifølge CO-industri.dk er aftalen om nye overenskomster, som CO-industri og DI indgik søndag i dag blevet godkendt af CO-industris Centralledelse. Denne består af repræsentanter fra de ni medlemsforbund. Med de forbedringer som aftalen medfører, anbefaler CO-industris Centralledelse, at der bliver stemt ja, når overenskomstaftalerne bliver sendt til afstemning blandt forbundenes medlemmer.
Ifølge hk.dk giver sektorbestyrelsen i HK/Privat grønt lys for industriforliget og anbefaler at medlemmerne stemmer ja. Den øverste myndighed i HK/Privat tilslutter sig dermed formandskabets anbefaling af et ja. Formand for HK/Privat Simon Tøgern giver også udtryk for, at der er opnået solide forbedringer til medlemmerne hele vejen rundt. Særligt fremhæves elementer som mere efter- og videreuddannelse, større indflydelse på arbejdstiden og større fleksibilitet for blandt andet børnefamilier og seniorer. Simon Tøgern håber desuden at løfte stemmeprocenten blandt medlemmerne til nyt rekordresultat.
Ifølge 3F.dk skal der i den kommende uge forhandles ny overenskomst på plads på hotel- og restaurationsområdet. Forhandler og næstformand i 3F Privat Service, Hotel og Restauration John Frederiksen udtrykker, at der først og fremmest er fokus på uddannelse. Arbejdskraften skal kvalificeres og der skal sikres flere faglærte. Derudover udtrykker John Frederiksen, at han gerne ser, at tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter får en mere fremtrædende rolle. Ydermere skal der ifølge John Frederiksen sættes fokus på, hvordan 3F og arbejdsgiverne i Horesta får undersøgt arbejdsforholdene i housekeeping. Forhandlingerne mellem 3F og Horesta starter tirsdag.
Ifølge en pressemeddelelse på FOA.dk, ser FOAs formand Dennis Kristensen industrioverenskomsten som et godt afsæt for FOAs forhandlinger på normallønsområdet. Resultaterne fra industriens område kan ikke overføres direkte til FOAs privatansatte medlemmer, men har lagt spor for de kommende forhandlinger. Dennis Kristensen ser industrioverenskomsten som tegn på, at krisen er et overstået kapitel. Dette afspejles i en række positive træk i overenskomsten, hvilket blandt andet gælder satsningen på uddannelse og kompetenceløft, samt det øgede fokus på fritvalgsordninger, børnefamilier og seniorbestemmelser.
12. februar
Efter et døgns uafbrudte forhandlinger kunne CO-Industri og Dansk Industri søndag d. 12. februar præsentere en ny overenskomstaftale for de næste tre år. Aftalen kommer til at gælde omtrent 230.000 ansatte inden for industrien, og vil desuden sætte kursen for de hundredevis af øvrige overenskomster, der i de kommende uger skal forhandles på plads i den private sektor. Ifølge administrerende direktør i DI, Karsten Dybvad, er det efter hårde forhandlinger lykkedes at lande en aftale, som er god for begge parter. Han fremhæver, at aftalen giver bedre muligheder for, at virksomheder og medarbejdere kan aftale arbejdstiden lokalt, og at den giver medarbejderne bedre mulighed for at opkvalificere sig fra eksempelvis ufaglært til faglært. Endelig fremhæves den udvidede seniorordning, som betyder at medarbejdere fra fem år før deres folkepensionsalder kan ombytte deres fritvalgslønkonto og pensionsbidrag til seniorfridage, hvilket ifølge Dybvad giver bedre muligheder for at forene arbejdslivet og seniorlivet.
CO-Industris pressemeddelelse bærer overskriften ”Historisk uddannelsesløft i industrien”, og der lægges således stor vægt på, at overenskomsten forbedrer muligheden for efter- og videreuddannelse. Ifølge formand for CO-Industri, Claus Jensen, kræver den teknologiske udvikling på industriarbejdspladserne, at medarbejderne får et tilsvarende kompetenceløft. Der er i de kommende tre år afsat 200 millioner kroner til uddannelsesløftet, hvilket er et beløb uden fortilfælde i forbindelse med en overenskomst på det danske arbejdsmarked. Ifølge CO-Industri skal indsatsen hæve tusindvis af ufaglærte til faglært niveau, videreuddanne faglærte og funktionærer samt løfte folk med læse- og skrivevanskelligheder. Overenskomsten sikrer ifølge formanden trygheden og fremtiden for de beskæftigede i industrien.
Ydermere byder overenskomsten på en række forbedringer på de områder, som medlemmerne af CO-Industris ni medlemsforbund pegede på forud for forhandlingerne. Dette gælder bl.a. den tidligere nævnte seniorordning og forbedringer for børnefamilier, hvilket bl.a. omfatter fuld løn under forældreorlov, indførelse af to børneomsorgsdage samt udvidet mulighed for at holde fri ved barns sygdom og indlæggelse. Endelig nævner CO-Industri, at overenskomsten generelt betyder ’ekstra penge til alle grupper’, men at lønnen, ud over den fastsatte mindsteløn, ikke er en central del af overenskomstforhandlingerne i industrien, fordi den fastsættes årligt ved de lokale lønforhandlinger. I afsnittet neden for præsenteres hovedelementerne i den netop indgåede overenskomst.
Hovedelementerne i industriens overenskomst gældende fra 1. marts 2017 til 1. marts 2020
- Støtte til aftalt uddannelse: Det afprøves en model, hvor aftalt uddannelse kan støttes af Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) på en række uddannelser. Dette betyder bl.a. at ufaglærte kan løftes til faglærte og at faglærte og funktionærer kan løftes til videregående niveau på udvalgte områder samt et uddannelsesløft til industriansatte med læse- og skriveudfordringer.
- Mere fleksibilitet for virksomheder med varierende produktionsbehov, som kan varsle op til en times dagligt og fem timers ugentligt ’systematisk overarbejde’, hvis det ikke er muligt at nå til enighed om en lokalaftale vedrørende varierende ugentlig arbejdstid lokalt.
- Der kan indgås individuelle eller kollektive aftaler om andre eller supplerende lønsystemer, eksempelvis bonusordninger, for medarbejdere på industriens funktionæroverenskomst.
- Bidraget til fritvalgslønkontoen forhøjes til 2,7 pct. pr. 1. marts 2017, 3,4 pct. i 2018 og endelig til 4,0 pct. i 2019.
- Seniorordningen betyder, at medarbejdere fra fem år før deres folkepensionsalder kan ombytte deres fritvalgslønkonto og pensionsbidrag til seniorfridage, hvilket kan give i alt 32 dage.
- En forælder har fortsat ret til barns første sygedag dagen efter vedkommende bliver kaldt hjem på grund af barns sygdom.
- Forældre til børn op til 14 år får mulighed for købe sig til to børneomsorgsdage via fritvalgsordningen.
- Reglerne for frihed i forbindelse med børns indlæggelse udvides til også at omfatte åben indlæggelse i hjemmet.
- Der indføres fuld løn ved forældreorlov for medarbejdere med mindst ni måneders anciennitet.
- Hvis en medarbejder bliver ramt af sygdom inden planlagt afspadsering, kan afspadseringen udskydes.
- Funktionærer sikres pension eller tilsvarende pensionsindbetaling efter det fyldte 65 år.
- Vikarer fra vikarbureauer får bedre mulighed for at bevare deres anciennitet.
- Tillidsrepræsentanter får bedre mulighed for hurtig afklaring på, om der er tale om vikar- eller entreprisearbejde gennem adgang til et møde på brugervirksomheden.
Satser
- Den aftalte mindsteløn, der i dag udgør 113,65 kr. forhøjes pr. 1. marts med to kroner hvert af de tre overenskomstår.
- Genetillæg forhøjes i gennemsnit med 1,6 pct. hvert år.
- Lærlinge- og elevsatser forhøjes med gennemsnitligt 1,7 pct. hvert år
- Specialdelen i overenskomsten forhøjes med 1,6 pct. pr. år.
10. februar
Den nyvalgte formand for DM Privat og Selvstændige, Julia Hunt, skriver i en leder i DM Privat, at det er helt centralt for hende, at man ikke glemmer, at rettighederne for lønmodtagerne er opnået gennem mange års forhandling og kamp. Disse rettigheder skal der værnes om særligt i disse dage, hvor mange af dem lander på forhandlingsbordet til overenskomstforhandlingerne. Hun minder medlemmerne om, at de skal stå sammen værne om retten til konflikt. Koordinerede fællesindsatser kan få arbejdsgiverne til at tænke sig om, og det er en klassisk del af fagbevægelsens værktøjskasse ”som vi nok er blevet for rustne til at tage i brug”, skriver Gregersen. Hun opfordrer til at stå sammen om principperne solidaritet og fællesskab for at beskytte arbejdsmarkedet for fremtidige generationer.
9. februar
Arbejdsgiverne – det tidligere DS Håndværk og Industri – skal til at forhandle overenskomst for 16.500 ansatte med CO Industri, VVS, HK, Teknisk Landsforbund og Dansk El-forbund. Ifølge juridisk chef og konstitueret direktør i Arbejdsgiverne, Anne Vibeke Gregersen, har medlemsvirksomhederne et behov for mere lokal forhandling om bl.a. placering af arbejdstid, overtidsbetaling og andet, så planlægningen af arbejdet bliver mere fleksibel. Gregersen påpeger desuden et behov for forhandling af senioraftaler lokalt og hun forventer, at uddannelse og efteruddannelse kommer til forhandling, bl.a. fordi de tilgængelige uddannelsesmidler ikke benyttes fuld ud af de ansatte.
Den Grønne Gruppe i 3F giver ifølge en artikel på Fagbladet 3F udtryk for, at en god og positiv tone har præget forhandlingerne om ny overenskomst for anlægsgartnerne. Den nye overenskomst bliver forhandlet mellem fagforbundet 3F på en ene side og Danske Anlægsgartnere på den anden. Ifølge forhandlingssekretær i Den Grønne Gruppe i 3F Flemming Grønsund er parterne enige om at finde en løsning på områder såsom flekstid og styrkelse af uddannelsesindsatsen. Derudover er parterne enige om, at det er en uholdbar situation, at der ikke er aftalt pensionsordning for anlægsgartner- og greenkeeper-elever. Dog er flere forhandlingsområder såsom løn, pension, opsigelsesvarsler, barsel samt løndumping stadig uafklarede.
I en artikel i Fagbladet 3F fremgår det, at Den Grønne Gruppe i 3F i overenskomstforhandlingerne mellem fagforbundene 3F, NNF samt Danske Mejeristers Fagforening på den ene side og Mejeribrugets Arbejdsgiverforening på den anden side vil fokusere på mere uddannelse til medlemmer ansat på mejeriområdet. Gruppeformand i Den Grønne Gruppe i 3F Vagn Henriksen giver udtryk for, at efteruddannelse og uddannelse er nødvendigt, hvis man vil have chancer for job på mejeriområdet i fremtiden. Desuden vil den Grønne Gruppe forsøge at forhandle højere løn og pension hjem til medlemmerne. Vagn Henriksen udtaler blandt andet, at Den Grønne Gruppe ikke vil anerkende, at DI lægger et loft på 12 pct. på arbejdsmarkedspensionen.
Ifølge Faod.dk er forhandlingerne mellem Forbundet Arkitekter og Designere og DI nu i gang. Forbundet Arkitekter og Designere har opstillet temaer til forhandlingerne som løn, barsel, uddannelse og pension. Direktør i Forbundet Arkitekter og Designere Arne Ennegaard Jørgensen udtaler at lønnen ikke er steget som forventet, selvom det går godt i branchen. Derfor er sikring af medlemmernes lønudvikling øverst på Forbundet Arkitekter og Designeres liste.
8. februar
I et debatindlæg på Arbejderen.dk d. 6. februar skriver formand for Dansk Metal i Horsens, Bjarne Sørensen, at hvis fagbevægelsen skal bevare sin (selv)respekt, så skal OK 2017 samlet set rykke alvorligt på balancen mellem løn og profit. Bjarne Sørensen mener, at fagbevægelsen har alle kort på hænderne til at hente stærke resultater ved årets forhandlinger, hvilket medlemmerne fortjener. Han lægger vægt på et betragteligt løft af timelønnen, og at faggrupper der i særlig grad oplever social dumping ikke skal stå alene tilbage med deres krav om kædeansvar. OK 2017 skal i stedet aktivt bidrage til at standse løndumping og udlicitering til underleverandører. Endelig mener han, at det er på tide at markere, at medlemskabet af en overenskomstbærende fagforening gør en forskel, hvorfor Dansk Metal Horsens har stillet krav om aftaler, som er forbeholdt betalende LO-medlemmer.
I en artikel på NNF.dk forklarer forhandler for Fødevareforbundet NNF, Jim Jensen, hvorfor forhandlerne holder kortene tæt til kroppen i denne fase af overenskomstforhandlingerne. Han skriver, at et godt resultat oftest kommer af et godt og respektfuldt forhandlingsklima, hvor kommunikationen foregår mellem parterne og ikke med medierne som mellemled. Jim Jensen tilføjer, at NNF afventer gennembrudsforligene fra industrien og transportområdet, før de inddrager de kongresvalgte forhandlingsudvalg og for alvor går i gang med forhandlingerne.
1. februar
SAS har onsdag meddelt, at de ønsker at åbne to nye baser - en i Spanien og en i London. Det har givet anledning til frustration blandt kabinepersonalet, da udmeldingen kommer samme dag, som de begynder deres overenskomstforhandlinger. Det skriver Information (Ritzau). Manøvren med at åbne baser i udlandet er i forvejen brugt af flere lavprisflyselskaber, men kabinepersonalet, der er organiseret i Cabin Attendants Union, CAU, mener, at SAS burde holde sig fra at åbne baserne.
”Beslutningen kan alene have sin begrundelse i, at man ønsker at omgå de skandinaviske overenskomster,” lyder det i en pressemeddelelse fra formand Christa Ceré. ”Det er for CAU uforståeligt, at man benytter sig af et sådant træk, ikke mindst når selskabet er delvist ejet af skandinaviske regeringer.” Og formanden fortsætter: ”Vi er skuffede og frustrerede, hvilket jo ikke er den bedste start på dagen, hvor vi starter overenskomstforhandlinger.”
31. januar
På sin blog i Fagbladet 3F skriver formand for 3F Transport, Jan Villadsen, at løndumping er på forhandlingsbordet. Jan Villadsen har netop været i Bruxelles, hvor han mødtes med EU’s transportkommissær Violeta Bulc for at diskutere en medbragt rapport, der dokumenterer, ”hvordan rumænske og makedonske chauffører bliver snydt så vandet driver og rattet slingrer i førerhusene.”
Og hvad har det så med de danske overenskomstforhandlinger at gøre? Ifølge Jan Villadsen en hel del, da danske virksomheder ejer næsten halvdelen af de østeuropæiske lastbiler, der kører i Danmark. Hermed bruger arbejdsgiverne ifølge blogindlægget bulgarske og makedonske chauffører til systematisk dumpingkørsel i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Og når man gør det, så udhuler det de danske overenskomster og lønvilkår.
Til sidst i sit indlæg opstiller Villadsen tre ønskescenarier.
Det drejer sig om:
1. Dansk kontrol af nummerplader og lastbiler, der fungerer med moderne grænsekontrol samtidig med, at SKAT, politi og arbejdstilsyn fortsat bliver dygtigere og dygtigere til at tager sig af andre former for social dumping end lastbilkørsel.
2. Udspil til skrappere EU-lovgivning med nye og mere fair og enkle regler om cabotage-kørsel, lukning af postkasseselskaber og krav til EU’s medlemslande om meget mere kontrol mod snyd og social dumping.
3. Og som tredje punkt nogle friske overenskomster, der også indeholder øget ansvar til danske arbejdsgivere i Danmark, samtidig med, at de lapper de huller, der er opstod med en Højesteretsdom i 2015 omkring regler for aflønning til chauffører, der kører godskørsel i danske lastbiler. En dom, der giver mere fri leg uden kontrol og mindre fair transport med ansvar for de overenskomster, vores love er knyttet op på.
27. januar
Simon Tøgern, sektorformand for HK/Privat forklarer på sin blog, at uddannelsesspørgsmålet er meget vigtigt for HK/Privat, fordi det anses som en måde at sikre gode og varige jobs for hele ”HK-standen”. Samtidig er godt uddannede medarbejdere ifølge Simon Tøgern nøglen til virksomhedernes produktivitet og indtjening. Derfor vil HK/Privat søge at sikre medlemmernes muligheder for mere betalt efter- og videreuddannelse samt sørge for, at arbejdsgiverne investerer i virksomhedernes fremtid, hvilket ifølge Simon Tøgern kan ske via kompetencefonde.
HK Luftfart har ved de kommende overenskomstforhandlinger valgt at have arbejdstid som hovedfokus, da størstedelen af medlemmerne i HK Luftfart har skiftende arbejdstider. Derfor fremsættes krav om nedsættelse af arbejdstiden til 34 timer pr. uge for skiftgående, et minimum antal timer pr. vagt, et maksimum antal timer pr. vagt og mindst to sammenhængende fridage pr. kalenderuge. Derudover skal der aftales bedre sikring af deltidsansattes og vikarers vilkår. Det skal blandt andet sikres ved, at der betales overarbejde for merarbejde og at vikarer sikres samme vilkår som ansatte i virksomheden de sendes ud til. Formand for Branchesektion HK Luftfart Betina Hvolbøl udtrykker, at der burde være taget højde for disse ønsker til arbejdstid i tidligere overenskomster. Derudover har hun ikke høje forventninger til, at kravene til overenskomstforhandlingerne indfries, blandt andet fordi SAS’ særoverenskomst skal genforhandles. Sidst endte denne ved forligsmanden og forudsætningerne for, at overenskomsten skal indfri medlemmernes forventninger, er ifølge Betina Hvolbøl ikke blevet bedre.
26. januar
Brancheforeningen for Kommunikation, Design og Medieproduktion, Grakom, indledte i tirsdags forhandlingerne med HK/Privat, 3F og DMA. Det fremgår af Grakoms hjemmeside. I sin tale sagde Grakoms formand, Palle Rosendahl, at Grakom gerne løfter sit medansvar for kloge justeringer i rette tid. Han nævner justeringer, som fremmer investeringslysten i den grafiske branche, styrker konkurrenceevnen og giver branchen tryghed. Branchens virksomheder og markeder er forskellige, hvorfor Grakom vil arbejde for at sikre frihed og fleksibilitet i årets overenskomst. For eksempel ved at sikre virksomhederne mere produktionstid og reducere overarbejdstillæg. Han fortæller, at den økonomiske krise ikke er ovre i den grafisk branche. De seneste 5 år har branchen mistet næsten 30% af de grafiske arbejdsgivere, indtjeningen er presset, og antallet af grafiske arbejdere er nedadgående. Samlet set er det derfor Grakoms opfattelse, at der ikke er plads til fordyrelse af overenskomsterne.
25. januar
Avisen.dk skriver, at de nuværende overenskomstforhandlinger i industrien kan ende med, at ældre i job får op til 20 ekstra fridage om året. En såkaldt ’velinformeret kilde’ udtaler til avisen, at han forventer, at forhandlingerne munder ud i bedre senior-ordninger. Hverken Dansk Metal eller Dansk Industri ønsker at udtale sig om det, så længe forhandlingerne står på. Den nuværende overenskomst giver mulighed for, at seniorer kan bruge deres pensionspenge til at købe sig mere frihed, men det gælder kun på få virksomheder, og ordningen bliver ikke brugt af mange, fordi medlemmerne selv skal betale for det. En unavngiven kilde i fagbevægelsen siger til avisen, at ”arbejdsgiverne må til lommerne denne gang”, men nævner i samme ombæring, at arbejdsgiverne modsætter sig alle initiativer, som reducerer arbejdsudbuddet.
24. januar
Ifølge Avisen.dk vil københavnske 3F'ere skærpe kollegernes opmærksomhed om overenskomstforhandlingerne ved at sende videoer og information ud til de 4000 medlemmer af Bygge- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening pr. sms. Videoerne skal minde medlemmerne om, at de kan give deres besyv med ved urafstemningen i foråret. Formand for Bygge- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening Jens Kirkegaard udtaler, at han ønsker at involvere kollegerne ude i skurvognene i debatten. Han fortæller, at et særligt afstemningskorps får mulighed for at gå rundt på arbejdspladsen med en iPad, hvorfra kollegerne kan stemme med det samme. Ved afstemningen under OK 2014 stemte 40 procent af fagforeningens medlemmer. For at sikre afstemningssystemets legitimitet er målet denne gang at nå over 40 procent, siger Jens Kirkegaard.
Social dumping er hos flere fagforeninger et vigtigt emne ved årets forhandlinger. I et debatindlæg på Altinget.dk giver forbundssekretær i 3F Henning Josefsen udtryk for, at kampen mod social dumping bør føres indenfor rammerne af den danske model. Han skriver, at social dumping er et omfattende problem i Danmark, som vi i fællesskab må tage hånd om, men lovgivning er ikke vejen frem. Hvis overenskomsterne almengøres undergraves fagbevægelsens krav om indgåelse af overenskomst med en arbejdsgiver, lønmodtagerens tilskyndelse til at organisere sig svækkes, og fleksibiliteten mindskes. Politiske tiltag mod social dumping bør derfor ske indenfor rammen af den danske model. Som et eksempel på politisk opbakning nævner Henning Josefsen obligatorisk kædeansvar og tilføjer, at 3F oplever, at flere og flere kommuner indfører kædeansvar på udbudte opgaver. Kommunerne har dog svært ved at føre kontrol med, hvorvidt reglerne overholdes grundet manglende ressourcer og sanktionsredskaber.
Ifølge Dansk Handelsblad er der opstået splid mellem HK Handel og de to organisationer Coop og Dansk Supermarked, som inden længe skal sidde på hver sin side af forhandlingsbordet ved OK 2017. HK anklager de to koncerner for at misbruge muligheden for at tage praktikanter med løntilskud, da de efterfølgende kun har sikret job til hver femte. Dansk Supermarked mener, at HK blander tingene sammen, da ikke alle praktikanter skal i job i koncernen efterfølgende. Kommunikationsdirektør i Dansk Supermarked Mads Hvitved Grand udtaler, at HK Handel med sin kritik ser stort på de aftaler, trepartsforhandlingerne mundede ud i, og som blandt andet Dansk Supermarked Group har påtaget sig ansvaret for at føre ud i livet. HK Handel har nu forlangt dokumentation fra Dansk Supermarked på dette og ønsker ikke at kommentere yderligere på udokumenterede påstande.
Forbundsformand i Dansk El-Forbund Jørgen Juul Rasmussen mener, at der er meget at forhandle om til OK 2017, selvom industrien fastsætter de overordnede, økonomiske rammer. Det fremgår i dag af Fagbladet Elektrikeren. Jørgen Juul Rasmussen vil ikke løfte sløret for forbundets taktik og prioriteringer, men nævner dog social dumping som en vigtig problematik at adressere. Han forklarer, at arbejdsgiverne har interesse i at skabe mulighed for individuelle aftaler og derved opnå større fleksibilitet. Selv mener han, at systemet allerede er fleksibelt, og han ser det som afgørende at have et kollektiviseret arbejdsmarked som forsvar for individet, så medlemmerne sikres mod nedslidning. Ifølge Jørgen Juul Rasmussen stiller Dansk El-Forbund desuden krav om forbedrede muligheder for efteruddannelse, hvilket styrkes af det politiske fokus på disruption og teknologisk udvikling.
22. januar
Beregninger fra 3F’s cheføkonom, som bygger på nye tal fra Nationalbanken viser, at danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne ikke har været bedre siden 1995. Ifølge Nationalbankens redegørelse for 2. kvartal 2016 er den danske lønkonkurrenceevne god, særligt når man ser på ’den relative lønkvote’, som tager højde for udviklingen i den relative produktivitet og bytteforholdet. Dansk industri har således ifølge Nationalbanken oplevet en forbedring i lønkonkurrenceevnen over de senere år. Nationalbanken har endnu ikke opjusteret de seneste tal fra 4. kvartal 2016 trods en kraftig opjustering af både BNP-væksten og væksten i timeproduktiviteten efter finanskrisen. Men 3F’s Cheføkonom har beregnet, at industriens lønkonkurrenceevne er forbedret med hele 22,5 pct. siden 1995, når Nationalbankens opjustering af timeproduktiviteten og BNP-væksten medregnes.
Mandag Morgen skriver desuden, at Danmark står stærkt i den internationale talentkonkurrence, fordi landet fortsat er blandt de bedste lande i verden til at udvikle kompetencer til fremtidens behov. Nyheden bygger på den seneste opgørelse fra Global Talent Competitiveness Index (GTCI) som det franske eliteuniversitet Insead har udarbejdet. Danmark er i 2017 placeret som nummer otte, hvilket er tre pladser dårligere end sidste år, men ifølge Mandag Morgen ligger Danmark ’flot og stabilt’ i top 10. København udmærker sig ved at være verdens bedste by til at udvikle, tiltrække og fastholde talenter.
Ifølge Mandag Morgen udgør disse nye tal trumfkort for fagbevægelsen i de igangværende overenskomstforhandlinger, fordi DI får svært ved at bevare pessimismen og fortsat argumentere for tilbageholdenhed i løn- og arbejdsvilkår. DI har ikke kommenteret tallene over for avisen, men Forbundsformand fra 3F Per Christensen er begejstret og udtaler, at den stærke konkurrenceevne giver et økonomisk råderum, som han forventer kommer til at afspejle sig i overenskomstresultaterne. Per Christensen anerkender dog vigtigheden af, at virksomhederne ikke taber konkurrenceevne, og derfor er efteruddannelse og kompetenceudvikling lige så vigtigt for 3F, som at få mere i lønposen. Mandag Morgen formoder, at 3F og DI er enige om, at Danmarks gode lønkonkurrenceevne og evne til at udvikle, tiltrække og fastholde talenter skal bevares eller forbedres. Avisen opfordrer derfor parterne til at rykke sammen i overenskomstforhandlingerne for industrien.
20. januar
Ifølge chefforhandler i Finanssektorens Arbejdsgiverorganisation (FA), Mariane Dissing, kan året overenskomstforhandlinger meget vel ende hos Forligsinstitutionen, hvis Finansforbundet har talt forventningerne hos medlemmerne så højt op, så de bliver urealistiske og ikke kan indfries. Det fremgår i en artikel på Finanswatch.dk. Forhandler i Finansforbundet, Kent Pedersen, mener også, at forhandlingerne bliver hårde i denne omgang. Ikke bare lønnen ser ud til at blive et stridspunkt. Finansforbundet ønsker at gardere medlemmerne mod forandringer på arbejdsmarkedet gennem uddannelse. En undersøgelse fra FA peger dog på, at finanssektoren investerer mere i medarbejderudvikling end resten af landets virksomheder. På baggrund af denne undersøgelse er Mariane Dissing ikke sikker på, at FA kan gå med til at opretholde det nuværende niveau for uddannelsesinvestering i den kommende overenskomst. De to forhandlere kan dog blive enige om, at hvis Forligsinstitutionen kan undgås, er det at foretrække. Den første kravudveksling finder sted 25. januar.
Ifølge Fagbladet Jern & Maskinindustrien er større lokal fleksibilitet det primære overenskomstønske hos brancheorganisationen Arbejdsgiverne. Juridisk chef i Arbejdsgiverne Anne Vibeke Gregersen udtaler, at mindre og flere ordrer betyder, at leverandører har svært ved at planlægge langt ud i fremtiden. Virksomhederne ønsker derfor fleksibilitet i forhold til for eksempel arbejdstid og opsigelsesmuligheder, så de kan være omstillingsparate. Sådan en ordning har man i byggeriet, og den ser Arbejdsgiverne gerne overført til industrien, siger Anne Vibeke Gregersen. Endelig opfordrer hun til at bruge overenskomstforhandlingerne til at fremtidssikre den danske produktion gennem for eksempel seniorordninger og bedre efteruddannelsesmuligheder. Hun påpeger desuden, at lønmodtagernes omtanke ved de forrige forhandlinger har været med til at forbedre danske virksomheders konkurrenceevne, hvilket ikke må sættes over styr gennem uforsvarlige lønstigninger.
Weekendavisen skriver, at fagforbundenes krav om sikring mod løndumping på transportområdet kan være det krav, der risikerer at få ’læsset til at vælte’, så parterne ender i en storkonflikt. I 2015 afgjorde højesteret at vognmænd kan få transportlicens selv hvis de ikke følger den førende overenskomst. Det betyder, at man som vognmand kan følge en anden og mindre betydende overenskomst. 3F’s transportgruppe opfatter dommen som en underminering af deres overenskomst og kræver derfor et værn mod løndumping fra arbejdsgiverside. Ifølge Weekendavisen får 3F dog næppe dette krav indfriet uden hjælp fra lovgiverne.
19. januar
Det fremgår af Blik- og Rørarbejderforbundets hjemmeside, at forbundet i går indledte forhandlingerne om en ny VVS-overenskomst med Dansk Metal og Tekniq. Parterne udviste i den forbindelse en fælles tro på, at det kan lade sig gøre at nå et positivt resultat for alle parter, selvom de ikke kom til enighed ved forhandlingerne i 2014 og 2012. Blik- og Rørarbejderforbundets formand Max Meyer giver udtryk for, at både virksomhederne og forbundets medlemmer har brug for, at der bliver lavet nogle aftaler, som rækker fremad og som giver mulighed for at udvikle branchen. De positive takter på markedet bør ifølge Meyer medføre lønstigninger, men samtidig er det vigtigt at afværge høj ledighed blandt medlemmerne, hvilket der må tages højde for – også i opgangsperioder.
Ifølge en artikel på Arbejderen.dk mødtes OK2017-initiativet, som består af en række byggefagforeninger som 3F, Blik- og Rørarbejderforbundet, Malerne, Dansk Metal, Elektrikerne og Byggefagenes Samvirke, til formandsmøde i Vejle den 17. januar. OK2017-initiativet aftalte i den forbindelse at indkalde til møde, så snart CO industri og DI når til enighed. Formålet med mødet er at diskutere resultaterne af forhandlingerne på industriens område og afgøre, hvorvidt der skal iværksættes en kampagne for at få folk til at stemme nej ved forårets urafstemningen. Særligt social dumping – herunder et markant løft af mindstelønningerne – er en prioritet hos OK2017-initiativet. Formand for 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København, Claus Westergreen, påpeger vigtigheden af, at medlemmerne tager aktivt stilling til vilkårene i de nye overenskomster. OK2017-initiativet overvejer derfor at tage rundt på arbejdspladser og fortælle om overenskomsterne, så folk kan stemme på et oplyst grundlag.
18. januar
Forhandlingerne om ny overenskomst for ansatte på private socialpædagogiske opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud samt pædagogiske vikarer er nu startet. På første møde mellem parterne udvekslede Socialpædagogernes formand Benny Andersen krav med Dansk Erhverv, der repræsenterer arbejdsgiverne. Blandt Socialpædagogernes krav kan nævnes barnets 2. sygedag, bedre pension og bistand til lønforhandlinger. Ifølge sl.dk har Dansk Erhverv fremsat krav om kortere opsigelsesvarsler, højere arbejdstid uden mere i løn og frit valg af pensionskasse for arbejdsgiverne. Ifølge Benny Andersen er der områder, hvor parterne er mere enige end andre. Eksempelvis er begge parter interesserede i, at det private område fortsat skal levere ydelser af høj kvalitet på trods af en presset branche. Til gengæld ser Benny Andersen mere kritisk på kravet om længere arbejdstid uden ekstra betaling. Spørgsmål om arbejdstid og opsigelsesvarsler er ifølge Benny Andersen vigtige spørgsmål, som han håber, der kan findes en overenskomstmæssig løsning på.
17. januar
Ungdomsafdelingen i 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejderes Fagforening (BJMF) har opsat en række krav til overenskomstforhandlingerne med Dansk Byggeri. Det gælder ifølge arbejderen.dk blandt andet at kæmpe imod en lønnedgang for lærlinge. Dansk Byggeri har foreslået, at lønningerne sættes ned med fem kroner i timen, fordi lærlingelønnen ifølge Louise Pihl fra Dansk Byggeri nu er så høj, at mange virksomheder ikke kan ansatte lærlinge. Omvendt stiller BJMF Ungdom krav til, at lærlinge skal have samme adgang til pension som ældre kollegaer. I nuværende overenskomst får lærlinge pension, når de er fyldt 20 år. BJMF’s andre krav lyder på, at firmaer med over 10 ansatte ikke skal have mulighed for at lave korttidskontrakter, samt et krav om 30 timers arbejdsuge. Kravene udspringer blandt andet af, at undersøgelser viser, at der vil være mangel på faglærte i fremtiden. Derfor må arbejdsgiverne ifølge Bodil Signe Wedele formand for BJMF Ungdom også tage ansvar for at uddanne de folk, de selv siger, de kommer til at mangle.
16. januar
Tryghed og konkurrenceevne bliver hovedtemaerne ved transportforhandlingerne mellem DI og 3F. Jan Villadsen, formand for 3F Transport, siger ifølge di.dk at tryghed vil være et gennemgående tema for deres medlemmer. Det handler ifølge Jan Villadsen bl.a. om at forhandle sig frem til mere fleksible arbejdstider. Karsten Dybvad, administrerende direktør for DI, udtaler at DI også er parat til drøfte fleksibilitet under forhandlingerne. Her er udgangspunktet, at virksomhederne skal have større fleksibilitet til at indrette arbejdstiden efter lokale behov. Derudover er hovedfokus for DI, at Danmarks konkurrenceevne skal fastholdes. Forhandlingerne på transportområdet danner som regel grundlag for øvrige forhandlinger på normallønsområdet og startede 16. januar.
Ifølge 3F.dk, har medlemmer af 3F Transport klare ønsker til overenskomst-forhandlingerne. Særligt gælder det en tryghedspakke, som bl.a. indeholder udbyggede og solide seniorordninger. Tryghedspakken indeholder også ønsker til efter- og videreuddannelse til at sikre medlemmerne bedst muligt mod utidssvarende kompetencer. 3F’s medlemmer ønsker ydermere bedre sikring mod ringere arbejdsvilkår gennem skarpere regler om social dumping og kædeansvar. Transportforhandlingerne dækker bl.a. chauffører, lagerarbejdere, sømænd og bude.
13. januar
Arbejdsgiverne, tidligere DS Håndværk & Industri, har lokal fleksibilitet som primært ønske med til overenskomstforhandlingerne. Lige nu afventer Arbejdsgiverne, at industrioverenskomsten mellem DI og CO-industri bliver færdigforhandlet. Når disse forhandlinger er færdige, kan forhandlingerne om industri- og VVS-overenskomsten mellem Arbejdsgiverne og Dansk Metal, Blik & Rør og 3F gå i gang. Udgangspunktet for forhandlingerne er nyt, fordi den økonomiske situation er forbedret. Anne Vibeke Gregersen, juridisk chef og ansvarlig for overenskomstforhandlingerne i Arbejdsgiverne, udtaler at der skal holdes igen med lønstigninger, da det kan gå ud over konkurrenceevnen. Derimod er et klart ønske et mere lokalt og fleksibelt handlerum, eksempelvis angående arbejdstid. Muligheden for selv at tilrettelægge hverdagen vil give større omstillingsparathed hos de små og mellemstore virksomheder ifølge Anne Vibeke Gregersen. Dette er vigtigt, fordi tiderne med lange, faste ordrer ikke længere er hverdag. Yderligere vil emner som seniorordninger og bedre efteruddannelsesmuligheder også blive taget op.
3.000 af 3F’erne i Den Grønne Gruppe, som blandt andet tæller gartnere, mejerister og skovarbejdere skal have ny overenskomst. I en undersøgelse giver 3F’erne på området udtryk for, at de vigtigste overenskomsttemaer i prioriteret rækkefølge er: Løn, pension, social dumping, efteruddannelse og rådighedsvagter/ vinterrådighed. Social dumping er en stor udfordring i branchen, og Den Grønne Gruppe vil derfor kæmpe for at få indført kædeansvar, som ifølge gruppeformand Vagn Henriksen kan stoppe løndumping hos arbejdsgivernes underleverandører.
I 3F Privat Service, Hotel og Restauration er målet for de forestående overenskomstforhandlinger at sikre jobs, man kan leve af og tryghed i ansættelsen. Formand Tina Møller Madsen fremhæver, at mange ansættelser i branchen er korte og usikre. Hun udtaler, at branchen bliver udhulet af unge studerende, at der bliver færre faglærte og fastansatte, og at fagene risikerer at miste status. Sikring af flere faglærte og tryghed i ansættelsen står derfor højt på ønskelisten for I 3F Privat Service, Hotel og Restauration.
Den 13. januar mødtes Fødevareforbundet NNF med DI for at forhandle en ny overenskomst for 11.000 arbejdere indenfor slagteri- og fødevareindustrien. Det fremgår af en artikel på NNF’s temaside. NNF's to topforhandlere, forbundsformand Ole Wehlast og næstformand Jim Jensen, forklarer, at der kommer til at gå en del uger, før forhandlingerne forventeligt munder ud i et endeligt resultat, da de plejer at starte roligt op og først begynder at "slå søm i", når der er opnået gennembrudsforlig på de store områder. De pointerer desuden, at NNF’s forhandlinger så småt er i gang på mejeri- og butiksområdet.
12. januar
LO og DA vil ikke videregive oplysninger om kursustyper og antal kursister under kompetencefondene til undervisningsministeriets ’Ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse’. Det fremgår af en artikel på Avisen.dk. Begrundelsen for ikke at udlevere oplysningerne er, at en diskussion om fondene vil kunne forstyrre overenskomstforhandlingerne, hvilket både Arne Grevsen fra LO og Jannik Bay fra DA mener er uhensigtsmæssigt. Parternes beslutning har skabt en vis frustration i ekspertgruppen, og Jørgen Søndergaard har på den baggrund valgt at trække sig som formand for gruppen. Trods dette forventer ekspertgruppen at færdigføre deres arbejde før maj, hvor trepartsforhandlingerne forventes at begynde.
11. januar
En tredjedel af medlemmerne i 3F Byggegruppen mener, at nedslidning og arbejdsmiljø er det vigtigste område at få forbedringer på. Det viser en rundspørge fra november 2016, som 8.215 medlemmer (17 pct.) har besvaret. 31 pct. af medlemmerne ser løn, sygeløn og prislister som det vigtigste, mens 22 pct. mener, at social dumping er vigtigst at få forbedringer på. Disse tal påvirker Byggegruppens prioriteringer i forhandlingerne. Formand for Byggegruppen, Kim Lind Larsen, peger på, at medlemmerne er mere optagede af nedslidning og arbejdsmiljø end normalt, fordi debatten om at sætte pensionsalderen op har gjort det klar for medlemmerne, at de har udsigt til mange flere år med det fysisk hårde arbejde på byggepladserne.
På arbejdsgiversiden gør det også indtryk, at håndværkerne er så optagede af nedslidning og arbejdsmiljø og Direktør i Dansk Byggeri, Peter Stenholm, understreger, at de også er meget optaget af at sikre et forsvarligt arbejdsmiljø. Han har ikke noget konkret bud på, hvordan de kan inkorporere spørgsmålet om arbejdsmiljø i overenskomstforhandlingerne, men byder forslag fra 3F velkommen. Kim Lind Larsen forventer, at den nye overenskomst byder på konkrete initiativer, som forpligter parterne på en bedre indsats for arbejdsmiljøet.
10. januar
Skorstensfejernes Landsudvalg har udarbejdet en liste med krav og ønsker til de kommende måneders forhandlinger. Skorstensfejernes landsformand, Rolf Møller Hansen, udtaler, at de sociale emner prioriteres højt blandt forbundets afdelinger. Det gælder for eksempel bedre regler for barsel, seniordage til ældre medarbejdere og betalt fritid til at tage til lægen. Han er optimistisk omkring forhandlingerne, da Blik- og Rørarbejderforbundet og Skorstensfejerlauget har et godt samarbejde omkring uddannelse samt en fælles interesse i at fremtidssikre branchen. Dette forventer Rolf Møller Hansen at se afspejlet i overenskomsten. Han påpeger desuden, at skorstensfejerne bør få lønstigninger lig dem i tilsvarende brancher.
6. januar
Dansk El-Forbund og Tekniq tog i går hul på forhandlingerne om en elektrikeroverenskomst. Det skriver Licitationen – Byggeriets Dagblad i dag. Dansk El-Forbund repræsenteredes ved forbundsformand, Jørgen Juul Rasmussen samt næstformændene Jens-Olav Pedersen og Jan Jensen. Tekniq repræsenteredes af formand Henrik Fugmann, adm. direktør Niels Jørgen Hansen og underdirektør Thorkild Bang. Af Dansk El-Forbunds hjemmeside fremgår det, at stemningen var optimistisk. De to organisationer er vant til at løse problemer og udfordringer i tæt samarbejde, og i overenskomstperioden har de sammen udviklet en ny lærlingeuddannelse, sat produktivitet på dagsordenen og startet et nyt akkordsystem. Samme gode samarbejde forventes at afspejle sig i de kommende forhandlinger.
Blik og Rørarbejderforbundet skriver i dag, at den udbredte forventning i fagbevægelsen om nye tiltag og forbedringer ved årets overenskomster også findes hos Blik- og Rørarbejderforbundet. Det udtaler forbundsformand, Max Meyer. Han tilføjer, at forbundet som altid er parat til at finde løsninger for VVS’ere og skorstensfejere, som giver ordentlige løn- og arbejdsforhold samt tryghed, som samtidig skaber arbejdspladser i brancherne. Ved de seneste overenskomstforhandlinger har forhandlingerne med Tekniq ikke båret frugt, og VVS-overenskomsten blev i stedet omfattet af forligsmandens mæglingsskitse. Angående dette års forhandlinger rækker forbundet – med Max Meyers ord – hånden frem og ser på tingene med friske øjne. Der er dog endnu ingen konkrete emner på bordet, og forhandlingerne indledes først efter forhandlingerne på industriens område afsluttes, formodentligt i starten af februar.
Oldermand i Kjøbenhavns Vognmandslaug, Jørgen K. Jensen, skriver i Lastbilmagasinet en nytårshilsen til laugets medlemmer, hvor han opfordrer dem til at have et vågent øje for at få uorganiserede kolleger med ind i fællesskabet, da vognmandslaugets medlemmer står overfor udfordringer, blandt andet i forhold til nye teknologier og efterspørgselsmønstre. Han skriver desuden om den ny overenskomst med 3F på transportområdet, at han sætter sin lid til, at begge parter i dialogerne er opmærksomme på, at et godt resultat er et, hvor begge parter får noget ud af det. Han skriver, at vognmænd skal kunne styre deres omkostninger, men løn- og ansættelsesforholdene skal gøre faget attraktivt at være beskæftiget i.
Socialpædagogernes Landsforbund skriver i dag, at kravudvekslingen med Dansk Erhverv den 17. januar kommer til at understrege vigtigheden af at sikre, at de private tilbud stadig er attraktive arbejdspladser for medarbejdere med de rette faglige kvalifikationer. Næstformand i forbundet, Verne Pedersen, udtaler, at forbundet ikke vil stille ultimative krav, men sende klare signaler om forbundets prioriteringer og derved udpege en klar retning for forhandlingen. Et af de centrale krav fra Socialpædagogerne er at få overenskomsten udvidet til at dække socialpædagogiske konsulenter og koordinatorer på det private område. Desuden ønskes det, at medlemmer uden tillidsrepræsentant skal repræsenteres af Socialpædagogernes lokalafdeling. Sidst men ikke mindst rejses der krav om en forebyggende arbejdstilrettelæggelse der sikrer medarbejderne fem-dages uger. For overenskomsten for de pædagogiske vikarer, som forhandles ved samme lejlighed, rejses der blandt andet krav om forhøjelse af løn og pension, kørselsgodtgørelse ved brug af egen bil, samt udvidelse af aften- og nattillæg til også at gælde lørdage, søndage og helligdage.
5. januar 2017
CO-industri skriver den 4. januar, at efteruddannelse og bedre seniorordninger er to af de emner, CO-industri og Dansk Industri i den kommende tid vil forhandle om. Disse to emner fylder meget i de 364 krav som CO-industris ni forbunds medlemmer har indleveret til CO-industri. Uddannelse har været på dagsordenen flere gange ved de seneste overenskomstfornyelser, men der er stadig rum til forbedringer, mener næstformand i CO-industri og gruppeformand i 3F Industrigruppen, Mads Andersen. Han håber, at der kan skabes nogle redskaber, der gør det interessant for virksomhederne af dagsordensætte uddannelse gennem samarbejds- og uddannelsesudvalg. CO-industris formand, Claus Jensen, udtaler, at medarbejderne har udvist stor solidaritet overfor virksomhederne omkring krisen, hvilket betyder at virksomhederne i dag er bedre stillet. Konkurrenceevnen og beskæftigelsen er blevet betydeligt bedre, hvorfor CO-industri går til forhandlingerne med høje forventninger og optimisme. Dansk Industris administrerende direktør, Karsten Dybvad, er enig i, at konkurrenceevnen og beskæftigelsen er styrket. Han udtaler, at det er DI’s ambition at skabe grundlag for fortsat vækst og konkurrenceevne for derved at styrke virksomhederne yderligere, da virksomhederne muliggør dansk velfærd og velstand.
Dansk Erhvervs cheføkonom Steen Bocian vurderer, at den økonomisk situation i industrien er i bedring. Konjunkturbarometeret for industrien er steget fra -8 i november til -1 i december. Dette skyldes særligt produktionsforventningerne, som er på sit højeste niveau siden starten af 2014. Steen Bocian udtaler til RetailNews.dk, at de økonomiske forbedringer delvist skyldes, at danske industrivirksomheder har tabt lønkonkurrenceevne over de seneste kvartaler, fordi lønvæksten herhjemme er højere end i de lande, danske virksomheder handler med. Han advarer derfor mod lønstigninger.
4. januar 2017
Ugebrevet A4 har fået lavet en analyse, der viser, at løn og større indbetaling til pension står højest på lønmodtagernes ønskeseddel ved de kommende overenskomstforhandlinger. På en tredjeplads ligger bedre muligheder for efteruddannelse og på en fjerdeplads bedre rettigheder til seniorer. Rettigheder til seniorer handler om, at man for eksempel giver medarbejdere på 60 år og opefter mulighed for at trappe ned med kortere uger, flere feriedage eller mindre krævende opgaver, står der i artiklen. Efteruddannelse handler ifølge artiklen om, at medarbejdere skal være sikret i forhold til et skiftende arbejdsmarked, hvor robotter og digitalisering er i hastig vækst. Gennem efteruddannelse vil medarbejdere være bedre klædt på til et omskifteligt jobliv. Det giver tryghed, og netop tryghed er et af kodeordene ved dette års forhandlinger. Når det gælder pension og løn, er det ifølge artiklen ikke underligt, at der fra lønmodtagersiden er forventninger om mere på bordet. Det går bedre med økonomien og virksomhederne oplever vækst. Artiklen henviser til en undersøgelse fra organisationen FSR – danske revisorer, der viser, at der er sket en markant stigning i virksomhedernes overskud. Danske aktie- og anpartsselskaber gav i 2010 et samlet overskud efter skat på 125 milliarder kroner. Siden da er overskuddene vokset markant, og i 2015 nåede det op på hele 227 milliarder kroner. En vækst på 81 procent, skriver Ugebrevet A4.
DanskHandelsblad.dk skriver, at lønnen for de butiksansatte bliver det fremtrædende ved de kommende overenskomstforhandlinger. Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer arbejdsgiverne, kræver en stramning af de tillæg, de butiksansatte får for at arbejde på skæve arbejdstider som aften og weekend, mens HK Handel, der repræsenterer de butiksansatte, kræver både højere løn og større tillæg for at arbejde på ubekvemme arbejdstider.
22. december 2016
I artiklen ”OK17 Kort: Her er arbejdsgivernes vildeste krav ” på HK’s hjemmeside kommenterer HK Handel på udvekslingen af krav med Dansk Erhverv Arbejdsgiver. De skriver, at arbejdsgiverne stiller krav om at begrænse tillæg for overarbejde og indføre færre friweekender. Derudover foreslår Dansk Erhverv en afskaffelse af fritvalgslønkontoen og kompetencefonden. Kravene er ifølge HK Handel ikke just opmuntrende. HK Handels egne krav drejer sig om uddannelse, seniorordninger og pensionsbidrag, og der er desuden sammensat krav ud fra medlemmernes indsendte ønsker.
20. december 2016
Lederidag.dk skriver d. 20. december 2016, at der i fredags blev udvekslet krav mellem HK/Handel og Dansk Erhverv. Overenskomstforhandlingerne mellem disse organisationer vedrører omtrent 150.000 butiksansatte samt 40.000 på funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Service. Formand for HK/Handel Per Tønnesen fortæller, at det er et fokuspunkt at ruste medlemmerne til at imødekomme digitaliseringens udfordringer gennem uddannelse. Han oplyser desuden, at arbejdsgiverne var åbne overfor forslaget om at samarbejde om at klargøre konsekvenserne af digitalisering og automatisering for handelsansatte. De øvrige krav fra HK/Handel går på lønstigninger samt bedre pension og flere seniorgoder, særligt fordi det påtænkes at hæve pensionsalderen fra politisk hold. Dansk Erhverv udtrykker ønske om at øge arbejdstiden uden lønkompensation. Parterne mødes næste gang den 25. januar, hvor parternes arbejdsgrupper indenfor arbejdstid, pension, uddannelse og lagerområdet præsenterer deres overvejelser.
15. december 2016
Den 15. december 2016 oplyser Fagbladet FOA, at FOA’s hovedbestyrelse netop har vedtaget forbundets 41 krav til OK 2017, hvor omtrent 3.500 FOA-medlemmer skal have ny overenskomst. Kravene er inddelt i otte områder. I forhold til løn og pension udtrykkes der blandt andet ønske om lønstigning, funktionstillæg, erfaringstillæg, forhøjelse af pensionsbidraget samt indførelse af pension til timelønnede på alle områder. Angående ligeløn ønskes der ekstraordinære lønstigninger til lavtlønnede – blandt andet i kvindefagene. I forbindelse med arbejdstid ønskes der større tillæg ved aften-, nat og weekendarbejde. Desuden ønskes retten til faste pauser indskrevet i overenskomsterne. I forhold til barsel og sygdom ønskes karensperioderne afskaffet og der ønskes orlovsudvidelser. Disse krav stilles også for vikarer og atypisk ansatte. Angående kompetenceudvikling stilles der krav om uddannelsesforpligtelse i det private tilsvarende den i det offentlige. Endelig ønskes der indført kædeansvar for virksomheder der benytter underleverandører, adgang til lønoplysninger og årlig lønforhandling samt fuldmagt til at få oplysninger om virksomhedens indbetalinger til blandt andet pensionskassen.
12. december 2016
Den 12. december 2016 indledtes overenskomstforhandlingerne mellem Dansk Byggeri og BAT-kartellet officielt. Ifølge Fagbladet 3F går ingen af parterne til forhandlingerne med ultimative krav. BAT-kartellet og 3F Byggegruppen udtrykker håb om at forbedre arbejdsmiljøet for ansatte i byggeriet, at finde en fælles løsning på social dumping samt at hverve og fastholde flere i byggebranchen. Barselsrettigheder og pensionsalder er desuden vigtige emner – særligt for medlemmerne i 3F’s byggegruppe. Dansk Byggeri ser mere afmålt på den økonomiske vækst i byggebranchen end arbejdstagerne. Administrerende direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen fortæller, at Dansk Byggeri går til forhandlingerne med ønske om at modernisere overenskomstsystemet, sikre større selvbestemmelse på arbejdspladserne samt at udvikle en belønningsordning for virksomheder der uddanner lærlinge.
9. december 2016
Brancheforeningen for Kommunikation, Design og Medieproduktion, Grakom, har styrkelse af virksomhedernes konkurrenceevne i forhold til udlandet som sit overordnede mål for OK 2017. Det fremgår af Grakoms medlemsblad UDKOM den 9. december. Kontaktdirektør og partner i Buchs, Thomas Hedegaard Søby, fortæller, at lønniveau og relaterede emner gør omkostningerne højere i Danmark, hvormed det er en udfordring at konkurrere med for eksempel Tyskland, hvor flere grafiske virksomheder lancerer onlineportaler, der tilbyder grafiske opgaver til priser langt under de danske.
6. december
Af Journalistforbundets hjemmeside fremgår det, at forhandlingerne mellem Danske Mediers Arbejdsgiverforening og Dansk Journalistforbund er gået i gang. Dansk Journalistforbunds forhandlingsudvalg er ved de indledende møder blevet enige om tre fokusområder: Et forbedret arbejdsmiljø, mere i løn og en ny rammeaftale for freelancere. Næstformand i Dansk Journalistforbund, Tine Johansen, forklarer, at ordentlig kompensation for arbejde på genetidspunkter er et vigtigt element i forbedring af arbejdsmiljøet, da det belaster medlemmerne. Forhandlingsudvalget foreslår, at der etableres et rejsehold, der skal se på, hvordan arbejdsmiljøet kan forbedres. Johansen opfordrer arbejdsgiverne til at prioritere dette i den kommende aftale. Dansk Journalistforbund oplever i stigende grad, at faste stillinger i mediebranchen bliver vekslet til freelancearbejde, og det er en problemstilling, som ifølge Johansen er vigtig at være på forkant med. Forhandlingsudvalget foreslår i den forbindelse at opstille minimumsstandarder for levering, ophavsret og øvrige rettigheder og pligter i forbindelse med freelancearbejde. Johansen gør opmærksom på, at løn og arbejdstid fortsat forhandles lokalt. Hun betragter tiltaget som en sikring mod social dumping.
8. november 2016
Den 7. november afholdt CO Industri et af samlet otte optaktsmøder til OK 2017. Ved denne lejlighed plæderede formand for Malerforbundet, Kim Dyrberg, for større sammenhold i fagbevægelsen i bekæmpelsen af social dumping. Han fortæller til Arbejderen, at små forbund som Malerforbundet har brug for større støtte fra andre, hvorfor han betragter industriens begrænsede fokus på social dumping med beklagelse.
4. november 2016
Det fremgår af en artikel på fagbladet3f.dk, at 3F’s tillidsfolk vil have fokus på bedre ledelse til forårets forhandlinger. Dette emne vejer således tungere hos tillidsfolkene end både løn og ansættelsestryghed. Formand for 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Tina Møller Madsen, tager budskabet til sig, da hun finder god ledelse afgørende for gode arbejdsmiljøer. Hun nævner lederevaluering og kodekser for god ledelse som mulige tiltag på området.
23. september 2016
I HK/ Privatbladet d. 23. september 2016 skriver formand Simon Tøgern, hvad OK 2017 kommer til at handle om for HK/Privat. Tillidsrepræsentanter og medlemmer har i løbet af 2016 udtrykt ønske om trivsel og tryghed, hvilket udgør den overordnede ramme for HK/Privats temaer til OK 2017. Ifølge Tøgern skal HK/Privat blandt andet sikre, at endnu flere medlemmer får andel i de overenskomstmæssige goder, adgang til efter- og videreuddannelse samt indflydelse på tilrettelæggelsen af den daglige arbejdstid.
Søg i resuméet
Hvis du vil søge på et bestemt ord i resuméet, kan du trykke Ctrl+F og bruge det lille søgefelt nederst til venstre på siden.
Print dagens resumé
Du kan printe den enkelte dags resumé ved at gå ind via linket på datoen og klikke på print-ikonet øverst til højre på siden (nr. 2 ikon fra højre).